En dejlig tur med Sagafjord

Det eneste, der skuffede en lille smule i aftes, var solnedgangen, der mildt sagt ikke kunne prale af noget som helst, men resten var upåklageligt: seljturen, maden og den behagelige kvindestemme, som via højttalere holdt os underrettet på dansk og engelsk (godt engelsk! Ikke en Eddie Skoller-parodi på den danske accent. Hatten af for det) om de steder, vi passerede på ruten.

Sagafjord ligger til ved siden af den lille vikingehavn ved siden af museet. Her er vi således ved at lægge fra.

Længere ude fra fjorden får man et flot vue ind på Roskildes berømte vartegn: domkirken. På et sted kunne vi se en masse svaner samlet … da vi var på vej tilbage, var der kommet flere hundrede til stedet, men på det tidspunkt var det blevet for mørkt til at fotografere. Det er åbenbart almindeligt for svaner at flokkes til natten.

Maden: Pocherede kammuslinger på salatbund med urtepesto og med et særdeles velsmagende brød til. Meget lækkert, men vi var så sultne, at jeg glemte at tage et billede, fordi vi nærmest kastede os over maden. Hovedretten var oksemørbrad med kartofler og ‘dagens grønsager’.  Det var det møreste, møre og lækre kød, og der var mere end rigeligt af det.
Jeg sprang desserten over, men John valgte en chokolademousse til sin kaffe.
Vi har bestemt ingen klager over maden. Eller zinfandel-vinen, hvis navn fristede mig. Høhø. Jeg må dog nok sige, at jeg tror, den mulige chilener havde været et bedre valg, men pyt, denne var absolut drikkelig.

Længere ude kom vi forbi Ringøen, som en københavnsk sporvejsansat for mange år siden vandt i et børnehjælpsdagslotteri. Historien vil vide, at han glædede sig til at bygge et sommerhus på sin ø … indtil han så den! En lille atol med en sø i midten, hvilket naturligvis var noget af en skuffelse, så han endte med at sælge den igen, fordi han alligevel hellere ville have en folkevogn end denne ubrugelige ø. Det var lige som fuldstændig umuligt at overholde loven om, at man ikke må bygge tættere på stranden end 100 meter. I dag er den (selvfølgelig) fuglereservat.

 

En af de mest forunderlige historier om livet ved Roskilde Fjord er den om øen Elleore, hvis navn nogle måske vil have hørt før: “Løvejagten på Elleore” – en Ole Olsen-stumfilm.

Øen blev i 1944 erhvervet af nogle særdeles initiativrige personer. Den er kun beboet i en uge om året, som i øvrigt er netop i denne uge; resten af årets 51 uger er beboerne på ferie. “Under phærgefarten går man over til EST; Ellisk Standard Tid. Dvs. at urene skal stilles 12 min. tilbage. Inden man går i land, bør man sikre sig at smide evt. eksemplarer af Robinson Krusoe over bord, da denne bog er totalt forbudt i Elleore, da den giver en grov forvrængning af forholdene på en ø.”
Ellerne har deres eget flag, Ellebrog, med det skrå kors, foruden en overmåde festlig hjemmeside, som jeg kun kan anbefale et studie af – jeg smilede højt mange gange under læsningen.

“Af øens geografi kan nævnes lokaliteterne: Ellevy, Kap Ut, Kap Goddag, Stormåsen, Elskoven, osv. De stolte ruiner af slottet Brådeborg og munkeklosteret Krune findes stadig. Kongeriget Elleores udsatte placering (på alle sider omgivet af stormagten Danmark) har nødvendiggjort det største beredskab. Både mænd og kvinder er forpligtigede til at tjene i flere værn, og da mange har titler og gør tjeneste i de forskellige værn, har man opnået et beredskab på over 100%.”
Ej men altså, læs selv det hele …

Solen går ikke ned på sædvanlig vis, når man er på Sagafjord. Præcis ved normal solnedgangstide skyder man solen ned med et skud fra denne lille, men smukke kanon.
Der skal en professionel til at lade den, men selve afskydningen (et slag med en gummihammer på slagstiften) bliver overladt til aftenens fødselar. Jeg skyndte mig naturligvis at pege på John, men da der også var to damer med, der havde fødselsdag i går, overlod han galant æren til den af de to, der havde mest lyst til at skyde solen ned.
De præsterede desværre at nøjes med at ramme solen … der blev ikke slået det mindste hul i de truende skyer, der hang i horisonten og gjorde solnedgangen til en temmelig useværdig forestilling, som det ses.