Hos Mommer

5. august 2013

Jeg har det bekymrende godt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:26
Tags: , ,

“Hvordan har du det?”
Spurgte sygeplejersken, da jeg i morges var til den rutinemæssige blodprøvetagning og bivirkningsovervågningssamtale på Roskilde Sygehus dagen før næste kemo.
”Jeg har det bekymrende godt!” lød mit svar.
“Bekymrende??”
”Ja. Bortset fra, at jeg har mistet mit hår, mærker jeg intet. Som i in·gen·ting til den kemo. Det er da næsten bekymrende … kan jeg så overhovedet være sikker på, at det virker, hvor det skal virke?”
”DET kan du. For det gør det. Der er nogle ganske få, der stort set ikke mærker nogle bivirkninger, og du er åbenbart en af disse heldige. Vær du kun glad for det.”

Jamen det er jeg da selvfølgelig også, men den nævnte tanke har strejfet mig et par gange.
Hvor heldig har man lov at være? Altså bortset fra, at jeg naturligvis helst havde været alt dette pjat foruden, er det da helt utroligt, at jeg har kunnet nøjes med at miste håret og at mit søvnbehov er øget med en times tid i døgnet.
I hvert fald indtil videre … de første fire kemobehandlinger er med to slags stoffer; de sidste fire med to andre slags stoffer, og der er jo ingen garantier for, at jeg reagerer på samme måde på dem. Men så er halvdelen af tiden i hvert fald gået bedst muligt.
Jeg blev vildt træt på fjerde- og især femtedagen efter første behandling, da mirakelpillerne ikke længere virkede, og jeg troede dertil, at jeg ville få det stadig værre efter de følgende behandlinger, men den nedtrapning, vi blev enige om på ¼ af dosis på dag 4 og 5, har gjort, at jeg har været så normal, som det nu engang kan lade sig gøre for mit vedkommende.
Det er da fantastisk!

Hvad der også er fantastisk er, at Statens Seruminstitut (!) har skrevet til mig for at gøre mig opmærksom på, at jeg skulle tjekke mine pensioner og forsikringer, for det kunne jo være, at der var et eller andet for mig at hente der.  
Jeg har jo fået, takket være min søde, forhenværende chef, tænkte jeg, men jeg gik for en sikkerheds skyld ind på PensionsInfo og kiggede mig lidt omkring – og dæleme da, om ikke lige der gemte sig yderligere en pæn pose penge ud over dem, jeg havde fået via mit arbejde. Faktisk endnu mere, end jeg fik i første omgang.

Hvad der absolut ikke er specielt fantastisk er, at jeg er så eventyrligt dum, at jeg hele tiden skal have at vide, hvor jeg skal kigge efter hvad. At jeg ikke selv kan tænke så langt. Puff, hvor er det dog pinligt. Gad vide, hvor jeg ellers har glemt at kigge efter penge? Forslag? Forsikringerne giver ikke noget. Er tjekket … nu.

Liva i vandet (6)

Nej, det er desværre ikke en pose penge, Liva kommer med her … men jeg kunne ikke stå for det billede, John fik knipset af hende på vej med dummyen til sin herre og mester.

Reklamer

48 kommentarer

  1. Det er naturligvis en måde at bruge bekymrende på, men det ser dog ud til der er nogle virkninger, kaldet bivirkninger, af kemoen, når du har det som du har det efter de første dage. Og forhåbentlig er der de rette virkninger i øvrigt. Hvornår skal du scannes næste gang? Efter dem alle? Når det nu skal være, er det jo dejligt, at behandlingen ikke er mere plagsom end den er og at livet kan gå sin gang.

    Kommentar af Jørgen — 5. august 2013 @ 16:15

    • Jo, men når mirakelpillerne tager alle de første dages bivirkninger, så kan jeg sagtens bilde mig selv ind, at jeg slet ikke har nogen 🙂
      Jeg skal først scannes efter endt kemobehandling; bl.a. for at give lægerne et beslutningsgrundlag for, om de skal fjerne hele brystet eller kun en del af det.

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 18:04

  2. Det er da super godt, at din krop ikke forsøger at udstøde dig efter hver kemo.. 🙂 og hurra for statens serum institut, og deres evne og vilje til at minde dig om at tjekke pensioner og forsikringer for udbetalings muligheder.

    Kommentar af Inge — 5. august 2013 @ 16:30

    • Ja, det er da skønt – begge dele 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 18:04

  3. Det skal være dig vel undt, at du ikke har bivirkninger af kemoen. Du ved, at du er syg, og det er bekymring nok, skulle jeg mene. Det betaler sig i rige mål at spørge sig for hos sine forsikringsselskaber. Jeg fik en pose penge for “kritisk sygdom”, og nu får jeg en halv, midlertidig førtidspension, her mens jeg er sygemeldt. Den fylder godt, ikke mindst fordi den også betaler mine pensionsbidrag. Man ville naturligvis langt hellere have været rask, men når det nu endelig skal være …

    Kommentar af Henny Stewart — 5. august 2013 @ 16:33

    • Alt, hvad man kan få, hjælper jo på den ene eller den anden måde, og du har da været begavet nok til selv at undersøge sagerne 😉
      Helt enig: når det nu ikke kan være anderledes, tager man selvfølgelig, hvad man er berettiget til at få.

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 18:06

  4. Jeg kan godt følge dig i den der bekymring, om skidtet nu også virker, når man ikke har det så slemt, som det blev udpenslet ved introen. Men heldet følger jo traditionen, eller hur? 😉
    At du så ovenikøbet har mødt nogen, der kunne minde dig om Kritisk sygdom, hvad jeg desværre ikke gjorde, kan da kun få mig til at sige:” Så har du da heldigvis et problem mere end mig: hvordan skal du nu få brugt pengene, ævbæv!” 🙂

    Kommentar af AagePK — 5. august 2013 @ 16:42

    • Ja, åbenbart, men så har jeg ikke noget imod at være tosset 😉
      Avs, fik du ikke noget, fordi du ikke havde flinke mennesker til at minde dig om at søge? Det er rigtig ærgerligt – især hvis du finder/fandt ud af det for sent … havde du så bare aldrig fundet ud af det og levet videre i lykkelig uvidenhed …
      Jeg finder nok en løsning på det problem, vil jeg tro 😉

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 18:09

  5. Godt at høre, at du ikke døjer med bivirkninger af din behandling – og dejligt, at der er lidt ekstra penge til at forsøde tilværelsen med, mens du er syg! Det skulle da være sært, hvis ikke du kunne hitte på et eller andet sjovt at bruge dem til 🙂

    Randi

    Kommentar af Randi — 5. august 2013 @ 17:05

    • Ja, vi finder nok ud af noget … foreløbig er det bare rart at vide, at det varer lidt, inden jeg behøver at bekymre mig om udbetalt pension, fordi efterlønnen ikke giver noget, man kan leve af 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 18:11

  6. Der er kun et at sige: fantastisk 🙂
    Vidunderligt billede af Liva.
    Kunne jeg dog bare få min Black til at gå i vandet…. Han er absolut ingen vandhund, selvom han har svømmehud der ved poterne.

    Kommentar af Kisser — 5. august 2013 @ 17:14

    • Ja, det er så 🙂
      Jeg kan lige høre Hans sige, at hunden har da bare at lystre, hvis man beordrer den i vandet … men der var nu ikke nogen tvivl om, at den elskede denne vandgang 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 18:13

  7. Jeg vidste ikke det var Statens seruminstitut, men jeg havde godt hørt om, at man nu var begyndt at gøre folk opmærksomme på engangssumme ved kritisk sygdom.
    Dejligt at du klarer behandlingen så godt.

    Kommentar af Lene — 5. august 2013 @ 17:19

    • Seruminstituttet og gode chefer, åbenbart 😉
      Det er jeg også meget glad for, at jeg gør.

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 18:14

  8. Hvor er det skønt, at du stort set ikke har bivirkninger af kemoen. Det er nok at være syg, man behøver ikke også at slås med bivirkninger. En af mine venner fik testikelkræft, og han var hundesyg efter hver gang kemo. Det aftog langsom, inden han skulle i næste kemobehandling og så kunne han begynde forfra.

    Fantastisk billede af hunden.

    Kommentar af Stegemüller — 5. august 2013 @ 17:38

    • Det var også sådan, jeg troede det ville være, for sådan beskriver alle det jo – men dette er skønt 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 18:15

  9. Jamen, det er da dejligt for dig, at du åbenbart er en af de særlig udvalgte til at undgå bivirkninger. At være syg kan være rigeligt nok at bekymre sig over, og rigeligt at bruge sine kræfter på.
    Så prøv at glæde dig over det og pengene midt i sorgen over sygdommen.

    Kommentar af mosekonen — 5. august 2013 @ 18:01

    • Det er jeg virkelig også glad for, Mosekone … jeg behøver ikke engang at anstrenge mig for at glæde mig over det – det gør jeg hver dag, jeg har det godt, som jeg har det.

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 18:16

  10. Alt om bivirkninger er sagt, og jeg kan kun agere ekko: Fedt! Jeg var lige ved at foreslå et faktuelt indlæg om, hvordan personer i din situation bare skal bøje sig ned for at samle penge op, men så prøvede jeg lige at søge på “forsikring kritisk sygdom”, og der er masser af sider med gode råd. Problemet er måske, at man har andet at tænke på end at orientere sig om den slags?

    Kommentar af Eric — 5. august 2013 @ 18:06

    • Jeg må beskæmmet indrømme, at det er mig, der ikke har tænkt mig om. Der er nemlig masser af hjælp at hente, men du rammer sømmet lige midt på hovedet: da jeg fik diagnosen og gik lidt i sort, strejfede tanken om penge og/eller forsikringer mig overhovedet ikke i al min kvide, hvorfor jeg blev meget glad for, at min chef gjorde mig opmærksom på det.
      Da jeg så havde fået udbetalt én portion, tænkte jeg ikke videre og havde åbenbart ikke fantasi til at forestille mig, at man kunne hente mere end denne ene portion.

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 18:22

      • At gå i sort – det er netop derfor man skal have nogen til at hjælpe sig.

        Kommentar af Jørgen — 5. august 2013 @ 18:27

        • Det er rigtigt – og alle, ikke mindst John, har været fantastiske.

          Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 18:51

  11. Det er da bare dejligt at du intet mærker til kemoen…..ja andet en hårtabet som du nævner. Min kollega havde det bare SÅ dårligt da hun fik kemi pga brystkræft og hun så dårlig ud……hun ville ikke være hjemme hele tiden, så hun kom ind i mellem. Men det er da bare dejligt at du intet mærker 😉

    Kommentar af havehyrden — 5. august 2013 @ 19:41

    • Det har jo også været det, jeg hele tiden har hørt: at man bliver så hulens dårlig, især i den første uges tid, så ja, jeg synes det er rigtig dejligt.

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 20:45

  12. Det er et rigtigt fedt billede af den ufotogene sorte hund, der bare bliver til sorte klatter på billedet uanset hvad man i øvrigt gør…

    Nyd for s**** – altså at du ikke har større bivirkninger end det… det kunne så nemt være rigtigt slemt og jeg møder det osse ganske tit rundt omkring. Altså at folk lider de allerværste kvaler i en kemo-tid. Siger altså ikke at du skal nyde at få det – men du skal nyde at det ikke føles værre.. du ved som englænderne sir: count your blessings..

    Tillykke med det ekstra tilskud til drømmerejsen!

    Kommentar af overleveren — 5. august 2013 @ 20:26

    • Ikke helt ufotogen – John kunne 😉
      Jeg nyder det søreme da også, for hulen 😀 – ellers ville jeg ikke have skrevet et indlæg som dette. Jeg er simpelthen så glad over, at jeg ikke har det så slemt som frygtet, så jeg tæller virkelig mine … hmmmm … det er vist ikke lige til at oversætte, men jeg gør det i høj grad hver eneste dag 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 20:50

  13. Det er dejligt for dig at du har undgået de store bivirkninger indtil videre, jeg krydser fingre for at det fortsætter. Skønt billede af hunden. ;-D

    Kommentar af Rejen — 5. august 2013 @ 20:45

    • Jeg er også bare så glad, men tak for kryds 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 20:51

  14. Du har måske allerede været der, men ellers kan jeg anbefale en snak med Kræftens Bekæmpelse i Roskilde. De kan huske alle de steder du skal huske at ringe til eller kontakte på anden vis. Og så er de bare gode at snakke med. Men det er personalet på onkologisk ambulatorium i Roskilde så også. God kamp fremad.

    Kommentar af annetteestrin — 5. august 2013 @ 20:54

    • Jeg ved jo, hvad du lige har vidne til, og du skal have tak for at nævne dette; det havde jo i hvert fald været relevant mht. kritisk sygdomsudbetalinger. Men ellers er jeg slet ikke til sådan noget – altså noget, der bare på mindste måde minder om selvhjælpsgrupper.
      Personalet er ganske rigtigt helt enestående – jeg er meget positivt overrasket over hele dette forløb – så langt som jeg er nået indtil videre.

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 21:07

  15. Ja, engangssummen ved kritisk sygdom, jeg var ikke sikker på om der var en aldersgrænse for udbetalingen og om den er findes i alle pensionsordninger. Håber den er klækkelig, den i MA er “nydelig”, situationen taget i betragtning. Hvor er det godt at du er sluppet for bivirkningerne. På min gamle arbejdsplads havde vi en “zombie”; afgået ved hjertestop for så at blive genoplivet, kun knap 30 år gammel. Han sagde senere at lugte og smagssanserne havde ændret sig. Tænk sig at vågne og ikke længere synes at rødvin smager godt…Damn!

    Kommentar af Linda — 5. august 2013 @ 21:52

    • Jeg tror der er en grænse ved 65 år, men det var så heldigvis ikke aktuelt for mig, og om den findes for alle ordninger? Pas.
      Ville ikke skrive det i indlægget, men den via arbejdet var på 128000 kroner og den, jeg opdagede i dag er på 150000. Det er da en god kvart million og er bestemt ikke at foragte – det er jo skattefrie penge!
      Uha, det med rødvin … skrækkelig tanke 😉 – efter første kemo kunne jeg ikke lide rødvin, men det var ikke noget problem efter anden omgang. Desværre? Heldigvis? Heldigvis!

      Kommentar af Ellen — 5. august 2013 @ 21:59

      • Sikke en masse dejlige skattefrie kroner. Nyd at bruge dem på noget godt for dig og John. De kunne jo fx danne fundament for jeres rejser. Talte du ikke på et tidspunkt om New Zealand?

        Kommentar af Stegemüller — 5. august 2013 @ 23:10

        • Jo, men NZ bliver ikke lige efter alt dette halløj er overstået; der vil vi på en afslapningsferie – nok i form af et krydstogt.

          Kommentar af Ellen — 6. august 2013 @ 9:48

  16. Ellen, mine bekymringer er ikke sså store for at du har det så bra. 😉 Jeg tror at den “tonen”” du greier å holde også virker inn på deg og at det går så bra. “Vær din egen lege” har jeg skrevet om en gang. Og mener ikke med det at en skal kutte ut leger og det du tidligere har syslet med for det. Men mye kan vi gjøre selv for å holde oss friskere på mange områder. Kommer et innlegg snart, som forteller mye om det. Eller rettere sagt en link.

    Vi krysser fingrene og håper sammen at det går fortsatt den rett veien og at bedringen fortsetter Lykke til videre mot bedringen og livet som pensjonist. 😉

    Kommentar af karlhalvorsen — 5. august 2013 @ 22:34

    • Ja, det er der mange, der mener. Altså at det har en positiv indvirkning, når man selv er positiv og glad. Det er i hvert fald sikkert, at man gør livet lettere for sig selv, når man har en god hverdag og ikke går rundt og græder.
      Tak for gode ønsker – de går også retur til dig og dit liv, Karl 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. august 2013 @ 9:51

  17. Skønt billede af Liva. Jeg kunne godt forledes til at tro, den kom med en pose penge til dig 😉 Hvor er det godt med opmærksomme mennesker, der kan fortælle om rettigheder. Der er sikkert ikke mange ny-diagnostiserede, der tænker på penge. Det er så ligegyldigt, når lynet rammer. Men betyder alligevel alverden.
    Hvor er det godt, du slipper for de slemme bivirkninger.

    Kommentar af betty — 5. august 2013 @ 23:28

    • Det ville have været dejligt, hvis den gjorde 😉
      Det gør man nemlig lige præcis ikke – der er andet, der fylder så uendeligt meget mere end penge, men jeg er selvfølgelig enig i, at det betyder meget for os, at de nu kommer ind på kontoen 🙂
      Jeg er bare så glad over, at det går så godt.

      Kommentar af Ellen — 6. august 2013 @ 9:53

  18. Skønt, at du kommer “så let” gennem behandlingen 😉
    Jeg kan ikke lige forestille mig, hvilken økonomisk bonus det er, du snakker om. De danske forhold er meget anderledes end de canadiske. Det er selvfølgeligt den største fordel ved, at I betaler mere i skat, end vi gør.

    Kommentar af salix-Lene — 6. august 2013 @ 0:52

    • Ja, det er så dejligt.
      Den første portion var en forsikring, som min arbejdsgiver var med til at betale; den anden var gennem mit pensionsselskab, som engang får lov til at udbetale mig min livsvarige pension (surprise …), men som også giver John en pose penge, hvis jeg dør før ham. Der havde været penge, hvis jeg i mit arbejdsliv havde mistet evnen til at arbejde, og endelig er der altså noget i tilfælde af “kritisk sygdom”, som kræft ikke overraskende hører ind under.

      Kommentar af Ellen — 6. august 2013 @ 9:57

  19. Den ekstra pose penge vil være et godt supplement til lommepengene, som I skal bruges på den udskudte tur til det vestlige Canada!

    Kommentar af Lisbet Thomsen — 6. august 2013 @ 8:39

    • Det er nemlig lige, hvad planerne foreløbig går ud på, Lisbet 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. august 2013 @ 9:58

  20. Det er godt at høre, at du har det efter omstændighederne godt. Det var mere end jeg havde turdet håbe på. 🙂 Og ih hvor lyder det dejligt med de ekstra penge. Jeg stemmer også for en tur til Canada – eller en superlang campingtur et sjovt sted…

    Kommentar af Mia Folkmann — 6. august 2013 @ 9:35

    • Det er bestemt også langt mere, end jeg selv i mine mest optimistiske øjeblikke havde forestillet mig 🙂
      Planerne går foreløbig på NY, Canada, et krydstogt og et besøg i Californien. Ingen smalle steder her – hvis jeg overlever dette, skal det fejres med maner – men på en afslappende måde … 😉

      Kommentar af Ellen — 6. august 2013 @ 10:01

  21. Jeg kan sagtens forstå din bekymring for om det nu virker – man forbinder kemo med alverdens rigtigt grimme ting, og bliver (desværre) så nok nervøs, når man ikke reagerer derefter. Men jeg tror vitterligt, at der er en utrolig forskel. Min far fik sin kemo om morgenen – han fik væltet hele Riget ud af sengen så han kunne få det ordnet, og ikke komme alt for sent på kontoret. Og så arbejdede han ellers en fuld dag. Da han i forvejen var næsten skaldet, var der ikke noget hårtab men heller ikke andre vodlsomme bivirkninger.

    Det var faktisk så overraskende, at jeg en dag overhørte min (ex)-kæreste og min søsters (ex)-kæreste diskutere om det nu ikke bare var noget pjat med den sygdom – for manden for jo rundt og var frisk og frejdig. Da jeg overraskede dem, var de faktisk også begge ved at ryge på hospitalet – på en anden afdeling!!!

    Men jeg håber virkelig for dig, at de manglende bivirkninger fortsætter og selvfølgelig, at scanningen efterfølgende giver gode nyheder.

    Kommentar af Nille — 6. august 2013 @ 11:17

    • Din far må også have “haft en god fysik”, som lægen sagde til mig i dag.
      Jeg har faktisk selv meget svært ved at forholde mig til, at jeg har en potentielt dødelig sygdom, netop fordi jeg har det så godt.
      Tak, det håber jeg sandelig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. august 2013 @ 15:47

  22. Det er skørt, men nok meget naturligt, at man – altså du, men sikkert også alle vi andre – kan komme i tvivl, om kemoen virkelig virker, hvis der ikke er alle de onde bivirkninger, som man – altså du og helt sikker alle vi andre – har hørt om, indtræffer. Lad os krydse fingre for, at du fortsat slipper ‘billigt’ mht bivirkninger. I hvert fald er der jo noget med, at den tid, der går godt, kommer ikke skidt tilbage. Nøj, hvor er det godt, at du lige bliver mindet om, at der faktisk ligger nogle ganske pæne summer og venter på dig. Jeg glæder mig allerede til blogindlæg fra nogle fantastiske rejser 🙂

    Skønt billede af vandhunden!

    Kommentar af Fruen i Midten — 6. august 2013 @ 12:10

    • Ja, det er nok lidt skørt, og både læge og sygeplejerske smilede da også lidt af mig, men det kan jeg ikke tage mig af – syntes selv, at spørgsmålet var relevant nok – men jeg glæder mig over hver dag, jeg har det godt … og glæder mig til at skrive blogindlæg om fantastiske rejser 😉 Der går jo desværre en rum tid endnu.

      Kommentar af Ellen — 6. august 2013 @ 15:49


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.