Hos Mommer

15. juli 2013

Aubie kunne ikke huske hvad han hed

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:42
Tags: , ,

I går blev børnebørnene døbt i den lille landsbykirke.
Tim var meget sød og betænksom – sendte billeder med jævne mellemrum i løbet af dagen, så selv om vi selvfølgelig var smadderkede af ikke at kunne være der, smagte det da lidt af fugl.

De er ‘kun’ navngivne, de to, men de ville gerne selv døbes; sikkert påvirket af at have set Tims kusines to børn blive døbt. Charlotte er lige så agnostisk indstillet som sin mor, men hvis alle andre; inklusive børnene selv, gerne så en barnedåb finde sted, havde hun såmænd ikke nogen indvendinger mod det.

Dåben 1Dåben 2

Der skete bare det, at da Tim for et par måneder siden ringede for at tale med præsten, mens Anna sad ved siden af, lød der et skrig fra hende:
”NO, daddy, I don’t want to be christened, I DON’T!!! NOOOOO, DADDYYYYYYY!!!!! DON’T DO THIS TO MEEEEE” HYYYYYL.
Kan I se scenen for jer? Gad vide, hvad den flinke præst mon tænkte? Charlotte fes ind og fik barnet ud af stuen. Spurgte, hvad der dog var i vejen … de havde jo talt om hele processen, og de ville gerne døbes, havde de sagt.
Snøft “I don’t wanna be all alone in the church while the vicar soakes my hair!” Snøft.
”Jamen Annamus – Aubie er der. Mor og far er der. Mormor og morfar (troede vi dengang) og Granny og Julian er der. Og … (flere navne) er der. Vi er alle sammen hos dig; du skal da ikke være alene i kirken”.
”Well … okay then”. Så løb Anna ud for at lege, tilsyneladende uden en bekymring i verden. Børn altså … gad vide hvad hun havde forestillet sig? At far og mor sagde: “Se, Anna, der er kirken. Smut lige ind og bliv døbt – vi henter dig om en halv time …”

Dåben 4A direct line to God

Begge børnene har fire navne.
Anna sagde selv sine, da præsten spurgte hende, men da han spurgte Aubrey, kiggede denne op på præsten og erklærede med høj og klar røst:
”I don’t know!”
Han havde lige i spændingen glemt de to midterste navne, han jo alligevel aldrig bruger, så mor måtte haste op til døbefonten og sige dem alle fire.
Senere, hjemme i haven, lavede Aubie en telefon til præsten – en direkte linje til Gud, som han forklarede … det kunne måske vise sig at være nyttigt.

Dåben 7Dåben 8

Dåbstøjet blev hurtigt hevet af de små – det var omkring 30° i skyggen, så alle svedte med anstand – dog ikke mere, end at de havde lyst til at blive introduceret for kongespillet Kubb, som de syntes var sjovt, især fordi alle, store og små, unge og gamle, kunne være med. Det var mænd mod kvinder, og kvinderne vandt.

Dåben 11Dåben 12

Forældrene gav dem deres første ‘rigtige’ cykler; med gear og håndbremser og det hele. Meget voksent, var der to der mente!
Vi gav Anna et armbånd til Troldekugler plus to kugler. Aubie fik et par manchetknapper, hvilket man – endnu da – bruger meget i England. Vi ville gerne give dem noget, der kunne vare, men var forberedte på, at især han ville blive skuffet over sådan en mærkelig gave.
Det blev han ikke – faktisk blev han meget stolt over nu at eje et sæt rigtige manchetknapper lige som daddy har på, når han er på arbejde. Så er man reelt tættere på at blive voksen …   
De havde alle en rigtig god dag – i aftes ringede en træt Charlotte og fortalte om hele dagens forløb.

22 kommentarer

  1. Sikke en dejlig dåbsdag, det blev; det var blot rigtig ærgerligt, at I ikke kunne være tilstede. Jeg kan ikke lade være med at smile over Anna, der ikke ville være alene med præsten over døbefonden. Sikke nogle mærkelige tanker, der kan opstå i børns hoveder. Godt at hun løb glad ud og legede, da hun havde fået svar fra Charlotte. Det er flotte gaver, de har fået, og det er en rigtig god ide med manchetknapperne.

    Kommentar af Stegemüller — 15. juli 2013 @ 19:06

    • Rigtig ærgerligt! Men det har jeg jo ikke selv bestemt.
      Børn er skøre en gang imellem, men de bliver heldigvis forholdsvis normale igen 😉
      De blev meget glade for cyklerne og smykkerne. Englænderne gav sjovt nok gaver, som var det en fødselsdag, de var til.

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2013 @ 20:13

  2. Åh, hvor var det synd, at du og John ikke kunne være der.
    Har Charlotte selv kreeret dåbstøjet? Det ser vældig hyggeligt ud.

    Kommentar af Kisser — 15. juli 2013 @ 19:44

    • Vi synes også, det var synd for os …
      Jeg er ret sikker på, at det er købetøj – jeg har ikke hørt hende nævne, at hun har været i gang med at sy.

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2013 @ 20:14

  3. Sikke en herlig beretning fra børnenes dåbsdag. Synd, at I ikke kunne være med, men det lader heldigvis til, at I har fået det meste med alligevel i både ord og billeder.
    Tillykke til de to dåbsbørn!

    Randi

    Kommentar af bedstesblog — 15. juli 2013 @ 19:45

    • Ja, ærgerligt, men heldigvis har vi en sød og opmærksom svigersøn, som lod os deltage på den måde, det heldigvis kan lade sig gøre i dag.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2013 @ 20:15

  4. Det er ikke for at støde Aubie på manchetterne, men: hvad er det dog for noget dåbstøj? Jeg var da i rigtig dåbskjole, da jeg blev døbt, i Januar ’50. Men det er vel sådan, de unge vil have det i dag. Og jeg fik først mine manchetknapper til min konfirmation, af min kæreste dengang, Ditte; hun fik til gengæld et sølvhjerte af mig, fineste filigran.
    Til gengæld kan jeg godt forstå Anna, man hører så meget om præster nu om dage. Af alle konfessioner.

    Kommentar af AagePK — 15. juli 2013 @ 20:18

    • Var du mon ikke også en anelse yngre? Jeg tror nok, Aubie ville have frabedt sig en kjole 😉
      Vi valgte disse gaver, for man bruger ikke rigtig konfirmation i UK. Det findes, og så alligevel ikke …
      Det er vist kun cølibatplagede katolske præster, vi taler om her, ikke? Ham her repræsenterer Church of England og er gift, så han udgør nok ikke en trussel for de uskyldige små 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2013 @ 20:36

  5. Tillykke med dem begge.
    I var der i jeres tanker og I var med i deres tanker, sådan må det være nogle gange.

    Kommentar af Inge — 15. juli 2013 @ 20:24

    • Tak 🙂
      Ja, sådan må det være en gang imellem, når afstanden er så stor.

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2013 @ 20:37

  6. Dejlig historie – og især Annas reaktion på sin forestilling og effekten af beroligelsen. Forstår fint at I gerne ville have været med.

    Kommentar af Jørgen — 15. juli 2013 @ 20:30

    • Det var bestemt ikke mange ord, der skulle til at berolige barnet 🙂
      Vi havde sådan glædet os til at se hele Tims familie igen … man bestemmer desværre ikke altid selv over tingene.

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2013 @ 20:38

  7. herlig 🙂
    Ha en god kveld. Og kanskje en klem?

    Kommentar af Mormor — 15. juli 2013 @ 20:40

    • 🙂 – og kanskje en klem retur?

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2013 @ 8:39

  8. Synd at I ikke kunne være der, men godt at Charlotte holdt jer ajour under hele forløbet. Godt at Anna hurtigt kom over sin forskrækkelse, og nogle fine cykler de har fået. ;-D

    Kommentar af Rejen — 15. juli 2013 @ 20:41

    • Ja, det var synd, men godt vi lever i cybertidsalderen 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2013 @ 8:40

  9. Tillykke med og til de to skønne børn. Når nu I ikke kunne være med, så er det dejligt at Tim kunne holde jer orienteret undervejs.
    Håber din kemokur i dag gik godt uden alt for mange bivirkninger, du har været med i mine tanker 🙂

    Kommentar af Lene — 15. juli 2013 @ 23:18

    • Tak 🙂 Det var dejligt at kunne deltage en smule på den måde.
      Det var okay – jeg var hammertræt i aftes, men ingen kvalme! Det er nærmest mirakelmidler, de tabletter, jeg får imod bivirkninger.

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2013 @ 8:42

  10. Surt, at I ikke kunne være med. Men heldigt, at vi har moderne kommunikation og digitale billeder. Så er det da næsten som at være der selv.

    Kommentar af hennystewart — 16. juli 2013 @ 1:56

    • Ja, surt, men det var en trøst at blive holdt løbende underrettet 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2013 @ 8:43

  11. Tillykke med ungerne, men trist i ikke kunne deltage – hvor ser de bare søde ud begge to 🙂

    Kommentar af Moster Tulle — 16. juli 2013 @ 11:06

    • Ja, trist, men tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2013 @ 14:09


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.