Hos Mommer

5. juli 2013

Liv i hytten og død i håret

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:02
Tags: ,

Nu kender vi fodringsfrekvensen for musvitter til bevidstløshed – der er meget små intervaller mellem forældrenes tilbagekomst til de forslugne unger.
De bor her – lige bagved ventilationslemmen i stuen – og de kommer selvfølgelig ind tilsvarende på ydersiden af huset. Man kan godt ane mosset i reden bag tremmerne. Indflyvningshullet er oppe til højre.

Musvitrede (1)Musvitrede

De er skøre, de musvitter. Vi har fine huse til dem fordelt med rund og gavmild hånd forskellige steder på grunden, og hvad vælger de?
Men det er nu vældig hyggeligt – dog er jeg glad for, at det ikke er i det rum, vi sover i, for de er særdeles højrøstede, de små! Ungerne bliver fodret i 19-21 dage, og da vi forlod stedet her d. 23. juni uden at have hørt det mindste tegn på liv i den rede, vi godt vidste var der, kan vi regne ud, at de højest kan være 12 dage gamle.

Der er andre børn i Sverige … i dag på vej tilbage fra Broby undrede vi os over, at der holdt to biler stille i modsatte kørebane, så John satte naturligvis farten ned; noget måtte der jo være i eller på vejen.
Det var en elg, der ville over på den anden side. Den forreste bilist må godt nok have været særdeles vågen for at have kunnet se den i tykningen – tak til ham for det.
Det var kun et stakkels forvirret elgbarn eller nok nærmere elgteenager. I hvert fald så den temmelig forskræmt ud, mens den kiggede på de der underlige indretninger, der omringede den. Den fik sig dog samlet sammen og forsvandt i skoven på den anden side af vejen.
Jeg kunne snildt have nået at fotografere, men det ku’ jeg jo ikke vide, og da jeg endelig ville tage kameraet frem, var det naturligvis for sent. Pokkers, for jeg ved udmærket, hvad Inge vil kommentere hertil …

Filippa vokser

Filippa vokser ganske som hun skal … jeg tror jeg bliver nødt til at støtte grenen, hun sidder på, da den er ret tynd. Der ser ikke ud til at være tegn på sygdom eller insektangreb, så jeg håber stadig på et enkelt filippaæble senere på året.

Som modsætning til alt det dyre- og planteliv er mit hår ved at dø nu. Jeg skal først til den anden kemo d. 15. juli og havde ikke lige regnet med, at det var allerede nu, der begyndte at falde hår af. Alle standarder siger kort tid efter anden kemo, men jeg ved godt, at det kan ske før – jeg har selvfølgelig for det første ikke taget parykken med og for det andet skal jeg ind til parykmageren for blive hjulpet på vej, så ikke jeg går rundt og ser mere underlig ud end nødvendigt.
Det er ikke voldsomt meget, men når jeg stryger mine fingre gennem håret, falder der en 5-6 år af. Hvis bare denne mængde ikke øges, så er der nok at tage af til den planlagte hjemkørsel midt i næste uge. Jeg har temmelig meget hår at tage af … endnu da.
Jeg lader bare være med fra nu af at børste hår om morgenen og at stryge fingre gennem håret. John er advaret, og vi venter ikke gæster, der kan undre sig over mit pjuskede udseende.

Reklamer

36 kommentarer

  1. Det er stor forskjell på hurtigheten i hårtap. Hos den beste av oss er det minimalt, men hår og skjegg har blitt mye gråere.
    Han skal la det sitte til alt faller av, sier han. Jeg kan ikke annet en smile, for han kommer til å se ganske så snodig ut. 🙂
    Og det vokser da ut igjen, etter hvert.
    Klem 🙂

    Kommentar af Mormor — 5. juli 2013 @ 16:28

    • Pudsigt, at det bliver mere gråt i stedet for at falde af … men det kommer måske også senere 🙂
      Og ja, heldigvis vokser det ud igen.

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2013 @ 19:47

      • Dett faller av, men ikke fort.
        Klem 🙂

        Kommentar af Mormor — 5. juli 2013 @ 19:54

        • Okay … men vi reagerer jo også meget, meget forskelligt på kemoterapi – og der findes også forskellige former. Jeg får for eksempel tre forskellige de første fire gange; derefter … noget andet de sidste fire gange.

          Kommentar af Ellen — 5. juli 2013 @ 19:56

          • Litt av et program, men så lenge det gjør det det skal, så tåler man det meste .
            Klem 🙂

            Kommentar af Mormor — 5. juli 2013 @ 20:07

            • DET er så sandt 🙂

              Kommentar af Ellen — 5. juli 2013 @ 20:44

  2. Ikke bare Inge men osse mig.. skumle, knurre, brumme… BRUFFE!

    Du ku da godt lige have taget det billede…

    Musvitter i stuen – så ved I da at I er kommet på landet.. osse selv om det bare er “på grænsen” til stuen. Det er dælme de færreste forundt.

    og med hensyn til det sidste..du har altså en respektindgydende måde at forholde dig til det her på. Og så må I jo sørge for at få gæster der ikke undrer sig om nogen overhovedet. Men kan dog godt se at din frisure går hen og bliver en smule alternativ hvis den ikke bliver børstet i 4-5 dage. Du ender jo med at kunne tage FM på alle de antenner du stikker ud i verden.

    Kommentar af overleveren — 5. juli 2013 @ 16:36

    • Jo, ville også gerne, men jeg nåede det jo ikke!
      Det er så hyggeligt. Sidste år var det i køkkenet 🙂
      Ligefrem respektindgydende … tak for det! Jeg tror ikke vi får gæster, men man ved jo aldrig … og det er altid godt at have antennerne ude 😉

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2013 @ 19:49

  3. 5-6 hår ad gangen? Det er da en hel del mindre, end da konen var gravid, da røg det lige som på hesten i forårsmånederne.
    Jeg tror, jeg sender dig en rigtig pjuske, vi har fået første kuld musebroder (færøsk – norsk for gærdesmutte) på vingerne. Så nu skal man ikke kigge hen til redehullet efter kl.8 om aftenen: da er de lige gået i seng, og alle kommer farende lige ud i hovedet på den nysgerrige. Så står man der med 5-6 små trolde i trøje og hår.

    Kommentar af AagePK — 5. juli 2013 @ 16:50

    • Jeg har aldrig fældet ret meget, heller ikke da jeg var gravid, så dette er meget for mig.
      Musebroder?! Det er selvfølgelig også en meget lille fugl – og jeg vil meget gerne se dig eller konen med gærdesmutter i håret 😀

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2013 @ 19:52

  4. Det kunne jeg ellers godt have tænkt mig at se, sådan en teenageelg, som skulle over vejen. Det er nok typisk, at de pipfugle foretrækker en bolig, der ikke er beregnet til dem. Så er det da godt, I kan tolerere dem. Jeg tror faktisk, at der ryger mere end 5-6 hår ud, når jeg gør noget ved mit hår. Det er derfor, at jeg næsten altid har det sat op. Men jeg er jo ikke på kemo!

    Kommentar af Henny Stewart — 5. juli 2013 @ 17:14

    • Elge er her masser af, men det er meget sjældent, at vi ser dem, så hver gang er mindeværdigt.
      Ja, typisk! Og selvfølgelig kan vi tolerere dem.
      Som jeg skrev til Aage, så har jeg aldrig fældet ret meget, så 5-6 ad gangen er meget i min målestok.

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2013 @ 19:54

  5. Sålenge det bare er håret som er pjusk, så går det. ❤

    Kommentar af Kamelrytterske — 5. juli 2013 @ 17:22

    • Haha, ja det har du da ret i 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2013 @ 19:57

  6. Ih altså, en teenager-elg, og så tog du ikke en gang et billede. Jeg troede da virkelig, at du altid havde kameraet anbragt inden for umiddelbar rækkevidde 😉 Jeg synes heller ikke, 5-6 hår virker som meget ( du skulle se min afløbsrist efter hårvask). På den måde kan du jo holde den gående i lang tid. Hvor hyggeligt med nye naboer sådan helt tæt på.

    Kommentar af Fruen i Midten — 5. juli 2013 @ 17:54

    • Det lå i tasken på bagsædet, og havde jeg grebet ud efter den taske med det samme, havde jeg nået det!
      Jeg har aldrig fældet ret meget, heller ikke da jeg var gravid, så 5-6 med ét stryg gennem håret er skræmmende meget for mig – jeg ved da godt, at vi hver dag mister mange hårstrå, men altså … og jeg ved jo foreløbig ikke, om det har tænkt sig at escalere allerede i morgen …
      Ja, det er SÅ hyggeligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2013 @ 20:00

      • Det hårtab du oplever lyder helt som mit. Det er kemons virkning. Kan du huske jeg skrev at det var på 12. dagen præcist for mig – begge gange! Det startede netop med 5-6 hår den ene dag og så blev det bare mere de næste 2 dage. Jeg gjorde altså kål på det ganske hurtigt derefter. Tror du ikke du kan få John til at klippe det helt ned (eller trimme det til 1-2 cm hvis I har en trimmer) om en dag eller to og så tage et tørklæde på indtil du kommer hjem igen. Det er sgu lidt hårdt det der og mit råd er bare at få det overstået og så tage den derfra.

        Kommentar af Hanne — 5. juli 2013 @ 22:01

        • Åh, var det dig? Jo, det kan jeg godt huske. Det bliver godt nok en anelse spændende, hvad de næste par dage byder på af hårtab!
          Vi har en trimmer. Hjemme i Danmark … men går det så galt, som du skriver her, tror jeg, vi får en lille ekstratur til Danmark midt i opholdet heroppe, for jeg er sikker på, at du har ret i, at det er ret hårdt at opleve det falde af i større mængder ad gangen.
          (Og så er det vist dig, jeg Quizbattler med, tror jeg 🙂 )

          Kommentar af Ellen — 5. juli 2013 @ 22:09

          • Ja, hyggeligt at quizbattle. Med håret – bare få det overstået – man skal ikke dvæle for længe med den oplevelse. Vi skal dvæle ved alt det dejlige omkring os. Nyd de gode oplevelser og få det ubehagelige og hårde overstået så hurtigt som muligt. Hvis aftenen er dum for mig; der hvor man har mindst energi og mindst overskud; så husker jeg mig selv på at der kommer en ny dag i morgen.

            Kommentar af Hanne — 6. juli 2013 @ 12:14

            • Vi kan ikke være mere enige … problemet er bare, at det er lørdag, og parykmageren, som lovede at klare sagen på én gang, kan jeg først komme ind til på mandag, så indtil da rører jeg så lidt som muligt ved mit hår.
              Ellers er min filosofi den samme som din. Du taler i nutid … er du stadig i gang med 2. omgang?

              Kommentar af Ellen — 6. juli 2013 @ 13:41

              • Nej, jeg er heldigvis ikke igang med kemo nu. Det er to år siden, men det var en speciel omgang med højdosis, stamcelle transplantation og indlæggelse i isolation, så jeg har kunne mærke ændringer i kroppen lige siden, men hver dag får jeg stadig mere af den gamle Hanne tilbage igen, så mit liv idag er bare så dejligt.
                Lidt nye fornemmelser fra kroppen tager det tid at vænne sig til og være sikker på, at det ikke er tegn på tilbagefald.
                God løsning du fandt på med det tørklæde, så kom du ikke til at efterlade alt håret i Sverige alligevel og kan stadig nyde naturen nu hvor er blevet flot sommervejr.

                Kommentar af Hanne — 7. juli 2013 @ 22:41

                • Puhhhh, Hanne … det må have været – er – en barsk omgang – og jeg tænker ikke kun på det rent fysiske! Jeg ville blive totalt paranoid over den mindste ændring. Jeg håber alt det bedste for dig.
                  Ja. Jeg tror jeg klarer mig med det tørklæde nu og ser hvordan det skrider frem et par dage endnu.

                  Kommentar af Ellen — 8. juli 2013 @ 08:27

  7. Altså – jeg tror da, at jeg fælder da mere, end du gør, og det har jeg altid gjort, uden at mit hår er blevet tyndere. Er du sikker på, at det ikke er noget med, at du bare nu er blevet opmærksom på, hvor meget du fælder?

    Kommentar af Rasmine — 5. juli 2013 @ 18:55

    • Ja, jeg er faktisk helt sikker. Jeg har aldrig kunnet trække 5-6 hår med mig, bare fordi jeg lige stryger en hånd gennem håret, så det er garanteret kemoeffekten, der har sat ind. Jeg er sikker, fordi jeg har en (dårllig?) vane med at sidde og trække håret gennem fingrene, hvis mine hænder er ubeskæftigede, og der følger normalt ikke hår med ud.

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2013 @ 20:02

  8. Jeg tænkte det samme som Rasmine. Du skulle se, hvor meget jeg fælder, når jeg reder mig om morgenen. Store totter faktisk. Men ikke at jeg mangler hår af den grund – det gror som ukrudt. Jeg tror, at der skal falde meget af før man kan se det – så jeg tror, at du når parykmageren inden.

    Kommentar af Mia Folkmann — 5. juli 2013 @ 21:26

    • Det er jo nok forskelligt fra person til person, hvor meget man fælder, men alt det hår, der sad mellem mine fingre, er usædvanligt for mig – og jeg ved jo også, at håret falder af på et tidspunkt, så jeg er nu ret sikker på, at dette er starten – men jeg håber selvfølgelig, at jeg når parykmageren 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2013 @ 21:56

  9. Hvor lyder det hyggeligt med musvit-familien.
    Og hvor er der stor forskel på det almindelige hårtab, kan jeg læse. Jeg hører til dem, der efterlader hår i kam og børste og afløb efter brusbad. Men du oplever noget usædvanligt, og selvfølgelig registrerer du det. Og du ved, hvordan det udvikler sig. Jeg synes, det må være noget så barskt og sender dig mange kærlige tanker – og positive vibrationer (hvis de findes)

    Kommentar af betty — 5. juli 2013 @ 22:43

    • Tak Betty – du forstod med det samme, at dette er usædvanligt for mig 🙂 Jeg ville jo ikke have nævnt det, hvis det altid havde været sådan … og det fortsætter i fin stil i dag – håber virkelig, jeg kan holde den gående til på mandag!
      Tak for dine varme tanker, og jo, selvfølgelig findes der positive vibrationer 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juli 2013 @ 08:30

  10. Min mor gik med toupé eller paryk, ikke pga. kemoterapi men pga. aldersudtyning. Jeg tror det ligger til nogle familier. Desværre. En anden bekendt havde et arsenal af hatte og huer.

    Jeg vil gerne høre mere om musvitte-forældrenes arbejde – det er da utroligt at I kan følge med så tæt på!

    Elge er vist ofte som den du beskriver, fuldstændig uklare og tåbelige, måske fordi de er så store, at de normalt ikke frygter rovdyr? Jeg ved det ikke.

    Kommentar af Donald — 6. juli 2013 @ 00:01

    • Mængden af hår er genetisk betinget, og i min familie har vi altid haft et ret tykt hår. Min farmor kunne sidde på sin tykke, salt-og-peber-farvede hestehale, lige til hun døde som 89-årig.
      Der er såmænd ikke så meget at beskrive – jeg kan jo kun høre, men ikke se, når far eller mor kommer med mad. Så skræpper alle ungerne gevaldigt op for at være den, der tiltrækker sig mest opmærksomhed.
      Jeg ved ikke, hvor mange der er, men jeg håber på at kunne få lov til at se, når de forlader reden, men det sker nok desværre ikke, før vi er draget mod DK igen.
      Min erfaring er også, at elge ikke hører til de klogeste dyr.

      Kommentar af Ellen — 6. juli 2013 @ 08:40

      • Sikken en farmor-hestehale! Det må have været en rigtig dame 🙂
        Jeg har ikke helt forstået hvorfor du ikke kan se musvitterne – bygger … jo nu forstår jeg, du kan heller ikke se dem udefra, det røde billede er en ventilationslåge med riller set udefra, muren er svenskrød, det er huset udefra, og de har bygget mellem yderklappen og indeklappen (som alligevel var lukket) og de har simpelthen fundet ud af at det lille hul til højre er stort nok! 🙂

        Kommentar af Donald — 6. juli 2013 @ 21:54

        • Det var hun også! Med håret sat op som Bedstemor And 🙂 Det så flot ud, selv om hun som gammel
          landmandskone var rynket og vejrbidt. Men rynker kan sagtens være smukke.
          Og ja, du har forstået det med reden helt rigtigt, selv om jeg var lidt dårlig til at beskrive det 🙂

          Kommentar af Ellen — 6. juli 2013 @ 22:08

  11. Det er så hyggeligt med fugleunger og så har I dem så tæt på. Selvfølgelig er det lidt skræmmende lige pludselig at fælde hår, selvom du godt ved at det vil ske, men håber at du når til parykdamen inden der falder for meget af. ;-D

    Kommentar af Rejen — 6. juli 2013 @ 08:18

    • Ja, hvor er det hyggeligt 🙂
      Det håber jeg dæleme også, men jeg bliver ved med at fælde, så det er lidt spændende, om det kan holde bare til på mandag …

      Kommentar af Ellen — 6. juli 2013 @ 08:41

  12. Hmmmm… Igen en elg uden et billede.. Jeg tror da selvfølgelig på hvad du siger, meeeennnn… et enkelt billede kunne du nu godt ha skudt, så langsom plejer du da ikke at være.. 🙂

    Kommentar af Inge — 6. juli 2013 @ 09:42

    • Jeg plejer aldrig at kunne nå det … jeg skal huske, at Plejer er død og at jeg skal prøve. Hver gang 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juli 2013 @ 09:58


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.