I den fynske landsby var der nogle guldsmede, der sad stille længe nok til, at jeg kunne komme næsten helt hen og kilde dem på maven … det første par kejserguldsmede her havde vist også nok i sig selv; med de akrobatiske udfoldelser især den ene af dem var i gang med:
Den anden, en Blodrød Hedelibel (Sympetrum sanguineum) var enlig, men åbenbart ikke rastløs af den grund, for den sad stille i flere sekunder og lod mig fotografere den ganske tæt på.
Det er sjovt at lege med kameraet … i dag fik (bob-bob … fik og fik …) jeg mit variable gråfilter, så nu kan jeg også lege med vand …
I Sverige var der også en, der ikke var bange for mig – jeg har fundet frem til, at det må være en gul blødvinge (Cantharis pellucida), men jeg er til at overbevise om noget andet, hvis der følger en god forklaring med. Hvis det er den, hedder den på engelsk en soldier beetle, hvilket lyder noget mere af en hård banan end det danske blødvinge, men sådan er der jo så meget.
Og endelig denne, som jeg vist kom lidt for tæt på – i hvert fald blev den kun skarp oppe ved hovedet – og jeg kan ikke finde ud af hvad den hedder – måske fordi jeg ikke så den med vingerne helt foldet ud:
Nogle bud på et navn?
Wauuu.. Flotte billeder af smådyr, der ellers ikke er nemme at fange. 🙂
Kommentar af Inge — 18. juni 2013 @ 17:53
Nogle gange har man jo lov at være heldig 🙂
Kommentar af Ellen — 18. juni 2013 @ 18:40
Hold da op, du er da skrap med dit kamera 🙂
Kommentar af Lene — 18. juni 2013 @ 18:25
Tak – det bliver vist det samme svar som til Inge herover 🙂
Kommentar af Ellen — 18. juni 2013 @ 18:41
Så tæt kan jeg slet ikke komme på småkryb med mit spejlreflekskamera. Eller også så er det mig der larmer/lugter/bevæger mig for meget, så krybene fjerner sig, inden jeg får trykket af. Flotte billeder!
Kommentar af Henny Stewart — 18. juni 2013 @ 19:00
Det er det lille Lumix, der er smaddergodt til sådan noget – Johns dyre spejlreflekskamera kan ikke tage nær så gode makro- og close-up-billeder som det lille lommekamera – hvilket var den direkte årsag til, at han supplerede sit gode udstyr med et Lumix 🙂
Kommentar af Ellen — 18. juni 2013 @ 20:30
Det der… det handler ikke om held.. det handler om at ramme den rette fokus.. superflotte billeder du viser frem her.. man er passende misundelig.
Kommentar af overleveren — 18. juni 2013 @ 19:37
Som jeg skrev til Henny, så er netop denne slags billeder Lumixens helt stærke side, som selv dyre kameraer og linser ikke kan hamle op med.
Kommentar af Ellen — 18. juni 2013 @ 20:32
Ja, Ellen, jeg er også en kende misundelig. Insekterne plejer at stikke af længe inden jeg rammer ‘aftrækkeren’. Tak for gode historie fra Thurø og omegn; der er sørme også skønt i lille Danmark
Kommentar af fiberfryd — 18. juni 2013 @ 19:45
Det gør de normalt også for mig, men sommetider lykkes det altså 🙂
Velbekomme og ja, vi har da mange skønne steder i vores lille land.
Kommentar af Ellen — 18. juni 2013 @ 20:33
Fine billeder af insekterne. Den nederste giver en association til en skorpionhale, og derfor måske:
http://www.danmarksinsekter.dk/mecoptera.shtml
Havde ingen anelse om at vi har skorpionfluer.
Kommentar af Jørgen — 18. juni 2013 @ 20:59
Ej, hvor spændende! Tak for at finde svaret til mig … og for linket; det kan vist kun være en skorpionflue (som jeg aldrig har hørt om før). Billedet er fra Sverige, men de findes tilsyneladende også herhjemme.
Kommentar af Ellen — 18. juni 2013 @ 22:40
Flotte billeder og godt fanget. ;-D
Kommentar af Rejen — 18. juni 2013 @ 21:43
Tak, Annemarie 🙂
Kommentar af Ellen — 18. juni 2013 @ 22:41
Fine billeder, og et fint link, Jørgen har lagt ind. Men ikke nok med, at vi har skorpionfluer: jeg har selv fundet skorpioner i mit bibliotek/soveværelse! Det var bogskorpioner, ikke meget større end et komma!, menalligevel!
Skorpionfluerne parrer sig lige som de to blå guldsmede: hannen tager hunnen i krebsen med det bagerste haleled, og de to danner så hjul under parringen.
Kommentar af AagePK — 18. juni 2013 @ 22:30
Jeg havde aldrig hørt om skorpionfluer før Jørgen fandt svaret til mig … men det har du altså, kan jeg forstå 🙂
Og skorpioner, sågar – hvordan finder man dem, hvis de er så små? Og selv om de er små, kan de vel godt stikke med halen, eller hvad? Jeg tænker på, hvor ubehagelige de små knoter kan være i Sverige …
Kommentar af Ellen — 18. juni 2013 @ 22:43
Jeg var ved at læse i en ældre bog, da jeg opdagede, at det ene punktum bevægede sig, og så fik jeg fat i luppen: det var en skorpion med sakse og hale und hele mollevitten! Jeg slog den op i Vilde dyr i hus og hjem, side 166. De er godt nok lidt større, men de kan ikke bide hul i menneskets hud, så giften, der sidder i klosaksene, generer ikke mennesker. Mider, springhaler og støvlus har derimod ikke en chance.
Uden for har vi da også mosskorpioner, flere arter endda, og så nogle i møddingen, der lever af flueæg og -larver.
Google har billeder.
Kommentar af AagePK — 19. juni 2013 @ 20:24
Haha, godt observeret! Og “Vilde dyr i hus og hjem” – den kender jeg godt nok ikke, men den lyder interessant 😉
Tænk, altså … jeg har altid syntes, at alt med skorpioner er yderst eksotisk, men det er det så ikke … må da lige kigge på Google.
Kommentar af Ellen — 20. juni 2013 @ 0:07
Ojjjjj, hvor er det flotte billeder
Kommentar af betty — 19. juni 2013 @ 0:22
Tak, Betty 🙂
Kommentar af Ellen — 19. juni 2013 @ 9:25
Jeg har ikke nogen ide om, hvad det kan være for en fætter. Men jeg melder mig i koret af beundrende medlæsere. Fantastiske billeder.
Kommentar af Susanne — 19. juni 2013 @ 6:28
Det er åbenbart en skorpionflue – men tak for roser 🙂
Kommentar af Ellen — 19. juni 2013 @ 9:26
Sikke nogle flotte billeder. Ja, naturen byder på mange farvestrålende motiver, og du er god til at fange dem. God onsdag!
Kommentar af Nonna — 19. juni 2013 @ 9:43
Tak, Nonna … ja, det er bare med at få øje på motiverne 🙂
Kommentar af Ellen — 19. juni 2013 @ 10:09
Fantastiske insektbilleder! Og ikke mindre fantastisk, at de bare blev siddende, havde du dopet dem inden fotografering? Det lykkes aldrig for mig, at få dem til at blive siddende så længe, gad vide om jeg tramper for hårdt, når jeg er på vej til motivet?
Ellen, du har bare gjort mig så glad (det gør du nu så tit med dine indlæg), jeg har nydt at være med på sight seeing sammen med dig og John på Egeskov, hvor jeg ikke har været siden 1983. Det var i den sidste ferie vi havde sammen med mine forældre inden min far døde. Jeg kan se, at der er sket en del siden dengang. Til trods for, at jeg gennem 28 år jævnligt har haft min gang i Odense, har jeg aldrig været nærmere den Fynske Landsby end Sortebro Kro, der ligger i tilknytning til landsbyen. Godt, at jeg via bloggen kan se, hvordan landsbyen ser ud og der skal arbejdes på, at et besøg kan indlemmes under en Danmarksferie.
Hav det nu rigtig godt.
Kommentar af Annette (Holland) — 19. juni 2013 @ 11:22
Hehe … jeg kan godt nok være meget lydløs, hvis det er nødvendigt, men jeg tror nu ikke det er det, for insekter er meget opmærksomme på bevægelser, så det er nok mere langsommelighed, det kommer an på – ikke noget med brate bevægelser 🙂
Tak for dine søde ord!
Der må ganske rigtigt være sket en hel del på Egeskov på 30 år, så et genbesøg kan kun anbefales; plus selvfølgelig Den fynske Landsby. I må holde en lang danmarksferie i år – skulle I komme helt til Sjælland, gi’r vi hellere end gerne en kopkaf eller noget 🙂
Kommentar af Ellen — 19. juni 2013 @ 13:47
Lumix er et rigtig godt kamera – bare se specielt de 2 øverste billeder – men hmmm bedre end et DSLR … tja måske et DSLR uden macroobjektiv ??
Kommentar af Per Teilmann — 20. juni 2013 @ 12:27
Jeg skal ikke gøre mig klog – har bare hørt Johns misundelige udbrud, når jeg har fået et godt makroskud i kassen med Lumixen 🙂
Kommentar af Ellen — 20. juni 2013 @ 16:43