Hos Mommer

14. juni 2013

De har nogle sjove, langhårede og krøllede grise i den fynske landsby

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:07
Tags: , , ,

P1020667Overskriften lader antyde, at vi i dag beærede den fynske landsby med vores besøg.
På vej dertil så vi et skilt, der simpelthen måtte foreviges. “Goe Bakke”. Vi kunne ikke helt gennemskue, om Goe er et stednavn, eller det er den gode bakke på syngende fynsk dialekt, men smile gjorde vi begge to.

Den fynske landsby er ren idyl – en landsby, hvor alt er fra HC Andersens tid. Det kan ikke helt sammenlignes med Frilandsmuseet nord for København, hvor man har samlet bygninger fra hele Stordanmark; dvs. inklusive Schlesvig og Skåne, Halland og Blekinge.
Hold da op, for en idyl, man gik rundt i hele tiden.

IMG_2010IMG_2014

Maren blev malket … hun er da smuk, ikke? Ni år er hun.

Den fynske landsby

IMG_2034Gårde med skæve vægge.
Og gruekedler på alle gårdene … jeg kan faktisk tydeligt huske, at min mor og farmor, som boede på gården, til jeg var otte år, vaskede i sådan en. Vaskemaskinen holdt ikke sit indtog før farmor var flyttet på plejehjem i 1961.
Vi børn blev badet i et zinkbadekar, men John kan huske, at de, når de var på besøg hos deres farmor, blev badet i gruekedlen.
IMG_2026Det er altså en anelse deprimerende at føle sig som en aktiv del af historien på HC Andersens tid!
De store sulekar, som vi vist kaldte dem på Sjælland – jeg tror da i hvert fald, at det måtte være i disse kar, man saltede de store mængder kød, så det kunne holde sig vinteren over. De var der dog ikke på gården i min tid; jeg har aldrig fået nedsaltet kød – far og mor opbevarede deres slagtekød i det fælles frysehus i den nærmeste landsby, indtil de fik egen fryser omkring 1960.

En ting, vi lagde specielt mærke til var, at der var så mange ‘aktive’ haver – stort set alle bygninger havde en levende have. Det savner vi på Frilandsmuseet, som er et must for Charlotte, når hun er i DK om sommeren – atter en grund til at tage englænderne med til Sydfyn … C&T vil simpelthen elske denne fynske landsby.

IMG_1998IMG_2061

Men altså … grisene har et ganske anderledes udseende, end jeg lige er vant til at se. På skiltet ligner det dem, jeg kender, men de grise, vi ikke måtte fodre, var blevet både krøllede og langhårede …

IMG_2075

Det er bestemt den rene og skære idyl at kigge på over det hele, men når man kigger bag den, var første halvdel af 1800-tallet så afgjort ikke en tid, jeg kunne tænke mig at have boet i denne landsby – eller i det hele taget have levet, med mindre jeg var adelig, og disse havde det såmænd heller ikke for morsomt for den sags skyld … sidde hele dagen og brodere eller lære fransk er ikke min opfattelse af et godt og indholdsrigt liv.

IMG_2059

IMG_2065Lerstampede gulve – åbne ildsteder – stor børnedødelighed – og mødredødelighed, for den sags skyld – uvis alderdom: vil der være nogen til at sørge for mig, eller skal jeg på fattiggården?
Og alkoverne! Hvis jeg var mindre end 10 år, var det da sikkert i orden, hvis jeg vel at mærke havde den for mig selv, hvad chancen var minimal for. Tænk at halvt sidde op og sove; på et underlag af træ, dækket af halm. Med mus og mug. Lige bag ved én lå måske svigermor. Eller mor? Far? Hej far – vi hygger os lige …
Eller halvstore børn. Jeg er helt sikker på, at de ægteskabelige glæder måske ikke var til så megen glæde endda. Hele huset må da have kunnet følge med i forestillingen …

Men det var en skøn dag! Meget blæsende – vi måtte hive campingsvognsoversejlet ind, inden vi kørte, men inde i landsbyen var det fint nok, og solen tittede frem fra ved middagstide.

Reklamer

58 kommentarer

  1. Hei på deg, Ellen!
    Jeg sa det da dere kjøpte campingvognen at jeg gledet meg til den kom ut på hjul sammen med dere. Jeg gledet meg ikke forgjeves! Allerede har du gledet meg mye og gitt meg mange inntrykk av variert slag. I det forrige innlegget slo tanken meg at en slik “bobil” vil jeg ha, sammen med mange andre flotte gjengivelser i tekst og bilder. Fra omgivelser som kan ta pusten fra en hver. Til og med en trønder fra Trondheim. 🙂

    Ikke noe svakere inntrykk i dette innlegget heller. Hvem ville ikke få lyst til å bo i denne byen? Til og med fransk måtte være oppnåelig, om det kunne realiseres. Noe av gledene som får meg til å smile når jeg er på tur, er også alle de rare stedsnavnene som kan få assosiasjonene på ville veier. Norge er ikke noe unntak der. Nå vet jeg det finnes i Danmark også. 😉

    Takker for inspirasjoner og gode opplevelser også i dag, Ellen. Og nye kunnskaper som gir meg lyst til å utforske det danske kart og historier mer grundig. Ønsker dere god tur på veien videre og ei riktig god helg. 🙂

    Kommentar af karlhalvorsen — 14. juni 2013 @ 19:30

    • Karl, du har altså altid så mange søde og dejlige ord til mig, selv om jeg kan forstå, at det er svært at imponere en trønder fra Trondheim 🙂
      Vi har mange sjove (rare) stednavne i Danmark, men mon ikke de findes i alle lande? Det er nok bare vanskeligt at forstå dem, når man ikke er indfødt.
      Du må da en tur til Danmark i din bobil! Og god weekend til dig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 20:56

  2. Kan du være så snill å fortelle meg hva dette betyr “langgårede”? Eller har du bare hatt ondt om tid?’Jeg synes de grisene lignet får, men skal ikke krangle 🙂
    Nei, tror jeg setter pris på litt mer moderne liv enn dette du har vis.
    Moro var det likevel. 🙂
    Klem 🙂

    Kommentar af Mormor — 14. juni 2013 @ 19:32

    • Øv, Mormor, jeg læser bare ikke korrektur på mig selv – det er rettet, og der skulle selvfølgelig have stået ‘langhårede’, og det tror jeg du ved, hvad betyder 😉
      Jeg foretrækker også de mere moderne bekvemmeligheder 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 20:58

      • Det kunne jo ha vært noe helt annet 🙂

        Kommentar af Mormor — 14. juni 2013 @ 21:04

        • Det kunne det selvfølgelig godt, men det var bare Ellen, der var lidt for sjusket 🙂

          Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 21:16

          • Og hvad så med Schlesvig? Det er s’gu første gang, jeg må sætte røde streger for stavefejl på såvel tysk som dansk: enten Schleswig, hvis man ligger under for tyskerne, eller Slesvig, hvis man bare har en smule nationalfølelse! 😉
            Med hensyn til langhårede svin: slå op under Mangalica-Schwein, og så kaldet Schafschwein, Wollschwein, på tysk wiki er der gode billeder.
            Til Mormor og Karl: nordmanden Roger Pihl har gjort en yderst smuk bog om: Guide til Danmarks bjerge, med gode råd om, hvordan man helskindet bestiger dem på cykel: Mont Ventoux, gå hjem og vug!

            Kommentar af AagePK — 15. juni 2013 @ 19:10

            • Okay, jeg kan ikke stave til Slesvig, og du sætter et fynsk d (som det fremover altid vil hedde hos mig) i ‘ælte’ 😀
              Min nationalfølelse er måske ikke stor nok 😉

              Kommentar af Ellen — 16. juni 2013 @ 09:18

              • Som de fynske bagere synger:”Jeg har ældtet dej så længe som jeg mindes…” og min kone ældtes med ynde! 🙂

                Kommentar af AagePK — 16. juni 2013 @ 09:51

                • Høhø, den er go’ med dig 😉

                  Kommentar af Ellen — 16. juni 2013 @ 10:22

  3. Idyllisk er det. Vi kom desværre udenfor sæsonen da vi ville se det, men vi skal nå det en dag. Frilandsmuseet i Maribo har også haver der dyrkes, og der arrangeres jævnligt arbejdsdage hvor man kan se alt det arbejde, der virkelig blev udført i gamle dage. Lige fra at kalke og reparere mure, bage, håndarbejde og… ja alt.
    Jeg fik også bad i en zinkbalje, og far lavede os hver en nymodens alkove da vi var nogle halvstore børn. Det var en rigtig hyggehule, og jeg kunne ligge og læse uden at genere de andre to, når vi alle havde trukket gardinerne for 🙂

    Kommentar af Pia — 14. juni 2013 @ 19:44

    • Ja, det må I nå næste gang I er på Fyn.
      Findes der et frilandsmuseum i Maribo??? Hvor er der dog meget, jeg ikke ved … men det må vi da ned og se.
      Sådan en alkove ville jeg også gerne have haft, men ikke en ‘rigtig’ 😉

      Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 21:02

  4. Nu er jeg ikke dyrlæge eller på anden måde ekspert, men de svin ligner mere får, synes jeg. Hvis jeg har ret, så er det da en “stavefejl”, der har vasket sig.

    Hvis du har besøgt “Fortidsminderne i Skagen”, vil du også i “Den fattige fiskers hus” have set utroligt små alkover. Men de har nok så nogenlunde passet til de folk, der skulle sove i dem. Jeg har hørt ordet “hungerkutlinge” brugt om fattige mennesker, der p.gr. af sultperioder ikke var vokset normalt. Den slags har nok været ret udbredt blandt alle andre end lige overklassen.

    Kommentar af Henny Stewart — 14. juni 2013 @ 19:53

    • Jeg synes også, de mindede betænkeligt meget om får 😉
      Det har vi besøgt … “hungerkutlinge” er et nyt ord for mig, men jeg ved godt, at mange dengang pga. underernæring var temmelig lavstammede. Dette tror jeg dog ikke var aktuelt ude på de lidt mere velstillede gårde, som vi så eksempler på i dag, og hvor ingen sultede, men hvor alkoverne stadig var ret små. Jeg har i flere sammenhænge læst, at man ikke lå udstrakt og sov dengang, men sad halvt op.

      Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 21:09

      • Ja, det der med at sove siddende er i hvert fald helt ad h til. Det er det, jeg skal nu om dage, selv om min seng ellers er lang nok.

        Kommentar af Henny Stewart — 14. juni 2013 @ 22:48

        • Ufda, Henny … det vil sige, at du slet ikke kan strække din krop ud? Øv for noget lort – uden at kunne, kan jeg vist alligevel godt forestille mig, hvor mildt sagt ubehageligt det må være. Det er da heller ikke så underligt, at du hverken kan cykle eller gå dig en god, lang tur. Jeg håber virkelig, at det må gå i orden igen for dig.

          Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 22:55

          • Grunden til, at jeg skal nærmest sidde op, er at jeg ikke har nogen ringmuskel mellem spiserøret og mavesækken mere. Det retter sig ikke, så jeg må hellere vænne mig til at sidde op, hvis det går.

            Kommentar af Henny Stewart — 14. juni 2013 @ 23:58

            • Okay … den ringmuskel kommer vel ikke sådan lige igen. Men man kan vænne sig til alt, har jeg hørt …

              Kommentar af Ellen — 15. juni 2013 @ 00:01

  5. Øj, for en ferieidyl og lækre billeder, og krøluldsgrisen burde forlængst have givet videnskabelig genlyd. Men som du selv er inde på: Jeg foretrækker også spring- eller boxmadrassen. Man skal bare læse fx Aakjær, Skjoldborg eller (senere) Christian Christensens “Bondeknold og rabarberdreng” for at få alkoveidyllen splintret.

    Kommentar af Eric — 14. juni 2013 @ 20:39

    • De har vist mange hemmeligheder her på Fyn – både go’e bakker og alternative grise 😉
      Nej, der har nok ikke været meget sjov i de alkover – jeg har også læst nogle særdeles levende (i enhver forstand) beskrivelser af mylderet i dem, når man en gang om året skiftede sengehalmen ud!

      Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 21:15

  6. Der har jeg ikke været siden jeg var barn, tak for genkig.. 🙂 og dengang kaldte vi den slags grise for får.. Det er da utroligt som mutationen griber om sig.. 😉

    Kommentar af Inge — 14. juni 2013 @ 21:16

    • Ja, men hvem har ikke hørt om gensplejsning? Det måtte jo gå galt på et tidspunkt 😉

      Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 21:19

  7. Jeg har vist stukket hovedet for meget i bøgerne lige i øjeblikket, for der gik da lige lidt tid, inden jeg så sammenhænget med grise og krøller 😉

    Det lyder til at det har igen i dag været en super dag med masser af oplevelser og bestemt nogle nye steder at besøge, når den engelske del kommer på besøg 🙂

    Nyd de næste par dage i fulde drag – du har fri 🙂

    Kommentar af Tove — 14. juni 2013 @ 21:20

    • Man kan ikke altid være vaks ved havelågen, når man har så meget andet at tænke på 😀
      Det har været en rigtig dejlig dag, og ja, jeg nyder skam hvert eneste minut af min frihed!

      Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 21:29

  8. Tror, det er Ungarske Uldgrise. Har en ½ af slagsen liggende i fryseren. Da den var levende, boede den på Falster.

    Der findes nogle meget interessante bøger, som beskriver dagligdagen på Nordfalster fra ca,1710 og frem til ca. 1900. De er skrevet af Helene Strange. Du kan Google forfatterens navn, hvis du er blevet nysgerrig 😉 Bøgerne kan stærkt anbefales.

    mvh Lone

    Kommentar af Lone Nielsen — 14. juni 2013 @ 22:33

    • Lige de der ‘grise’ tror jeg nu godt nok er helt almindelige, danske får 🙂
      Du taler om Sværkeslægten, som jeg har slugt råt! Det er et fantastisk historisk værk, som alle, der bare er den mindste smule interesseret i Danmarks historie, burde læse – og så er historien dokumentarisk! Jeg har kendt en af Sværkerne, som i øvrigt var ham, der anbefalede Stranges bøger. Du har så sikkert også læst Priergårdsslægten (af samme forfatter), som også var god, men ikke så god som Sværkeslægten.

      Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 22:50

      • Uha – hvor de ligner uldgrise….

        Ja, du har helt ret. Sværkeslægten og Priergårdsslægten. Og helt enig i, at alle burde læse dem – mere rabiat endda; Alle bør læse dem, også selvom de ikke interesserer sig for vores fortid! Min far anbefalede dem til mig for mange, mange år siden. I dag står de alle på min hylde. Synes nu begge serier har store kvaliteter – især set fra et kvindesynspunkt giver Priergårdsslægten et godt indblik i vores formødres liv og vilkår. Og det er jo ikke så længe siden, man kunne møde noget tilsvarende på landet. Kan godt huske besøget på slægtsgården på Fur som fjortenårig tilbage i halvfjerdserne, med køer, grise og høns i samme stald. Mødding ud mod vejen og en lille firkant kartofler midt i kornet!

        Kommentar af Lone Nielsen — 14. juni 2013 @ 23:33

        • Så du har også set en god, gammeldags bondegård i funktion 🙂
          Jamen jeg er skam enig – Inger Prier var en stærk kvinde, men jeg synes nu også, at Sværkernes bøger giver et godt indtryk af, hvor både stærk og svag kvinden altid har været – tænk bare på Bodil fra Sværkeslægten, som næsten formåede at ødelægge to generationer, fordi hun blev tvunget ind i et ægteskab, hun ikke selv havde valgt. Det er da også et stærkt indblik i, hvordan man havde det dengang. Eller hvad med den unge mand, hvis kone døde i barselsseng, hvorefter han blev tvunget til at ægte en 60-årig kvinde? Jojo, det var en god slægtsroman 🙂

          Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 23:45

  9. Glæder mig, at du kan lige Den Fynske Landsby. Jeg kommer der en del, og koen som malkes på billedet var i øvrigt på sommergræsning i min eng i 2012.

    Det var lige før, at vi kunne have lavet et mini-blogtræf derude 🙂

    Tiden fra statsbankerotten og frem var nok ikke været så ringe endda. Gårdmændene blev efterhånden selvejere, nye og bedre dyrkningsmetoder og -redskaber blev taget i brug. Mergel gjorde jorden lettere at bearbejde og frigav samtidig næringsstoffer. Æblehaver og kartoffeldyrkning vandt langsomt men sikkert frem. Humlen blev en god salgsafgrøde i nogle egne.
    De har utvivlsomt følt, at udviklingen gik uhyggeligt stærkt.
    Husmændene fik ikke megen gavn af landboreformerne. De fik først bedre vilkår et århundrede længere fremme.

    Når du er færdig med Helene Strange, kan du liiige snuppe Jakob Aal Hofman-Bangs to-binds amtsbeskrivelse af Odense Amt fra 1843. Det er også rigtig spændende læsning.

    Kommentar af Farmer — 14. juni 2013 @ 23:04

    • Jeg husker et af dine indlæg fra den fynske landsby, og jeg kom da også til at tænke på, at det kunne have været sjovt at mødes og sige hej. Det gør vi næste gang, Farmer! Måske i august … hvor du har drønhamrende travlt, jo – men lad os se, om det kan lade sig gøre 🙂
      Vi læste samtlige skilte i landsbyen, fra hvilke tekster man netop kunne sammenfatte og udlede, hvad du skriver her. Humlen huserede vist mest på Nordfyn?
      Jeg har skam læst alt af Helene Strange for mange år siden og har nu noteret mig Hofman-Bang, som jeg vil forsøge at få fat i. Sådan noget er altid spændende læsning, når man er født og opvokset på en lille, sjællandsk bondegård.

      Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 23:13

      • Ja, den egentlige humleegn var Nordvestfyn. Fra Ore vest for Bogense og mod vest til et stykke før Middelfart. Men vi har da stadig en humle i haven fra svundne tider.
        Humlemagasinet skulle være et godt lille museum, som beskriver tiden og produktionen; men jeg må med skam melde, at jeg ikke har været der. -Og det på trods af, at jeg bor kun 15-20 km. derfra.

        Kommentar af Farmer — 15. juni 2013 @ 05:44

        • Sådan er det bare … jeg har for nylig skrevet om, at det er det, der ligger tættest på én selv, man aldrig har fået set …

          Kommentar af Ellen — 15. juni 2013 @ 09:08

  10. Åh, hvor er det hyggeligt at se. Håndmalkning og gruekedel husker jeg også fra min barndom. Dejlige billeder!

    Kommentar af betty — 14. juni 2013 @ 23:47

    • Ren nostalgi 🙂
      Og fordi det var vores barndom, husker vi det som noget godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. juni 2013 @ 23:56

  11. Det er ren idyl, og landsbyen må vi også besøge ved lejlighed og se de langhårede grissebasser. 😀

    Kommentar af Rejen — 15. juni 2013 @ 05:34

    • Det kan anbefales 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juni 2013 @ 14:31

  12. Måtte osse lige kigge lidt ekstra på billedet af grisene, for jeg kender jo de ungarske Mangalitza grise, som kan ligne får ganske meget. Men hvad pokker skulle de grise dog på et dansk frilandsmuseum… men du har altså osse lavet et rigtigt snyderbillede af de der .. får.

    Må altså være lidt spøjst for jer at kunne gå og huske noget fra jeres barndom på det museum… og når det så er sagt kan jeg faktisk osse huske gruekedlen.. ikke i brug, men da jeg flyttede ind i en gammelt byhus i 90´erne var der stadig både das og gruekedel i gården..

    Kommentar af overleveren — 15. juni 2013 @ 06:12

    • Så er det ikke så underligt, at Lone kunne tro, det var de grise 🙂
      Underligt, ja – man føler sig virkelig gammel; som en ren museumsgenstand 😉

      Kommentar af Ellen — 15. juni 2013 @ 09:10

  13. Tak for historierne fra Fyn. Det er fornøjeligt at læse dem fordi der dukker så rigeligt med associationer til gamle dage op, og det er jo fint at få dem frem. Ikke for at sammenligne med nutidens liv, men fordi det har været en del af tilværelsen. Livet perspektiveres dog også. Det har givet været hårdt for mange mennesker at klare tilværelsens barske krav kontra nutidens store sager, som hvorvidt der må ammes eller ej på kaffeudskænkningssteder. Det virker som om du er god til at abstrahere fra dit livs aktuelle trusler? Eller rumler de med i baghovedet?

    Kommentar af Jørgen — 15. juni 2013 @ 08:28

    • Jeg synes ikke, det er spor usundt at få pillet lidt af folks romantiske billede væk fra ‘de go’e gamle dage’, for det var jo ikke en pind romantisk, men slid og armod, der prægede hverdagen for flertallet.
      Åh, det ammepjat, altså … en ammende kvinde viser jo mindre bryst end en festklædt ditto. Skulle det så ikke også forbydes at være nedringet? Så kan vi for alvor vende tilbage til victoriatiden.
      Jeg er god til at lade mig abstrahere, men det fylder ikke nær så meget som i starten … jeg er inde i systemet og ved, at man gør, hvad man kan for mig … kan selv hverken gøre fra eller til, andet end at følge deres behandling og anvisninger. Jeg frygter stadig kemoen, men den tager jeg derfra – på tirsdag. Og jo, det rumler da sommetider, men ikke højere, end det kan overdøves af mere spændende ting 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. juni 2013 @ 09:17

  14. Det glæder mig at I har fået så meget ud af jeres tur til Thurø og Fyn – trods det blandede vejr – og at du er så god til at abstrahere. Et lille pip om Goe Bakke fra en som ,passerer den flere gange om ugen. Det er både et stednavn og et vejnavn. Hvis du googler den kan du se at det er en af Danmarks længste bakker. Jeg har altid forestillet mig at det havde noget at gøre med at den er god at køre nedad. For resten vil navnet være kendt af en stor del af Danmarks yngre befolkning. Fra toppen af den kunne man overskue hele Midtfyns Festivalen og i de store år nåede campingarealet helt op til bakken.

    Kommentar af Else Marie — 15. juni 2013 @ 10:28

    • Tak, Else Marie! Det var dejligt med en forklaring fra en stedkendt 🙂
      En af Danmarks længste bakker … der kan man bare se. Godt man ikke skal cykle op ad den, så …

      Kommentar af Ellen — 15. juni 2013 @ 14:33

  15. Du gør god reklame for Fyn og omegn, jeg får helt lyst til at besøge området igen, i stedet for bare at blive irriteret over så lang tid det tager at køre tværs over Fyn i forhold til ned gennem Jylland, når vi kører til hovedstaden 😉 (Fyns motorvej er så kedelig og måske er det derfor at der ofte sker trafikulykker på den strækning)
    De der bøger er det romaner eller kedelige faktabøger? Nå det er du nook ikke den rette til at spørge, du elsker jo faktuelle historier og jeg elsker fiktive romaner 🙂

    Kommentar af Lene — 15. juni 2013 @ 14:37

    • Her er da bare SÅ dejligt ned i det sydfynske område 🙂
      Bøgerne er overHOvedet ikke kedelige faktabøger, men er en dybt fængslende romanserie, som vi alle i familien uden undtagelse slugte på rekordtid – men det kan sagtens være halvdokumentarisk, helt uden man opdager det …

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2013 @ 00:08

  16. Din tur i det fynske giver næsten udlængsel. Jeg kan rigtig godt lide at gå rundt i fortiden. Desværre deler jeg ikke denne glæde med hele familien. For et par år siden oplevede jeg, at min barndom også er blevet museumstid. Den gamle by i Århus er ved at udvide og gøre klar til et kik i 70’erne (uh – jeg tør næsten ikke skrive den der ‘ på din blog). Da vi var i Århus havde de allerede en radio/tv butik klar. Her hængte lp pladerne, som de gjorde i gode gamle Radio Pax, og spolebåndoptageren stod ved siden af de gode gamle kassettebånd. Jeg kunne godt tænke mig at komme tilbage og se, hvad de mere har fået lavet i tiden efter.

    Kommentar af Susanne — 15. juni 2013 @ 14:47

    • Vi var i den gamle by for netop to år siden og så godt forberedelserne til 70’er-udstillingen – hvor Charlotte heller ikke kunne lade være med at udbryde: “Ét er, at DU hører til på et museum, mor, men at jeg nu også gør det, er skræmmende!” (Hun er fra 1976 🙂 )

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2013 @ 08:30

  17. Der ER så fint i den fynske landsby – i det hele taget er jeg vild med den slags steder: Den gamle by, Frilandsmuseet og landsbyen her. Den slags steder findes jo også – selvfølgelig – i England, og dem ser jeg gerne med stor fryd. Lidt i samme retning og alligevel ikke… 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 15. juni 2013 @ 16:31

    • Rigtigt: i England vader man nærmest rundt i fynske (!) landsbyer – det er så skønt 🙂 Eller tænker du på deres Open Air Museums?

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2013 @ 08:32

  18. At lære fransk må da ellers være en glimrende fornøjelse, hvis du spørger mig 🙂

    Jeg har altid ment, at jeg ville have egnet mig glimrende til livet i det 17. århundrede – selvfølgelig som adelig; men der er nok stadig en vis mangel på komfort. Og problemer med dødeligheden og de ægteskabelige fornøjelser – men tog de det som fornøjelser eller pligt?

    Kommentar af Nille — 15. juni 2013 @ 18:18

    • Høhø 😉
      Jeg tror mest på, at de kedede sig halvt ihjel; i hvert fald dem med en god hjerne. De få, der har fået lov til at skrive om det, bekræfter min mistanke.
      Det kommer nok meget an på, hvem man var, om fornøjelserne var en fornøjelse … 🙂 om ikke andet, må angsten for at dø af den næste barnefødsel have fyldt meget i kvindernes bevidsthed.

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2013 @ 08:38

  19. Jeg er ikke så sikker på, at de trækar har været brugt til salt flæsk, da vand og salt nok er lidt hårdt ved træet, der revner: så er det snarere et dejnetrug, som man ældtede brøddej i, eller som troldkællinger i eventyrene sejlede i. Jeg er kommet på gårde, hvor flæsket lå i stenkar, evt beton i moderne tid. Jeppe Åkjærs moder lagde også de pileris deri, som skulle bruges på samme Jeppes rygstykker: så holdt de svirpet længere. Han lå forresten inderst i alkoven, under den sivmåtte, der skulle fange bedstefaderens skråtobaksspyt.

    Kommentar af AagePK — 15. juni 2013 @ 19:17

    • Lavede man virkelig så meget dej? Selv i en forholdsvis lille husholdning med 5-7 personer var karrene over to meter lange og omkring 80 cm brede! Man kan da ikke arbejde med så meget dej, selv om man er flere om det? Okay, jeg skal nok passe på med ikke at gøre mig klog på det, men hvis karrene altid blev holdt våde, revnede de vel ikke? Træskibe holdt jo også til mosten i saltvand …

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2013 @ 08:42

      • Træskibe tørrer ikke ud, før de bliver taget på land, derudover er de tjærede.
        Mht brød:lagde du mærke til ovnene: de er også ret store, i Johs V Jensens bøger blev de jo ligefrem brugt som gæsteværelse. Man bagte ikke brød hver uge, snarere hver eller hveranden måned. Der skulle jo brød til alle måltider, indtil kartoffelen blev indført, og man startede dagen på Fyn med spegesild og øllebrød. Jeg vil ikke citere hele beretningen, men der er en yderst morsom beskrivelse fra et sted ved Brahetrolleborg, hvor man bagte af 100 pund rugmel ad gangen; på gården var der en mand og kone, to piger, to karle og en tjenestedreng, ingen børn. Truget stod på bukke, var 3 alen langt, 1 1/2 bredt og 1 alen dyb:” Ak og ve, var for mig for højt udvendigt, for dybt indvendig og jeg var for kort i begge ender. Jeg stod på tå i træskoene og fægtede med armene i melet.” En af karlene forbarmer sig over hende og henter en træklods ind, hun kan stå på. Du burde låne Ole Højrups “Landbokvinden”, den er bibelen for den, som vil vide noget om datidens husholdning.
        Specielt på Fyn spiste madmor og pigerne stående, så de hurtigere kunne komme i køkkenet og hente mere mad. Lyder praktisk! 😉

        Kommentar af AagePK — 16. juni 2013 @ 10:25

        • ja, okay, med omkring 50 kilo mel kan jeg godt se, at der skal noget af et kar til. Jeg vil se, om jeg kan få fat i Landbokvinden – den lyder som om den lige er noget for mig.
          Bortset fra det: hvis du billedgoogler ‘sulekar’, kommer der, udover en hulens bunke asiatisk udseende kvinder, mange billeder op af trækar, og på en hjemmeside fandt jeg følgende: “På Ørebrogård i 1698 stod der i køkkenet en saltolle (udhulet træstamme)”, så vi har nok begge ret 🙂
          Jeg troede, kvinderne stod op i hele landet … var ikke klar over, at det især var et fynsk fænomen, og jeg troede også, det mest var fordi der rent faktisk ikke var plads til dem ved bordet. Nå, men jeg må læse mig klogere 🙂

          Kommentar af Ellen — 16. juni 2013 @ 16:28

  20. The summer af hygge, men også en tid hvor dagliglivet for alle har været så meget forskelligt fra vores hverdag. Romantisk – vil nogle nok synes – men som du også skriver, nok mest et spørgsmål om overlevelse hver dag. Min bedstemor havde også gruekedel i udhuset, og jeg er sikker på, at der også på vaskeloftet, hvor vi boede, var både en gruekedel og et stort badekar til at vaske i. Vi blev såmænd “etagevasket” i køkkenvasken indtil vi fik et “rigtigt badeværelse.

    Kommentar af salix-Lene — 17. juni 2013 @ 14:40

    • Det oser nemlig langt væk af hygge, men skinnet bedrager, for det var i høj grad et spørgsmål om overlevelse. I 1800 var gennemsnitslevealderen 37 år! Skræmmende.
      Næh, der var ikke noget, der hed et dagligt bad, da vi var børn 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2013 @ 17:22


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.