Hos Mommer

31. maj 2013

Planer er til for at ændres – eller bad, BAD news

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:10
Tags: ,

Der er sgu sørget for, at træerne ikke vokser ind i himlen.

Jeg blev indkaldt til at få taget rutine-mammografiskanningen om plus supplerende undersøgelser, som viste sig at bestå af ultralyd, biopsi og MR-skanning: Yrk – ind i et rør – mig, som hader små, lukkede rum! Men det gik jo – de påstod, at der endnu ikke havde været nogen, der havde siddet fast derinde, og jeg blev da heller ikke den første, der gjorde det. Men sjovt var det dæleme ikke! Den musik, jeg kunne medbringe, kunne jeg overhovedet ikke høre for al larmen – ikke engang, da jeg bad dem skrue op …
Jeg har været på Ringsted sygehus i dag for at få resultatet.
Det var bad news – en pænt stor knude i venstre bryst, så nu skal jeg igennem hele møllen, startende med at få fjernet en lymfekirtel på onsdag for (forhåbentlig) at få bekræftet, at det ikke har spredt sig.

Det er nemlig den relativt gode nyhed: Indtil videre har det ikke spredt sig, så prognosen er ret god.
Lægen lød optimistisk, og da jeg sagde til ham, at det skal han jo, hævdede han, at han slet ikke havde lov til at indgyde falsk håb: “Man dør jo ikke af en knude i brystet! nu skal vi have den væk og have sørget for, at det ikke spreder sig. Jeg mener, at du har god grund til at være optimistisk.”

Ferieplaner er derfor indtil videre skrottet – i hvert fald for det næste halve års tid, som kemoen tager, og som starter hurtigst muligt efter på onsdag.
Kemo, operation og stråling.
Satans. Satans. Satans. SATANS!
De mener, at knuden har været der temmelig længe, men jeg kan ikke selv mærke den – det er meget underligt.
Jeg har det jo også smaddergodt, så vi krydser lige nu samtlige ekstremiteter for, at det går lige så godt som tænkes kan.

Som sagt – planer er til for at ændres. Når jeg tidligere har sagt det, har det været med et smil på læben.
Det smil er en anelse mere krampagtigt denne gang …

Jeg sagde ikke noget, da vi var i England, så C ved det ikke endnu (jeg har ikke kunnet få fat i hende i dag), for hvis det nu var falsk alarm, skulle der ikke fokuseres og bruge en masse dårlig tid på det. Hun læser stort set kun min blog, når jeg beder hende om det, så jeg tør godt skrive dette, inden jeg har talt med hende.

Lige nu er jeg nærmest handlingslammet. Vi er netop ankommet til Sverige – jeg skulle bare VÆK, så jeg kan gå deroppe og skrige i skoven til på mandag, hvor jeg skal til en narkoselæge til forundersøgelse.

Nå, men kan I da ellers have en rigtig god weekend derude – og undskyld, men jeg trængte. Til at få luft. 
Jeg har på fornemmelsen, at min – vores – bliver en smule … alternativ …
Godt jeg har John.

Reklamer

64 kommentarer

  1. Jamen Mommer, sikken en nedtur. Og nu skulle du til at nyde dit otium! Men jeg sikker på at du nok skal stå det igennem. Ja godt du har John – men surt er det. Knus, kram og kærlige hilsner fra Else Marie

    Kommentar af Else Marie — 31. maj 2013 @ 19:23

    • Surt er ikke ordet! Faktisk mangler jeg for en gangs skyld ord … men tak for hilsner og kram tilbage.

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 19:43

  2. Århhh for helvede da også Ellen, sikke noget lort. 😦 Sender varme tanker og et cyberknus (selvom du er ikke er meget for dem).

    Kommentar af Rejen — 31. maj 2013 @ 19:23

    • Ja, for helvede – her skal nemlig bandes igennem!
      Tak – og knus tilbage. Lige nu er det helt i orden, og jeg trænger til knus 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 19:44

      • 🙂

        Kommentar af Rejen — 31. maj 2013 @ 19:48

  3. Ja – SATANS!!! Det gør mig uendeligt ondt at høre, at du skal igennem dette netop i starten af dit velfortjente nye liv. Det er simpelthen ikke retfærdigt – og det er det aldrig for nogen.

    Selvfølgelig skal du fokusere på det positive i lægens meddelelse – men også gå ud at skrige det hele ad helvede til (pardon my French) i de svenske skove. Den første tid er man handlingslammet og så begynder man at reagere, og finde energien – det har jeg selv set; og det gør du også med John ved din side, og C og den engelske familie.

    Pas på hinanden i denne weekend, og opbyg energi til næste uge.

    Mange mange tanker til dig og Jer alle – for det rammer jo desværre en hel familie på hver sin vis.

    Kommentar af Nille — 31. maj 2013 @ 19:29

    • Det var godt nok heller ikke med i mine planer! Og nej, det er ikke fair!
      Ja, jeg skal lige skrige lidt og så ellers lade være med at gå i selvsving.
      Vi hygger om hinanden – og tak for dine gode tanker.

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 19:46

  4. Sikke noget møg!! Skrig du bare, lige så højt du kan, og så igen. At du føler dig handlingslammet, kan jeg godt sætte mig ind i. Det er jo sådan noget, man ikke venter skal ske, og så kan man ikke rigtigt gøre noget selv; men skal hele tiden vente på en eller anden læge, som stiller diagnose, tilrettelægger behandling mmm.
    Jeg har ikke læst blogge, medens jeg var i Danmark, eller siden jeg kom hjem onsdag aften; men dette indlæg ligesom kaldte på mig. Jeg er rigtig ked af at høre, at dette var grunden til, at du skulle ind at have en ekstra mammografi.
    Du sendes de varmeste tanker med troen på, at du/I nok skal klare det.

    Kommentar af salix-Lene — 31. maj 2013 @ 19:31

    • Så du er hjemme igen – og har forhåbenlig haft tre fantastiske uger i Danmark. Jeg var så glad for at du fandt tid til, at vi kunne mødes 🙂
      Man ved aldrig hvordan man reagerer, før man er der … jeg tror slet ikke, jeg har reageret endnu …
      Tusind tak for dine varme tanker, og ja, det SKAL gå godt!

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 19:49

  5. Kære Ellen, sådan noget møg,ja jeg mangler også ord lige nu, men tro du på lægens ord, og jeg vælger at være optimist på dine vegne. Knus

    Kommentar af Lene — 31. maj 2013 @ 19:49

    • Noget rigtigt møg, ja, men jeg er nødt til at vælge at være optimistisk – ellers går det da helt galt.
      Tak, og knus tilbage.

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 19:50

  6. åhh nej… det er jeg sgu ked af at høre.. kan godt forstå du har lyst til at skrige højt, inderligt og længe og så er de svenske skove da lige stedet at gøre det i. Det var bare det der ikke lige skulle ske nu, hvor du skulle til at nyde at holde fri, holde ferie og være bare dig og din familie.. og så går tiden og energien med sådan en omgang som bliver sej, forfærdelig og opslidende. Men det er en periode – på den anden side vinker pensionistlivet til dig igen.

    Men sikken start at få på det…

    knus og rare tanker til jer begge fra os begge…

    Kommentar af overleveren — 31. maj 2013 @ 19:53

    • Ja, der kommer nok lidt skrigeri på et tidspunkt … jeg synes, det er uretfærdigt og dårlig timing, men jeg fik ikke lov til selv at bestemme, desværre.
      Tak for rare tanker, og knus tilbage fra os til jer 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 20:45

  7. Satans, i den grad satans! Det er jo ikke sådan, det skal være! Du skulle jo ikke bruge de første måneder af dit pensionistliv på det her! Jeg ønsker, at lægen har ret, at det er noget, de kan tage ud og så færdig med det. Jeg håber, du undgår lang indlæggelse, det er ikke godt for folk, kan jeg snakke med om.

    Men tag nu og ras ud, og bagefter stikker du den knude en knytnæve lige i synet! – Og ja, det er godt, du har John. Det er meget vigtigt, at der er nogen i ens hjørne i sådan en situation.

    Kommentar af Henny Stewart — 31. maj 2013 @ 20:03

    • Det er bestemt ikke sådan, det skal være – og ja, du ved jo desværre, hvad du taler om og hvad dette handler om.
      Hvis det går, som det skal, er alt ambulant, selv operationen under fuld narkose på onsdag – jeg kommer i hvert fald hjem samme dag/aften, hvis de anser det for betryggende – og fordi jeg ikke er alene.
      Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville have været at være alene i denne situation. Så var der vist nogle venner, der var blevet grundigt belastede, tror jeg …

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 20:50

  8. Slutter mig helt og fuldt til SATANS!-koret!!
    Har ikke så meget andet at sige, som ikke er sagt i forvejen.
    Sender også lige en portion cyberkram. Pøj-pøj med det videre forløb.

    Kommentar af Den gamle Krage — 31. maj 2013 @ 20:34

    • Tak for deltagelse i kor! Og for cyberkram og for pøjpøj 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 20:52

  9. Det gør mig inderligt ondt at høre. Min medfølelse knytter sig til et ganske tilsvarende (- kemo) forløb her i huset i 2009, dog med biopsi 2 dage før jul og dermed ekstra ventetid til svaret var kendt. De var dygtige i Ringsted og kontrol er afsluttet. Vi talte og talte til vi havde talt nok, det varede længe, men vi opdagede, at vi holdt op. Det tror jeg du og John også vil gøre. Jeg håber det hele går godt og at det er til at holde ud.

    Kommentar af Jørgen — 31. maj 2013 @ 20:41

    • Åh Jørgen … jeg går ud fra, at dette handler om din kone. Så hun/I har også været hele turen igennem – alt er formentlig godt i dag, siden kontrollen er slut.
      Jeg er ikke nået til at tale så meget, men det kommer nok. Jeg har altid lukket mig ind i mig selv i krisesituationer – og John er der bare, når jeg har brug for ham, det kære væsen.
      Tak for gode ønsker.

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 20:55

  10. Jeg bander med dig og de andre, men det er jo bare en ventil. Nu skal det “bare” overstås. Virtuelt knus herfra, og knuset er varmt, for vi har godt vejr, og fuglene synger så smukt, så smukt.

    Kommentar af Eric — 31. maj 2013 @ 20:50

    • Ja, men ventiler kan være gode og effektive!
      Det her skal dæleme bare overstås, og tak for det varme knus … vejret kan ikke være meget bedre 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 20:57

  11. Fandens osse! Jeg kan ikke finde andre ord. Skynd dig at blive rask igen!

    Kommentar af Randi — 31. maj 2013 @ 21:00

    • Jeg kan heller ikke finde andre ord end stærke bandeord …
      Hele behandlingsforløbet tager den tid, det tager, men jeg håber på et positivt udfald!

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 21:04

  12. Æv for en nyhed af få … og så op til weekend 😦

    Men på den anden side er det godt det blev opdaget nu … Det er faktisk heller ikke sikkert, at du selv ville have opdaget den knude tidligere, for de kan godt sidde lidt dybt, og hvis man har meget mamma væv vil det være endnu mere utydeligt …

    Jeg håber at lymfeknuderne er positive, så det vil “kun” dreje sig om en brystbevarende operation. Jeg går ud fra, du også har fået tilbudt stråleterapi efterfølgende. Hvis ikke du har vil du sikkert blive tilbudt dette. Strålerne gives som en “forebyggelse” dvs at kemo skulle gerne slå de muterede celler ihjel men der kan godt sidde et par standhaftige celler tilbage, og der bliver så givet stråler på området for for at være sikker på at de sidste celler dør.

    Hvis du har brug for nogle oplysninger eller noget andet jeg kan hjælpe med, så siger du altså bare til …

    Jeg håber at du og John – på trods af alt – får en dejlig weekend alligevel.

    Kommentar af Tove — 31. maj 2013 @ 21:17

    • Ja, meget æv!
      Det håber jeg sandelig også, og som det ser ud lige nu, er det også sådan, men jeg har allerede fået at vide, at jeg skal igennem det hele; både kemo, brystbevarende operation og stråling, plus noget medicin i nogle måneder efter det – noget jeg i min forvirring i dag ikke fik helt fat i hvorfor, men det var noget med celleresistens. Eller det modsatte …
      Tusind tak for dit tilbud, men jeg må nok sige, at personalet på Ringsted Sygehus indtil videre har vist sig at være helt fantastisk.

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 21:31

  13. Det er da bare ikke o.k.!
    Jeg kender altså bare flest af de “gode” historier om brystkræft. Patienterne har kunnet fortælle deres historie – også lang tid efter!!
    Føj, hvor er det alligevel uretfærdigt. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige til dig, ud over at sende alle de bedste tanker din vej. Du plejer at have godt med livsmod; det får du garanteret brug for fremover. Tro på, at lægerne efterhånden har stor viden på dette område, og tving dem til at fortælle dig, hvad de ved, og hvad der skal ske, og hvad du kan gøre for at få det bedre.
    Mit bedste bud er, at du skal bevæge dig. Gå ture. Finde ud af, hvilken slags motion der gør dig glad. Og så også gøre andre ting, der gør dig glad. Nyde livet. Og det er vel tilladt at tage et glas rødvin?
    Jamen for pokker og helvede da.

    Kommentar af conny — 31. maj 2013 @ 21:54

    • Ja, meget æv!
      Jeg har heldigvis også et par gode historier at støtte mig til, og lægen og sygeplejersken i dag var gode, professionelle og informative.
      Faktisk blev jeg netop anbefalet motion, som skulle forbedre tolerancen af kemoterapien, så nu investerer jeg optimistisk i en ny cykel! Det der med at løbe er altså ikke lige mig, og gåture får ikke rigtig pulsen op.
      Jo, jeg må heldigvis gerne nyde min rødvin – i moderate mængder, men forbudt er det ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2013 @ 22:09

  14. Åh Ellen, det er jeg bare forfærdelig ked af at høre. Jeg skal nok krydse hvad krydses kan for dig.

    Kommentar af Pollyanna — 31. maj 2013 @ 23:23

    • Tak, Pollyanna – jeg ved det hjælper 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. juni 2013 @ 8:42

  15. Åhhh nej altså… Jeg bander med på dine vegne. Det her er ikke i orden, som i slet overhovedet ikke.
    Det gør os begge så ondt for både dig og John, jeg skriger gerne sammen med dig.
    Knus og stærke tanker fra os til jer.

    Kommentar af Inge — 1. juni 2013 @ 6:52

    • Ja, det var lige en kamel at skulle sluge til frokost i går …
      Tak for stærke tanker og skrigesolidaritet.

      Kommentar af Ellen — 1. juni 2013 @ 8:43

  16. Surt, sgu, fanden og …. ja dem allesammen. Derudover har jeg ikke mange ord, andet end at der heldigvis er flest succeshistorier, men det er sikkert en ringe trøst, når man selv er begravet i elendigheden. Det er lige nøjagtigt der, det er svært at finde det positive frem. Der skal graves godt og grundigt, men grav til du finder det.
    De bedste og kærligste tanker til både dig og John.

    Kommentar af Pia — 1. juni 2013 @ 9:23

    • Det er en ringe trøst, men alligevel er det jo de gode historier, jeg er nødt til at holde fast i.
      Jeg skal nok finde det positive frem – hverken jeg selv eller andre kan holde et klynkehoved ud, men jeg skal bare lige have fordøjet den forp….. kamel, jeg fik serveret og måtte sluge i én mundfuld i går!
      Tusind tak for tankerne – og for mailen ;o)

      Kommentar af Ellen — 1. juni 2013 @ 9:46

  17. “Og bedst, som det hele lige gik så godt, så skulle du lige dykkes” – det er ikke lige, man går og forestiller sig – og den sygdom gør jo noget ved os alle bare man høre ordet, men jeg tillader mig alligevel lige at minde om, at prognoserne jo er blevet meget bedre med tiden, det glemmer vi lidt. – Jeg sender dig mine varmeste tanker og ønsker for dig og din familie.

    Kommentar af Anni — 1. juni 2013 @ 9:52

    • Ja, det skulle jeg åbenbart, og du har jo fuldstændig ret; det går oftest godt, men det er angsten og frygten, der fylder lidt rigeligt lige nu.
      Tak for dine varme tanker, Anni.

      Kommentar af Ellen — 1. juni 2013 @ 10:00

  18. ØV! – og Hurra!

    Øv, at du skal i gennem den tur. Og øv, at I får alle jeres otiumsfornøjelser udsat med et halvt års tid. Selvfølgelig er det tarveligt, at det kommer netop nu, men den slags kommer aldrig belejligt, og du havde hadet at afslutte dit lange arbejdsliv med at være langtidssyg.

    Hurra, fordi en rutinescanning har fanget dig. Jeg skal aldrig nogensinde mere brokke mig over den slags forebyggende undersøgelser. Om det er underliv, bryster eller måske en gang i fremtiden tarmen. Jeg brokker mig ALDRIG mere – Amager og halshug.

    Og så krydser jeg ALT til på onsdag.

    Kommentar af Fruen i Midten — 1. juni 2013 @ 11:17

    • Der er flere lyse sider af sagen – det kræver lidt at holde fast i dem, men jeg gør mit bedste.
      Jeg havde tænkt på, at det var lidt ærgerligt, at min arbejdsgiver ikke fik fornøjelsen at betale for det næste års tid – og så alligevel nej, af den grund, du nævner. Det havde samvittigheden vist ikke kunnet klare, og jeg er glad for, at jeg ikke behøver at have dårlig samvittighed over at have stort fravær.
      Jeg er også færdig med at være lidt ligegyldig over for forebyggende undersøgelser!
      Tak for kryds – og for en dejlig mail.

      Kommentar af Ellen — 1. juni 2013 @ 13:47

  19. Åh søde Ellen da. Jeg forstår dine følelser og din trang til at skrige i skoven. Jeg kan fortælle dig – hvad jeg ikke har fortalt på bloggen – at min mor fik brystkræft for et par år siden. Det var derfor, hun flyttede ind hos os, så vi kunne være sammen mest muligt. Min mor fik ikke kemo, men operation og lang tids strålebehandling – og hun kom fint igennem det. Hun går til check hvert halve år, og det ser stadig fint ud. Og hun er ikke en stærk og sej pige som du, men en lille skrøbelig sag på 79. Omend en stædig og udholdende skrøbelig sag… Hvad med at planlægge en skøn ferietur EFTER den omgang, du skal igennem, og som du givetvis bliver dødtræt af? Så har du noget dejligt at se frem til, og den slags er med til at holde gejsten oppe. Stort knus fra mig!

    Kommentar af Mia Folkmann — 1. juni 2013 @ 13:33

    • Det er heldigvis en af udgaverne af den l….sygdom, der har den bedste prognose – hvor er jeg glad for at høre, at din søde mor er rask – godt klaret af en ikke længere helt ung. Hils hende endelig fra mig.
      Har tænkt på det med en helt speciel ferie, når det hele er overstået! Det må være velfortjent …
      Tak, kære Mia, og knus tilbage.

      Kommentar af Ellen — 1. juni 2013 @ 13:50

  20. Kom lige i tanker om en ting: Da min mor – og jeg – fik den onde nyhed dengang, vidste ingen af os, hvordan vi skulle håndtere det. Så jeg ringede til Tidslerne, der var klar til råd og vejledning. Hvis du får behov, er det værd at undersøge… måske? Det er http://tidslerne.dk/

    Kommentar af Mia Folkmann — 1. juni 2013 @ 13:35

    • Tak … har aldrig hørt om Tidslerne, men jeg vil da lige kigge. Normalt foretrækker jeg at klare sådan noget uden hjælp udefra, og det professionelle personale har indtil videre været meget … professionelle (og saglige), og jeg tror du kan gætte, hvordan den pragmatiske Ellen har det med selvhjælpskurser.
      Men tak alligevel. Denne situation er selvfølgelig ny for mig, og så er det rart at vide, at der findes hjælp og have den rigtige af slagsen i baghånden.

      Kommentar af Ellen — 1. juni 2013 @ 13:56

  21. Jamen Ellen dog…. jeg håber da virkelig at det er den godartede slags! Min farmor fik en knude fjernet som 50-60 årig og hun er altså 96 idag. Hvornår starter mammografirutineundersøgelserne (langt ord) egentligt og har knuden ikke været synlig før? Angående kemoterapi, så mener jeg at der var en Nature artikel for et par år siden, der netop handlede om kosten i forbindelse med kemoterapi… må lige grave i hjernevindingerne for at huske sammenhængen.
    Det skal nok gå, du er den gæveste af alle! og jeg kan bestemt ikke se dig sidde i en rundkreds og sige jeg hedder Ellen og jeg har bryskræft. Næh, nup et glas rødvin og sæt hælene i jorden og giv de cancerceller mental kamp til stregen.

    Kommentar af Linda — 1. juni 2013 @ 17:26

    • Jeg satser stærkt på, at den ikke er agressiv, hvilket understøttes af, at de mener, knuden har været der et godt stykke tid, og at det alligevel tilsyneladende ikke har spredt sig.
      Rutinescreeningerne tilbydes 50-69-årige, og nej, sidste gang, jeg fik den (december 2010) var knuden der ikke.
      Hehe, du kender mig godt, kan jeg se: selvhjælpsgrupper kan jeg ikke lige se mig deltage i, så jeg har tænkt mig at gøre præcis som du siger!

      Kommentar af Ellen — 1. juni 2013 @ 17:39

  22. Ille nyheter å få, midt i fleisen og otiumet.
    Tenker på deg. Og på John.
    Slike nyheter er ikke gode.
    Klem og alle gode ønsker. Og hjelper det å skrike i skogen, så skrik – høyt.
    Men det kan ende veldig bra. Like vel.

    Kommentar af Mormor — 1. juni 2013 @ 17:34

    • Rigtig, rigtig ilde, mormor!
      JA, det skal ende godt – tusind tak for dine gode tanker og ønsker.

      Kommentar af Ellen — 1. juni 2013 @ 17:40

  23. Jeg er så lidt rundt i blogland og når jeg så tager en “tur” møder jeg sådan en kedelig nyhed….Øv, øv, øv, men når det er sagt så er jeg sikker på at du nok skal blive helbredt….Kender så mange, der har været i din situation, som har det godt og har fået deres liv tilbage. Det er en udfordring, livet udfordrer os, intet skal være “for nemt”, men jeg er sikker på du finder styrke til at vinde kampen….Lige nu skal du bare skrige alt det, du har brug for….og græde og skælde ud. Din skønne familie skal nok sprede et sikkerhedsnet ud under dig, så du kommer godt igennem. kram og tanker herfra.

    Kommentar af Moster Tulle — 2. juni 2013 @ 11:04

    • Ja, man kan ikke vende ryggen til et øjeblik, uden der sker noget …
      Tak for dine gode ord. Jeg er sikker på, at du har ret i det hele.
      Knus tilbage herfra.

      Kommentar af Ellen — 2. juni 2013 @ 11:45

  24. Kære Ellen
    sikke en lortenyhed at finde her på din dejlige blog! I sådan en situation tror jeg, at stædighed og tunnelsyn er rigtig godt, Planlæg en dejlig ferie eller en længe ønsket oplevelse og styr så gennem de næste måneder med den som mål. Tror det er vigtigt, at have noget godt at se frem til.
    Kærlige hilsner og ønsker om alt det bedste herfra
    Lone

    Kommentar af Lone Nielsen — 2. juni 2013 @ 11:47

    • Det var det helt rigtige ord for den nyhed!
      Vi talte netop i aftes om, hvilken form for feriebelønning, vi skulle give os selv, når alt dette pjat er overstået.
      Mia gav det samme råd som du gjorde her, og I har helt ret i, at det er vigtigt med en gulerod.
      Tak for hilsen og de gode tanker.

      Kommentar af Ellen — 2. juni 2013 @ 12:12

  25. Yyyyrk. Sikke noget lort. Den sygdom har da også evnen til at slå til når det mindst passer. For det passer i grunden aldrig at får den på besøg. Du skal nok klare det. Og heldigvis har du alderen med dig. Som 35årig er det ikke så nemt at komme af med som når man er over 55. Men derfor er det noget møg alligevel! Og ferier og alt det. Men Danmark er stort og jeg siger ikke noget om den anden bro 😉 og der er stadig plads på vores ø!! 😉

    Det er ikke noget jeg gør tit – men lige her – sender jeg dig et meget stort KNUS!

    Kommentar af Kong Mor — 2. juni 2013 @ 21:46

    • Nej! Der findes aldeles og overhovedet ikke belejlige tidspunkter for dette!
      Det er rart for en gangs skyld – og særlig i denne slags tilfælde – at have alderen med sig og ikke imod sig.
      Herligt, at der er plads på jeres ø. Som jeg/vi meget gerne vil aflægge et besøg med en lille afstikker omkring møllen, måske 🙂
      Det er heller ikke noget, jeg normalt går ind for i cyberspace, men jeg modtager med glæde dit store knus og knuser lige så stort igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. juni 2013 @ 22:18

  26. Aj Ellen, det er ikke fair – helt ærligt!. Det er jeg virkelig ked af at høre. Ønsker det allerbedste for dig 🙂

    Kommentar af Marianne — 3. juni 2013 @ 1:17

    • Nej, det er sgu ikke fair, men hvornår er sådan noget det?
      Tak for gode ønsker, Marianne 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2013 @ 8:17

  27. Kære Ellen! Jeg er ikke en af bloggerne, men har et par gange kommenteret dine herlige sprogkommentarer. Var for tre år siden gennem et forløb, der ligner det, du nu skal gennemgå. Held og lykke med det! Mange hilsner fra Lisbet, Aarhus

    Kommentar af Lisbet Thomsen — 3. juni 2013 @ 9:58

    • Tusind tak for gode ønsker, Lisbet – det er så skønt at høre fra en, der selv har været igennem det – og har det godt!

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2013 @ 15:44

  28. Mange gode ønsker om hurtig helbredelse her fra Køge.
    Varme hilsner kisser

    Kommentar af Kisser — 3. juni 2013 @ 18:48

    • Tusind tak for de gode ønsker, Kisser. Det var dejligt at høre fra dig.

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2013 @ 19:58

  29. Sikke da en måde at starte “den 3. alder på”. Med så mange årlige tilfælde af kræft i alle dens afskygninger, kan det desværre ikke kun være naboerne, der rammes! Jeg ønsker dig alt bedst, Ellen; det bliver nogle krævende måneder, men jeg tror, at du giver modstanderen kamp til stregen 🙂

    Kommentar af anjoe — 4. juni 2013 @ 10:11

    • Sorry – du var havnet i spamfiltret.
      Det var heller ikke lige med i planen, kan jeg forsikre dig for!
      Er det ikke hver 5. der bliver ramt? Så jeg stod på den forkerte plads, desværre.
      Tak for gode ønsker – jeg har tænkt mig at kæmpe med alt, hvad jeg har!

      Kommentar af Ellen — 4. juni 2013 @ 18:19

  30. Spamfiltret gælder såvel Rimkogeren som mig/jeg – vi vil nødigt hænges ud for dårligt sprogbrug, men at bruge et tdc-produkt er OK *LOL*

    Hvad kræft angår, det er en verden stor, og som jeg tidligere nævnte, vidst sidste år hos dig, fravalgte jeg ekstra undersøgelser omkring lungekræft samt behandlinger tilbage i 2011…

    Men, jeg nyder livet totalt, lader tiden gå sin gang, og når livet slutter, ja så goodbye – måske i morgen, når jeg skrår en gade og bliver ramt af en bil, ups!!

    At stå på rette plads, hæ, det kan du ikke selv vælge. Ang. brystkræft fortalte den totaltmotiverende Charlotte Birchow følgende ord, da hun blev ramt: “Når jeg kan blive ramt af brystkræft, ja så kan alle”. Hun troede at motion samt sund mad gjorde en forskel – har tilmed en far, der er læge – men nej. Det sidste hun kunne fortælle var, at hun godt nok lærte meget, uset/ukendt…

    Pas godt på dig selv, Ellen 😀

    Kommentar af anjoe — 8. juni 2013 @ 17:43

    • Jeg passer på mig selv, tak, og jeg har tænkt mig at tage imod alt, hvad systemet har at tilbyde mig. Motion og kost gør en forskel; det helbreder ikke i sig selv, men kan måske medvirke til, at man har en større tolerancetærskel for behandlingen og kommer bedre igennem den.

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2013 @ 23:01

  31. Den er jeg med på, Ellen, og mine ord var egentligt heller ikke negativt ment 😀
    Tag alt hvad systemet tilbyder dig – og at ændre motion samt kost, ja da, men hvor meget vil du betale i længden/eller tror, at du har levet forkert?

    Kommentar af anjoe — 13. juni 2013 @ 15:13

    • Fint nok … og her fik jeg udtrykt mig en smule klumpet, for min kost er hverken forkert eller usund, men meget smukt varieret; det er motionen, der ikke har været nok af. Jeg kom bare til at tænke på en medpatient fra den dag, jeg blev opereret – hun var mildt sagt stor, og hun fik et langt foredrag om kost og kostvaner.
      Jeg tror ikke på, at jeg har fået brystkræft fordi jeg har levet forkert. Jeg tror på, at jeg har været uheldig.

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2013 @ 16:17


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.