Hos Mommer

15. maj 2013

Underligt. Underligt, altså. UNDERLIGT!!!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:24
Tags: , , ,

Ellens afskedsreception (6)Så er det slut. 41 års arbejdsliv, hvoraf de sidste 35 i samme firma.
Det var meget, meget underligt altsammen i dag.
At køre derop (det gjorde John dog for mig …).
At starte sin pc for sidste gang.
At pille billederne af min opslagstavle.
At gå ned til det store mødelokale, hvor to af mine kolleger med hjælp fra en fra kantinen havde rigget det helt store til, med alskens lækkerier.
At se Die Zwei Mädchen tage sig tid til at komme i dag og i det hele taget at se det store opbud af kolleger, der gerne ville sige pænt farvel.
At høre min søde chef sige så mange, mange pæne ord til og om mig – han undlod nu heller ikke at nævne, at jeg altid havde været en kvinde med stærke meninger, og som både turde fremsige dem og stå ved dem – hvilket han dog efter eget sigende kun respekterede mig for, også selv om vi ikke altid havde været enige …
At se de mange gaver, der stod og så indbydende ud på gavebordet – mange flere, end jeg overhovedet kunne have drømt om. Jeg var godt klar over, at der havde været en ‘folkeindsamling’, men at så mange havde valgt at give en personlig gave, kom temmelig meget bag på mig.
En speciel hilsenMen jeg tudede ikke! Der var et tidspunkt, hvor jeg var tæt på, men jeg holdt stand. Det var kun dem, der kender mig allerbedst, der kunne se, hvor tæt jeg var på.

Den allerstørste klump i halsen kom faktisk først, da jeg lukkede pc’en ned. Da jeg klikkede på Shutdown, var det lige som om det ord pludselig fik en helt anden mening end i de foregående mange år … 

Aldrig før har jeg fået – og givet – så mange knus og kram. Folk stod ligefrem i kø for at komme til, og hvis nogen prøvede at mase sig ind fra sidelinjen, blev de pænt vist om bag i køen.
Ikke én af de fremmødte nøjedes med at gi’ hånd. Det var meget bevægende, men samtidig så dejligt, at der heldigvis kun blev plads til det store smil.

En af de mere specielle hilsener kom fra en kollega, som har været der endnu længere end mig, men som stadig holder stand. Hun gav mig en kopi af en del af træningsmaterialet, hun var igennem i 1978; ledsaget af nogle meget søde ord.
Nysgerrige kan bare klikke billedet større … det var altså skægt at se dette – og typisk for Astrid at have gemt det. Sådan noget ville jeg aldrig have tænkt på. Det er jo helt tilbage fra omkring den tid, hvor jeg lærte mig at læse hullestrimler.

Ellens afskedsreception (11)

Pilestativerne var hjemmedyrkede og hjemmelavede. Jeg fik også et maleri, som min/vores søde assistent havde malet til mig (hun er en god billedkunstner, men har som så mange kunstnere svært ved at leve af kunsten, så hun supplerer med at have et halvtidsjob hos os i mit tidligere firma). Billede af billedet må følge senere, for alle mine gaver kommer først senere med en 3×34, som var min chefs sidste ‘bonus’ til mig – han kunne godt se, at det kunne knibe med at have alt dette med i bilen. Især Filippa-æbletræet og Reine-Claude-blommetræet var lidt voldsomme.

Alt i alt en mindeværdig dag. I enhver forstand. Det var overvældende. Det var stort. Det var rørende. Bedre ord kan jeg ikke finde lige nu.  
Jeg er hjemme nu, men går bare rastløst rundt og kan overhovedet ikke finde ud af, hvad jeg skal stille op med mig selv.
Nå. Det finder jeg nok snart ud af …

Reklamer

55 kommentarer

  1. 41 års arbejdsliv, 35 det samme sted, det er faktisk helt vildt Ellen 🙂 Pu ha jeg kan sagtens følge dig i, at det at lukke computeren ned først for alvor gjorde det virkeligt. Du skal nok finde ud af det, det er jeg helt tryg ved :-)Og hvor lyder det til at være lutter skønne gaver, du har fået.
    Jeg er uddannet i 81, dvs jeg kunne have haft 32 års jubilæum i år, men har jo så lige taget 11 år på en anden arbejdsplads end Region Nord. Jeg holder 25 års jubilæum et par måneder før jeg fylder 61, så det når jeg dog. Forhåbentligt!

    Kommentar af Lene — 15. maj 2013 @ 16:00

    • Jeg har fået mange flere gaver, end jeg nævnte her – det var som sagt totalt overvældende alt sammen 🙂
      Selvfølgelig når du at holde sølvbryllup med Region Nord – hvis du selv vil … havde de ment de kunne undvære dig, havde de vel ikke givet dig lov til at tage studiet, du er i gang med 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 16:18

      • Næh jeg tænkte nu også mere på sygdom. Jeg er vist lidt miljøskadet, jeg ser jo hvordan livet pludselig kan slå en kolbøtte, men jeg satser skam på at gå hele vejen 🙂 Jeg har jo lovet mine børn at gøre alt for ikke at få Alzheimer, så jeg skal have fundet ud af, hvad hjernen skal udfordres med efter denne uddannelse 🙂

        Kommentar af Lene — 15. maj 2013 @ 21:53

        • Ahh – det misforstod jeg så lige … sorry.
          Og jo for pokker, hvor kan livet slå kolbøtter – og det, man forbereder sig på i det omfang, det kan lade sig gøre, sker slet ikke … noget andet kommer i stedet som et lyn fra en klar himmel og rammer enormt tarveligt lige i solar plexus! Jeg har for længe siden lovet mand, barn og søstre ikke at blive sindssyg og paranoid … det løfte tror jeg, at jeg kan holde 🙂

          Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 22:06

  2. Det må alligevel være en underlig følelse. Tillykke og http://www.skagensmalerne.dk/Skagensmaler8/target155.html 🙂

    Kommentar af Søren — 15. maj 2013 @ 16:06

    • Meget underlig, ja, og tak for hip hip hurra-hilsenen 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 16:20

  3. Det må være pragtfuldt – men så langt håber jeg alligevel ikke, at jeg nogensinde kommer …

    De bedste ønsker fra mig.

    Kommentar af Rasmine — 15. maj 2013 @ 16:15

    • Hvor langt? 35 år eller at stoppe med at arbejde? 😉
      Tak, Rasmine.

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 16:20

      • Det, jeg mener, er, at jeg slet ikke har i sinde at stoppe, medmindre jeg bliver ramt af et eller andet, der tvinger mig til det. Selv om jeg virkelig kan lide mit arbejde, ville jeg da helst have holde fri, hvis det ikke var, fordi den pension, jeg næsten ikke har, ikke ville kunne finansiere min levestandard.

        Kommentar af Rasmine — 15. maj 2013 @ 16:49

        • Det må altså også være skønt (bortset fra ulemperne 😉 ) at være selvstændig og, i hvert fald til en vis grad, at kunne vælge omfanget af arbejdsbyrde. Og IKKE at skulle ud på myldretidsvejene!

          Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 17:01

          • ja, det har da sine fordele. En af de største er netop, at man sparer en masse transporttid.

            Kommentar af Rasmine — 15. maj 2013 @ 17:15

            • DET kan jeg kun være enig i!

              Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 17:53

  4. Tillykke med dit nye liv! Jeg kan kun sige, at det er skønt at være arbejdsfri, selv om det for mit vedkommende krævede en del tilvænning. Afsked med maner, lyder det til, at det har været, og det må man sige er velfortjent efter 35 år.
    Det er en god årstid at slutte på, hvor der er så meget at gøre. Ikke, at jeg tror, at du får problemer med at finde ud af det :-)!
    Jeg håber, at du også vil nyde resten af din indholdsrige dag!

    Kommentar af Nonna — 15. maj 2013 @ 16:53

    • Tak, Nonna! Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver skønt; det var – og er stadig – bare i dag, der har været mærkelig.
      Tidspunktet er perfekt timet 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 17:03

  5. Kære Ellen – Det var en flot og dejlig reception i dag – og du var en meget smuk kvinde – vi kommer til at savne dig.
    Ses – KH Marianne

    Kommentar af Marianne — 15. maj 2013 @ 17:24

    • Åh tak, kære, søde Marianne – ja, den var flot og dejlig.
      Smuk bliver jeg aldrig, men du er meget sød at sige det … måske gik ordene heller ikke på udseendet alene 😉 – og jeg kommer også til at savne både dig og de andre på vores Fast Sammentømrede Engelskhold. Pas godt på dig selv – vi ses i juni.

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 17:57

  6. Det var da en dejlig afslutning på et dejligt arbejdsliv, hos et dejligt firma?
    Så kan man da vist ikke forlange mere. Ja andet end en dejlig pension 😉

    Kommentar af havehyrden — 15. maj 2013 @ 18:22

    • JA, hos et dejligt firma – også selv om jeg har brokket mig og råbt op om tåbelighederne 🙂 – men man er ikke 35 år det samme sted, hvis man ikke i bund og grund er glad for at være der.
      Jeg/vi har en god pension … John og jeg har planlagt dette for mit vedkommende måske lidt tidlige arbejdsstop i 25 år og har betalt en hulens bunke penge til vores pensioner 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 19:47

  7. Det var så det – sådan går det når man træffer beslutning. Godt at blive fejret, men jeg kan nu særligt godt lide din beskrivelse af det ultimative sluttidspunkt – arbejds-pc’ens lukning. Det VAR så det arbejdsliv. På sekundet. Mon det føles som ferie her i begyndelsen? Eller har du i den grad indstillet dig på, at pensionisttilværelsen umiddelbart afløser arbejdstilværelsen? (Nu kan jeg se igen).

    Kommentar af Jørgen — 15. maj 2013 @ 19:23

    • Det kom godt nok lidt bag på mig, at netop det sekund udløste den stærkeste reaktion.
      Om det vil føles som ferie? Det ved jeg i sagens natur ikke endnu, men jeg vil kunne svare dig om nogle uger.
      I de første seks uger er er det rent faktisk ferie, for jeg har sagt op pr. 30. juni og afholder bare alle mine ferieuger på én gang 🙂
      Hvor er det godt, at der ikke var sket mere alvorlig skade på dit øje!

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 19:55

  8. Jeg kan godt forstå, at det var underligt for dig. Jeg er vildt misundelig. Ikke p. gr. af taler, gaver osv., men fordi du har klaret den frem til efterlønnen. Selv har jeg to år, 4 måneder og nogle dage igen, og det endda kun hvis det lykkes mig at holde fast i dagpengeretten. Det ser lidt sort ud med det, pt. – Men tillykke med det! Jeg tror ikke, du vil gå rådvild rundt ret længe! 🙂

    Kommentar af Henny Stewart — 15. maj 2013 @ 20:20

    • Åh Henny – tænk at det kan have så store konsekvenser at være født to år, 4 måneder og nogle dage efter mig … eller noget, for det handler jo om en mindre forskel end denne … det ser dog ud til, at der nu bliver gjort noget ved dagpengeretten. Heldigvis.
      Tak, og jeg håber og tror, at jeg kommer mig forholdsvis hurtige 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 21:38

  9. Sikke en afsked. Det vil jeg aldrig opnå, selvom jeg måske kan nå de samme år. Det er jo ingen verdensfirma jeg er ansat i. Vi kan sidde rundt om spisebordet når hele skaren bliver samlet.
    Skal frugttræerne plantes i Sverige, eller ‘derhjemme’?
    Held og lykke med dit nye liv 🙂

    Kommentar af Pia — 15. maj 2013 @ 20:20

    • Det er måske ikke sådan for dig, Pia, men dit eget ‘verdensfirma’ har jeg nu også kunnet misunde lidt indimellem – det har nogle kvaliteter og oplevelser, som jeg aldrig har oplevet 😉
      Træerne bliver forhåbentlig indført til Sverige og plantet på torpet; vi skal bare have fat i et pas til træerne for at kunne indføre dem (det passer, høhø, selv om det lyder tosset …)
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 21:43

  10. Det må sgu ha’ været en underlig dag 😉 Men stort tillykke med både det afgående liv og det kommende 🙂
    Du er eller rettere har været medlem af en efterhånden sjælden klub (os med mere end 30 års anciennitet), men jeg har “uheldigvis” chancen for at slå din rekord!
    Glæder mig til at høre mere om overgangen til det nye liv 😀

    Kommentar af Per Teilmann — 15. maj 2013 @ 20:47

    • Ja, sgu 🙂 – og tak!
      Jamen Per dog … du unge mand … har du været i dit firma i over 30 år? Du kommer da til at fejre guldbryllup med din arbejdsplads – og det skal være dig særdeles vel undt at slå min rekord med masser af år 😀
      Tak igen … du kan slet ikke blive fri for at høre om mit nye liv – med mindre du boycotter mig 😉

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 21:47

  11. Åhhh ja det må virkelig ha’ været en underlig dag, mon ikke der lige går et par dage før du rigtig forstår at du ikke skal i gang efter weekenden eller fri og feriedagene.. 🙂

    Jeg håber og tror på at I får det hele til at fungere og falde på plads i jeres fælles nye liv, og jeg vil ønske dig stort tillykke med dagen du så længe har set frem til.

    Kommentar af Inge — 15. maj 2013 @ 21:09

    • Jo, jeg tror også der går et par dage, men så er vi lige pludselig på vej til UK, og så glemmer jeg alt om hverdag, arbejde og alt det der fortidige 😉
      Tak for ordene, Inge – og ja, jeg glæder mig til det nye liv.

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 21:50

  12. En tidligere kollega gikk av på 62. Han ville være frisk og rask nok til å padle kajakk fra Norge til Middelhavet. Noe han også gjorde i -86. Ser han fremdeles med kajakken nede på fjorden.Like uvøren som før. Så det har noe for seg å ha meningsfulle aktiviteter å ta seg til, også i pensonisttilværelsen.
    Selv har jeg vært i arbeidslivet siden i -79, men ikke mer enn 15 år på et sted. Er nok litt mer rastløs. Kanskje?

    Kommentar af Kamelrytterske — 15. maj 2013 @ 21:42

    • Åh, Ragnhild, det er jo netop denne slags ord, det glæder mig så meget at læse – at nogle kan have et fuldt og helt pensionistliv i mange, mange år og stadig kunne være aktiv og glad over livet.
      Det behøver vel ikke at handle om rastløshed? Det kan jo også være tegn på, at man ønsker at udvikle sig selv, som jeg ved, at du i høj grad har gjort. Den mulighed har jeg så bare haft på den arbejdsplads, jeg startede i for 35 år siden.

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 21:56

  13. Sikke en dejlig afskedsdag, du har haft. Det bringer minder frem om min egen, som også var en dejlig dag. Vi er priveligerede, når vi selv kan vælge at slutte arbejdslivet.
    Tillykke med det nye afsnit, som jeg er sikker på vil bringe dig mange glæder.

    Kommentar af betty — 15. maj 2013 @ 22:06

    • Det har du så ganske ret i, Betty, og jeg nævnte det i dag i min afskedstale. Det er et stort privilegium.
      Tak. Jeg er lige så sikker, som du er 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 22:12

  14. Nu da du er gået på efterløn har du ikke mere tid til, at læse og skrive blog…så måske ser du slet ikke mine visdomsord 😉
    Jeg ønsker dig tillykke med at du har haft mod til, at stoppe i tide før du sku’ bæres ud,, stopper og overlader til en anden der også gerne vil, begynder et nyt kapitel i livets bog osv osv… Mon ikke du får nok at gå op i?! Du har jo også en skov i Sverige du ka’ fælde… 😉

    Kommentar af Mai-Britt — 15. maj 2013 @ 22:26

    • SelvFØLgelig ser jeg da dine visdomsord, Mai-Britt … nu skulle jeg jo gerne få mere tid til at blogge 🙂
      Tak for ordene. Dem er jeg glad for, da jeg faktisk har hørt de modsatte; nemlig at det overhovedet ikke er i orden, at jeg stopper, mens jeg stadig er fuldt arbejdsdygtig.
      Jeg blev så vred. Jeg giver netop, som du siger, bolden videre til et ungt menneske, der gerne vil arbejde, og jeg ligger i øvrigt på ingen måde samfundet til byrde, fordi jeg har sørget for at sikre mig en god pension; hvilket medførte en del afsavn i de lidt yngre år!
      Skoven er så næsten fældet, men den gror jo (alt for) hurtigt op igen 😉

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2013 @ 22:45

  15. Jeg var (lidt) i tvivl, om du ville skrive om din dag i dag eller først i morgen. For jeg kan forestille mig, at der farer mange tanker rundt i hovedet på dig – også med alle de gaver, du omtaler, og der har nok også været et par taler eller to. Men du er en trofast blogger, så selvfølgelig skal læserne da have deres daglige dosis 🙂 Så må du sove i morgen.
    Det lyder til at have været alletiders afslutning på alletiders arbejdsplads. Det er så dejligt, når mennesker tager sig tid til at komme med personlige gaver (jeg er så en klovn til sådan noget, men derfor kan jeg jo stadig nyde det, når jeg ser det).
    Jeg kan da sige, at du er kendt viden om. Sidste onsdag i omklædningsrummet i Søhuset hørte jeg nogen sige, at vedkommende var ked af ikke at kunne komme til Ellens reception – det er da lidt sjovt at “kende” den Ellen, der blev talt om.
    Nu må du have en god ferie de næste seks uger!

    Kommentar af conny — 16. maj 2013 @ 0:19

    • Der farer rigtig mange tanker rundt i hovedet, kan jeg forsikre dig om!
      Jeg får masser af tid til at sove fremover – tænk bare aldrig mere at skulle op kl.6 … medmindre vi skal nå et fly.
      Jeg var imponeret og rørt over arrangementet og bestemt også over alle gaverne, og jeg har det lidt ligesom dig … medmindre det er en speciel person, det drejer sig om, for så har jeg vist nok også været der med en personlig hilsen af en eller anden art.
      Du godeste! Man bliver ligefrem talt om! Det er jo nærmest helt skræmmende, men jeg har faktisk fået nogle elektroniske hilsener fra nogle på kursus eller deltagende i uaflyselige møder o.l. – men alligevel … kan nu godt forstå, at du lige studsede 🙂
      Tak, Conny! Jeg vil nyde min ferie 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2013 @ 0:32

  16. Det er godt at vide at du starter din nye tilværelse med at tage til England.. for det er nok ret sært for dig at vågne op i dag og ikke skulle race ud på motorvejene for at se om du i dag er heldig lige at fange et hul i myldretiden og vejarbejder og sådan noget.

    Jeg kan sagtens forstå at du får sådan en afsked med firmaet og at de har fejret dig så grundigt – den er med garanti ganske fortjent. Og nyd du bare at du er stoppet – alt deres ævl om at man skal blive ved til 70 er svært at kapere når man hører om folk der vælter ud af dagpengesystemet – om akademikere der ikke kan få job uden at få et klækkeligt løntilskud med sig og hvad ved jeg.

    Nyd nu din allerførste dag i sikker forvisning om at du har gjort hvad du skal og kan – og gerne må lægge benene op nu… og kan være ligeglad med trafikmeldingerne i radioen (altså med mindre I skal nå et fly).

    Kommentar af overleveren — 16. maj 2013 @ 5:01

    • Det var dejligt at vågne i dag klokken seks og bare kunne blive liggende i sengen 🙂
      Jeg er aldeles enig i din holdning til det lange arbejdsliv, når der er så mange, der ikke får lov at arbejde.
      Jeg nyder i fulde drag, tak!

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2013 @ 8:42

  17. Det må have været en underlig dag, men dejligt at så mange kom for at sige farvel til dig og ønske dig held og lykke med din “nye tilværelse”. Og glæder mig til at se billeder af alle dine skønne gaver. 😀

    Kommentar af Rejen — 16. maj 2013 @ 5:41

    • Underlig, dejlig og uforglemmelig 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2013 @ 8:43

  18. Du finder snart ud af, hvad al den nyvundne frihed ska bruges til – men selvfølgelig må det da føles mærkeligt efter så mange år på den samme arbejdsplads. Min søster gik på pension for et lille halvt års tid siden, og hun havde det rigtig svært med det, men ikke ret længe. For nylig besøgte hun sin gamle arbejdsplads, og det var hyggeligt, men hun følte ikke nogen længsel efter at være en del at det længere.
    Dejligt for dig, at alle kollegerne gav dig så flot en afslutning på arbejdslivet.
    Du har jo heller ikke tid til alt det der faste arbejde – fotoudstilling, tv-karriere og børnebørn passer jo ikke sig selv 🙂

    Kommentar af Randi — 16. maj 2013 @ 8:14

    • Godt din søster hurtigt vænnede sig til sit nye liv – det er da bare med at gribe nuet 🙂
      Rigtigt … jeg har længe undret mig over, hvordan jeg fik tid til at gå på arbejde 😉

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2013 @ 8:45

  19. Det var da en dejlig oplevelse, som du kan leve længe på. Ja, det må være vildt underligt efter så mange år, men også dejligt fordi du har så meget nyt og spændende, der skal tages hul på. Jeg er sikker på, at du meget hurtigt finder ud af, hvad du skal stille op med dig selv… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 16. maj 2013 @ 8:42

    • Det var en skøn oplevelse, men jeg glæder mig, som du jo ved, meget til mit arbejdsfrie liv 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2013 @ 8:46

  20. Sikke en superflot afskeds-salut 😀 Og nu er du så vågnet til næste etape. Det MÅ sgu være underligt her i en overgangsfase, men dejligt når underligheden fortager sig, og alle mulighederne begynder at folde sig ud. God tur til England – I tager afsted lige om snart, ikk’?

    Kommentar af Fruen i Midten — 16. maj 2013 @ 9:00

    • Stadig underligt, ja, men jeg nød at ikke behøve at stå op, selv om jeg vågnede på samme tid som normalt 🙂
      Tak – vi kører på lørdag.

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2013 @ 9:53

  21. Det må være en meget mærkværdig følelse – det skal nok lige sænke sig lidt inden du begynder at kunne se alle fordelene ved det nye liv. Der er en ny rytme, der skal indkøres – en anden end hvis man blot holder et par ugers ferie. Men du og din familie bliver glad for det – det er jeg ikke i tvivl om. Jeg var nu heller ikke i tvivl om, at du ville få en afsked med manér. Det er mange år i samme firma – få i dag vil nå den slags milepæle; og ud fra dine blogindlæg har man altid kunnet fornemme, hvor glad du var for din arbejdsplads og de for dig.

    Tillykke med det nye liv!

    Kommentar af Nille — 16. maj 2013 @ 10:43

    • Det er ret underligt, stadigvæk, men jeg er sikker på, at jeg hurtigt kommer mig 🙂
      Puhaja, det var godt nok noget af en afskedsreception – et par stykker nævnte, at det var den med den største deltagelse i firmaets historie. Det ved jeg nu ikke rigtigt, men mange var der i hvert fald, og det var skønt!
      Tak, Nille 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2013 @ 11:07

  22. Hold nu op for en dag. Jeg havde haft røde øjne ved hjemkomst. Ingen tvivl om det. Nu håber jeg, at du nyder første dag i dit nye liv, og at det må blive rigtig godt for jer.

    Kommentar af Susanne — 16. maj 2013 @ 12:17

    • Det var helt sikkert en stor dag! Jeg nyder det, tak, selv om det stadig er underligt – lige om lidt skal jeg til at skrive en masse takkemails 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2013 @ 13:02

  23. Det er en stor dag, og det var smukt at læse om gaver og kantine-farvel.

    “Shutdown” – den følelse kender jeg godt. Men det er noget, jeg har oplevet flere gange gennem livet. Det værste var egentlig at jeg var så glad for at arbejde på RUC, men var blevet rådet til at tage den med ro (ud fra en tankegang om at man ikke kan vide hvor længe man lever eller noget i den retning) men jeg har faktisk haft glæde af at tage den med ro, både helbredsmæssigt og huspasningsmæssigt, jeg ville slet ikke have kunnet overkomme at holde huset, hvis jeg skulle arbejde 8 timer hver dag – og med transport og overarbejde og “studier” for at holde trit med IT-udviklingen ville der jo ikke engang 4 timer til hjemme-pasning og familiepleje m.v. hver dag.

    De store skift i livet skal markeres passende tydeligt, og der synes jeg kollega Astrid har ramt noget rigtigt godt, – 78, det er jo netop 35 år siden. Tænk engang! og det er klart at der er sket så mange forandringer siden dengang, at det hele alligevel er “skiftet”.

    God vind med at finde ben at stå på nu, hvor der er mere tid. Jeg har på fornemmelsen at det nok skal gå helt godt. 🙂

    Kommentar af Donald — 16. maj 2013 @ 12:29

    • Så sandt, så sandt – godt du fandt en rytme, der har passet dig. Jeg har så ondt af dem, der muligvis bliver tvunget til at blive på arbejdsmarkedet til de er 69-70 år – man kan altså ikke det samme, når man har rundet ‘kun’ de 50 år, som da man var 25!
      Astrids tanke var så sød; jeg har tænkt mange gange på hende i dag.
      Tak, Donald – jeg frygter såmænd heller ikke fremtiden 😉

      Kommentar af Ellen — 16. maj 2013 @ 13:01

  24. Kære Ellen

    Jeg har været borte fra blogland et par dage, men jeg har skam tænkt på dig, og at det var nu, din store dag kom. Hvor er det dejligt at læse, at I fik sagt ordentligt farvel og det med manér. Sikke mange gæster, du havde til din afskedsreception, det er skønt at se. 35 år i samme er sørme en sjat – det er der ikke mange, der oplever længere. Nu er kulturen jo, at man er lidt ‘tung i røven’, hvis man ikke flytter sig ca. hver 4.-5. år. Det har jeg gjort, og jeg har således været rigtig mange steder inden for staten, og det tæller jo selvfølgelig også i det store regnestykke. Du milde jeg har snart 25 års jubilæum i staten, men jeg håber ikke, at der er nogen, der ‘opdager’ det.

    Rigtig god fornøjelse med din nye tilværelse, det bliver så skønt for dig. Tænk at du nu kan vågne klokken 6 og tage din iPad og læse to kapitler i den bog, du er i gang med og ikke skal ud og sidde på motorvejen.

    Rigtig god tur til England. Hvor længe bliver I derovre?

    Kommentar af Stegemüller — 17. maj 2013 @ 18:13

    • Det ER mange år, men helt af mode er det vist ikke gået … jeg tror det kommer lidt an på, hvilken branche man er i.
      Du skal da fejre dit sølvbryllup med staten – det er da hyggeligt med sådan en reception 🙂
      Tak, Hanne, jeg nyder den allerede – også med iPadden i sengen …
      Tak, igen – vi bliver der resten af måneden.

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2013 @ 19:47


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.