Hos Mommer

7. maj 2013

Arkiveres? Smides ud? Overdrages?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:36
Tags: , ,

Det er de tre spørgsmål, jeg stiller mig selv en masse gange i disse dage, og som der selvfølgelig hele tiden skal tages stilling til.
Der er bekymrende meget, der bare kan smides ud, men jeg må indrømme, at visse ringbind hovedsageligt har været beholdt af nostalgiske årsager.
Bl.a. det, der på ryggen hed “Historiske dokumenter”; en titel der dækkede over min samling af pudseløjerligheder indsamlet gennem et langt arbejdsliv, og som jeg på nøje udvalgte tidspunkter ville bruge (eller har brugt) mod folk, på samme måde, som man gemmer minder om sine børn for at hænge dem ud ved fx konfirmationen.

Jeg faldt bl.a. over nedenstående, som min nummer to chef i firmaet fik fyret af ved et afdelingsmøde tilbage i 1997.
Hver for sig er det bare to ganske almindelige talemåder, som ikke kan få nogen som helst til så meget som at løfte et øjenbryn, men sat sammen på den måde, han fik gjort det, fik han 26 ‘undersåtter’ til at sidde med store smil på læberne.
De to talemåder kom med blot en enkelt sætning som adskillelse mellem sig.
Det kommer måske ikke bag på så mange, at det var mig, der først kom til at sprutte af grin, og da jeg blev spurgt, hvad der var så morsomt, her midt i et seriøst og oven i købet ekstraordinært møde, måtte jeg jo spørge, om det virkelig kun var mig, der pludselig fik en film kørende på indersiden af øjelåget.
Det var ikke kun mig, men et par andre havde høfligt holdt masken og ladet som ingenting.

“Ja, som I kan se, blev jeg taget med bukserne nede … [en kort sætning] … men man er jo nødt til at smede, mens jernet er varmt.”

Jeg må åbenbart have en temmelig snavset tankegang … grinede i hvert fald en del.
Daværende boss kunne sagtens tage den slags, og nu er hans bommert foreviget – dog uden navns nævnelse.

26 kommentarer

  1. Jeg så lige en mail med dit indlæg – og det måtte jeg straks se. Nogle gange i livet skal der bare tages stilling og stilling, du har lige været i den situation med barndomshjemmet – og nu med arbejdet. Måske ville det være godt at bruge tilsvarende tre spørgsmål i mange andre situationer af forenklingsårsager. Men naturligvis skal man gemme sætninger som de fremhævede, der jo er svære at stå for. Håber på flere, men måske er de i tidligere indlæg som jeg glæder mig til at skimme.

    Kommentar af Jørgen — 7. maj 2013 @ 16:46

    • Ja, det kommer i en lind strøm, men nu er det forhåbentlig snart slut med al den stillingtagen.
      Du har ret: det er tre gode spørgsmål til mange af livets situationer.

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2013 @ 17:05

  2. Den blev så overdraget, og det fortjente den også. 🙂

    Kommentar af Eric — 7. maj 2013 @ 17:05

    • Hehe, tak for den bemærkning 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2013 @ 17:06

  3. Han er da vist sluppet heldigt at der ikke var et latterbrøl der kom ham i møde… du har ikke en beskidt tankegang for det er jo slet ikke nødvendigt for at komme til at fnise/brøle af latter over sådan en formulering.. Håber i øvrigt at han fik smedet færdigt end det blev koldt igen…

    Kommentar af overleveren — 7. maj 2013 @ 17:50

    • Det er jeg glad for, at du synes 🙂
      Det tror jeg, han gjorde 😀

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2013 @ 17:58

  4. Hahahaaaa… Den slags skal gemmes.. 🙂

    Din messen i denne tid.. arkiveres, ud eller videre.. er ord mange kunne have glæde af at bruge i deres indbakke.. 🙂

    Kommentar af Inge — 7. maj 2013 @ 19:01

    • Det blev det så også … gemt 🙂
      Du har ret; det nævnte Jørgen også. Der behøver ikke nødvendigvis at gå 35 år, før man tager stilling 😉

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2013 @ 22:57

  5. Haha, 😀

    Kommentar af Rejen — 7. maj 2013 @ 19:34

  6. Ja, man skal passe på med sine metaforer. Nogle af dem passer ikke (eller lidt for) så godt sammen!

    Kommentar af Henny Stewart — 7. maj 2013 @ 21:22

    • Metaformix kan være pinlige. De kan så også være sjove 🙂
      Og så var det ikke et rigtigt metaformix, men lad nu det være …

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2013 @ 23:00

  7. HA, man kan hurtigt komme galt af sted. Min den værste er nok, da jeg sagde, hop lige op i sengen, så vil jeg score dig. Vi har en neurologisk scoreskema, men nu husker jeg at sige, at jeg vil lave en neurologisk vurdering 😉
    Og får du ikke hovedpine af alle de beslutninger, du skal tage? Sådan noget er jeg så dum til, jeg gemmer det hele, og jeg har tonsvis af arbejdsrelateret papir herhjemme og på arbejde, som skal gennemgås med disse ord, men jeg orker ikke.

    Kommentar af Lene — 7. maj 2013 @ 22:28

    • Hahaha – uh hvor kan man komme galt af sted, bare fordi man vil gøre sit arbejde godt 🙂
      Nej, jeg får ikke hovedpine af sådan noget – det gik hurtigt at få besluttet det hele: hvis det er et originaldokument, skal det arkiveres eller overdrages. Resten, som fx diverse bekvemmelighedsprint, kan smides ud. Det var egentlig ikke så svært.

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2013 @ 23:07

  8. Hihi 😀 Jeg havde nok være nødt til at proppe hele hånden i munden, hvis jeg ikke skulle have skrupgrinet. Men Lenes scorereplik er nu også ret god!

    Kommentar af Fruen i Midten — 7. maj 2013 @ 22:43

    • Jamen jeg kunne jo heller ikke lade være … en hånd ville ikke have hjulpet.
      Ups. No pun intended. 😀
      Ja, den var god. Lige der kunne det sikkert have været underholdende at have været en flue på væggen 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2013 @ 23:09

  9. Du gode. Det bliver også et projekt, den dag banken eller jeg selv lukker bixen ned. Jeg har gemt samtlige bilag fra vi startede 1980 og frem til dato.
    Var det letteste ikke at få det hele vakuumpakket og gravet ned et sted? Så kan man dog med lidt held glæde en arkæolog en gang i fremtiden.

    Vi skal nok generelt være varsomme med at smide væk. Vi er de sidste, som har noget gemt på papir. Alt det, som ligger på filer rundt omkring og er skrevet i programmer eller gemt på medier, som ikke længere kan åbnes, bliver let væk eller utilgængeligt.
    Jeg har stadig min farmors kærestebreve i brandboksen (de er mere lødige end de forannævnte mataformix ); men mine børns kæreste-SMS-er er vel alle pist væk borte for evigt.

    Kommentar af Farmer — 8. maj 2013 @ 5:07

    • Det bliver forhåbentlig dig selv og ikke banken 🙂 – men jeg tror måske det vil være i orden at smide i hvert fald noget af al den gamle papirdokumentation ud? Du skal i hvert fald finde noget effektivt indpakningsmateriale, hvis det skal holde i flere tusinde år …
      Du har helt ret – der bliver gemt masser på papir, men ikke mange personlige ting som netop de gamle kærestebreve, du nævner. Det vil blive et billede af forretningssamfundet, hvis der overhovedet bliver gemt noget fremover.

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2013 @ 9:03

  10. Min gamle chef skulle på et tidspunkt høre om vore forvaltningschef kendte en ansøger, der boede lokalt. Han spurgte – og jeg citerer direkte: Får hun dine klokker til at ringe…. Vi var et par stykker, der måtte forlade kontoret og vride os af grin udenfor 🙂

    Kommentar af Susanne — 8. maj 2013 @ 7:25

    • Hahaha – så er det man ønsker man kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft 😀
      Fandt chefen nogen sinde ud af sin bommert? Eller var han for pæn en mand til, at I ville konfrontere ham?

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2013 @ 9:04

      • Den blev serveret for ham, så snart røret var lagt.

        Kommentar af Susanne — 8. maj 2013 @ 16:34

        • Det var godt 🙂

          Kommentar af Ellen — 8. maj 2013 @ 17:55

  11. Der blev morgenen lige reddet 🙂
    De tre spørgsmål burde man måske have stillet sig fra starten af – men jeg har næsten et helt reolsystem af “sikkerhedskopier” af rapporter, og et historisk arkiv af gamle plastikoverheadserier – hvis nu ….
    God arbejdslyst.

    Kommentar af conny — 8. maj 2013 @ 8:27

    • Det var da dejligt 🙂
      Jeg tror det er meget sundt at stille sig de spørgsmål med jævne mellemrum.
      Fordi jeg har skiftet kontor en del gange, er det kommet lidt af sig selv, fordi jeg blev træt af at flytte rundt på noget, ingen nogen sinde ville spørge efter. Som fx gamle OH-serier 😉
      Tak, i lige måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2013 @ 9:07

  12. Endelig nåede jeg til M og efter jeg gennem de sidste par dage har brugt husmoderens små pauser til at læse i, er jeg nu opdateret med hvad du har foretaget dig (altså det du vil dele med os) siden nytåret.
    Jeg har grinet højt (så højt at katten er kommet farende for at se om der var noget i vejen) over de sproglige finurligheder. Jeg har nydt dine fantastiske billeder med det nye kamera, det gamle tog nu heller ikke så dårlige billeder. Jeg har nydt dit blik for alt hvad der er anderledes og jeg har følt med dig over det faktum, at der nu skal ryddes op efter 35 år.
    Selv om jeg aldrig har været samme sted i 35 år, men godt og vel 10 står i et par jobs, står selve oprydningsprocessen lysende klar for mig sammen med krav om beskrivelse af diverse småopgaver som man bare gjorde, uden at det stod beskrevet nogle steder. Men hvor bliver det herligt, at være en fri kvinde og kan gøre lige præcis hvad du (og John selvfølgelig) har lyst til.
    Hvad der især rørte mig under læsningen var flodhestenes liv (Januar), der kunne jeg fint have deltaget.
    Ellen, tak for som altid god læsning.

    Kommentar af Annette (Holland) — 8. maj 2013 @ 14:08

    • Det er flot, at du orker at læse op for så lang tid – men er da glad for det 🙂
      Tak for din kommentar, søde Annette – og ja, jeg g.l.æ.d.e.r. mig til livet som fri kvinde 😀

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2013 @ 17:54


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.