Hos Mommer

2. maj 2013

Et par guldkorn fra Samvirke

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:55
Tags: , ,

Det nye nummer af Samvirke er udkommet. Det er ganske udmærket at læse – ikke mindst fordi jeg næsten altid kan finde et eller andet, jeg kan smile skævt til eller undre mig over – og jeg blev da heller ikke skuffet denne gang:

I ‘Bag om varen’; denne gang om tandpasta. Det er ikke Coop, jeg hænger ud her, jeg undrer mig bare noget så gevaldigt over, at nogen kan finde på at købe de sidstnævnte tandpastaer:

“Langt de fleste tandpastaer på markedet har mintsmag. Nogle børnetandpastaer har smag af sødt eller lakrids. På nettet kan du dog købe tandpasta med smag af bacon eller cupcakes”.
Adddr. Hvem gider dog børste tænder i noget, der smager af mad???

“Kvalitet fra bjergene
Har du lyst til en ost fra bjergene?
I supermarkedet kan du snart finde et nyt mærke på varerne: ‘Bjergprodukt’.
Mærket er et kvalitetsmærke på linje med ø-mærket og kan kun komme på varer, som er dyrket og produceret i bjergrige områder.
Ingen danske varer har fået mærket.”

Der kan man bare se. Tak for den sidste oplysning … jeg undrer mig blot over, at man fandt den nødvendig.
Jeg ville nok også miste tilliden til troværdigheden, hvis jeg så danskdyrkede/producerede varer mærket med ‘Bjergprodukt’ …
Hvorfor mon det er en kvalitet i sig selv, at noget stammer fra ‘bjergene’? Kan det have noget med ren luft at gøre? Mindre forurening? Så vidt jeg ved, er syreregnsproblemer direkte proportionalt med højden af landskabet. Jeg savnede en uddybende forklaring på dette nye ‘kvalitetsmærke’.

Tak også til Overleveren, som beærede os med et besøg og leverede et par timers godt selskab – det var rigtig hyggeligt, selv om vi også nåede lidt rundt om lidt mindre hyggelige emner … det gør jo ikke selskabet mindre godt af den grund.

24 kommentarer

  1. Godt Samvirke er til.. 🙂

    Kommentar af Inge — 2. maj 2013 @ 19:17

    • Ja. En kilde til mangt og meget 😉

      Kommentar af Ellen — 2. maj 2013 @ 21:51

  2. Nu har vi jo fået vinbønder her i landet, så kunne vi da også godt få nogle bjergbønder… Sådan en detalje, som at et bjerg skal være over 200 m højt, og at vi ikke har noget i den branche, er der nok ingen, der husker i dag. 😉

    Kommentar af Henny Stewart — 2. maj 2013 @ 20:12

    • Tjo, hvorfor ikke? Så vidt jeg ved, var der engang en bonde på Feddet ved Præstø (et af landets fladeste områder), der fik EF-tilskud (hed det dengang) til sine får. Fordi han erklærede, at han var bjergbonde, og ingen tjekkede det!

      Kommentar af Ellen — 2. maj 2013 @ 21:53

  3. Vi har da Himmelbjerget 😀

    Kommentar af Rejen — 2. maj 2013 @ 21:10

    • Den går ikke – vi har lige lært af Henny, at bjerge skal være over 200 m høje for at kunne kaldes bjerge 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. maj 2013 @ 21:54

      • Hmm synes ellers det var højt nok da vi “besteg” for sådan ca. hundrede år siden ;-D

        Kommentar af Rejen — 3. maj 2013 @ 5:20

        • Hehe, det er nok noget helt andet 😉

          Kommentar af Ellen — 3. maj 2013 @ 7:48

  4. Nå,man ved nok ikke at vi har bjerge i Danmark, hva’?
    Se bare her: http://danskebjerge.dk/
    – forøvrigt et populært turistmål for nordmænd, har jeg hørt. Her kan de til fulde hævne alle de grin, vi igennem tiderne har haft af dem!

    Kommentar af Den gamle Krage — 2. maj 2013 @ 21:35

  5. Jeg prøvede lige at google ‘bjergprodukt’. Andet og tredie hit henviser til – Hos Mommer 🙂 De andre hits giver (heller) ikke umiddelbart nogen forklaring på det fantastiske ved fødevarer produceret i skyggen af et bjerg. Måske er det en hemmelighed, som kun højtstående embedsmænd i EU kender til?

    Hvis der findes is og chokolade med smag af bacon, hvorfor så ikke tandpasta? Men nej tak, jeg vil heller ikke købe det. Det er ligesom fornemmelsen af friskhed og renhed forsvinder lidt på den måde …

    Kommentar af Fruen i Midten — 2. maj 2013 @ 21:46

    • Nå, for pokker – ja, her får man jo så heller ingen forklaring på dette nye fænomen 🙂
      Det er meget nemt at fyre sådan noget af, og jeg synes, det er for letkøbt – men der skal da nok være dem, der er villige til at betale det dobbelte, bare fordi der står ‘Bjergprodukt’ på en eller anden vare.
      Præcis! Gå i seng med smagen af bacon i munden … ikke her!

      Kommentar af Ellen — 2. maj 2013 @ 21:58

  6. Jeg spekulerede også lidt på hvordan “bjergprodukt” kunne komme Danmark ved! 😉
    Og tandpasta med madsmag – FØJ! Det skal smage friskt tak!

    Kommentar af Kong Mor — 2. maj 2013 @ 21:57

    • Så kan vi få importeret endnu flere varer – det har vi SÅ meget brug for … vi kan jo næsten ikke købe udenlandske oste i butikkerne, vel? 😉
      Aldeles enig mht. tandpasta!

      Kommentar af Ellen — 2. maj 2013 @ 22:01

  7. Jeg undrede mig også lidt over dette nye mærke. Jeg synes, det er temmelig irrelevant.
    Mht. tandpasta synes jeg den senest nyhed om tandpasta – den med de der mikroskopiske plaststykker – er ret meget værre end en mærkelig smag. Selvom baconsmag i tandpasta vist godt kan klassificeres som slem.
    Vi må tage vores valg og håbe på, at flere tager de samme valg, så visse varer lige så stille glider ud af sortimentet.

    Kommentar af conny — 2. maj 2013 @ 22:17

    • Enig. Og enig. Plast for bl.a. at gøre cremer bløde … den oplysning overraskede mig en del.
      Det er det eneste, vi kan gøre: vælge fra.

      Kommentar af Ellen — 3. maj 2013 @ 7:49

  8. Er egentlig godt tilfreds med at DK ikke lige ku lige levere et bjergprodukt – det ville vist være lidt useriøst. Debatten i kommentarerne om forskellen bjerge og bakker minder mig en film med Hugh Grant jeg engang så..”The Englishman Who Went Up a Hill But Came Down a Mountain” om en lille landsby, der er så stolte af deres bjerg ind til kartograf erklærer at det er en bakke og ikke et bjerg.. og beslutter sig for at reparere bakken så den atter bliver et bjerg. Engelsk humor.

    Tak for godt selskab og jeg er sikker på at dét gør vi igen.. var ganske givende 🙂

    Kommentar af overleveren — 3. maj 2013 @ 4:42

    • Ja. Det ville gøre ‘bjergprodukter’ både useriøse og irrelevante.
      Den film kender jeg ikke, men ja, det lyder som ægte engelsk humor 🙂 – måske et spil på “don’t make a mountain out of a molehill”, som er deres pendant til “gør ikke en myg til en elefant” 🙂
      Selv tak – begge dele lyder godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. maj 2013 @ 7:53

  9. Boken til Pihl tror jeg at jeg må få tak i 🙂 Han er nok i slekt med E. Hillary og andre tindebestigere, i alle fall kanskje på det spirituelle plan??
    Hva skuer mitt øye? Tannpasta med baconsmak? Phøy. Slemt.
    Det er da rett godt med alle disse morsomme tekstene som gir litt underholdning, på flere måter. MEN la det være fortalt en gang for alle: Jeg har smakt Dansk FJELLsmør. Et ungt dansk ektepar var på seter i Norge og kjernet smør som en del av bestillingen. Og siden de var danske, så ble det dansk fjellsmør. Morsomt synes jeg. Emballasjen tok jeg dessverre ikke vare på 🙂
    Klem på en fredag 🙂

    Kommentar af Mormor — 3. maj 2013 @ 9:54

    • Haha, jeg tror, vi kunne finde mange underholdende historier op om hinanden, os danskere og nordmænd 🙂
      Tak for dit bidrag og god weekend 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. maj 2013 @ 12:16

  10. Jeg skal ikke gøre mig klog på danske bjerge og ikke-bjerge, men jeg ved, at Malvern Hills ved siden af Hollymount bestemt ikke er bakker… 😉 Den film, som Overleveren nævner, skal du bestemt se: ”The Englishman Who Went Up a Hill But Came Down a Mountain” – den er så skøn, og du vil elske den… 🙂 Jeg har set den adskillige gange…

    Kommentar af Mia Folkmann — 4. maj 2013 @ 17:40

    • Og de ‘hills’ er så smukke 🙂
      Med to anbefalinger må den film da bare ses … og Mr Grant er jo altid værd at kigge på 😉

      Kommentar af Ellen — 4. maj 2013 @ 17:57


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.