Hos Mommer

27. april 2013

Nu med arvestykker

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:37
Tags: , , ,

Arvestykker (3)

Arvestykker (2)Som vist fortalt tidligere et par gange eller syv, er gården nu langt om længe afryddet og afhændet.
Det er der naturligvis kommet lidt forskelligt ud af, ikke kun til os tre søstre, men også til vores afkom.*)
Det er længe siden, vi delte møblerne og de øvrige ting mellem os og ‘til Svalerne’ eller ‘til bålet’, men vi ville ikke fjerne møblerne, før gården var solgt; rummene skulle ikke stå og se forladte, triste og forsømte ud. 
Da vi endelig kunne tømme alt, efter salget blev en realitet, blev vi endnu mere glade for, at vi havde ladet det hele stå … jeg tænker her på mærker på tæpper og vægge.
Det var lidt svært … på den ene side ville vi måske gerne have kunnet tage mere med os, men på den anden side har vi hver vores komplette hjem, hvor man ikke bare uhæmmet kan stuve flere ting ind – ting, som oven i købet kommer til at skrige til himlen af bar’ stilforvirring.

Pudsigt nok var næste generation helt vilde med visse af tingene, der har stået på gården ‘altid’, og som vi tre søstre absolut ingen lyst havde til at tage med os; mange af dem anskaffelser fra tresserne og halvfjerdserne, og som vi synes er temmelig grimme, for at sige det pænt, men som vores børn synes er trendy og ‘smart’ at have stående. Selv de rustfri serveringsfade gik som varmt brød.

Amagerhylden oppe til højre blev min. Den passer fint ind i både farver og miljø i svenskerstuen, synes jeg.
Ligeledes det gamle vægskab og endog rørstolene, som boede i mine forældres vinterhave. Jeg valgte dem, fordi jeg forestiller mig, at vi til næste år får udvidet terrassen, således at vi kan overdække noget af den, men indtil videre står de i stuen.

Arvestykker (1)Arvestykker (4)Arvestykker (5)

Da vi skulle hænge vægskabet op, målte John med vaterpas, hvilket undrede mig, for hvis vi hænger noget op i vater, ser det skævt ud. Der er ikke to rette vinkler i dette hus; alting skal hænges op, så det ser lige ud i forhold til alt andet og ikke objektivt lige.
Ikke desto mindre påstod John, at “lige her er der ikke skævt!”
Jeg sagde ikke noget, men da skabet efter visse besværligheder endelig kom op og hænge, så det så pilskævt ud, at man blev helt svimmel af at kigge på det …
Ned med sig igen og nu blev der målt efter øjemål (Ellens nærmest ufejlbarlige, husker I nok).
Det skulle hæves seks mm i den ene side for at se ud, som om det hænger lodret, hvilket måske ikke lyder af noget særligt, men I skulle bare have set forskellen, det gjorde!

Arvestykker

De to søm har også en forklaring – og nu er jeg igen nødt til at hænge min søde mand ud – min John, som kan bygge og/eller samle de mest utrolige ting … men han kunne åbenbart ikke måle afstanden mellem de to ophæng på skabet. Jeg havde fået skabet på plads i min side, men vi kunne simpelthen ikke få den anden sides beslag ind over sømmet. Da jeg antydede, at der måske var målt forkert, blev John lettere irriteret: “Okay. Ned med skabet. Du kan jo selv måle efter. 43,8 cm skal der være mellem sømmene.”
Det var der også. Der var bare kun 43,0 cm mellem midten af hullerne i beslagene …
Jeg sagde ikke noget … men det holdt hårdt at lade være med at grine.
Væggen er af så hårde egeplanker, at han opgav at få det første søm ud (de er meget lange), men bankede det i stedet helt i.

*) I bemærkede forhåbentlig lige dette? Det hedder nemlig ikke kun … men også. Og det hedder både … og.
Det hedder IKKE både … men også, som det åbenbart er blevet meget moderne at sige – også blandt professionelle sprogbrugere.
Underligt, at man slet ikke kan høre, hvor ulogisk både … men også lyder.

Reklamer

28 kommentarer

  1. Som regel ser jeg tv på DR1 kl 18 på hverdage, så jeg er ikke spor overrasket over at næste generation ville have tingene fra 70’erne. Uha uha, det er skam højeste mode. Ligeså teakmøbler fra tidligere endnu.
    Og der er det så jeg er godt tilfreds med at være blevet så gammel at jeg er ligeglad med modeluner 🙂

    Kommentar af Annette — 27. april 2013 @ 17:07

    • Ting går i ring, og som regel springer det en generation eller to over … det er der jo egentlig ikke noget nyt i.
      Det er rigtig rart at være højt hævet over modens luner 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2013 @ 18:18

  2. Med den slags ophængningsforhold er det da godt, at det ikke var et pendulur, du havde arvet!

    Kommentar af Henny Stewart — 27. april 2013 @ 17:51

    • Haha, ja, det må du nok sige … sådan et var der faktisk også, men det fik min søster 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2013 @ 18:18

  3. Sjovt som ting bliver moderne igen, tænk hvis man havde gemt noget af alt det “gamle” man har haft stående, så kunne man have tjent en lille formue. Stakkels John, sådan at blive hængt ud til spot og spe i hele blogland! 😀

    Kommentar af Rejen — 27. april 2013 @ 18:37

    • Ja, der er godt nok blevet smidt en del ud gennem årene 🙂
      Årh, han overlever, vil jeg tro … 😉

      Kommentar af Ellen — 27. april 2013 @ 19:23

  4. Datteren min gik nærmest gennem ild og vand for nogle år siden for at få fat i en amagerhylde som din (på genbrug, min mor var ikke leveringsdygtig).

    Og mht. skævt ophæng for at få det til at se lige ud, så er vi snart eksperter her. Den suverænt sværeste opgave til dato var gardinstænger over tre vinduer i stuen. De var ikke lette at få til at se ud som om de hang på række, i samme afstand fra loftet og samme afstand over vinduerne…..
    Først da Finn havde opgivet at få “ret” med sin tommestok gik det nogenlunde 😉

    Kommentar af Den gamle Krage — 27. april 2013 @ 18:53

    • Amagerhylder var meget attraktive en overgang, kan jeg godt huske.
      Hehe, så Finn har også lært, at øjemålet og det visuelle indtryk er bedre end vaterpas 🙂
      Vi havde også en gardinmæssig udfordring her i Sverige … og man skal huske, at gardiner ikke skal lægges op, før efter, de er hængt på plads! De skal nemlig ikke nødvendigvis være lige lange ..

      Kommentar af Ellen — 27. april 2013 @ 19:29

      • Det lærer Finn aldrig!
        Vi tager diskussionen forfra HVER gang!
        Det er sådan noget vi hygger os med………..

        Kommentar af Den gamle Krage — 28. april 2013 @ 15:49

        • Okay … så længe I bare hygger og ikke bliver dødeligt uvenner 😉

          Kommentar af Ellen — 28. april 2013 @ 19:17

  5. Stakkels John og hans vaterpas.. Det er ski ikke nemt at være gift med et skarpt “måler-øje”..
    Jeg kan godt forstå I tog de stole med, de er da super til terrassen, når I får lidt overdækning sat op.. Det bliver i øvrigt rigtig sjovt, når I skal til at enes om hvor lige eller skævt det tag skal være.. 😉

    Og tillykke med jers nye landmann, håber den går godt i spænd med din handymand. 😀

    Kommentar af Inge — 27. april 2013 @ 21:22

    • Hvem har sagt, det skal være nemt? 😉
      Ja, ikke? De vil være yderst passende til det formål – og til terrasseprojektet får John helt suverænt lov til at bestemme vinkler og den slags 😀
      Tak … de to skal nok blive fine venner 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2013 @ 21:46

  6. Stakkels John 😉

    Kommentar af Lene — 27. april 2013 @ 21:27

    • Nårrh – han vil blive glad for din sympati, Lene 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2013 @ 21:47

  7. Tingene fra dit barndomshjem passer rigtig fint ind i jeres stue i Sverige. I sær rørstolene er da helt perfekte.

    Du skriver at “Det hedder IKKE både … men også, ” og det har du jo fuldstændig ret i, og jeg kan ikke forstå, hvordan man kan få sig til at sige sådan. Har du så lagt mærke til, hvor mange der siger “Det ligner at”, når det de reelt vil sige er: “Det ser ud som om”. Jeg græmmes.

    Kommentar af Stegemüller — 27. april 2013 @ 21:43

    • Ja, det hele passer ret godt ind; i modsætning til, hvis vi skulle have haft det klemt ind i rækkehuset 🙂
      Åhja, Hanne, sproget ændres sommetider lige hurtigt nok …

      Kommentar af Ellen — 27. april 2013 @ 21:51

  8. Nåeee, nu bliver John helt menneskelig 😉 Jeg troede, han var sådan en mr. Perfect. Men det er han jo også – næsten.

    Kommentar af betty — 27. april 2013 @ 22:59

    • Ingen mand er perfekt, Betty – heller ikke John 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. april 2013 @ 9:10

  9. “Både….men” kører tilsyneladende videre i skrift og tale. Det er, som du sikkert husker, stadig den næsten-generelle sprogfejl jeg afskyr mest.
    Det bruges oftest, når det lykkes politikere og journalister at brygge så lange og skæve startsætninger sammen, at de ikke længere selv kan holde rede på ordstrømmen.
    Jeg har grublet meget over, hvordan tåbeligheden er opstået og hvorfor den er så vedholdende.

    Min seneste -måske slet ikke så lidt tyndbenede- ide er, at man kan bruge anvendelsen af “både….men” som en slags indikator for, at hér skal der blot fyldes noget sendetid eller spalteplads ud samtidig med at man ad bagvejen får lidt ekstra opmærksomhed.

    Ordet “men” har en vis opgraderende effekt: “Peter og Jens går og spytter på fortovet; men Poul er ond ved de små.” Ergo: Poul er den værste af de tre lømler. Ved “og” i stedet for “men” er det lige galt fat med dem alle tre.
    -Så når politikeren udtaler: “Både de hjulbenede, skævtåede og platfodede, som jeg ved flere lejligheder, blandt andet på gummiplantageejernes årskongres i fjor, hvor jeg bla, bla, bla ; men også kørestolsbrugerne skal have gratis vinterdæk når jeg bliver valgt.”, er det måske oprindeligt et sprogligt trick, som skal skabe opmærksomhed hos alle os med fejlmonteret understel samtidig med at der kun reelt gives løfte om hjælp til kørestolsbrugerne.

    Derfra er tåbeligheden så med lynets hast blevet devalueret til at blive brugt i flæng.
    For der MÅ være en årsag. Det kan ikke passe, at professionelle sprogbrugere slet ikke tænker over hvad der siges og skrives.

    Kommentar af Farmer — 28. april 2013 @ 3:47

    • Jo, det husker jeg, og det er desværre også den slags udbredte fejl, der af DSN bliver listet ind i den næste ordbogsudgave, netop fordi et af kriterierne er, at “når vendingen også anvendes af professionelle sprogbrugere, opfatter vi udtrykket som en del af det daglige sprog”. Det er ikke helt korrekt citeret, men næsten.

      Jeg skal ikke modsige din påstand, for du kan sagtens have ret. Jeg ville nu bare mene, at effekten af din fiktive politikers ord ville have været endnu større, hvis han havde indledt med et eftertrykkeligt IKKE KUN de hjulbenede … osv. 😉

      Som du skriver, er der vel en årsag, men journalisters bevæggrunde er uransagelige.

      Kommentar af Ellen — 28. april 2013 @ 9:20

      • Rigtigt. Man kunne lige så godt begynde med “ikke kun” .

        Galskabens sprogtog er sikkert kørt allerede for “Både…men”.
        Læs eventuelt, hvad Dansk Sprognævn skriver i Nævnets liggen på maven for laveste fællesnævner:
        http://www.dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/nyt%20fra%20sprognaevnet%203%2012%20web.pdf

        Tænk at sprogsludder kan undskyldes med, at sætninger produceres så lange, at udgyderen mister overblikket.

        Kommentar af Farmer — 28. april 2013 @ 11:41

        • Tak for det interessante link. Det er nyt for mig, at denne misforståelse er så gammel, som den tilsyneladende er … men det giver mig håb om, at det måske alligevel ikke bliver optaget som værende korrekt.

          Kommentar af Ellen — 28. april 2013 @ 13:23

  10. Jeg kan sagtens være skyldig i dine sproglige iagttagelser. Jo jeg kan godt se hvor ulogisk “både.. men også” lyder men vil bestemt ikke afvise at jeg selv kan finde på det når fingrene får lidt for travlt på tasterne.

    Har selv boet i en gammel ejendom, da jeg var yngre så jeg kan godt huske dilemmaet med de skæve vægge. Skal vi hænge tingene op så de passer med radiatoren (som helst skal sidde helt vandret) eller med vinduet… Men optimistisk at John troede at der faktisk var punkter på væggen hvor alt hvor lige. Men det lærte han så. Det gode er jo så at han ikke osse skal bore, men bare kan banke sømmene i bund. En løsning jeg nok osse havde valgt som den mindst skadelige – når der nu skulle ændres i det 🙂

    Kommentar af overleveren — 28. april 2013 @ 6:18

    • Det er nok, fordi du (og vi andre) bliver hjernevasket af at høre det sagt forkert i tide og utide i medierne. Jeg har grebet mig i at sige det én gang, og jeg blev så tosset på mig selv, at jeg ikke har turdet det siden 😉
      Det er lidt af et valg, man skal træffe, hvis der også er en radiator med i billedet – det kan være slemt nok, når det kun er vinduer og loft, det drejer sig om.
      John vidste jo ikke, at der skulle ændres 😉 – men han vidste det med de solide egeplanker …

      Kommentar af Ellen — 28. april 2013 @ 9:26

  11. Jeg tænker, at du er heldig, at du får lejlighed til at få nogle af tingene fra dine forældres hjem i en alder, hvor du er kommet over den der afstandtagen, man som ung kan føle i forhold til forældrenes smag. Jeg ville absolut ikke have nogen af mine forældres teaktræsmøbler, da jeg havde chancen for næsten 30 år siden. De møbler var da bare Så grimme, syntes jeg dengang. Nu ser jeg helt anderledes på det, og ærgrer mig temmelig meget over, at jeg ikke sikrede mig en fin teaktræskommode eller et trendy sofabord 🙂 I dag ville jeg have været glad for at bruge nogle af mine forældres ting i min hverdag.

    Kommentar af Randi — 28. april 2013 @ 10:04

    • Jeg er vist heldig i forhold til dig på mere end én måde, Randi: det var da alt, alt for tidligt at miste sine forældre!
      Men jeg kan sagtens følge dig … der sker trods alt lidt med os hen over årene, og vi ændrer holdning til mange ting.

      Kommentar af Ellen — 28. april 2013 @ 10:38

  12. TAK for den med både .. men også. Efter jeg er begyndt at luge ud i den på arbejdet, så hører jeg den HELE TIDEN i radio og TV. Måske skulle vi foreslå DSN at omdefinere “sikre sprogbrugere” og henlede opmærksomheden på sprogmedarbejdere i de private virksomheder?
    Og måske skulle John helt skrotte sit vaterpas?

    Kommentar af conny — 29. april 2013 @ 22:48

    • Præcis: hele tiden – når man først er begyndt at lægge mærke til det.
      Rigtig god ide at bede DSN overveje begrebet “sikre sprogbrugere”! Det er ikke nødvendigvis journalister mere …
      Han behøver det i hvert fald ikke i svenskerhuset 😉

      Kommentar af Ellen — 30. april 2013 @ 8:16


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.