Hos Mommer

12. april 2013

Vin, god mad, hygge og …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:26
Tags: , , , ,

P1010747Ja, hvad står mon prikkerne for? Det kommer senere, og det er ikke helt stuerent.
Maden på l’Alsace levede næsten helt op til forventningerne – vi fik fire retter, hvor første og sidste var ledsaget af den reneste englesang: det var foie gras, hhv. nogle dejlige oste. Jeg elsker foie gras og er aldeles ligeglad med eventuel politisk ukorrekthed angående dette.
P1010772Til gorgonzolaen og munsteren var der gulerods-appelsin-etellerandet + olivenurt, hvilket for mig var helt ny. Den smagte specielt, men udmærket, og kan åbenbart købes på grønttorvet.
Den mindede mest af alt om en nopret grankvist, her gengivet i omtrentlig naturlig størrelse … kender I urten?

Anden ret var stenbiderrogn, marineret i cognac, og tredje var tre slags fisk (laks, pighvar og gedde) med bl.a. choucroute. Det var første gang, jeg smagte det, og var jo lidt sjovt, at vi lige dagen før havde set Fise med Price. Choucroute er dog ikke noget, jeg behøver at få igen … det var en tand for surt.

P1010758
Noget ved det moderne køkken, jeg aldrig helt har forstået, er disse skumfiduser – jeg synes de er ret ulækre og ligner i kvalmende grad at der er en, der har spyttet på min mad!

Vinene var udelukkende alsacevine; til at præsentere dem var forhandleren selv mødt op og fortalte og fortalte på en slags engelsk med en skøn og stærk fransk accent. Her er et par citater at hygge sig med:
– It’s open in my mouse [mouth].
– I will share myself with you …
– … in vån ‘ands … in zecond ‘ands … [on the one hand … on the other hand … ]
– … in ze first mouse … and in ze zecond mouse … [han mente det hhv. første og andet indtryk, man får af vinen i munden].
Mette, min dejlige kollega og hendes mand plus John og jeg sad ved et firemandsbord. Mette og jeg kæmpede en brav kamp for at holde masken, når den lille Stintzi rigtig foldede sig ud.

Da jeg midt i en af hans lange ‘taler’ blev nødt til at frekventere toilettet, så jeg noget, der fik mig til at fnise henrykt, og som jeg absolut måtte forevige, så jeg løb ud og hentede mit kamera og fluks tilbage på toilettet – til Mettes bekymring; hun troede, jeg var blevet dårlig, men da Stintzi talte og talte, kunne jeg ikke forklare noget.
Langt om længe blev han færdig, så jeg kunne berolige de tre andre med, at jeg skam overhovedet ikke var dårlig; det skulle da lige være af grin … og så viste jeg billedet af sæben. Jeg følte mig noget så åndssvag, da jeg skulle vaske hænder, for man kunne altså kun få sæbe på hænderne på én måde!

P1010778P1010780

Mette måtte absolut ud og se fænomenet, og hun var helt med på at agere model til lidt håndarbejde. Vi stod og skraldergrinede under fotoseancen, men måtte pænt gå, da der kom nye ‘kunder’.

Tilbage ved bordet igen kogte vi meget mere suppe på den fjollede sæbe – bl.a. noget med at få vasket munden med sæbe – jeg tror vores søde mænd var temmelig glade for, at vi kun var os fire ved bordet, men de kunne trods alt ikke lade være med at grine med.
De kunne nu også selv … længe inden sæbeepisoden havde John og Ulrik åbenbart haft en lille snak, hvor Mette og jeg først spidsede ører, da John i på én gang et medfølende og selvmedlidende tonefald erklærede, at det mest stive er sgu snart knæene, ikke? … da vi kiggede spørgende på dem, så de dog meget uskyldige ud begge to og uddybede ikke nærmere.

Så jo, Inge – vi havde en særdeles herlig og festlig aften. Mette og Ulrik kunne desværre ikke komme til min fødselsdag, men I mødes måske en anden god gang.

Reklamer

35 kommentarer

  1. Hahahaaaaa.. Det lyder som en super god aften, ærgerligt de ikke kunne være med til at fejre dig.. Dem ville jeg gerne ha mødt.. 🙂
    God weekend hos jer.

    Kommentar af Inge — 12. april 2013 @ 15:46

    • Det var nemlig rigtig ærgerligt, at de ikke kunne komme … og jeg smiler stadig over nogle af gårsdagens ordvekslinger 😀
      Tak, i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 12. april 2013 @ 16:16

  2. Den type sæbe har jeg heldigvis aldrig været udsat for – tror jeg ville have haft usædvanlig svært ved at holde mig for grin så nye toiletbesøg ville være umiddelbart forestående og dermed osse en ny håndvask.. du kan godt se konturerne til en værre omgang vældig ond cirkel her, ikk?

    Stakkels mænd.. de turde ikke engang uddybe det.. men noget tyder på at I i hvert fald valgte holde ørerne stive….

    Kommentar af overleveren — 12. april 2013 @ 16:14

    • Jeg fatter simpelthen ikke, at der ikke kom flere kvinder ud fra det toilet med et stort smil på 🙂 Har de ingen fantasi?
      Ja de stakkels mænd – men ja, Mette og jeg holdt i det mindste gejsten oppe … stive ører, hehe 😉

      Kommentar af Ellen — 12. april 2013 @ 16:18

      • Jeg må hellere tøjle mig her! 😉 Eller hvordan det nu staves!

        Kommentar af AagePK — 12. april 2013 @ 17:29

        • Hvorfor dog det? Men du må meget gerne undgå visse, ikke nærmere definerede, ord, tak … det har noget med uønskede søgehit at gøre 😉

          Kommentar af Ellen — 12. april 2013 @ 18:17

          • Ahhhch, nu har du jo rettet i stavefjelene, og endda fjernet Overleverens kommentar dertil, så giver det jo ingen mening! Oprindeligt stod der “toielt-besøg”, deraf: tøjle mig, OK?
            Nu mangler du bare at indsætte et missing “at”! 😉
            Ja, nu ku’ jeg ikke toiele mig mere!

            Kommentar af AagePK — 13. april 2013 @ 14:13

            • Jeg beklager problemet, men jeg skriver hurtigere end jeg læser, og får så ind i mellem trykket på “skriv kommentar” før jeg lige selv får læst færdig. Ellen var så sød at redde æren for mig. Jeg kan berolige dig med at jeg normalt er en sikker staver, der bare … ind i mellem … skriver for hurtigt. Håber dit stave-hjerte overlever mødet med mit hakkebræt-danske. Et møde der dog var ganske hurtigt overstået.

              Skal vi i gang med hjerte-lunge redningen nu og bestille kørsel 1 på 112?

              Kommentar af overleveren — 13. april 2013 @ 14:26

              • Ihvorvel jeg i går blev for stakåndet til at spadsere i det fri, skyldes det nu ikke dine små eskapader, Overlever! Du havde jo selv gjort opmærksom på dem. Jeg ville bare hjælpe Ellen ved at bruge en lille onomatopoietikonsk parallel for at vise hen til den lille tyrker.
                Hun fik så ryddet grundigt op, så jeg stod der med et fuldstændigt indlæg uden forbindelse med noget som helst, så menigmand og -kvinde kunne tro, jeg ikke havde fattet en (sæbe-)pind. Så måtte jeg jo til at gøre rede for min handlen, og påpege en hidtil overset lille uskyldig fejl.
                Det er sådan, Ellen og jeg leger, når vi er i fejlfindingsmode. 🙂
                Forresten kan du ikke nøjes med en ambulance i mit tilfælde: jeg kan kun nåes med helikopter, så hvis du ikke har certifikat, såehh … 😉

                Kommentar af AagePK — 14. april 2013 @ 9:11

  3. Det lyder som en rigtig hyggelig aften. Jeg har i øvrigt haft de samme tanker, eller det, der er værre, angående tidens smag for skum af ditten og datten. Jeg mener, at den slags er et overdrev. Jeg kunne godt tænke mig, at gastronomi kom til igen at handle om gode råvarer, behandlet med respekt. Jeg mener ikke, at frysetørring med efterfølgende knusning eller skumifisering (prøv lige at udtale den på mere end en måde!) er udtryk for respekt.

    Kommentar af Henny Stewart — 12. april 2013 @ 16:16

    • En herlig aften, ja 🙂
      Det handler vist langt hen ad vejen om gode råvarer, og det var det også her – jeg har bare ikke fidus til det skum …
      Jeg tror, jeg har afprøvet alle de mulige udtaler 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. april 2013 @ 16:20

  4. Det ser da ud som om det er salturt i har fået, det er ret meget oppe i tiden. Sæben er jo lige til god dansk humor og jeg har faktisk mødt den model i flere private hjem, men da i forbindelsen med brusekabine eller badekar (ikke at det nødvendigvis gør det mere alvorligt) 😉

    Kommentar af Annette — 12. april 2013 @ 16:18

    • Salturt? Det kendte jeg heller ikke og måtte lige google … det ligner på en prik, men den kaldes åbenbart også olivenurt?
      Haha, nej, det gør det overhovedet ikke mindre morsomt, hvis det er badesæben 😀

      Kommentar af Ellen — 12. april 2013 @ 16:23

      • Ved ikke om den også kaldes olivenurt, men alle in-kokke bruges salturt i disse tider. Det skulle også være velegnet som snack i stedet for f.eks. peanuts.

        Kommentar af Annette — 12. april 2013 @ 16:35

        • Hmmm. Jeg er vist ikke meget med på noderne her, men tak for info 🙂

          Kommentar af Ellen — 12. april 2013 @ 18:08

          • Nåeh ja Ellen….,den morsomme sæbe 🙂 🙂 🙂

            Kommentar af Annette — 27. april 2013 @ 10:46

            • Det var nemlig den, jeg mente ovre hos dig 🙂

              Kommentar af Ellen — 27. april 2013 @ 10:59

  5. Ellen dog, du fortsætter præcis, hvor du – øhm – slap igår 😉

    Og så bliver det svært fremover at indtage noget, der har været udsat for skum-i-fisering!

    Kommentar af Fruen i Midten — 12. april 2013 @ 17:09

    • Haha, ja det kan jeg godt se. Det må være foråret, der er kommet 😉
      Nu håber jeg søreme ikke, at jeg har ødelagt dine fremtidige gastronomiske oplevelser!

      Kommentar af Ellen — 12. april 2013 @ 18:10

  6. Det var da godt, sæben ikke vendte opad, det kunne da godt sætte noget fantasi igang.
    Jeg bryder mig heller ikke om skumcikader i maden, selv om det er meget NOrdisk MAd. Så hellere olivenurt, som jeg aldrig har hørt om før. Til gengæld kender jeg fy-græs, som vist på fransk må hedde foie-grass. Holy smoke! 😉

    Kommentar af AagePK — 12. april 2013 @ 17:35

    • Ja, jeg synes jo altså, at fantasien sprudlede også med den nedadvendte sæbe 😉
      Det er meget NOMA med det skum, ja, men det er vel ikke ensbetydende med, at man behøver at falde i svime over det?

      Kommentar af Ellen — 12. april 2013 @ 18:12

      • Nu havde vi køer på vor gård 🙂
        Næh, men det er jo også det, jeg skriver, ikk’?

        Kommentar af AagePK — 13. april 2013 @ 14:18

        • Jojojo, vi er skam enige 😉

          Kommentar af Ellen — 13. april 2013 @ 16:51

  7. haha, jeg tror også der er gået forår i dig.. 😀

    Kommentar af Rejen — 12. april 2013 @ 19:31

    • Det er der nok … 😉

      Kommentar af Ellen — 12. april 2013 @ 20:16

  8. Det lyder som det næsten perfekte måltid, hvis man altså kan lide fisk, og det kan jeg ikke, så jeg må heller gå et andet sted hen og spise.

    Det er da en herlig sæbe, og der er ikke noget at sige til, at den taler til fantasien. Jeg har set sådanne sæber i privare hjem, men jeg har faktisk aldrig tænkt videre over den. For den rene er alting rent 🙂

    Kommentar af Stegemüller — 12. april 2013 @ 19:42

    • Jeg tror nu også, at man kan få meget andet end fisk 🙂
      Hehe, ja, det er jo rigtigt; den bruger jeg også tit selv 😉

      Kommentar af Ellen — 12. april 2013 @ 20:17

  9. Nu har vi vist grinet nok af den sæbe – så nu kommer forklaringen:

    Sagen er at den er mere hygiejnisk end andre typer sæbe (og faktisk osse dem på flaske som vi altid ser). Sæben får lov til at tørre mellem hvert brug og det giver bakterierne rigtigt dårlige livsbetingelser i forhold til håndsæbe i sæbeskål (adr) og flydende sæbe i pumper, hvor mange vil vælge at røre ved selve hullet og dermed sende deres små coli´er op gennem sæben og ned i selve dunken hvor de hygger sig i varme og fugtige omgivelser. .

    Men det er klart at den efter kort tids brug får denne lidt markante form 🙂

    Kommentar af overleveren — 13. april 2013 @ 4:46

    • Jamen alt har jo en forklaring, og tak for din, som er logisk nok – jeg var nok et eller andet sted klar over, at sæben ikke var sat op for at pirre vores fantasi 😉

      Kommentar af Ellen — 13. april 2013 @ 7:48

      • Men det gør absolut intet at den osse gør dét 😉

        Kommentar af overleveren — 13. april 2013 @ 7:53

        • Aldeles enig 😀

          Kommentar af Ellen — 13. april 2013 @ 7:59

  10. Ih, Ellen altså!
    Grundsubstansen i jeres mad lyder lækker – jeg er vist heller ikke til den der moderne mad med skum og deslige.

    Kommentar af conny — 13. april 2013 @ 7:22

    • 🙂
      Det der skum er altså ulækkert! Resten var helt okay; bortset fra surkålen, men det kan jo næppe kaldes for moderne mad 😉

      Kommentar af Ellen — 13. april 2013 @ 7:51

  11. Alletiders aften med dejlig mad, sjove venner og underholdning både på toilettet og fra vinforhandleren, som jeg forestiller mig lyder som de bedste replikker fra “Hallo, Hallo”. Sæben var dog den stiveste… en sådan har jeg aldrig set her; men kan se fra andre kommentarer, at den er ret almindelig i DK? Menuen (for størstedelen) lyder dejlig; men hvad er det for noget skum på fisken? Du har ret, det ser ulækkert ud, og det er heller ikke noget, som jeg har set før.

    Kommentar af salix-Lene — 18. april 2013 @ 5:48

    • Helt rigtigt; i løbet af aftenen sagde vi flere gange ‘allo ‘allo til hinanden med brede smil på læberne.
      Hehe, ja det var dog den stiveste 😀 – og ja, åbenbart forholdsvis almindelig, skønt jeg aldrig har set sådan en sæbefyr før.
      Jeg skal ikke kunne sige, hvad skummet bestod af; det smagte syrligt og ikke særlig godt, men den slags ‘skumfiduseri’ er blevet meget, meget trendy i det nye, nordiske køkken.

      Kommentar af Ellen — 18. april 2013 @ 7:47


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.