Hos Mommer

23. marts 2013

Tom, tommere, tømt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:35
Tags: ,

Igen har vi været på gården; denne gang for at gøre rent. Ikke som i skure og skrubbe os grønne i hovederne og hudløse på hænderne, men bare så det ikke ser alt for slemt ud. Vi ved, at den nye ejer vil totalrenovere stueetagen, så der er ingen grund til at bruge for meget knofedt på gulvtæpper, som alligevel bliver hevet af ved først givne lejlighed.
Jeg ville selv have gjort det samme: der er de skønneste, gamle gulve overalt; godt nok dækket af 17 lag lak, men det kan jo høvles af. Sådan noget gjorde far og mor ikke i; de er vokset op med lakerede gulve, så de ville have tæpper, tæpper, tæpper. Det eneste sted, de, efter hårdt pres fra os børn, høvlede gulvet af, var i spisestuen – som blev så flot, så flot.
Jeg husker udmærket, da mor med jævne mellemrum lakerede gulve i min barndom – altid sent om aftenen, så det kunne være tørt næste morgen. Jeg tror virkelig, hun afskyede at lakere gulve, selv om hun aldrig klagede, og vore dages afhøvlede gulve var formentlig et ukendt begreb for 60 år siden … var snarere et tegn på, at husmoderen var en dovenlars. Sandskurede gulve kender vi, men de var nok kun for fattigfolk, som ikke havde råd til lak, og fattig var en bonde så sandelig ikke! Det kan godt være, der stort set ingen penge var, men fattig var man ikke!
Så der kom tæpper overalt, efterhånden som de fik råd.

P1010678P1010679

Staldbygningerne kender jeg ikke alderen på; min farfar og farmor købte gården i 1911 og byggede ‘det nye’ stuehus i 1924. Det er helt symbolsk: Kvinderne på min fars side bliver tilsyneladende alle sammen 89 år, og nu skal vi tage afsked med et 89-årigt stuehus …
For 89 år siden skulle man have disse rosetter midt i loftet, hvorfra lampen skulle hænge:

LoftrosetteLoftrosetteLoftrosette

BakelitkontaktOm stukkatøren ikke havde lyst til at modellere den samme tre gange, eller det var en ordre fra bygherren, ved jeg ikke … jeg holder mest af den i midten.

Forstenet skrubtudseKælderen skulle have en ordentlig omgang med støvsugeren. I et mørkt hjørne lå ham her – nærmest helt forstenet; i hvert fald meget, meget stiv. Jeg lod min søster beholde den som et minde …

Bakelit-stikkontakter … ses ikke ligefrem hver dag mere.
Far var lidt sjov sommetider: han havde ikke noget imod at bruge mange penge på at betale en ferie for hele familien; heller ikke med andre ting var han nærig, men så snart det var noget med interiøret, skulle der helst ikke bruges penge på noget, så længe det gamle overhovedet fungerede.
Utallige er de meter brugt ledning, vi har smidt ud under oprydningen. Det er blevet gemt og gemt og gemt … flere gange, når John satte nye lamper op for far, var han (John) ved at blive ekskluderet som svigersøn, fordi han insisterede på kassere de gamle ledninger. Vi var ikke klar over eksistensen af den store kasse med meget gamle ledninger, vi fandt i en af staldene.
Min mor kunne heller ikke smide noget ud; hun gemte ALT. Selv brugt gavebånd. Jeg tror, det har noget at gøre med, at mine forældre var 14 og 19 år, da 2. verdenskrig brød ud. Dengang smed man intet ud, og den vane har de åbenbart aldrig kunnet lægge af.

Reklamer

41 kommentarer

  1. Fattigdom er relativt

    Bo er bedst,
    skönt lidet det er;
    enhver er Herre hjemme.
    Om to Geder man har
    og en vidjetækt Hytte,
    det er dog bedre end Bön

    http://heimskringla.no/wiki/Den_H%C3%B8jes_Tale

    Kommentar af Kamelrytterske — 23. marts 2013 @ 15:56

    • Vers 36 af 164 🙂
      Er det Norges nationalepos? Jeg har ikke læst alle 164 vers, men det ser ud som om det er kloge ord hele vejen igennem 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 16:11

      • Nasjonalepos? Vet ikke.
        Håvamål, på dansk “Den høyes tale”, er en del av den eldre Edda og ble skrevet i norrøn tid, før ca år 800. Tror man.
        Skal være Odin som gir sin visdom til beste, sier de som har greie på slikt.
        Mange kloke ord om hvordan skal te seg, ja.

        Kommentar af Kamelrytterske — 23. marts 2013 @ 16:32

        • Ohh … det har jeg hørt om, men ikke vidst hvad var. Tak 🙂

          Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 17:57

  2. Fantastisk, smukke stuk og sikke muligheder, der er i de gamle lakerede gulve:-) Elsker selv at renovere gamle ejendomme og bevare, alt hvad bevares kan, saa jeg savler jo naermest over jeres ‘gaard’ 🙂 Lad os haabe, at de nye ejere, vil varene om vaerdierne, ikke…

    Kommentar af Tina Hoeberg — 23. marts 2013 @ 16:49

    • Du ville godt nok få din sag for på gården … men det er mit indtryk, at de nye ejere vil renovere med stort hensyn til, hvordan den så ud før i tiden – i hvert fald udvendigt. Indvendigt skal det selvfølgelig være mere up-to-date.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 17:59

  3. Min barndoms juleerindring nr. 1 er min mormors sirlige glatten julepapir, så de smukke motiver kunne genbruges næste år. Skabet var proppet, da vi i sin tid ryddede op!
    Ups. Nede på den anden gård har vi stadig nogle bakelitkontakter i den bageste stue. De er vel efterhånden at betragte som klenodier.
    Oh, hvor jeg genkender gulvene. Pommersk knastfri fyr! så var værdigheden sikret i det stuehus. Der var stil over det dengang.
    Min morfar købte mit fødehjem i 1919, fordi den tidligere ejerfamilie havde brugt alle pengene fra de gode landbrugstider under 1. verdenskrig på at forbygge sig på et 170 m2 stuehus. Det præger stadig huset. Det der med store knaster i gulvene kunne husmændene få lov at døje med.

    Kommentar af Farmer — 23. marts 2013 @ 18:06

    • Det gjorde min mor også – altså gemte julepapir. Men hun genbrugte det aldrig! (Som din mormor åbenbart heller ikke gjorde).
      Det er klenodier – men om de er lovlige? De er vel sikre nok?
      Det var så jeres held – jeg har ikke tænkt over det med knasterne, men det ser ud til, at du har ret. Ikke specielt overraskende 😉 – der er i hvert fald ingen store knaster; kun meget små.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 18:55

      • Gulvet på billedet er lavet af pommersk fyr; ingen tvivl om det. Der har vel boet ordentlige folk.
        Bakelits isoleringsevne ændres næppe ikke med årene, så jeg går ud fra, at hvad der var lovligt, er lovligt 🙂 . Storstuens lys blev jo heller ikke tændt og slukket i ét væk, så slidtage er udelukket. Det var kun ved højtiderne samt ved familiesammenkomsterne, at de gulve blev betrådt.

        I 1981spurgte jeg min mormors bror årgang 1896, som boede på den gård vi siden 1982 har boet på, hvornår der sidst havde været tændt op i kaminen oppe i stuen.
        “Jah lad os se; var det da mor døde i 1933 eller kan det have været, da bror Laurits blev begravet i 1940?”
        Jeg passede godt på, da jeg i det kolde forår 1982 tændte op i den efter 49/42 år uden anvendelse!

        Kommentar af Farmer — 23. marts 2013 @ 19:52

        • Altså! Kan du virkelig se, at det er pommersk fyr? Man er en anelse imponeret herfra …
          Nej, de er faktisk ikke slidt, de kontakter – faktisk ved jeg ikke, hvor gamle de er. Jeg ved ikke, om de fik lagt elektricitet ind fra starten i 1924. Og nu er der ingen, jeg kan spørge.
          Hold da op … I havde formentlig kigget efter allikereder og hvad man ellers har hørt om kan stoppe skorstene til? 🙂

          Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 20:58

  4. Trægulve, ferniserede, tæppbelagte og afhøvlede. Det er næsten en historie om generationernes gang. Det er vist ved at komme på mode med tæpper igen. Ikke at jeg skal have nogen.

    Da jeg var barn, havde vi i en stue noget linoleum, der ikke nåede helt ud til væggen. Det var mønstret og skulle forestille et tæppe.

    Kommentar af hennystewart — 23. marts 2013 @ 18:12

    • Er de? I vore allergitider? Jaja, tingene går jo i ring, men jeg vil nu helst undvære væg-til-væg-beklædningen.
      Den nævnte linoleum kan jeg godt huske at have set. I dag skal linoleum ligne trægulve – noget de især excellerer i i Sverige.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 18:58

  5. Et eller andet sted er det sympatisk at gemme.. Selvom det roder og er ulækkert. Jeg smider ikke ud – så tit – jeg inviterer venner og giver væk. Og så har vi jo en røde kors lige ved siden af somarver alt vores tøj. I mit gamle møllehus fra 1877 er det man kan se.. pænt. Det som er gemt er noget gammelt lort, og driver mig til vanvid. Men ingen tæpper her! Elsker de stukrosetter! Men det er der ikke i det beskedne møllehus med lavt til loftet..

    Kommentar af Kong Mor — 23. marts 2013 @ 18:39

    • Vi har skam også kun smidt det ud, som INGEN vil have 🙂 Du skulle have set noget af det gamle l… 🙂
      Ja, rosetterne er bare flotte!
      Møllerne var da ellers pænt velbeslåede, var de ikke?

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 18:59

      • Hmm jo det var de vel? Men her er ret lavloftet! Og passer ikke til stuk!
        Der må have været meget gammelt bæ 🙂 efter to samlere? Vildt.

        Kommentar af Kong Mor — 24. marts 2013 @ 12:08

        • Meget. Rigtig meget!

          Kommentar af Ellen — 24. marts 2013 @ 13:09

  6. Var det ikke megt rart at lukke døren derude, og vide at nu har I været dt hele igennem, og kan med god samvittighed lade nye folk komme til roret..

    Kommentar af Inge — 23. marts 2013 @ 18:54

    • Jo. Den er så ikke helt lukket endnu, men førstesalen tager mine to søstre i morgen. Eller mandag. Eller tirsdag … men det det er meget tæt på at være slut, og vi kan trække vejret igen.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 19:01

  7. Jeg siger som Inge, at det trods alt må være rart – næsten – at have overstået det mas. Men selvfølgelig også vemodigt. De er så fine, de gamle rosetter; sådan nogle havde vi også i vores tidligere huse. Jeg holder meget af den slags detaljer… 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 23. marts 2013 @ 19:39

    • Rigtigt. Det er begge dele. Nok mest rart, faktisk – vi skal jo videre 🙂
      Ja, det er smukke detaljer, men jeg er nu glad for, at det ikke er mig, der skal i gang med at renovere. Medmindre køber har penge nok til at betale sig fra alt, og dermed ikke skal gøre noget af arbejdet selv. Det ved jeg så ikke noget om.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 21:01

  8. Jamen, i dag kan man da købe alle de rosetter, man kan tænke sig, hos farvehandleren, godt nok i polystyren, men hva’ f—
    På Ærø, som jo ligger lidt afsides og isoleret fra Udviklingen, har man stadig en hel flok sandhuse ved gårdene: her var det fornemt at kunne drysse sand på gulvene, man havde endda yndlingsteder, hvor det helt rigtige sand blev hentet, på bestemte revler: det toppede så pænt, når det havde den rigtige kornstørrelse og fugtighed, og det blev drysset ud fra et specielt trug, båret i bånd over skulderen.
    I vort første sommerhus, en 6-etagers mølle, var alt i flot knastfrit pommersk fyr, og det var ikke lakeret. Så man kunne godt se på gulvet, hvor “hovedfærdselsåren” gik, for der var træet slidt; det var jo én af grundene til ferniseringen, som det jo retteligen var. Torben Nielsen, eks-politibetjent og dygtig krimi-forfatter, 19 røde roser, har i barndomserindringerne, “En landsbydrengs dagbog”, vistnok, beskrevet, hvordan han som malerlærling deltog i en mindre professionel fernisering af et købmandsloft: det endte som “Danmarks største hønserøv”, fyldt med rynker, ifølge den købmand, det gik ud over. Og det havde meget, meget svært ved at tørre.
    Bakkelitkontakter er normalt ikke farlige: det er mere de stofomviklede kabler bagved, der er problemet. Jeg har set folk få udskiftet de blyrør, som kablerne lå i, blive udskiftet med plastikrør og nye kabler; om det er lovligt i dag, må du spørge elektrikeren om. Ellers var det da et løsningsforslag for de “bevaringsværdige”.
    Vi er meget glade for de brede DalaFloda gulvplanker, sæbebehandlede, som vi fik lagt, da det gamle ferniserede ikke kunne mere; men jeg er også glad for de afghanske tæpper, fra Moury-familiens værksted, som vi har arvet, eller senere købt.

    Kommentar af AagePK — 23. marts 2013 @ 20:11

    • Det er ikke helt lige meget, om de rosetter er i polysteren, men det mener du nok heller ikke, at det er 🙂
      Jeg kan godt huske, at lakken rynkede, hvis der gik noget galt, men det gjorde der vist kun én gang for min mor.
      Jeg vil tro, uden at kunne vide det, at bakelitkontakterne forsvinder, når ny ejer begynder renoveringen.
      Vi talte lige om i dag, at det kunne være morsomt om et års tid at kunne komme på besøg for at se, hvordan det er kommet til at se ud.
      Ingen trægulve uden løse tæpper, nej … jeg er så bare ikke til afghanske, men smag er jo heldigvis forskellig 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 21:07

  9. Det afhøvlede gulv er meget smukt, sådan skulle alle gulvene egentlig have set ud. Nej hvor jeg husker bakelitkontakterne. Jeg har gennem min barndom boet i adskillige gamle huse, og der var lige præcis den slags gamle kontakter. De bringer mange minder frem.

    Hvor er det dejligt, at I nu er helt igennem oprydningen; et kæmpeprojekt er nu ovre, og I kan bruge kræfterne på noget andet.

    Kommentar af Stegemüller — 23. marts 2013 @ 20:32

    • Ja, det ville de også, hvis min søster havde kunnet overskue at overtage gården. Det kunne hun ikke, og det forstår jeg godt.
      Det er ren nostalgi, Hanne 🙂
      Ja, det har været en ordentlig omgang; ikke mindst for den søster, der er flyttet fra gården; hun har helt klart haft det største arbejde. Nu glæder vi os alle til at kunne komme videre.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 21:09

  10. Åh, du skulle have set min tidligere lejlighed i Bruxelles – jeg havde to søjler med stuk i midten af stuen! Bakelitkontakter har jeg skam stadig her i den “nye” lejlighed – de fungerer jo, som din far ville have sagt, så hvorfor udskifte dem (som min udlejer tænker!).

    Jeg havde afhøvlede gulve i min første lejlighed som 21-årig, men erindrer det faktisk mest som et mareridt at skure. Lakerede gulve er heller ikke nemme – men trods alt lidt bedre, synes jeg.

    Det er et enormt projekt både fysisk og psykisk I har været igennem; det er vel nok med en vis melankoli man tømmer et hus med så mange minder. Jeg håber, at de nye ejere vil istandsætte det med sans for den sjæl som Charlotte og Tim har gjort det med deres gamle hus.

    Kommentar af Nille — 23. marts 2013 @ 20:57

    • Det må ellers have været flot med de søjler – men måske også en anelse upraktisk 🙂
      Man behøver vist ikke at skure afhøvlede gulve i dag; der findes en del træplejemidler, som gør livet lidt nemmere for os, tror jeg.
      Det har været et stort arbejde; dog ikke så psykisk slemt for mig som for især den søster, der egentlig skulle have overtaget gården. Hun har haft det hårdt med det, men er ved at være okay nu.
      Jeg tror den nye ejer er okay – han har spurgt efter gamle billeder af gården, så han nemmere kan bringe den tilbage til sit oprindelige udseende. Mine forældre satte nemlig nogle skrækkelige vinduer i, som nu står for udskiftning.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 21:15

      • Sæbespåner rørt op til en slags havregrød, fordel det over en stribe fra væg til væg, lad det trække ind i træet, og skrab det overflødige væk med gummiskraber. Og for fremtiden: gulvet vaskes med sæbespånevand, som igen kun lige skrabes eller tørres let. Så fyldes porerne med kalksæbe, der både hærder træet og forhindrer skidt og møg og rødvin i at trække ind i gulvet. Man bruger samme fremgangsmåde på Skagens museum, og det blev først lagt om for kort tid siden, efter at have ligget i over 25 år, med 100-tusinder af gæster hvert år.

        Kommentar af AagePK — 24. marts 2013 @ 0:12

  11. Hvis bare jeg kunne skyde skylden for min samlermani på 2. verdenskrig! Men jeg har altså aldrig lidt nød (selvom vi ikke havde mange penge at rutte med, hverken i min barndom, da jeg flyttede hjemmefra eller da jeg boede i kollektiv). Mine undskyldninger er i stedet ‘sparsommelighed’, ‘genbrug’ og ‘miljørigtigt’ – men stakkels mine arvinger! Jeg har pinligt nok også både brugt gavebånd, gavepapir og gamle ledninger… måske er jeg bare født en generation for sent! 😉
    Det er dejligt at I har fået en fornuftig køber, som interesserer sig for stedet og vil sætte det rigtigt i stand.
    God søndag til jer begge 🙂

    Kommentar af Ditte fiberfryd — 23. marts 2013 @ 22:44

    • Hvis du virkelig har genbrugt, er det da helt i orden, men hvis du bare har gemt, så ja: stakkels dine arvinger 😉
      Jeg genbruger så meget jeg kan, bl.a. Plastposer fra fx rugbrød. Men min mor vaskede plastposer i sulfo! Jeg kunne slet ikke overbevise hende om, at hun gjorde mere skade end gavn ved det …
      Vores køber er vist okay, selv om vi oplevede ham som en værre platugle til at begynde med …
      Tak i lige måde til jer 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2013 @ 23:19

  12. Ny vår for gammelt hus er da bare deilig 🙂
    For huset og kanskje for dem som solhgte det.
    Palmesøndagsklem med ønske om en god dag 🙂

    Kommentar af Mormor — 24. marts 2013 @ 10:18

    • Ja, det er dejligt, at huset får sit nye forår 🙂
      God søndag herfra også 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. marts 2013 @ 11:31

  13. Godt, at I er ved at være igennem det projekt 🙂 Jeg er glad for, at mine forældre er flyttet i hus, så vi ikke en dag skal igennem det samme. Jeg kan godt huske den slags gamle kontakter, men det var en anden slags, vi havde i mit barndomshjem.Sådan nogle vippe op og ned-nogen, som sad så højt, at min bror ikke kunne nå dem, da vi flyttede efter mine farforældre. Rosetterne er flotte – og så kan man se dem! Mange steder, bl.a. i de gamle lejligheder på Østerbro, er rosetterne så overmalede, at man kun svagt kan ane konturerne. Gemme-manien svarer fint til Farmors, som fyldte 15 den dag, tyskerne besatte DK.

    Kommentar af Fruen i Midten — 24. marts 2013 @ 10:28

    • Det kan du dæleme være glad for, ja! Jeg kan godt huske vippekontakterne fra andre hjem en mine forældres.
      Rosetterne er nemlig meget smukke – jeg håber den nye ejer vil synes det samme, men nu er det jo ude af vores hænder …
      Det er simpelthen en krigstidsting, den gemme-mani.

      Kommentar af Ellen — 24. marts 2013 @ 11:36

  14. I barndommens tre-etagers boligblok var der seks lejligheder, en hovedtrappe og en køkkentrappe. Trapperne skulle lakeres en gang om året af lejerne – en trappesektion pr. lejlighed.
    Jeg husker et kæmpeskænderi: Fru A. 2. tv. lakerede sin del af hovedtrappen. Fru C. stuen tv lakerede kort efter sin andel. Ingenting havde de sagt til Fru B. 1.tv.
    Fru B registrerede, at fru A havde haft gang i fernispenslen og gik derfor roligt i gang. Huntog det selvfølgelig for givet, at hun efter endt arbejde kunne gå ud af hoveddøren og tilbage ad køkkentrappen, men ak pludselig var hun fanget på det nederste trin….. 😦

    Kommentar af Rimkogeren — 24. marts 2013 @ 10:31

    • Haha, stakkels kone 🙂 Hun installerede sig vel som gæst hos fru C i nogle timer?

      Kommentar af Ellen — 24. marts 2013 @ 11:38

  15. Dine historier vækker virkelig minder, som vi også kan læse ovenfor. Det har nok noget med krigsgenerationen at gøre.
    Jeg er vild med lamperosetter, men de kan måske være lidt omstændelige at holde rene og pæne.
    Og så blev jeg imponeret af din overskrift – godt fundet på 🙂

    Kommentar af conny — 24. marts 2013 @ 11:13

    • Ja, det er sjovt at læse alle de gode kommentarer 🙂
      Det var såmænd ikke mere besværligt end at holde resten af loftet rent … alle flader vender jo nedad 🙂
      Tak, Conny! Fra en (anden) sprogelsker som dig tager jeg det som en stor kompliment.

      Kommentar af Ellen — 24. marts 2013 @ 11:40

  16. Dejligt at I nu er færdige, her krydses alt hvad der kan for at interesserede køber til min fars hus ikke finder andet af større interesse. Og bakelitkontakterne tro jeg faktisk, der var, da vi flyttede ind på vores gård i 1983 🙂

    Kommentar af Lene — 24. marts 2013 @ 13:15

    • Uhh, er det så tæt på? Jeg krydser sammen med jer!
      Ude på landet er man ikke så hurtig til forandringer 😉

      Kommentar af Ellen — 24. marts 2013 @ 13:40

  17. De kontakter sad også rundt omkring her, da vi overtog huset i 91. Det må have været noget af en minderejse, I har været ude på. De få ting vi flyttede for far nu, var nok til at sende tankerne tilbage og være barn igen. Bare et øjeblik.

    Kommentar af Susanne — 24. marts 2013 @ 13:57

    • Ja, det har været en ordentlig tur – på flere måder … og det fremkalder mange minder, som du også selv har oplevet.

      Kommentar af Ellen — 24. marts 2013 @ 15:13


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.