Hos Mommer

20. marts 2013

La Miserable – Les Miserables

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:17
Tags:

Den første er mig, den anden musicalfilmen, der lige om lidt har premiere i Danmark.
Den første føler sig slået oven i hovedet med et stumpt redskab; den anden blev nærmest halshugget i går i Aftenshowet.
Flemming Enevold og Louise Fribo havde fået lov til at se en smugpremiere og blev i Aftenshowet interviewet om deres mening om filmen i forhold til den musial, som gik på Østre Gasværk (og går endnu i London).
Jeg så begge de nævnte og var totalt solgt – elskede den simpelthen – og synes i øvrigt, at opsætningen på Østre Gasværk var intet mindre end genial. Enklere kunne det ikke gøres, heller ikke flottere; det slog med sin minimalisme londonopsætningen med flere længder.

Nu er der så blevet lavet en film, og meningerne om den svinger fra den ene yderlighed til den anden. Enevold synes nogenlunde godt om filmen; Fribo kunne så absolut ikke lide den; synes, at sangene var alt for sekundære – og så var det i øvrigt ikke særlig gode sangere – “hvorfor havde man dog ikke fundet nogen, der kunne synge???”
BathTims bror syntes, den var eminent, så Tims mor og mand gik ind for at se den – og havde mest lyst til at gå midt i det hele.
Tim og Charlotte så den i weekenden og syntes, den var … interessant.
Lidt pudsigt, men overhovedet ikke noget, der har noget med filmen som sådan at gøre, var, at Javerts selvmordsscenarium pludselig virkede dem bekendt … C&T var i Bath på en forældreweekendovernatning og havde slentret byen tynd. Der, hvor Javerts selvmord var filmet, var de gået forbi om eftermiddagen. Så bliver en film på en eller anden måde mere vedkommende…

Vinklen, C gav mig i dag, kom ikke frem i aftes: Hugh Jackman (som nogle vil kende som den lækre mand fra Australia) er en rigtig god skuespiller, som rent faktisk også kan synge: han havde rollen som Jean Valjean, da Les Miserables gik Down Under.
Russell Crowe kan ganske afgjort ikke synge, men han kan spille skuespil, kan han, og hans øjne kan noget helt særligt.
Det, C mente, der gjorde denne filmatisering værd at bruge tid på, var netop, at det ikke var (teater)sangere. Det var skuespillere … gode skuespillere, som kan spille skuespil; som er vant til, at kameraerne går nærmest helt ind under huden på dem. Man er ikke nødvendigvis en god filmskuespiller, fordi man kan synge på et teater – man ser normalt heller ikke det volsomt store overlap mellem disse to slags udøvende kunstnere.
Nogle af sangnumrene, som var relativt inferiøre i teaterudgaven, havde med stor fordel fået en større plads i filmudgaven.

Jeg lyttede til min datter og kunne godt se hendes pointer … ved dog stadig ikke, om jeg har lyst til at se filmen.
Skal I se den?

Reklamer

38 kommentarer

  1. Jeg ved heller ikke rigtig. Jeg kender kun musicalen, fordi jeg har hørt sangene. Sangene er derfor meget vigtige for mig, selvom jeg ikke har set musicalen opført. Jeg har tidligere set en ikke-musical udgave af Les Miserables, ligesom jeg har bogen et eller andet sted.

    Jeg tror, ligesom Flemming Enevold, at det vil være svært at komme over, at disse mennesker, der postulerer at være en del af en eller anden realistisk virkelighed, ikke alene pludselig bryder ud i sang, men også er akkompagneret af et stort orkester. Men det kan da godt være, at nysgerrigheden vinder.

    God bedring til la Miserable!

    Kommentar af Henny Stewart — 20. marts 2013 @ 17:28

    • Det er lidt svært, når man var meget betaget af musicalen – vi hører stadig ofte dvd’en.
      Du har nok pointen i, at det bliver nysgerrigheden, der får ois i biografen.

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2013 @ 18:39

  2. Jeg skal se den! Om ikke andet så fordi Russel er med! Og fordi Vi har set den hvert eneste år da vi boede i Frankrig. Med gode venner i hovedrollerne hver gang! Så nu skal vi ind og se om Cosette er lige så sød som “vores”! Smag og behag – nok især med musicals. Jeg var inde og se Mamma Mia filmen. Og hadede hvert minut fordi det ikke var ABBA der sang/spillede..

    Kommentar af Kong Mor — 20. marts 2013 @ 18:04

    • Hehe, ham Russell kan noget 😉
      Spændende, at I kendte aktørerne – og musicalen var så afgjort værd at se flere gange, selv uden det. Jeg glæder mig til at høre, hvad du/I synes om filmen.

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2013 @ 18:41

  3. Ifølge traileren: http://dk.filmtrailer.com/cinema/10405/Les+miserables.html
    er det ikke enfilm for mig – men du ønskes stadig god bedring 🙂

    Kommentar af Søren — 20. marts 2013 @ 18:08

    • Jeg er også meget i tvivl, Søren, men tak for ønsker 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2013 @ 18:41

  4. Nej jeg tror ikke den kommer på min filmliste, jeg har set den på gasværket, det er sådan jeg har lyst til at tænke på den.

    Kommentar af Inge — 20. marts 2013 @ 18:16

    • Det er også sådan, jeg primært tænker … på den anden side burde man måske give filmen en chance. Hvis det munder ud i, at vi stadig synes, at musicalen var den bedste, er der jo intet dårligt sket 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2013 @ 18:43

  5. Hmmm ved heller om jeg skal se den, det er lidt mærkeligt med syngefilm, så Sweeny Todd med Johnny Depp, der også var en musical på film, og den syntes jeg ikke var så god. God bedring til dig.. 🙂

    Kommentar af Rejen — 20. marts 2013 @ 18:18

    • Der er delte meninger her – som uden for blogland 🙂
      Tak …

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2013 @ 18:43

  6. Mamma Mia – filmen altså – er jo heller ikke med skuespillere med musical baggrund. Men det gør den ikke mindre sjov at se 🙂
    Jeg kunne sagtens finde på at se den 😉 men jeg skal helt sikkert ind og se musical versionen på Århus Teater, når den bliver sat op. Stig Rossen, som også spillede med i den i London, skal være en af skuespillerne 😉

    Mht. dig … så vender det på et tidspunkt … og jeg håber for dig at det vender meget snart 🙂 God bedring

    Kommentar af Tove — 20. marts 2013 @ 18:32

    • Kommer Les Mis i Aarhus? God fornøjelse! Ja, Rossen kender jo lige som rollen – hvis han skal spille Valjean? 🙂
      Tak – selvfølgelig vender det, men den er lidt sej lige nu 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2013 @ 18:45

  7. Nej, det skal jeg ikke. For det første har jeg læst bogen, og for det andet kan jeg ikke forstå, at man ikke i det mindste lader nogle andre synge, hvis man synes, at man er nødt til at bruge skuespillere, der ikke kan, i en musicalfilm. Det fungerede da fint i sin tid med at lade Julie Andrews synge for Audrey Hepburn i My Fair Lady.

    Kommentar af Rasmine — 20. marts 2013 @ 18:39

    • Det er vist kun Russell Crowe, der falder igennem rent sangmæssigt, men ja, det har tidligere fungeret fint med stand-ins.

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2013 @ 18:47

      • Og hvor falder Russel Crowe så ikke igennem? 😉

        Kommentar af AagePK — 20. marts 2013 @ 22:44

        • Ehhh? På det skuespiltekniske …

          Kommentar af Ellen — 21. marts 2013 @ 8:50

  8. Nej 🙂
    mvh Lone

    Kommentar af Lone Nielsen — 20. marts 2013 @ 18:40

    • Okay 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. marts 2013 @ 18:47

  9. Nej, jeg skal ikke se filmen. Jeg skal heller ikke se musicalen. Pariserkommunen og dens massakrer er så rædselsfulde, så jeg ikke kan se, hvorfor de skal sovses ind i musik. Det ville svare til at lave en musical om Anne Frank, med dansehalløj i gaskammeret.
    Ikke, at alvorlige emner ikke kan sættes op som opera eller musical: West Side Story er et fornemt eksempel. Det har for øvrigt en paralellitet med les Miserables, idet filmen også blev beskyldt for ikke at være lige så autentisk som musicalen. Men det er vel bare et spørgsmål om, hvad der kom først til én, man er meget bundet på det punkt, synes jeg at have erfaret: lige som filmen om de 10 bud, jeg syntes, bogen var bedre. Samme med Ben Hur.
    Jeg har været til koncert med Stig et par gange: jeg havde mest lyst til at gå, men måtte ikke for konen den ene gang; anden gang var jeg til Louis Armstrong mindekoncert med datteren: vi var enige, og gik. Ib Glindeman og Stig Rossen, det var for slikket, og kedeligt.

    Kommentar af AagePK — 20. marts 2013 @ 22:56

    • Jeg er ikke forbavset … den holdning har du tidligere givet udtryk for.
      Hvis en musical kan formidle en interesse for historien, synes jeg målet helliger midlet – du taler altid så varmt for alternative metoder til at få banket noget lærdom ind i folk, og hvis en musical over et alvorligt emne er det, der skal til, er det meget fint med mig. Jeg græd langt mere, end jeg smilede, da jeg så Les Miserables, så nej: jeg er ikke enig med dig i, at det er forkert 🙂
      Til gengæld er jeg enig i, at jeg heller ikke gad stå en koncert med SR igennem. Han har en gudbenådet stemme, men der skal ske noget omkring den, så at sige, ellers er det ganske rigtigt gabende kedeligt.

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2013 @ 8:56

      • Nu er jeg jo ikke afvisende overfor musicals som sådan: min afvisning går mere på, hvilket stof eller begivenheder, der i mine øjne egner sig: jeg nævner West Side Story som et meget fornemt eksempel på, hvordan generelle følelser som kærlighed og had, individualisme kontra gruppepress kan bringes på scenen. Ligesom Romeo og Julie som teaterstykke, eller Pygmalion, der i musicalen bliver til My fair Lady. Jeg holder meget af de to, og brugte mine konfirmationspenge på de originale indspillinger, med Carol Lawrence, Larry Kert, og ikke mindst Reri Grist med Somewhere. Rex Harrison kunne jo også synge, ligesom Julie Andrews.
        Men stof som specifikke begivenheder, som Anne Frank på vej til gaskammeret, eller udrensningerne i Paris efter revolutionen, hvadenten den fra 1789, 1830, 1848 eller den blodigste: 1871, synes jeg, de er mindre egnet. Har du hørt/set Karmelitterindernes samtaler? Poulencs opera giver virkeligt gåsehud og åndenød. Jeg har lyden af guillotinen i øret endnu.
        Du mener, man bør se filmen først, det var det, jeg foregreb ved at nævne De ti Bud: jeg synes, man skal læse bogen: Bibelen. Fordi man ellers ikke har en chance for at forstå filmen. Til gegæld risikerer man jo, at ens egen “Film i hovedet” skaber lidt ravage: den er som oftest bedre! Min i hvert fald! 😉

        Kommentar af AagePK — 21. marts 2013 @ 22:01

        • Jeg hører dine argumenter 😉
          Men alt kan formidles på mange måder, og alt dårligt kan formidles godt og vice versa, så jeg vil ikke på forhånd afvise, at ‘dårlig’ historie ikke kan formidles på en positiv måde og alligevel blive opfattet som de rædsler, det i virkeligheden var.

          Kommentar af Ellen — 21. marts 2013 @ 22:11

  10. Jeg er på forhånd ikke helt vild med konceptet, at skuespillere, som jeg kun kender som skuespillere, skal synge. Og konceptet musical siger mig kun noget, når det gælder “Sound of music” og “Cabaret”. Men man kan jo blive klogere.
    Jeg sad lige her til morgen og skimmede anmeldelsen af “Les Miserables” i avisen, hvor jeg kom til at grine højt, da Hugh Jackmans store anstrengelser for at lægge sit ansigt i voldsomt melodramatiske folder blev beskrevet som, at de får ham til at ligne en parodi på Martin Brygman.
    Måske skal jeg se den – måske ikke.

    Kommentar af conny — 21. marts 2013 @ 8:59

    • Hehe, en parodi på Martin Brygman – den vil du ikke kunne læse i engelske anmeldelser 😉
      Hvis det er din ide om musicals, så kan jeg på det varmeste anbefale jer en tur til London og gå ind og se et eller andet der. The Lion King er fantastisk – og det var ikke ligefrem en musical, da den kom som Disneyfilm. Den ligger faktisk øverst på musical-hitlisten: http://www.londonmusicals.dk/?gclid=COOPnpS_jbYCFe12cAodkFwASQ
      Eller Phantom of the Opera. Eller Billy Elliot. Eller såmænd dagens emne: Les Miserables. Jeg vil godt vædde på, at de alle vil give dig en stor oplevelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2013 @ 10:31

      • Da vi var i London med pigerne for nogle år siden, valgte vi at se … “Sound of Music”, igen igen. Den har vi set i tv med pigerne, fra de var helt små, og den holdt også på teateret.
        Vi har også set den omkring 1980 på Det Ny Teater, hvor min uvilje mod syngende skuespillere blev grundlagt: Henning Jensen KAN IKKE synge. Det var så pinligt. Men ellers var den god.

        Kommentar af conny — 21. marts 2013 @ 11:10

        • Jamen den er også fantastisk – alle elsker Sound of Music, men der findes jo også andet i verden end den 😉
          Og næste gang I er i London, har I nok ikke pigerne med …
          Enig: I en musical opsat på et teater skal rollerne besættes med personer, der kan synge. Punktum!

          Kommentar af Ellen — 21. marts 2013 @ 11:18

  11. Næh, det tror jeg ikke, at jeg/vi skal. Men det kunne være, bogen skulle findes frem igen, for jeg kan faktisk ikke huske handlingen længere …

    God bedring til miserable dig 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 21. marts 2013 @ 11:23

    • Så må du i gang med at læse 🙂
      Tak! Jeg er feberfri – næsten helt … for første gang siden i lørdags! Skønt. Man er som født på ny.

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2013 @ 11:30

  12. Godt at læse at du har det bedre, selv om du stadig har feber. Jeg har hverken læst bogen eller set musicalen (heddet det det?) Og film er ikke det vi gør mest i, så den kommer vi nok heller ikke til at se 😉

    Kommentar af Lene — 21. marts 2013 @ 12:22

    • Det tror jeg så, du har ret i, Lene 😉

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2013 @ 15:48

  13. Jeg tror heller ikke, at jeg skal se den – efter at have set klip på fransk tv. Jeg er nok ikke overhovedet musicalperson – og på det punkt ret enig med AagePK! Desuden synes jeg, at det er en skam at banalisere klassiske værker, så man ender med kun at kende den udgave og ingen gider at læse bogen, som er så fantastisk mere givende.

    I en hel anden genre droppede jeg for nylig at se Verden uden ende efter Folletts bog; det var simpelthen for grusomt, som den var blevet massakreret i filmudgave – jeg gav den 10 minutter.

    Jeg kan sagtens se formålet med at filmatisere nogle bøger; men ikke når det for mig at se kun handler om at banalisere for at formidle dem til masserne. Jeg synes, at det er synd for Victor 🙂

    Kommentar af Nille — 21. marts 2013 @ 13:27

    • Jeg kan godt se din pointe, men som med Aage er jeg heller ikke helt enig her: hvis man kan skabe en interesse for originalen, som ikke var der før, er man da nået et pænt skridt fremad. Jeg kender en hel del, som har læst De Elendige efter at have set musicalen, men som ikke engang ville have kendt bogens eksistens uden samme.
      Det er fuldkommen umuligt at lade en film følge en bog slavisk – tænk bare på alt det, der bliver forklaret i en bog; tankerne, der bliver tænkt. Jeg mener, man skal se på det som to helt forskellige ting – men selvfølgelig ved jeg udmærket, at det kan være næsten ligeså så umuligt at abstrahere fra bogen; derfor skal man (synes jeg) helst se filmen først.

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2013 @ 15:54

  14. Har set den som musical for nogle aar siden efterhaanden og vil gerne beholde det minde intakt, da den kroeb helt ind under huden paa mig – saa NEJ, jeg skal ikke se den:-)

    Kommentar af Tina Hoeberg — 21. marts 2013 @ 19:39

    • Det kan jeg sagtens følge dig i, for det gjorde den også på mig. Derfor kunne det jo godt være, at jeg kunne få en god filmoplevelse, og selv om dette ikke skulle være tilfældet, ville det ikke kunne udviske den gode oplevelse, jeg havde på teatret 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. marts 2013 @ 21:44

      • Det kan du godt have ret i:-) Jeg gen-overvejer lige…

        Kommentar af Tina Hoeberg — 22. marts 2013 @ 12:50

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 22. marts 2013 @ 13:17

  15. Jeg går ikke så meget i biografen, men når engang den kommer i fjernsynet, vil jeg sikkert se den. Jeg elsker musicals og operetter, og kan sikkert se gennem fingre med de ikke helt gode sangere, når bare skuespillet og historien er god.
    Apropos Les Miserable. Vores avis “National Post” havde en artikel den 26. marts om statistikker som bekræfter, at franskmændene netop er “Les miserables” http://news.nationalpost.com/2013/03/26/les-miserables-despite-welfare-state-and-wine-unhappiness-reigns-in-france/
    Samtidig får vi at vide, at verdens mest tilfredse nation er… Danmark.

    Kommentar af Salix - Lene — 7. april 2013 @ 17:51

    • Den skulle netop, iflg. min datter, være god nok til, at man kan abstrahere fra de ikke altid helt optimale sangstemmer 🙂
      Jeg er nok lige forbavset over begge dele … altså både franskmændendes utilfredshed og vores påståede tilfredshed 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. april 2013 @ 20:04


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.