Hos Mommer

14. marts 2013

Jeg må have luft!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:32
Tags:

Skal man have belønning for ikke at være syg?

Der knækkede snoren lige for mig, da jeg hørte det i aftes. Selvfølgelig skal man da ikke det! Hvad er dog det for noget?
Hvis man er syg, er man syg, og så skal man ikke ‘straffes’ ved ikke at få en bonus – man skal have lov til at være syg. Punktum. Hvis man altså er syg.
Det er min gammeldags holdning til det.
John var engang på en arbejdsplads, hvor der blev holdt et månedligt møde blandt de ansatte. Man planlagde næste måneds sygedage – hvem der kunne (læs: skulle) blive hjemme hvornår. Goderne skulle jo gerne fordeles ligeligt! John blev frosset ud, fordi han ikke ville lege med, men det gjorde ikke spor – sådan et sted ville han ikke arbejde, så han fandt hurtigt et andet job – og sladrede til ledelsen, inden han rejste. Hvad der derefter skete, ved han ikke, men han lever da endnu …
Det omtalte fandt sted inden for ‘det offentlige’. Hvorfor er jeg ikke forbavset?

John har også en lille historie fra sin soldatertid: en af de menige lagde sig konsekvent syg to-tre dage hver måned.
En dag gav hans sergent ham en pakke menstruationsbind, ledsaget af nogle velvalgte ord om de månedlige blødninger, der måtte plage ham så voldsomt. Han blev pludselig bemærkelsesværdigt rask.

At give en belønning for ikke at have haft sygefravær er i mine øjne et udtryk for en meget dårlig og konfliktsky arbejdsgiver/leder.
Mon ikke også det vil få reelt syge til at komme på arbejde, hvor de absolut ville have bedre af at blive hjemme?
Hvis der er mistanke om pjækkeri, har man som arbejdsgiver den mulighed at forlange lægeattest for bare en enkelt dags sygefravær.
Arbejdsgiveren skal godt nok selv betale for denne lægeattest, men de penge er givet godt ud, for man stiller ikke sådan et krav, med mindre man er temmelig sikker på, at den pågældendes mange sygedage ikke er sygedage.

Jeg kender til to eksempler i mine 35 år på denne arbejdsplads – det var simpelthen mirakuløst, så helbredende en virkning, det krav om lægeerklæring havde … tænk, de blev begge helt raske på rekordtid og havde derefter ikke flere sygedage end hvad man kan betragte som normalt. Det vil sige … den ene faldt i igen, men så røg han ud, hvilket ingen havde særligt ondt af.
Hos os er det et krav til lederen, at man skal kalde ind til en såkaldt sundhedssamtale, hvis sygefraværet bliver for højt. Det er hovedsagelig enkeltdage, der tæller her – hvis man redder sig en gedigen influenza og er syg i 10 dage, er der ingen der gør af det.

Så nej: ingen belønning til ikke-syge, men tal med dem, der er meget og/eller ofte syge. Det kan have mange grunde, men det er her, der skal gøres en indsats. Præmier er forargeligt og ikke en god og langsigtet løsning.

Advertisements

45 kommentarer

  1. Som der blev sagt i diskussionen om dette emne : det er en tøsedrengeledelse, der ikke tager sit ansvar alvorligt og indkalder til sundhedssamtale. Det kan jo skyldes ledelsesproblemer, at den slags oversygelighed overhovedet finder sted, så selvfølgeligt skal fagforeningen også orienteres, så der, om ønsket, kan hidkaldes bisiddere. Men lad os lægge blidt ud med aftale om lægeerklæringer.
    Jeg har jo selv oplevet en del: ægtepar ansat det samme sted: den ene meldte sig syg, det gjorde barnet også, hvorefter ægtefællen tog barnets første sygedag. Jævnligt. Sammen med en anden fandt de så ud af, at der jo også skulle afvikles “omsorgsdage” i tide! Dem havde man jo ret til, og var de ikke brugt, så blev de det!
    Det var i samme ledelses tid, at mine symptomer med hjertearytmi eskalerede, efter de havde ligget stille i ca 15 år: i den tid havde jeg 3 sygedage de første 10 år, og en uge samlet de næste 5, en arbejdsskade. Men den nye ledelse mente så absolut, at da jeg fik et halvt år på 50% nedsat tid, men fuld løn, pga hjerteproblemer, så stod jeg vel nu til rådighed for vikartimer? Det endte med en klage fra min side til borgmesteren, der gav mig ret, men som jo ikke kunne garantere fred. Så en dag blev man så pensioneret i nåde og med pension.
    Det er derfor, jeg plæderer for, at de der tøsedrengeløsninger med biografbilletter ikke løser problemer: de gør dem snarere værre. For de giver ledelsen og fagforeningen at køre busines as usual.

    Kommentar af AagePK — 14. marts 2013 @ 19:26

    • Vi er jo så fuldstændig enige.
      Det var et lidt kedeligt forløb for dit eget vedkommende, men desværre kan sådan noget jo også ske.
      Udnyttelse af systemet vil der på den anden side altid være nogle, der er vældig dygtige til.

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2013 @ 19:50

      • For mit eget vedkommende var jeg jo tidligt klar over problemet, delvist arveligt; men med en bedre ledelse, der tog sit ansvar alvorligt, havde jeg kunne blive noget længere, og andre havde ikke misbrugt systemet så meget: i begge tilfælde havde kommunen sparet mange penge. Jeg koster dem 1/4 mil om året. Og merudgiften til sygdom i det offentlige er vel over 40% i forhold til private virksomheder.

        Kommentar af AagePK — 14. marts 2013 @ 22:46

        • Ja … det er ret ærgerligt, at der ikke bliver gjort lidt mere for at køre ‘systemet’ lige så rentabelt som i den private sektor. Jeg tror, at den generelle ansvarsfølelse er mindre i det offentlige, fordi der ikke er nogen risiko for, at det går konkurs eller lignende. Det er måske naivt af mig, men jeg tror, at den enkelte medarbejder som hovedregel er noget mere engageret i en privat virksomhed.

          Kommentar af Ellen — 15. marts 2013 @ 08:05

          • Nej, den tror jeg ikke rigtigt på: i den private sektor har jeg f.eks oftere oplevet, at folk med begrundelsen “Når min løn er så lav, tager jeg da bare selv, så passer pengene!” Jeg har aldrig oplevet den tag-selv-mentalitet i det offentlige.
            Jeg tror snarere, det hænger sammen med det offentliges mere rigide struktur: i skolen kunne vi ikke afspadsere eller flexe på anden måde. Så må man jo “tage hele pakken”.

            Kommentar af AagePK — 15. marts 2013 @ 14:54

            • Jeg kan jo ikke argumentere mod, hvad du selv har oplevet – kan bare sige, at både John og min søster har modsatte erfaringer 🙂 Søster er ikke offentligt ansat, men har meget med den offentlige sektor at gøre.

              Kommentar af Ellen — 15. marts 2013 @ 16:13

        • Nå, DER er du , Aage…godt at se 🙂

          Kommentar af Lavendels — 15. marts 2013 @ 08:26

  2. Ganske enig. Det er et udtryk for svag og konfliktsky ledelse, og så mere end antyder de, at folk sagtens kan slæbe sig på arbejde, hvis de vil, og det er decideret dumt af indtil flere årsager. Det er at vende tingene på hovedet, men det er også nemt, når hovedet er under armen.

    Kommentar af Eric — 14. marts 2013 @ 19:31

    • Hehe, helt enig – og ingen vil opdage det, hvis de hovedet på et tidspunkt …

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2013 @ 19:51

  3. Jeg er fuldstændig enig med dig. Man skal ikke straffes for at være syg eller belønnes for at være rask. Jeg blev selv bedt om en “mulighedserklæring” i begyndelsen af 2012. Jeg er ikke i tvivl om, at min daværende chef – tedious little man – mente, at jeg pjækkede eller havde vaner, der ikke er forenelige med at passe et arbejde. Tyv tror som bekendt, at hver mand stjæler. Han kom nok i nogen grad til at sluge sine mistanker, da jeg fik en kræftdiagnose få måneder senere. Men allerede før den tid har jeg følt mig moralsk overlegen, og jeg har ikke på noget tidspunkt haft problemer med at se ham – t.l.m. – i øjnene. Selvfølgelig ville min læge også hellere end gerne udstyre mig med de nødvendige attester.

    Kommentar af Henny Stewart — 14. marts 2013 @ 19:36

    • Nå, så lægeerklæringen er erstattet af en mulighedserklæring (måtte lige google). Jajada, men meningen er jo den samme.
      Jeg forstår så glimrende din ‘hovering’ over ham – undskyld udtrykket – men det er vel også et tegn på jeres dårlige samspil, at han ikke vidste hvorfor du havde så mange sygedage? Jeg er sikker på, at jeg ville tage ‘sundhedssamtalen’ med min chef, så snart jeg vidste, at jeg i en tid fremover ville have mange sygedage; det ville jeg nok finde rimeligt over for min arbejdsgiver. Jeg lyder måske lidt hellig …

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2013 @ 19:59

      • Jeg gav min arbejdsgiver alle oplysninger, så snart jeg havde dem. At han ikke var i stand til at tage oplysningerne ind var og er ikke mit ansvar. Man kan ikke komme ret langt, hvis den anden part har den fordom, at man er fuld af løgn. Her bagefter fortryder jeg faktisk lidt, at jeg havde så rent trav, som jeg havde, og under alle omstændigheder fortryder jeg, at jeg blev så længe på den arbejdsplads. Den var ikke prisen værd. Men det er selvfølgelig for sent at ærgre sig over det nu,

        Kommentar af Henny Stewart — 14. marts 2013 @ 22:43

        • Så forstår jeg fuldt ud dine meget negative holdninger til din arbejdsgiver – du har jo haft fuldstændig rent bord og samvittigheden i orden. Sikke en klump han er.
          Desværre er det nok ofte sådan, at man bliver, selv om man ikke er tilfreds; du er ikke den første, men det er ingen trøst.

          Kommentar af Ellen — 15. marts 2013 @ 07:44

  4. Enig! Og jeg har vist før fortalt om slagteriarbejderne som også tog fri, fordi de ikke havde brugt deres sygedage! På en afdeling fik man sygefraværet sat ned, fordi man satte fokus på det. Hvert personalemøde havde det som emne. Når folk kom tilbage fra sygedage påskønnede man det ved at sige, hvor er det dejligt at have dig tilbage. Det blev mere synligt at man ikke blot var en ud af mange, men at det kunne mærkes, når nogen var fraværende. Hos landmanden eller frisøren er det jo meget synligt og betyder megen besvær med folk, der er syge.

    Kommentar af Lene — 14. marts 2013 @ 19:51

    • Ja, og det er SÅ forargeligt!
      Jeg tror også på, at det er muligt at nedsætte et højt sygefravær uden at true med bål og brand.

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2013 @ 20:01

  5. Ifølge dst.dk: I 2010 havde ansatte i kommuner og regioner flest sygedage, mens ansatte i den private sektor havde færrest. Ansatte i kommuner og regioner havde i gennemsnit 12,3 sygedage, mens privatansatte havde 7,0. Ansatte i den statslige sektor havde 8,0 sygedage.

    Enhver virksomhed bør have respekt for de ansattes sygdom.

    Folkesygdommen ”ondt i ryggen” får måske og meget forståeligt nogle mennesker til at sygemelde sig. Det er vel også i orden at søge læge, men iflg. sygevoksne.dk er det faktisk klogere at gå på arbejde: http://www.sygevoksne.dk/sygdom/ondt-i-ryggen

    Man skal ikke belønnes for at være syg 🙂

    Kommentar af Søren — 14. marts 2013 @ 20:08

    • Ja, de tal hørte jeg også i går … ret tankevækkende, ikke?
      Selvfølgelig skal virksomheden have respekt for de ansattes sygdom, men de ansatte skal også have respekt for arbejdsgiveren og derfor komme på arbejde, når de er raske 🙂
      Når man har ondt i ryggen, er det ofte bedst at være i bevægelse, og nej, man skal hverken belønnes for at være rask eller syg 😉

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2013 @ 21:09

  6. Nu går jeg ud fra, at du refererer til noget i dansk presse, som jeg ikke har set – men jeg er helt enig!
    Jeg synes faktisk, at jeg tit bemærker en del ‘pjækkesyge’ i Danmark, når man sådan læser rundt omkring eller hører om kolleger deroppe. Der er bestemt fordele ved det danske system, men det er også easy target for dem, der let fristes.

    Jeg skal jo sende en sygemelding og attest fra lægen allerede første dag – og med en pris på 27 EUR afholder det nok en del fra at overdrive det. Samtidig med, at lægen jo ikke hopper på hvad som helst. Et socialt gode skal aldrig udnyttes, men bliver det nok nemt! Jeg synes også nogle render til lægen, som var det til kaffeslabberads – fordi det er gratis. Men det tærer på systemet overordnet, og lader mindre plads til kræftpatienter og andre reelt syge.

    Kommentar af Nille — 14. marts 2013 @ 20:23

    • Ja – Aarhus kommune belønner lavt sygefravær: http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2013/03/aarhus_giver_gaver_til_raske_ansatte.htm
      Jeg tror der er mange, der pjækker, men det er jo lidt en varm kartoffel, sådan rent politisk.
      Er det almindeligt i Belgien at skulle stille med attest fra dag 1? Det er lige lovlig meget i den anden grøft, synes jeg – og resulterer i det samme som at belønne 0-fravær: der kommer for mange på arbejde, der burde være blevet hjemme.
      Jeg går ind for brugerbetaling til læger! Der er for mange, der misbruger systemet. Man kunne lade pensionister og studerende være fri for brugerbetaling – lad de, som er i arbejde, betale 100 kr. pr. lægebesøg. Vi betaler jo for alt andet, så hvorfor ikke også det? Det har jeg alrig forstået. Selv om man ikke har en pløk i munden og skal leve af suppe, koster det en krig at få gebis hos tandlægen. Og om man så er næsten totalt blind, skal man også selv betale for sine briller … men det skal partout være gratis at gå til lægen..

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2013 @ 21:19

      • Alle hernede skal stille med en lægeerklæring første dag; prisen på lægebesøg varierer – men jeg bor i en rig kommune, så der er det 27 EUR. Men det er som du siger lidt problematisk. Det afholder mindre velstillede fra at gå til lægen. Det er problemet med 100% brugerbetaling – grunden til lægeerklæringen er sikkert også at sikre læger en mindstelø. Lidt grotesk – men de lever jo kun af syge i modsætning til i Danmark, hvor man sikkert kommer “for mindre”, og de er betalt gennem staten. Min læge fortalte mig, at hun kunne mærke finanskrisen – og læger gik konkurs pga. manglende “kunder”. Men deriblandt er jo alvorligt syge, som ikke længere havde råd og med fatale konsekvenser. Det er heller ikke en løsning!

        Kommentar af Nille — 14. marts 2013 @ 21:27

        • Helt enig. Jeg går bestemt heller ikke ind for 100% brugerbetaling; bare så meget, at det afholder ‘misbrugerne’ fra at komme i tide og utide for hypokondriske bagateller.
          Jeg ved godt, at jeg kommer i modvind pga. sådan en bemærkning, men sådan er det altså – lige som det, at der vitterligt er folk, der ikke gider arbejde. Man må bare ikke sige sådan noget højt 🙂

          Kommentar af Ellen — 15. marts 2013 @ 07:47

  7. Jeg var oppe i det røde felt af samme årsag – hvad ligner det at opfordre til den slags forskelsbehandling – når man ved at 2 ud af 3 går på arbejde når de er syge. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg bliver hjemme når jeg er syg færdig. Og jeg forventer at mine kolleger også bliver hjemme og plejer deres bakterier i stedet for at sprede dem over vi som ikke er syge.. endnu.. Behøver jeg sige andet end Noma og 63 tilfælde af roskildesyge??

    Kommentar af Kong Mor — 14. marts 2013 @ 20:41

    • Jamen jeg er jo – nok ikke overraskende – helt enig.
      Der er meget stor forskel på arbejdskultur og -moral på de forskellige arbejdspladser – jeg kan ikke acceptere pjæk; slet ikke organiseret pjæk, men jeg bliver også irriteret på kolleger, der hoster og nyser og snøfter og sprutter alt muligt ud i hovedet på os andre, fordi de enten skal spille helte eller have en masse medlidenhed 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2013 @ 21:23

  8. Jeg er fuldstændig enig med dig – at give ansatte gaver, fordi de passer deres arbejde, er langt ude. Man får løn for at passe sit arbejde, og det gør man så, undtagen når man reelt er syg.

    Kommentar af bedstesblog — 14. marts 2013 @ 21:20

    • Nemlig!

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2013 @ 21:23

  9. Jeg er også helt enig med dig. Efter at have været ansat i det offentlige i over 40 år må jeg jo egentlig have en del gaver til gode, da jeg havde meget få sygedage :-)! Hvis jeg altså havde været ansat i Aarhus Kommune.

    Kommentar af Nonna — 14. marts 2013 @ 23:24

    • Hehe, du kan jo prøve at foreslå, at du bliver belønnet på bagkant, så de kan forsøde din pensionisttilværelse lidt 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. marts 2013 @ 08:06

  10. “Jamen det gør ikke noget du er nogle sygedage, for du fortjener alligevel en gave … vil du ikke ud og spise?” Hallo – var det ikke bedre at bruge pengene på at finde ud af, HVORFOR de er/var så tit syge … og hvis der endelig skulle være belønning (hvad jeg så absolut ikke synes) så giv den til de raske.
    Jeg er så en af dem, som nærmest skulle bastes og bindes for at blive i min seng, hvis jeg var rigtig meget syg. Men nu hvor jeg har min gang i sygehusvæsenet, tænker jeg lige en ekstra gang over, om det er forsvarligt, at jeg tager af sted. Det er trods alt et sted med mange baciller, og en forkølelse kan påvirke en patient i negativ retning … men 11 taller ud af næsen så er jeg bestemt ikke at finde på afdelingen 😉

    Kommentar af Tove — 15. marts 2013 @ 00:18

    • Jamen præcis! Er man syg, er man syg, og så bliver man hjemme; både for at pleje sig selv og for at begrænse smitten. Men man skal hverken belønnes for det ene eller det andet.

      Kommentar af Ellen — 15. marts 2013 @ 07:49

  11. Det er et vanskeligt spørgsmål det der, for der er jo ingen tvivl om at hvis arbejdsgiveren kan skabe det gode arbejdsmiljø så bliver sygefraværet osse begrænset, men det er vanskeligt at afgøre hvad der er sygdom og hvad der er pjæk. Der er jo altid en gråzone hvor nogen vil blive uretfærdigt behandlet, enten på den ene eller den anden måde.
    Men det er klart at den dygtige medarbejdere, der blot er uheldig at have 3 børn med flere barnets første sygedag eller sådan noget eller som bliver påkørt på cykel og brækker et ben ikke holder op med være en dygtig og produktiv medarbejder. Lige som det jo osse er klart at dovenlarsen henne i hjørnet der gemmer sig når der skal gøres noget ekstra kan se ihærdig ud fordi han er barnløs og ikke køre på cykel i sin fritid.

    Kommentar af overleveren — 15. marts 2013 @ 04:53

    • Undskyld, men jeg synes ikke, det er så vanskeligt 🙂 En god og observant leder ved godt, hvem der har tre små børn med hvad dertil følger, og hvem personen er, der ‘gemmer’ sig.
      At sidstnævnte måske tilligemed synes, det er uretfærdigt og opfatter barnets første sygedag som en ekstra feriedag for børnefamilien, er måske netop en del af problemet, så det er her, der kan sættes ind; startende med en snak med ‘den forulempede’ 😉
      Jeg tror, at nogle føler sig uretfærdigt behandlet, men reglerne er klare nok i mine øjne, og hvis sygdommen er reel nok, er det i orden med et tårnhøjt fravær (i hvert fald i en periode … det dur selvfølgelig ikke, at det er permanent, så må der findes en anden løsning, som ikke behøver at hedde ‘fyring’, men kunne være nedsat arbejdstid).

      Kommentar af Ellen — 15. marts 2013 @ 08:00

  12. Jeg er da helt enig med dig!
    Jeg kender også en John, der var ansat indenfor det offentlige, hvor de også planlagde sygedage. Gad vis om det var samme sted? “Min” John sagde også op…

    Kommentar af Kisser — 15. marts 2013 @ 09:54

    • Jeg tror desværre ikke, at det har været samme sted, men at det sker (eller skete? Det har ændret sig, men ikke nok) – mange steder.

      Kommentar af Ellen — 15. marts 2013 @ 10:53

  13. Hvor er det dog trist, at det er kommet saa vidt for danskernes moral….
    Hvorfor har folk dog ikke saa meget selvopholdelsesdrift, at de selv kan finde ud af, kun at melde sig syge, naar der er virkelig grund til det??
    Er det fordi de er blevet for forkaelede og er vant til at faa sin loen uanset, hvordan de teer sig?
    Jeg tror det desvaerre:-(
    Hvor ville jeg oenske, at alle de forkaelede danskere fik et ophold paa 1/2 aar her i Botswana – saa fandt de nok moralen frem igen og gik paa arbejde hver dag, syngende af glaede over at de i det hele taget har et…
    – og drop daa det beloenningspjat og skift lederne ud, for det er tydeligtvis dem, som er det egentlige problem.

    Kommentar af Tina Hoeberg — 15. marts 2013 @ 10:48

    • Sådan, Tina! Godt brølt, løvinde. Det er altid sundt at komme ud og se tingene fra en anden side end vores egen lille, trygge verden. Og ja: forkælede verden, for det er vi. Forkælede her i DK, uanset hvad Johnne Schmidt Nielsen og andre måtte mene.

      Kommentar af Ellen — 15. marts 2013 @ 10:56

      • Nemlig ja:-)!! Danskere – tag Jer nu sammen….God week-end:-)

        Kommentar af Tina Hoeberg — 15. marts 2013 @ 13:38

  14. Jeg giver dig også ret, sidste år gav min arbejdsplads også bonus til dem der ikke havde en sygdag. Det synes jeg heller ikke er ok.

    Kommentar af Rejen — 15. marts 2013 @ 19:32

    • Det er det bestemt ikke!

      Kommentar af Ellen — 15. marts 2013 @ 20:02

  15. Jeg har selvfølgeligt ikke hørt debatten i nyhederne. Må indrømme at jeg ikke kender de almindelige regler herovre for sygedagpente etc. Dog har vi haft en konflikt mellem lærernes fagforening og provinsregeringen om deres kontrakt. Et af punkterne var, at regeringen nedsatte “bevilgede” sygedage fra 20 til 10 om året og samtidig gjorde det umuligt for fremtiden at indkassere årevis af ubrugte sygedage nårman går på pension.Hva mener I?

    Kommentar af Salix - Lene — 18. marts 2013 @ 20:06

    • Du godeste – det virker da mindst lige så grotesk som at sidde og planlægge sine sygedage …

      Kommentar af Ellen — 18. marts 2013 @ 20:41

      • Ja, og det er kun en lille del af konflikten. Det meste er lige så grotesk, når man sammenligner med andre canadiers forhold.

        Kommentar af Salix - Lene — 18. marts 2013 @ 20:49

        • I er åbenbart ikke en pind bedre end i DK – der røg en af mine illusioner 🙂

          Kommentar af Ellen — 18. marts 2013 @ 20:56

          • Hvis jeg lige må blande mig: en kontrakt, eller overenskomst, er nu engang indgået mellem to ligeværdige parter. Og jeg tænker mig, at de der bevilgede sygedage er antal sygedage, man kan have, inden der falder en eller anden hammer: herhjemme er vi jo også (allesammen) beskyttet mod fyring, hvis man er syg i et maksimalt antal gange, vi har haft karensdage, og så kan jeg også se for mig, at de første 10, før 20, sygedage om året er på firmaets regning, herefter betaler man selv via nedsat løn. Men jeg foretrækker stadig vor egen sociale sikkerhed.

            Kommentar af AagePK — 18. marts 2013 @ 21:14

            • Ja, det skulle helst ikke lyde som noget misundelsesbrok, og du har reti, at det er en overneskomst. Det betyder vel ikke, at andre ikke kan synes, at det er helt grotesk, hvad der bedes om? De 20 årlige sygedage blev “opsparet” (ingen udløbsdato), hvis de ikke var brugt og udbetalt i kontanter, den dag man blev pensioneret. Så er vi langt ude – overenskomst eller ikke.

              Kommentar af Salix - Lene — 18. marts 2013 @ 21:19

              • Jamen, jeg kan da sagtens følge dig i, at meget i kontrakter og overenskomster virker komplet helt ude af vort solsystem. Problemet er, at hvis man ikke kender til disse løjerligheder, og lader 5 og 7 være lige, så har man selv lige pludseligt bevæget sig langt ned i rækken mht indkomst. Jeg har været aktiv som tillidsmand, og fået en vis indsigt, og derfor også fulgt med, hvad andre går og prutter med: sidste nye: rektor på Københavns Uni, Ralph Henningsen, som ellers mest har gjort sig kendt i omverdenen som beskytter af rottedronningen Penkowa, har lige fået 1/2 million i fratrædelsesgodtgørelse, samtidigt med, at han har indgået en ny kontrakt, og om 4 år kan han så hæve næste fratrædelsesgodtgørelse. Bankdirektører kører samme system, plus får bonus for underlige ting: da Alustaal tilkaldte en direktør, der skulle redde firmaet, solgte han store dele fra: det gam omsætning, altså skulle han have flere millioner i bonus, nogle procenter af omsætningen, udover lønnen. Selv om firmaet imellemtiden kun var halvt så stort.
                Min erfaring er, at især kvinder ikke har fantasi til at udtænke noget så vanvittigt (det er en ros!), så derfor er især kvindefag så langt nede på løn-stigen. Er det helt ved siden af?

                Kommentar af AagePK — 19. marts 2013 @ 15:53


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.