Hos Mommer

11. marts 2013

Den samme gamle surdej?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:08
Tags: ,

Overskriften passer slet ikke – vi taler nemlig om hel helt ny surdej, fordi vi er ved at starte vores egen op og følger til det projekt opskriften fra broedet.dk. Det tager åbenbart mellem otte og ti dage, før sådan en fætter er klar til brug.
Jeg undrede mig over, at det skal stå i stuetemperatur … ville tro, at det så vil blive temmelig meget mere ‘surt’ end ønskeligt, men nu har jeg tjekket på Claus Meyers hjemmeside. Han siger 10 dage ved stuetemperatur, hvor broedet sagde otte, så jeg må vel hellere tro på, at det passer.

Om morgenen og når jeg kommer hjem fra arbejde, ser den ud som på billedet til venstre – det ses tydeligt, at melet falder til bunds og dermed vil være meget tilbøjeligt til at rådne, hvorfor der skal røres to gange dagligt (broedet) eller piskes én gang dagligt (Meyer) i den.
Vi har valgt at rette os efter broedet, fordi vi har brugt de mængder og meltyper, der var angivet her. Meyers portion var noget større, men denne ser rigelig stor nok ud til os.

SurdejSurdej (1)

Beholderen her er ganske praktisk, for man kan efterlade et lille åndehul ved tappetuden. Nogle steder står der, at den skal opbevares lufttæt, men det kan jeg simpelthen ikke forstå kan være rigtigt, når man arbejder med noget, der udvikler luft.
Det er nok laboranten i mig, der tænker sådanne tanker … min søde ‘kuli’ (kopi-, altmulig- og arkiveringsdame) på arbejdet meldte sig for nogle uger siden syg i en lille uges tid, indtil hun skulle have fjernet forbindingerne, hun havde fået på på hospitalet dagen før.
Hun havde taget sin surdej ud af køleskabet, men havde problemer med at skrue låget af og havde derfor holdt glas og låg ind under den varme hane.
Skidtet var eksploderet i 10000 stykker – hun havde surdej i hele køkkenet (det meste sad vist på køkkenets loft) – og glasset skar begge hendes hænder. Gudskelov skete der intet med hendes ansigt; hun har været mere end almindelig heldig, tror jeg.
Jeg sagde ikke noget. Ikke før hun var tilbage igen og jeg kunne se, at hun helede, som hun skulle og kunne konstatere, at hun havde det godt og var ved godt mod. Da kunne jeg altså ikke lade være med at spørge, hvorfor hun opbevarer surdej i et tætlukket syltetøjsglas. Ikke at jeg skulle kloge mig på surdej, men det lød farligt i mine ører. Det havde hun godt nok gjort altid, og det var første gang, dette var sket for hende – men fremover blev den opbevaret i en fleksibel plastbeholder. Ja, det tror jeg på!

Jeg er spændt på vores surdej. Den skal lugte (og næsten også skumme som) som en god, mørk øl, når den er færdig. Lige nu lugter den bare ikke særlig godt, men jeg kan jo heller ikke lide øl, så …
Jeg er også spændt på, om vi vil kunne tage os sammen til at få bagt rug- og andet brød med så regelmæssige mellemrum, som en surdej forpligter til; dvs. omkring hver 14. dag. Faste rutiner har aldrig rigtig været min kop te, men John er noget mere disciplineret end jeg, så ved fælles hjælp går det forhåbentlig.

Reklamer

42 kommentarer

  1. Bliver spændende om det lykkedes at lave en god surdej og om John holder fjortendagesreglen..:-D

    Kommentar af Rejen — 11. marts 2013 @ 17:34

    • Ja, det bliver … jeg vil nok ikke kunne lade være med at prale, hvis det lykkes 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2013 @ 18:54

  2. Brugsen kender du jo 😉 deres side “vi skal spise.dk” fortæller, at surdej skal opbevares i køleskab: http://viskalspise.dk/ingredienser/surdej.html

    Hos madabc.dk kan man også læse om surdej, men ikke om, hvordan surdejen skal opbevares 🙂

    Kommentar af Søren — 11. marts 2013 @ 17:50

    • Det er rigtigt, at den skal opbevares i køleskab, når den er færdig, men fremstillingsprocessen foregår åbenbart ved stuetemperatur 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2013 @ 18:55

  3. Godt projekt med den surdej.
    Jeg bagte alt rugbrød selv for mange, mange år siden.
    I min yngre alder, hvor jeg nåede det hele og lidt til. Det er læææænge siden, suk.

    Kommentar af Den gamle Krage — 11. marts 2013 @ 17:51

    • Akkeja, det var dengang … men snart får vi jo alverdens tid begge to (altså John og jeg) 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2013 @ 18:56

  4. Det er godt, du ved, hvordan du skal lave en ny – for ellers kunne I jo aldrig tage på ferie mere end 14 dage ad gangen!!! Men den kan vel sættes i pleje … Ja, jeg har nu altid haft min surdej i et syltetøjsglas med tilhørende låg på og har aldrig hørt, at “skidtet” kunne eksplodere. Så er det bare om at finde den rigtige rugbrødsopskrift, som netop passer til jer – ikke helt let synes jeg.

    Kommentar af Elsebeth — 11. marts 2013 @ 17:54

    • Den kan også opbevares i fryser – så tager det bare lidt tid at genstarte den. Det er derfor muligt at langtidsplanlægge, men er den i køleskab, skal den helst fornyes hver anden uge – har jeg læst.
      Nu har du hørt det 😉 – jeg turde simpelthen ikke opbevare noget levende i et lukket glas, men der er åbenbart mange modige folk til. Tina havde kørt med den surdej i over 20 år, og pludselig skete altså dette dumme uheld for hende.
      Vi glæder os til at eksperimentere med masser af forskellige rugbrød.

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2013 @ 19:02

  5. Hvis det kommer til at knibe med den regelmæssige bagning, kan I jo slå jer på at brygge god, mørk øl i stedet. 😉

    Kommentar af Eric — 11. marts 2013 @ 17:57

    • Det bliver uden mig, så … men måske noget for John 😉

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2013 @ 19:03

  6. Spændende om I får god surdej ud af det.. Ellers må du ud på tigge/lånemarkedet og erhverve dig en surdej.
    Vi opbevarede vores i en plastik beholder i køleskabet, og den holdt længere end 14 dage.

    Kommentar af Inge — 11. marts 2013 @ 18:16

    • Hende med hænderne har lovet mig noget af hendes (nystartede), hvis min går galt 🙂
      Rart at høre, at den kan holde længere end to uger.

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2013 @ 19:04

  7. Der er ikke noget så skønt som hjemmebagt surdejsrugbrød. Held og lykke med det stabile liv. I mange år bagte jeg også selv rugbrød, og havde med tiden også fået mig lavet en rigtig god gammel surdej. Den døde heldigvis aldrig for mig. Jeg opbevarede den også i syltetøjsglas, men jeg kan godt se, at du har ret i, at det ikke er det smarteste.

    Kommentar af Stegemüller — 11. marts 2013 @ 18:17

    • Jeg er spændt på, om vi nu også kan holde det der stabile liv 😉
      I er åbenbart mange, der sværger til syltetøjsglas … men det kan altså gå galt, har vi erfaret.

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2013 @ 19:05

  8. Det lyder spændende med jeres surdej – også om I kan få sat det i system at få bagt brød. Held og lykke.

    Kommentar af conny — 11. marts 2013 @ 19:03

    • Hehe, det er nok det sidste, der er det mest spændende … men tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2013 @ 19:06

  9. Min hjemmelavede surdej kan holde flere måneder i køleskab. Jeg strør groft salt på inden jeg skruer låget på glasset (fy, må finde en anden beholder) og er den lidt vindtør, når den skal bruges, får den lidt youghurt og en håndfuld rugmel at spise. Efter et par dage i sturtemperatur er den i god form igen.

    Surdejen er startet ved at blande kærnemælk og rugmel. Ca en uge på køkkenbordet i en stor skål med et viskestykke over. Omrøring dagligt.

    Jeg så en bager i River Cottage som luftede sin syrdej ved at bære den rundt i køkkenet – så kunne den fange gærpartiklerne i luften 🙂 Det må min dog undvære :-))

    Kommentar af Lone Nielsen — 11. marts 2013 @ 19:06

    • Tak for rådene, Lone! Hvor er jeg glad for, at man kan få den til at holde så længe – og at det er så nemt at puste liv i den igen.
      Haha – de er altså sjove sommetider i River Cottage … gærpartiklerne kan vel bare falde ned på den på køkkenbordet 😉 – jeg holder nu meget af af se udsendelserne derfra.

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2013 @ 19:09

      • Bør nok lige tilføje at en surdej pludselig kan dø. Det er da sket her i huset. På den anden side har jeg også hørt om surdeje, som nærmest er gået i arv i generationer.
        River Cottage er ugens højdepunkt. Har læst, at det er TV2, som er løbet med de kommende programmer. Så hvis det er rigtigt, må min beslutning om fravælgelse af TV2 op til fornyet overvejelse 😦
        Det lyder sikkert lidt nørdet, men jeg er i gang med at læse den første kogebog fra dem 🙂

        Kommentar af Lone Nielsen — 12. marts 2013 @ 18:50

        • Nå! Så skal vi også til at se TV2 igen …
          Det er ikke spor nørdet – vi købte en kogebog i Brugsen (kogebogen?), og både John og jeg har udpeget flere ting, der skal afprøves. Vores hedder Hverdagsmad fra River Cottage.
          Jeg håber ikke, min surdej dør allerede her på fosterstadiet, men den bobler altså ikke nær så meget som i søndags (vi startede i lørdags).

          Kommentar af Ellen — 12. marts 2013 @ 21:00

          • Den er på min ønskeliste sammen med den, han har skrevet om grøntsager. Min hedder “Den originale River Cottage kogebog”. Vist den første han skrev. Det er meget mere end bare en kogebog. Gode tip til køkkenhaven (læs bag på frøposerne – ja, det skriver Hugh altså…) hønsehold, at være selvforsynende og noget om at vaske komaver…
            Du skal nok udvise lidt tålmodighed med din surdej, (Og måske lufte den lidt hæ-hæ) Det er jo en lille sart sjæl, der er undervejs. Har prøvet at første portion rugbrød mislykkedes – men så kørte det efterfølgende. Glæder mig til at se billeder af resultatet engang i næste uge 🙂

            Kommentar af Lone Nielsen — 12. marts 2013 @ 22:49

            • Uhhh, der er mange flere at ønske sig, kan jeg se …
              Det kunne da godt være, at jeg skal give dejen lidt mere luft i nat.

              Kommentar af Ellen — 12. marts 2013 @ 22:58

  10. Blir så bra så 🙂
    I min ungdom, mens jeg var praktikant i det Bio-dynamiske landbruket, var det min jobb å kna rugbrødsdeig til 16 brød hver uke. Gikk med minimum ett gram knokefett til hvert brød. Surdeigen ble satt kaldt i mellom hver gang, mens selve brøddeigen sto kaldt over natta.

    Kommentar af Kamelrytterske — 11. marts 2013 @ 19:28

    • 16 brød!!!! Du må jo have udviklet muskler som en bryder! Imponerende, altså, at du kunne ælte (kna) så meget dej 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2013 @ 07:48

  11. Held og lykke med din surdej. Jeg har overhovedet ingen erfaring med surdej. Skal den på surdejshotel, hvis I rejser bort i længere tid? Jeg læste på et tidspunkt, at sådan et findes i lighed med plantehoteller. Måske kan jeg forstå det, hvis man har en surdej, der er gået fra generation til generation og er over 100 år gammel, men alligevel :-)! (Min datter har for øvrigt en blog, der hedder http://www.hverdagenssurdej.dk
    God mandag aften!

    Kommentar af Nonna — 11. marts 2013 @ 21:13

    • Tak, tak 🙂 Jeg har godt nok aldrig hørt om surdejshoteller, men når der findes tv-programmer specielt til hunde, kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne have surdejshoteller. Det bliver dog ikke med støtte fra min side … hvis ikke min dej kan klare betingelserne, er det bare ærgerligt.
      pudsigt, at din datter lige har valgt det navn til sin blog 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2013 @ 07:52

  12. Jeg havde held til at lave en surdej på et tidspunkt, og jeg bagte nogle gange. Men jeg blev træt af, at jeg skulle bage med bestemte mellemrum, så det endte med, at jeg smed den sk*** surdej ud. Nu om stunder køber vi alt brød, så det er bare om at vælge noget, man kan lide.

    Kommentar af Henny Stewart — 11. marts 2013 @ 21:33

    • Jeg har det på samme måde med at føle sig stavsnbundet, som du havde det, hvilket var min eneste bekymring ved at starte en surdej op … derfor glædede det mig at læse Lones kommentar om, at den sagtens kan holde sig længere end et par uger.
      Der findes meget godt købebrød, men der er nu også noget fascinerende over alle de variationsmuligheder, der ligger og venter på os ved selv at skulle prøve sig frem.

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2013 @ 07:58

  13. God fornøjelse med surdejen. Jeg bagte også med surdej engang. Ved egentlig ikke, hvor den forsvandt hen?
    Nu har jeg vænnet mig til køberugbrød, men det er nu lækkert med noget hjemmebagt.
    Gad vide, om I i virkeligheden får tid til det, når I for alvor opdager friheden?

    Kommentar af betty — 11. marts 2013 @ 21:43

    • Tak … det er heller ikke fordi vi ikke bryder os om (det gode) købebrød, men variationsmulighederne er nærmest uendelige, når man selv bager.
      Svaret på dit spørgsmål må foreløbig stå hen i det uvisse, men jeg håber, vi finder tiden … vi er jo trods alt ikke væk hjemmefra altid 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2013 @ 08:00

  14. God fornøjelse med surdejen! Jeg troede altså, at man skulle arve sin surdej, hvis den skulle være helt rigtig? Den gang i mit forrige liv, hvor jeg selv bagte rugbrød, havde jeg netop arvet surdejen fra en anden udstationeret dansker. Og det var på sin vis lidt sjovt, at stort set alle de rugbrød, der blev bagt i Tokyo på tidspunkt, var mere eller mindre ‘i familie’.

    Kommentar af Fruen i Midten — 11. marts 2013 @ 22:14

    • Tak – jeg har ikke hørt, at den skal arves … synes egentlig det er lidt sjovt selv at starte 100 % fra start. Har du boet i Tokyo? Hvor spændende! Hvor længe? Det har du da vist ikke skrevet om? Fortæl, fortæl 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2013 @ 08:17

  15. Been there, doe it, got the t-shirt!
    Men jeg gider ikke mere: endnu har jeg ikke mødt det hjemmebagte rugbrød, der er bare lige så saftigt og velsmagende som Kohbergs , med 70% bløde rugkerner.
    Men dengang havde vi surdejen i henkogningsglad UDEN gummiring, og en tur i fryseren, hvis vi skulle på ferie. Den skulle bare op nogle dage før den skulle bruges igen.

    Kommentar af AagePK — 11. marts 2013 @ 22:36

    • Jeg/vi gider med stor sandsynlighed heller ikke hjemmebage vores brød resten af livet, men nu skal det prøves … alene de Amo-blandinger, man kan købe, og som bare skal tilsættes vand, lidt gær, revne gulerødder og kartofler, er bedre end brødet, vi kan købe os til (selv om der ganske rigtigt er meget godt brød derude), så vi er spændt på, hvordan det ‘rigtige’ brød bliver.
      Henkogningsglas uden gummiring lyder okay – det er jo ikke hermetisk lukket, så.

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2013 @ 08:21

  16. Nej, hvor dejligt at I proever det. Jeg startede en surdej for ca 6 maaneder siden, og mit rugbroed og andet broed har aldrig vaeret saa godt som nu. Jeg brugte anvisningerne paa hjemmesiden her: http://www.sourdoughhome.com/index.php?content=startingastarter
    Der kan du finde alle mulige tips og forklaringer. Hmmm… jeg skal nok snart skrive lidt om min surdejsbagning paa bloggen. Jeg ved ikke om du kender henkogningsglassene herovre? De hra et skruelaag med en udskiftelig flad top. Saadan et bruger jeg til at opbevare surdejstarteren i koeleskabet – med laaget paaskruet meget loest, saa luften, som dannes under gaeringen, kan komme ud.

    Kommentar af Salix - Lene — 12. marts 2013 @ 03:38

    • Dejligt at høre en en succeshistorie fra en nybegynder-fælle 🙂
      Tak for link – det ser interessant ud; jeg har lige skimmet sitet, og du må meget gerne skrive om dine erfaringer i et blogindlæg eller flere, tak 🙂
      Jeg er glad for at høre, at du holder dig selv uden for risikogruppen, som kører med tætsluttende glas … men nej, jeg kender ikke de omtalte henkogningsglas.

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2013 @ 08:25

  17. Det blir spennende å følge surdeigen 🙂
    Min datter baker med surdeig og hun baker ikke hver fjortende dag. Stort sett går det bra 🙂
    Lykke til.
    Ha en vakker dag .) og en klem 🙂

    Kommentar af Mormor — 12. marts 2013 @ 07:33

    • Ja, det synes vi bestemt også … det er dejligt at få bekræftet også fra dig, at man ikke behøver at bage hver fjortende dag 🙂
      Tak og god dag til dig herfra!

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2013 @ 08:27

  18. Aggresiv surdej er vidst ikke nogen fornøjelse. Jeg vil kikke på den brødside, for jeg er træt at forretningernes rugbrød, der tit er trist, og som efterhånden koster det halve af kostbudgettet.

    Kommentar af Susanne — 12. marts 2013 @ 07:53

    • Broedet.dk har virkelig mange opskrifter, der lyder spændende og lækre – vi kan næsten ikke vente med at komme i gang 🙂
      Jeg ved til gengæld ikke, hvor meget man sparer, når det kommer til stykket, for jeg har valgt at investere i det dyre mel, som også findes i masser af spændende varianter – jeg har købt for en mindre formue, og det ligger bare og venter … men selvfølgelig rækker det også til mange brød, for jeg har købt mange forskellige slags.

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2013 @ 08:31

  19. Dejligt indlaeg fra dig om at ‘dyrke’ surdej….Jeg vil nemlig selv i gang med det snaerst, saa det er alletiders med gode tips:-) Takker og nyd din dag…

    Kommentar af Tina Hoeberg — 12. marts 2013 @ 08:15

    • Jamen god fornøjelse med projektet … det skal åbenbart være, når I vender tilbage til lille Danmark? Eller starter I allerede nu?

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2013 @ 08:33


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.