Hos Mommer

5. marts 2013

Andrew – din sæk’piv’ hænger fornej’n

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:56
Tags: , ,

Andrew with bagpipe (5)I går, da vi mødtes til engelsk, sad Andrew med en pakke. Han spurgte, om han lige måtte bruge de første 5-10 minutter på at åbne den, for han vidste det var hans nye sækkepibe; han havde lige hentet den på posthuset og han var så spændt.
Selvfølgelig var det i orden – vi andre var da lige så nysgerrige … så nu har jeg set en rigtig levende sækkepibe.
Det havde jeg nu også i Skotland, men det var på større afstand.
Andrew er født i Skotland, men har boet i Norge og Danmark det meste af sit voksenliv. Der må være noget fra hjemlandet, der trækker, siden han vil til at lære at spille på sækkepibe – han har nemlig ikke prøvet det før, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at manden bor i en andelslejlighed inde i København … hvordan øver man sig på sådan et monstrum uden at blive politianmeldt, mon?

Hele den lange fødselsdagsfejring afsluttedes som vist nok før nævnt med, at min søde chef Christian gav en middag på en god, italiensk restaurant. Vi var ni, hvilket var en passende størrelse på sådan et selskab. Vi snakkede mest med hinanden i små grupper, men var alligevel ikke flere, end at én kunne sige noget, og de otte andre kunne lytte.
Det var samtidig fejring af mit 35-års jubilæum.
Christian overrakte mig en lille gave, ledsaget af nogle søde ord om, at den var ment en slags symbol på et par mine mange egenskaber, nemlig at jeg på én gang repræsenterede historie, stabilitet og forandringsparathed.

Fra StenalderkostDet var Stenalderkost af Thomas Rode.
Bogen, jeg har sablet ned!
Ikke helt godt, men det kunne Christian jo ikke vide, så jeg holdt masken, sagde pænt tusind tak og selvfølgelig ikke en lyd om skarpe meninger lige nu.

Jeg kiggede i bogen, og jeg må sige, at der er masser af tilsyneladende meget lækre opskrifter. Bogen gik rundt, og alle nærmest sad og savlede over billederne … vi havde endnu ikke fået noget at spise, så det var nemt at friste os.
Vi talte om bogen, og jeg blev direkte spurgt, om jeg kendte principperne bag Rodes teorier.
Jeg så ingen grund til at lyve og fortalte, hvad jeg havde læst om emnet og hvad jeg selv mente – MEN at jeg jo ikke behøvede at lade mig frelse, OG at jeg absolut havde tænkt mig at forsøge mig med de gode opskrifter – Thomas Rode er alt andet lige en fænomenal kok, så det skal nok blive godt, er jeg sikker på.

Blandt andet fordi han ikke er helt trofast over for egne principper – se blot denne opskrift på braiserede artiskokker: hvor mange af sådan nogle kunne Orm og Tyr finde i stenalderen? Eller citroner? Korianderfrø? Rosmarin, timian, laurbærblade og parmesanost?
Det skal nok vise sig at smage ganske glimrende, og de havde vel også stenalder syd for alperne. Men ost?

45 kommentarer

  1. Åh, nej, hvor herligt.
    Dér blev du godt nok overhalet indenom af Nemesis. Noget du har rigtig godt af?

    Tak for dagens gode grin!

    Kommentar af Den gamle Krage — 5. marts 2013 @ 17:07

    • Jeg vil lade andre om at bedømme, om det var noget, jeg havde godt af – men Nemesis var det vist 😀
      Velbekomme …

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 17:48

  2. Hallo Ellen.
    Igjen serverer du en tekst som får de fleste sansene i sving og mer til. Humoren ligger både over og under, ja til og med på siden. Det liker jeg, for jeg vet det gjør meg så godt. Og alle. Har forsøkt å se for meg kveldene med sekkepipe og omgivelsene rundt. “Flyttet det til Norge” , men det ble ikke videre bedre av den grunn. 🙂 Tankene satte i gang og mitt forslag til skotten må bli en byttehandel med naboene. 1 time spilling og en time undervisning. 🙂 Fint om du overleverer forslaget for meg. Helt gratis på grunn av hans delvis norske bakgrunn. 🙂

    Kommentar af karlhalvorsen — 5. marts 2013 @ 17:11

    • Tak for ordene, Karl 🙂
      Jeg vil videregive dit forslag til Andrew – noget må han blive nødt til at yde for at få lov at øve sig 😉

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 17:49

  3. Jeg går ud fra, at ost kom ind i billedet med fastboende, og dog – nutidens nomader laver da ost? Jeg synes, det var lidt af et faux pas med den bog. Den slags ville godt kunne få en chef til at synke lidt i min anseelse. Men selvfølgelig skal der nok være nogle gode opskrifter i den.

    Kommentar af hennystewart — 5. marts 2013 @ 17:12

    • Det synes jeg såmænd ikke, det var – og han skyndte sig at sige, at den kunne byttes … valget var gennemtænkt og vel forklaret, så no bad feelings fra min side 🙂
      Jeg kan godt se, at jeg må finde ud af, hvor gammel osten er (!)

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 17:51

  4. Ja, det er nok ikke lige behageligt at bo i en lejlighed med en sækkepibespillende nabo. Dertil skal være sagt, at jeg synes, at sækkepibemusik kan være endog meget dejlig – på det rette tidspunkt. Herovre er der jo mange med skotsk herkomst, og sækkepibe høres ofte i forbindelse med militærmusik. For øvrigt har mange militære enheder deres egen tartan. Ved en begravelse for nylig, da min svogers (af skotsk herkomst) søster blev begravet, blev kisten ført ud med en ægte skotte, som på sækkepiben spillede Amazing Grace. Ikke et øje var tørt.

    Kommentar af Salix - Lene — 5. marts 2013 @ 17:31

    • Ikke lige en ønskværdig nabo, nej 🙂
      Jeg holder også meget af sækkepibemusik, men har på den anden side ikke svært ved at forestille mig, hvor rædselsfuldt det kan lyde, når man skal øve sig …
      Uha – kan sagtens forestille mig, hvordan det må have været til den begravelse.

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 17:53

  5. Hahaaaahaa… hvor morsomt at du fik den bog.. Er du helt sikker på han ikke læser med her.. 😉

    Kommentar af Inge — 5. marts 2013 @ 17:42

    • Hehe, det er jeg 100 % sikker på, men Nemesis var det 😀

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 17:54

      • Hihi.. han læser med og VIL have det sidste ord.. 😉

        Kommentar af Inge — 5. marts 2013 @ 18:48

        • Én gang skal jo også være den første 😉

          Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 19:25

  6. Mon man overhovedet må øve sig i at spille på en rigtig sækkepibe i en lejlighed? Jeg havde engang en ambition om at lære det, men øvelserne var henlagt til en temmelig øde beliggende bygning, hvilket var en af grundene til, at jeg opgav – det tog for lang tid at komme frem og tilbage. Men jeg nåede da at øve mig lidt på den “practising chanter”, som vi fik udleveret. Lyden var noget mindre gennemtrængende, for der var ingen sæk.

    Kommentar af Rasmine — 5. marts 2013 @ 18:03

    • Jeg ved det ikke – kunne godt forestille mig, at det kunne være forbudt.
      Det er godt gået, at du har forsøgt dig med sækkepibe 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 18:42

  7. hehe, ja man skal passe på med hvad siger/skriver..Men godt at der trods alt er nogle opskrifter du kan afprøve…;-D

    Kommentar af rejen — 5. marts 2013 @ 18:43

    • Man kan hurtigt komme galt afsted 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 19:26

  8. Forsinket tillykke med en mærkedag 🙂
    Lidt komisk at du får en bog om stenalder kosten 😉 men du kan da altid prøve opskrifter af og se om de smager godt 🙂 jeg stiller gerne op til smagsprøve 😉

    Stakkels Andrews naboer … godt det ikke er min nabo – i hver tilfælde indtil han har lært at spille på den – og ved nærmere eftertanke … sikkert også efter 😉

    Kommentar af Tove — 5. marts 2013 @ 19:27

    • Tak, Tove 🙂 Ja, det var lidt komisk, men opskrifterne ser gode ud. Jeg skal nok aflægge rapport, og du er velkommen til at kigge forbi 😉
      Jeg kan nu godt lide sækkepibemusik, bare ikke øve-ditto, er jeg sikker på.

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 20:42

  9. Der fik du lige afprøvet dine diplomatiske evner!
    Heldigvis kan man jo nøjes med at tage de opskrifter, man synes, når man synes.
    Sækkepibemusik lyder nok helt klart bedst i en koncertsal.

    Kommentar af conny — 5. marts 2013 @ 19:27

    • Ja! Og at se gravalvorlig ud, når jeg har mest lyst til at grine 😉
      Jeg kan sagtens plukke fra bogen.
      Ja – eller måske allerbedst i det skotske højland.

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 20:43

  10. Jeg holder meget af sækkepibemusik, for det minder mig om min far, der også holdt meget af det. Men jeg ville godt nok være af at få en nabo, der først skulle i gang med at lære det, det lyder sikkert forfærdeligt i starten – som det jo gør med al begyndelse.

    Tænk at lige netop DU skulle få DEN bog. Det er da bestemt nemesis, der vil noget. Jeg kender ikke noget til stenaldermad eller Rodes principper, men man kan jo ikke helt udelukke, at noget af det smager rigtig godt. Du må prøve dig frem.

    Kommentar af Stegemüller — 5. marts 2013 @ 19:41

    • Ja, så kan jeg godt forstå, at du holder af sækkepibemusik.
      Skæbnens ironi – men det ser faktisk meget lækkert ud 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 20:45

  11. Hovedsaken var da at han fikk vist sin aktelse for en trofast medarbeider. Skulle godt gjøres at han var så kjent med sine medarbeidere at han hadde fått med seg din ringe skepsis til prinsippene om steinaldermat. Nei, nyt du de gode oppskriftene du finner i boka, og resten hopper du elegant over. Selv har jeg begynt å gi bøker jeg kunne tenkt meg å lese selv. Sjansen for at jeg da finner bok som motakeren liker er like stor, og jeg legger mer omtanke i bokvalget.

    Kommentar af Kamelrytterske — 5. marts 2013 @ 19:41

    • Enig – og han kunne ikke vide andet, for vi taler ikke ret meget om private ting 🙂
      Det er et godt princip, du er startet på … så ved du også, hvor du kan låne de gode bøger …

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 20:46

  12. Et forsinket tillykke med den runde dag!

    Kommentar af bedstesblog — 5. marts 2013 @ 20:01

    • Tak skal du have, Randi 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 20:46

  13. Spanske fårehyrder, der vandrer fra Andalucien til Asturias, laver oste, som de gemmer i klippehuler, til de kommer tilbage; mongolske nomader laver masser af ost: men selvfølgeligt er det ikke som vedtaget i Parma. Og krudderurterne? Orm og Tyr har nok prøvet de fleste, inklusive citronerne, eftersom de jo nåede både Spanien og Nordafrika, såvidt jeg husker. Og mindes, at de med grødet stemme snakker om blodpølsens hjemlige smag af timian, da de er til midvinterblot i Jellinge. At det så var i vikingetiden er noget andet. Måske vi burde samle lidt litteratur sammen om forskellen, og så sende dig 14 dage til Bloksbjerg: på egen kost. Så kan du komme tilbage, når du har læst op på lektien. 😉
    Sækkepiben er som vort modersmål: det har så mild en klang, jeg kan lytte i timevis, både skotsk, irsk, spansk gaita og dansk: ja, der findes dansk sækkepibemusik, og danske kirker har sækkepiber i kalkmalerierne.
    Prøv at høre dejlige Susana Seimane på youtube, det er spansk sækkemusik, så det synger.

    Kommentar af AagePK — 5. marts 2013 @ 20:28

    • Forskellen? På hvad? Mig ikke forstå … vikingetiden er vel omkring 6000 år efter stenalderen? Jeg læste Orm og Tyr for 50 år siden, men mener da ikke, den foregik i vikingetiden? Beklager, hvis jeg husker forkert … jeg tror i hvert fald ikke, at stenalderfolket fremstillede ost 🙂
      Du behøver slet ikke at overbevise mig – jeg holder skam meget af sækkepibemusik – kan bare ikke forestille mig, at det er nogen nydelse at skulle høre en begynder øve sig 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 20:54

      • Jeg er overbevist om, at stenalderfolk, lige så snart de fik malke-dyr, det være sig får, geder, heste, rensdyr eller køer, lærte at lave ost: det var den eneste måde, de kunne transportere og holde et forråd af mælkeproteiner på. Alle kvæg-, heste- og rensdyrnomader gør det, så… Mælk holder jo ellers kun 3-4 dage, før den er sur.
        Nå, men Martin A Hansen skrev Orm og Tyr som en roman om religionsskiftet i Norden, om Eddaens billede af tyren, der dræber midgårdsormen. At jeg så kom til at blande Røde Orm og hans rejse til Middelhavet gør ikke den store forskel: herhjemme kendte man til mange urter, og via vikingetogterne lærte man også citroner og laurbær at kende. Et sidespring: allerede i stenalderen handlede man med danske varer helt op til Alta, vi så pilespidser af flint deroppe, og i Happaranda har man fundet dansk flint i form af bjælker, forstadiet til flinteøkser.
        Susana hedder Seivane, sorry. Endnu mere interessant er hhv Anna Rynefors og ægtemagen Erik Ask-Upmark, der spiller svensk sækkepibe og harpe i den meget smukke Valltrall, slå Dråm op i youtube.
        For mig personligt var det sjovt at finde Amazing Grace, Bagpipe Näverlur, med Börs Anders: han spiller dels på sin egen sækkepibe (og dér hænger noget fornejen!), men også på en näverlur bygget af Rune Selén: hos ham lærte jeg at bygge näverlurer i 1968, i Mora: jeg var med til at bygge henved 50 stykker, og har stadig min helt egen selvbyggede, færdiggjort den 7.8.1968

        Kommentar af AagePK — 5. marts 2013 @ 23:01

        • Iflg. tysk wiki er der arkæologisk bevis for osteproduktion i Kujawy, Polen, ca 5500 f. Kr. Men at jægere længe før udnyttede koaguleret mælk fra maven af pattedyrs unger synes sikker.

          Kommentar af AagePK — 6. marts 2013 @ 0:09

          • Jamen tak for din research – så blev jeg lidt klogere 🙂

            Kommentar af Ellen — 6. marts 2013 @ 8:10

  14. Ham din chef læser sgu med herinde 😉
    Husk endelig at prøve stenalderrugbrødet … mums 🙂

    Kommentar af Per Teilmann — 5. marts 2013 @ 21:51

    • Det er I bare sikre på, dig og Inge 😉
      Det vil jeg da prøve af … tak for anbefaling.

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2013 @ 8:11

  15. Hæ hæ hæh, det er altså lidt sjovt, at du fik netop den bog 😀 Så var det måske godt, at du er i besiddelse af en job-professionel maske? (Det har jeg læst hos Lene, at du har) Jeg ville nødigt have en sækkespillende nabo, især meget nødigt en nybegynder- uha.

    Kommentar af Fruen i Midten — 5. marts 2013 @ 22:10

    • Hehe, det var vist nemesis, som flere er inde på, men jo, jeg har skam pokerfjæs, hvis der er behov.
      Det er der vist ingen, der kunne ønske sig.

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2013 @ 8:12

  16. Det lyder sjovt med den sækkepibe. Men som du siger, hvor vil han øve sig?? Naboerne bliver nok ikke så glade.
    Spændende bog, du har fået.
    Nu er vores livsvilkår fuldstændig ændret siden stenalderen, men måske finder du ideer, du kan bruge? Det er jo altid dejligt at se smukke billeder af stylet mad. 😉
    Tillykke med de rosende ord fra chefen.

    Kommentar af betty — 6. marts 2013 @ 11:51

    • Jeg tror faktisk, at han har et sted, han kan øve … men så var historien jo ikke lige så god 😉
      Der er opskrifter på meget lækker mad i den bog – det kommer vi ikke udenom.
      Tak 🙂 – han er nu flink til at rose.

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2013 @ 12:32

  17. Måske findes der et kælderlokale til sækkepibe-øvning?
    Jeg synes også, det er morsomt, at du lige præcis fik Bogen om stenalderkost :-)! Jeg håber, at du deler, når du har fundet en speciel god opskrift? Jeg har lige fundet en opskrift på en Løgismose-kylling af Thomas Rode. Den har jeg tænkt mig at afprøve i aften.
    Jeg tror dog ikke, at den har noget med stenalderen at gøre.
    God onsdag!

    Kommentar af Nonna — 6. marts 2013 @ 13:38

    • Det ved jeg ikke, om der gør, men det finder jeg måske ud af, inden jeg jobstopper.
      Ja – skæbnens ironi, må man sige, og jeg skal nok dele, når jeg når så langt – og du fortæller nok også, om kyllingen blev en succes?

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2013 @ 18:24

  18. Å-ååh, jeg var helt nervøs for at chefen mente at bogen og din alder hang sammen (noget med barndommens kødgryder) 😉
    Jeg hælder til det princip at man ikke skal være FOR principfast, så bogen er helt sikkert udmærket, bare du ikke går i selvsving (og det kan jeg altså ikke forestille mig vil ske). Jeg bagte fornylig hans meget delikate stenalderbrød og nødt det uden blusel med ost og marmelade (!).

    Kommentar af Ditte fiberfryd — 6. marts 2013 @ 15:29

    • Sådan noget kunne boss slet ikke finde på at gøre 😉
      Jeg lover, at jeg ikke går i selvsving, og da du nu er den anden, der har anbefalet stenalderbrødet, lover jeg også at afprøve det 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2013 @ 18:26

  19. Det er da skæbnens sære ironi at det var dén bog du fik – mon nogen alligevel har fundet din blog? 😀

    God fornøjelse med den kost fra stenaldertiden…. ved som Kong Mor ikke rigtigt hvad det er den skal feje væk…

    Kommentar af overleveren — 6. marts 2013 @ 16:50

    • Jeg er faktisk ret sikker på, at chefen ikke kender til min blog, men at hans overvejelser var helt hans egne 🙂
      Tak … jeg tror, der er flere gode ting i den, selv om der ikke bliver fejet noget hverken væk eller under gulvtæppet.

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2013 @ 18:29

  20. Først til lykke med din runde fødselsdag! Dernæst vil jeg gerne spørge, om der eksisterer en ordbog specielt for bloggere! Flere gange stødte jeg (mig) på vendingen “Jeg er misundelig!” Føj for den, tænkte jeg, sikke noget! Går mange danskere rundt og er misundelige på andre mennesker. Så tænkte jeg, “Mon det er en “ny måde” at sige, at det ville jeg også gerne!? Og nu bringes ordet nemesis på banen i en forbindelse, hvor jeg slet ikke mener, det hører hjemme. Du er imod det moderne pjat med stenalderkost og har givet udtryk for det. Så giver din chef dig en bog om emnet i gave. Det har for mig overhovedet ikke noget at gøre med, at hybris straffes med nemesis. Tværtimod mener jeg, at man(han!) burde have spurgt sig lidt for, inden man (han!) netop giver den bog som gave. Formålet var vel at glæde dig. Eksempel: Jeg inviterer dig til middag, inden først at spørge dig, om du kan lide lam! Det kan du så desværre ikke. – Det har ikke det fjerneste med nemesis at gøre, at du får serveret lam hos mig. Snarere at jeg som en god værtinde burde have spurgt dig, om du kunne lide det, da jeg inviterede dig. Ellers havde jeg jo hittet på noget andet. Da det ikke skulle være en gave, som holdt til evig tid, kunne han have købt et par meget fine flasker rødvin i stedet for. I kender vel hinanden så godt, at han ved, at du sætter pris på et glas god rødvin! OG ja, han må meget gerne læse min kommentar!!!

    Kommentar af Elsebeth — 6. marts 2013 @ 17:32

    • Tak, Elsebeth 🙂
      Du kan meget vel have ret i, at ‘misundelse’ har fået en mildere klang med årene. Jeg plejer nu selv at bløde ordet lidt op ved at tilføje “på den go’e måde” eller lignende ord. For ja, det betyder (for mig) nok mest netop det, du siger.
      Hybris og nemesis kan til nød forsvares, for jeg har udtalt mig temmelig kategorisk om Thomas Rodes bog, hvorfor disse udtalelser måske kunne komme under ‘hybris’-begrebet. Da der ikke er nogen på mit arbejde, der kender min blog eller mine holdninger til stenalderkost som ny trend, var chefen ikke blevet klogere af at spørge sig for. Alt, han sagde i forbindelse med overrækkelsen, har jeg ikke gengivet her, så mine få ord gav muligvis et forkert indtryk. Det vigtigste er vel også, at jeg ikke blev spor fornærmet, men glad for ordene – og bogen/opskrifterne ser jo, som jeg har nævnt, ganske glimrende ud, og jeg ville ikke have givet den en chance selv 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2013 @ 18:35


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.