Hos Mommer

3. marts 2013

Jeg kan godt mærke, jeg ikke er 59 år længere

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:13
Tags: , , , ,

IMG_0841Pyyyhhh, det er altså hårdt at blive 60!
Jeg er træt som et helt alderdomshjem … håber dog, at det hovedsagelig kan tilskrives, at svenskerhytten har været fuld af dejlige mennesker i godt et døgns tid, samt at jeg så langtfra fik min skønhedssøvn i nat.
Men for pokker, hvor jeg synes det var en god måde at fejre dagen(e) på – meget bedre end en fest. Der har været tid nok til, at alle fik snakket med alle – oven i købet på én gang, lød det i aftes nogle gange som … jeg tror ikke, nogen på noget tidspunkt kedede sig.
John og Merete fik travlt med at sortere salat. Sidstnævnte var så flink at skylle det hele lørdag formiddag, så det skulle være så nemt som muligt, når salaten skulle blandes i sidste øjeblik. Hun havde bare glemt, at rucolaen skulle bruges til kartoflerne og havde derfor blandet hele skidtet sammen. Det havde taget 10 minutter at skylle, men det tog 20 minutter at sortere det!
Maden må have været i orden, for der blev spist meget. Svoger Hans, som har været jæger hele sit voksenliv, påstod, at han aldrig før havde været ude for en dyrekølle, han ikke kunne skære i tynde skiver. Køllerne havde været i ovnen i 8-9 timer ved ca. 80°; de var slet ikke tørre, men som sagt heeeelt utroligt møre, og skyen, som blev kogt godt ind og tilsat lidt fløde, var heller ikke helt tosset.

Efter morgenmaden i dag gik de fleste af os, der havde fået øjne, en af de mere terrængående ture i skoven. (Jeg går ud fra, at alle har bemærket det fantastiske forårsvejr og den dybblå himmel?)
Op og ned ad bakker; hen ad næsten usynlige stier – hen og se på elsdyrfodersted og bagefter op på troldestenene, men vi var friske og nogenlunde vågne, da vi kom tilbage til huset efter 1½ time i det fri.

IMG_0852IMG_4206

Efter frokost kørte alle mod deres respektive hjem, og efter at have fået huset til næsten at ligne sig selv igen, var det tilladt og tiltrængt at slappe af.
Hvilket er nødvendigt, for i morgen aften har min søde chef inviteret ham selv og mig, nogle kolleger og John ud og spise på en god restaurant for at fejre den runde dag og 35-års jubilæet på én gang.
Det er hårdt at blive 60, men også ganske hyggeligt. Trods alt … selv om min yngste søster havde forfærdelig ondt af sig selv, fordi hun nu har en søster på 60!

53 kommentarer

  1. Neeej, at det jeg kunne glemme det. Stort TIL LYKKE, Ellen. Ja, det er altså hårdt;men hvad kan vi gøre ved det?
    Det er ud til, at I fik det fejret på bedste vis, og middagen i morgen er jo helt perfekt – du skal hverken lave middagen, rydde op eller betale selv – men blot fejres med nogle gode kolleger og John.

    Kommentar af Salix - Lene — 3. marts 2013 @ 15:23

    • Hvorfor skulle du dog huske det, søde Lene? 🙂 Men tusind tak for gode ønsker.
      Uf det er slemt, men alternativet er trods alt værre.
      Det er rigtigt: det bliver ren afslapning.

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:09

  2. Gratulerer med vel overstått 🙂
    Godt at jubilanten har holdt seg inne med værgudene, for her oppe har de virkelig slått seg løs i helga.
    En venninde rundet 50 nu nylig, og var helt over seg hvor mye styr og stas og kos det medførte. Heldigvis er det ti år til neste runddag fant hun etterhvert ut.

    Kommentar af Kamelrytterske — 3. marts 2013 @ 15:36

    • Tak, Ragnhild 🙂
      Jeg har hørt, at I har haft det slemt oppe nordpå.
      Ja, heldigvis er der ti år til næste gang (og jeg husker også 50-års-dagen), men hyggen kunne jeg godt bruge til hver eneste fødselsdag 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:12

  3. Altså. Tillykke Ellen. Det er fine rammer for en dejlig dag. Nu håber jeg, at du også har fået tid til at nyde din søndag, for livet som 60 årig er garanteret også skønt 🙂

    Kommentar af Susanne — 3. marts 2013 @ 15:46

    • Altså. Tak, Susanne 🙂
      Det er ikke rart at blive 60 år, men du har helt ret i, at livet som 60-årig forventer jeg bliver skønt 😉

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:14

  4. OM vi har lagt mærke til vejret: MON ikke: luften har været fyldt med gåseskræppen fra tidlig morgen. 😉
    Og pive over at have en søster på 60, hvad ligner det? Det kan da aldrig smitte nedad, eller hvad? Næh, jeg gruer mere for den dag, min datter bliver mor, og jeg så skal vænne mig til at ligge i dobbeltseng med en bedstemor.Forøvrigt kender jeg Watford, Oxford, Stratford og Dean Ford, i Sydslesvig ligger Eidersted; men Elgefordersted, det har jeg til gode. 😉
    Måtte du få en for(d)tsat god fødselsdag!

    Kommentar af AagePK — 3. marts 2013 @ 15:53

    • Såsåsåså. Du skal være sød mod os gamle damer!
      Øv – hvor i alverden kom det ‘r’ dog fra? Og et semikolon manglede der også … begge ting er bragt i orden – og tak for(d) dine gode ønsker 🙂
      I øvrigt er det ikke så slemt at dele seng med en bedstemor. Skulle jeg hilse og sige fra John, som har hænderne vredet om på ryggen 😉

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:18

  5. Kære Ellen Tillykke med fødselsdagen . Jeg håber du kommer til at nyde dit otium – men det er jeg nu slet ikke i tvivl om med alle de ting du er interesseret i, kan gøre med dine hænder – og alle de planer I har for rejser. 60 erne er de bedste. Pudsigt nok har det aldrig rørt mig så meget at fylde rundt, men når det er min 4 år yngre søsters tur, så tænker jeg, at når man har en lillesøster, som er 70, så må man selv være gammel. Mange kærlige hilsner til dig og John fra Else Marie

    Kommentar af Else Marie — 3. marts 2013 @ 16:04

    • Tusind tak, kære Else Marie 🙂 Jeg er helt sikker på, at otiet bliver herligt … glæder mig i hvert fald meget.
      Det er dejligt at høre, at 60’erne er et rigtig godt årti. Det samme sagde min far, og jeg tror på jer 🙂
      Jeg håber I har det godt.

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:22

  6. Vil tilskriver dig gerne æren for det fantastiske vejr i dag.

    Det er godt at vide at du fik lige præcis den fejring og “fest” du havde ønsket dig og det ser da ud som om at det virkelig har været en god dag, aften og nat… men jeg kan nu godt forstå at du er lidt småtræt i dag.

    Den der med salatsorteringen … uha… den kender jeg godt… men kan fortælle dig at det er skæggere at sortere salat og rucola end salat og dild…. 😀

    Kommentar af overleveren — 3. marts 2013 @ 16:28

    • Tak – det er rart at høre, at der er andre end mig, der tror på, at det er min skyld 😉
      Det har været en skøn, skøn weekend – og jeg skal hilse fra John og sige, at han syntes det var slemt nok med rucolaen og er meget glad for, at det ikke var dild 😀

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:24

  7. Tillykke med fødselsdagen. Det vrimler jo med stjernetegn og her er fiskens tegn: http://www.aliona.dk/Fiskene.htm 🙂

    Kommentar af Søren — 3. marts 2013 @ 16:30

    • Tak, Søren 🙂 Også for link, som sædvanlig. Jeg kan betro dig, at jeg vistnok er en meget typisk fisk 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:26

  8. Tillykke med den dejligedag,og tillykke med at du skal til at nyde dit otium.
    For en ‘skabssvenskofil’ som jeg er det rene, håndrystende abstinenser at læse din beretning! Gad godt have været der…..

    Kommentar af Den gamle Krage — 3. marts 2013 @ 16:48

    • Tak, navnesøster 🙂
      Det kunne da også have været hyggeligt, hvis du havde været der … det kunne man måske finde ud af engang. Det er et dejligt sted, vi har. Synes vi i hvert fald selv 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:27

  9. Tillykke med den runde fødselsdagen gamle tøs 😉
    Det lyder til, at det bare ikke kunne blive bedre, sjovere og hyggeligere, selvom man ikke længere er 30 år!
    Også tillykke med jubilæet og så håber jeg I får en rigtig dejlig aften i morgen med chefen.:)

    Kommentar af Kari — 3. marts 2013 @ 17:24

    • Tak, unge tøs 🙂 Du kan jo sagtens være kry. I mange år endnu 😉
      Det kunne kun have været bedre, hvis nogle af ‘afbuddene’ havde været der også – men det var rigtig godt alligevel.
      Det tror jeg også det bliver i morgen 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:29

  10. Det lyder bare som en helt perfekt dag!
    Du ønskes god vind ind i næste årti, som bliver helt anderledes end det nys overståede!

    Kommentar af conny — 3. marts 2013 @ 17:41

    • Det var en skøn, skøn weekend 🙂
      Tak, Conny … ja, det bliver en kæmpe forandring i forhold til de sidste mange år!

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:31

  11. 1000 tak for et par fantastiske dage i det bedste selskab.. Af en eller anden helt uforklarlig årsag er nætterne altid ALT for korte når vi er sammen med jer.. 🙂

    Kommentar af Inge — 3. marts 2013 @ 17:48

    • Selv 1000 tak, Inge – det var dejligt at være sammen med jer så længe.
      Vi må simpelthen konstatere, at nætterne i Sverige er kortere end dem i Danmark 😉

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:32

  12. Du bliver da ordentlig gennemfejret. Men det er nu godt nok. 60 år er en meget rund fødselsdag, og dit forestående otium så sandelig også. Men jeg tror nu, du må tilskrive evt. træthed til dit natteroderi, det kan altså ikke passe, at man skulle komme til at føle sig ældre hen over natten.

    Kommentar af Henny Stewart — 3. marts 2013 @ 18:46

    • … og dit forestående otium er så sandelig også en stor ting, der bør fejres …

      Kommentar af Henny Stewart — 3. marts 2013 @ 18:47

      • Det både blev jeg og bliver jeg. Gennemfejret, altså.
        Og ja, jeg håber også på den med natteroderiet, for så hurtigt bør det ikke gå at blive gammel!

        Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:35

  13. Et stort tillykke med fødselsdagen, og jo været har været rigtigt fint i dag!..Det lyder som en hyggelig weekend I har haft og en gåtur i det dejlige vejr er ikke heller så dårligt oven på en festlig aften..Sov godt..;-D

    Kommentar af rejen — 3. marts 2013 @ 18:54

    • Tusind tak, Annemarie 🙂
      Ja, vejret var flot og skovturen var fin (men jeg er øm i bagbenene 😉 ), men vi havde alle godt af den.
      Tak … ZZZZZZzzzzz

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:37

  14. Vi siger også tusind tak for en rigtig dejlig weekend. Den indeholdt alt hvad hjertet begærer. God mad, skønne mennesker, masser af snak kombineret med motion. Helt perfekt.

    Kommentar af Pia — 3. marts 2013 @ 19:38

    • Og også selv 1000 tak, Pia og Allan. I kom godt hjem, kan jeg forstå … han er forhåbentlig ikke for øm, ham din stakkels mand?
      Jeg er glad for, at I er enige i, at det var en dejlig weekend. Det synes jeg nemlig også 😀

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:39

  15. Her på Bornholm har solen skinnet smukt fra en blå og meget skyfri himmel… det må være din fortjeneste i en vis grad. Mon ikke det strækker så langt østpå også….?! 😉

    Til lykke med dagen – den lyder til at have været hård, men dejlig… 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 3. marts 2013 @ 19:41

    • Det tror jeg, Mia – hvis det kan række til Bruxelles, kan det vel også nå Bornholm! Det kunne dog ikke nå til England, desværre – de har ellers meget brug for noget ordentligt vejr efterhånden …
      Tak … det var sande ord 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:40

  16. Hjertelig tillykke med fødselsdagen og tak for vejret 🙂 Er det dig, der bestiger den store sten?

    Kommentar af Lene — 3. marts 2013 @ 20:06

    • Tusind tak, Lene, velbekomme, og tak for krammet i går, som Inge gav til mig fra dig. Lige pludselig stod hun bare foran mig og gav mig et ordentligt knus! Jeg har sikkert set noget forundret ud, men så sagde hun, at det var fra Lene 🙂
      Ja, det er mig, der leger bjergbestiger.

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 20:43

  17. Så må det være rart at komme tilbage og slappe af på arbejde. 😉 Tak for det gode vejr – du indvarsler foråret, og det er dæleme savnet!

    Kommentar af Eric — 3. marts 2013 @ 20:53

    • Ja, holddaop, hvor skal jeg slappe af i morgen 😉
      Velbekomme – det var helt planlagt, at vejret skulle være flot i dag.
      (Min selvtillid fejler intet …)

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 21:14

  18. Sikke en dejlig fejring af dig og din 60 års dag. Hjertelig tillykke!

    Kommentar af betty — 3. marts 2013 @ 21:16

    • Den bedste! Tusind tak, Betty 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 22:05

  19. Det har været nogle dejlige dage, du har haft. Skønt med mange mennesker og meget god mad og ditto snak. Sådan skal man fylde rundt! Også tillykke med dit 35års jubilæum. Det er sørme mange år på samme arbejdsplads. Rigtig god fornøjelse med den gode middag i morgen.

    Kommentar af Stegemüller — 3. marts 2013 @ 21:20

    • Skønt har det i hvert fald været, ja 🙂
      Det er ganske rigtigt maaaange år, og tak, jeg glæder mig til middagen i morgen.

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 22:07

  20. Hjerteligt tillykke (og her skulle så have været et flag-ikon, som nogen gerne må opfinde). Dejlige dage I alle har haft. Jeg er ret overrasket over, hvor meget sne I stadig havde. Men blå himmel havde vi alle – selvfølgelig 🙂 Indgår bjergbestigning i dine otiumsplaner?

    Kommentar af Fruen i Midten — 3. marts 2013 @ 21:49

    • Og af hjertet tak 🙂
      Jeg synes egentlig, der mangler en del ikoner og at der er mange af de eksisterende, vi sagtens kunne undvære.
      Vi har haft det skønt, men ja, der er stadig meget sne, selv om mere end tre fjerdedele af det er forsvundet i løbet af denne weekend 😉
      Nej! Bjergbestigning indgår ikke i ældrepakken for John og Ellen!

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 22:10

  21. Det er vist mere hyggeligt end hårdt :D.
    Endnu engang hjertelig tillykke med de 6 årtier!

    Kommentar af Bente — 3. marts 2013 @ 21:59

    • Indrømmet: du har fuldstændig ret! 😉
      Tusind tak, Bente 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. marts 2013 @ 22:11

  22. Tillykke med rundingen:-) Fantastisk tur i du har haft….

    Kommentar af Tina Hoeberg — 4. marts 2013 @ 8:31

    • Tak, Tina – og jo: det var en dejlig tur 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. marts 2013 @ 10:54

  23. Dejligt at høre, at fødselsdagsfejringen gik godt, og at weekenden levede op til forventningerne. Dejlige billeder, også af den svenske natur. Jeg er bare en lille bitte smule misundelig, gad faktisk godt have et sådant sted i det svenske :-)! God mandag, og også tillykke med 35 års jubilæet!

    Kommentar af Nonna — 4. marts 2013 @ 15:05

    • Det gik rigtig godt alt sammen – og jeg skal bestemt ikke lægge skjul på, at jeg elsker vores svenske fristed. Sådan et er faktisk ikke så dyrt at anskaffe sig – man skal bare ikke købe gennem danske mæglere 😉
      Tak og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. marts 2013 @ 16:30

  24. Neeej – så var jeg liiige ved at gå glip af dette! TUSIND tillykker’ med dagen Ellen! STORT hurra og hiphip!!

    Kommentar af Kong Mor — 4. marts 2013 @ 22:12

    • Tusind tak, Stine 🙂
      Det kan da heller ikke passe, at du går glip af noget? 😉

      Kommentar af Ellen — 5. marts 2013 @ 7:40

  25. Velkommen i klubben af ‘meget mere modne kvinder’, Ellen.
    Hvor er jeg glad for at din fødselsdag blev en ‘fest’ 🙂 Selvfølgelig skinnede solen om kap med fødselaren (ja, jeg smugkiggede hos Inge). Jeg tænkte på jer og regnede med at I nok ikke var lige så fornuftige som jeg, da jeg ‘puttede’ på Falster allerede ved 23 tiden (helt og aldeles ædru 😉 Men frisk luft og motion gør underværker…
    KH og tillykke

    Kommentar af Ditte fiberfryd — 6. marts 2013 @ 15:16

    • Tusind tak, Ditte 🙂
      Næh, du havde nok været en anelse mere træt, hvis du havde kunnet komme med til Sverige, men vi skal nok finde en anden god gang.

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2013 @ 18:21

  26. STORT tillykke Ellen 🙂

    Kommentar af Marianne — 7. marts 2013 @ 6:54

    • Tusind tak, Marianne 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2013 @ 7:32


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.