Hos Mommer

5. februar 2013

Tøsehygge …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:50
Tags: , , ,

Johns datter Pernille bor her nogle dage, hvilket hun ikke har gjort siden hun var en stor skolepige.

Ih hvor vi hygger … John blev træt af os og gik enormt tidligt i seng i aftes. Det hed sig, at han havde sovet dårligt natten til i går, og det troede vi skam også på. Jamen det gjorde vi altså. Blandt andet fordi han annoncerede det allerede i går morges …
At der ikke var noget i tv, vi gad se, havde måske også en del med det at gøre.
At vi først fik aftensmad kl 20, fordi jeg ikke lige fik timet det ordentligt
ikke forudså, at forberedelserne tog så lang tid ikke gad starte i god nok tid, taler vi ikke om.
At Pernille og jeg bagefter sad og råhyggede med Quiz Battle, som jeg fik introduceret hende til, taler vi heller ikke om.
At vi sad og fnisede henrykt over Angry Birds, som jeg også introducerede hende til, taler vi slet ikke om. Sådan noget spiller modne damer ikke. De indrømmer det i hvert fald normalt ikke. De indrømmer helst heller ikke, at de er blevet introduceret til det af deres voksne døtre.

“Hej, jeg hedder Ellen og jeg er blevet afhængig af Angry Birds.
Jeg skal helst have en daglig dosis på mindst et kvarters tid.
Kan man tage noget for det? Gøre noget ved det? Det daglige indtag må helst ikke blive større, for jeg spiller også Ruzzle, Quiz Cross og Quiz Battle.”

“Bare rolig, du er ikke alene, og vi skal nok støtte op omkring dig.
Hvad var dit spillernavn, sagde du?”

Reklamer

32 kommentarer

  1. Nå så du er gået i træningslejr, det er uretfærdigt, så får jeg jo aldrig skovlen under dig ;.) Hyg I bare videre 🙂

    Kommentar af Lene — 5. februar 2013 @ 17:04

    • Nejnej, det er skam slet ikke en træningslejr! 😉

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 17:50

  2. Er det så et kvarter af hvert spil? For så kan jeg da godt se at der kan gå noget tid. Angry birds er et rigtigt fedt lille spil, men jeg bliver så irriteret over ventetiderne. Det tager simpelthen for lang tid for det at regne ud at nu er der ikke flere sure fugle tilbage og nu vil spilleren gerne have sine points og komme videre. Det tager lige præcis 5 sekunder for lang tid – hver gang – til at jeg gider det rigtigt mere.

    De andre spil kender jeg ikke, men kunne egentlig godt finde på at lege med de der quiz spil på et tidspunkt.

    Ruzzle har jeg kun hørt om – men det slet ikke noget for mig, da jeg bliver sær af at skulle gøre noget på kort tid, der kræver koncentration.

    Kommentar af overleveren — 5. februar 2013 @ 17:14

    • Det kan meget nemt blive til en times spilletid hver aften, men hvad pokker … John sover jo alligevel 😉
      Jeg er helt enig i, at de er alt for længe om at finde ud af, at spillet er slut, men jeg har endnu ikke mistet tålmodigheden …
      Quiz Battle er altså skægt, og det tager man også helt i sit eget tempo lige som Wordfeud.

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 17:53

      • Det får en chance… en dag… men spørgsmålet er om du er en af dem der skal have lov til at mose mig i det?

        Kommentar af overleveren — 5. februar 2013 @ 17:54

        • Jeg ‘moser’ skam ikke nogen. Jeg er desværre ikke så god, som jeg selv troede jeg ville være, så jeg har fået nogle gebommerlige tæv indimellem – men det er stadig sjovt at spille 🙂

          Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 18:00

  3. Det lyder smadderhyggeligt, Ellen. Jeg har spillet en del Angry Birds, men nu er jeg kommet på et niveau, hvor jeg ikke rigtig kan slå de grønne grise ihjel mere, så derfor gider jeg ikke …

    Jeg har nogle Wordfeud-spil i gang med tilfældige modstandere. Desværre er jeg uhyggeligt dum til det spil, så det varer nok ikke længe, før jeg heller ikke gider det.

    Kommentar af Henny Stewart — 5. februar 2013 @ 17:23

    • Hvor er jeg glad for, at jeg ikke er alene, selv om du åbenbart er fri af afhængigheden nu 😉
      Jeg gider af en eller anden grund, jeg ikke helt selv kan forklare, ikke helt WF, men kan stærkt anbefale Quiz Battle. Mit navn er Mommer Ellen, hvis du skulle få lyst til at lege med.

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 17:55

  4. Kos 🙂
    En kollega kunne fortelle at hun hadde slettet hele Angrybirds. Det tok mer enn 15 minutter av hennes daglige dont. Wordfeud derimot…

    Kommentar af Kamelrytterske — 5. februar 2013 @ 17:50

    • Det er kos 🙂
      Uhh, det tror jeg ikke, jeg ville kunne gøre. Slette det, altså – det må svare til en kold tyrker, hvis du ved, hvad det er … jeg ved ikke hvad det hedder på norsk.

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 17:57

  5. Wordfeud er megasvær, synes jeg. Den passer ikke til min hjerne (som ellers nok forstår at betjene sig af ord). Quiz battle er sjovere!

    Kommentar af Den gamle Krage — 5. februar 2013 @ 17:51

    • Enig vedr. WF! Hvad hedder du i QB? Den gamle krage?

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 17:57

  6. Jeg tør godt indrømme at jeg ikke spiller Angry Birds og Ruzzle.. men gerne WF og QuizBattle i passende doser.. Og det kan man heldigvis selv bestemme i netop de to spil.. 🙂
    Mit spil navn.. det har du da.. 😉

    Kommentar af Inge — 5. februar 2013 @ 19:31

    • Man bestemmer også selv i Angry Birds, men pas på … man bliver grebet, gør man.
      Og jojo, jeg ved hvem du er 😉

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 20:57

  7. Jeg spiller ingen af de omhandlede spil og det skyldes, at jeg ikke tør gå i gang, for jeg er sikker på, at hvis jeg først gør det, så vil jeg sidde med dem konstant, for sådan er jeg, hvis jeg bliver optaget af noget.

    Kommentar af Stegemüller — 5. februar 2013 @ 19:52

    • Det er altså også svært at løsrive sig, men indtil nu har jeg trods alt klaret det 😉

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 20:58

  8. Uhh, jeg elsker også alle spillene, og jeg skal da vist nok passe på med tiden, når jeg lige om lidt bliver pensionist.

    Kommentar af Kisser — 5. februar 2013 @ 20:07

    • Nej, for så har du jo netop al den tid, der skal til … men den skal selvfølgelig helst ikke gå med kun at spille 😉

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 20:59

  9. Ellen, sygdomme eller afhængigheder tager man ikke noget, men imod, ikk’? Jeg har forelagt situationen for min kone, farmakonomen, hun foreslår stesolider. 😉

    Kommentar af AagePK — 5. februar 2013 @ 20:40

    • Ja, okay, så imod da, men stesolider nægter jeg altså at indtage, ligegyldigt om de er for eller imod noget … så hellere være ludoman 😉

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 21:01

  10. Vi spiser først kl 20 flere gange om ugen. Lige lovlig sent, men Donnaen skal jo passe alle sine fritidsaktiviteter. Jeg spiller ikke så meget Angry Birds mere, for jeg har opdaget, at det vist var det, jeg fik ondt i skulderen af … Sidst jeg spillede WF spurgte min ukendte modspiller mig, hvor gammel jeg var! Egentlig burde jeg nok have brugt lidt tid på at forsøge at få skovlen under ham, men det gjorde jeg så ikke. De andre spil, du nævner, kender jeg ikke, så det bliver ikke til så meget. Til gengæld prøver jeg at løse Jyllands-Postens online sudokuer. Det går ikke så godt, og det er voldsomt irriterende, for hvis Gemalen kan, så vil jeg altså også kunne!

    Kommentar af Fruen i Midten — 5. februar 2013 @ 22:00

    • Hahaha – du må da virkelig være gået til den med de vrede fugle 😀
      Du må i stedet i gang med Quiz Battle … selv om sudoku bestemt også er sjovt; det spiller jeg på min HTC hver gang jeg skal vente i et par minutter på et eller andet – og jeg er helt med på, at selvfølgelig skal du prøve at banke Gemalen 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 22:41

  11. Der er da ellers gang i den. Mine kære børnebørn er vist nok til stadiet efter de vrede fugle …

    Kommentar af Jørgen — 5. februar 2013 @ 22:25

    • Øhhh, hvad hedder det stadie? Der er åbenbart noget, der er gået min spillernæse forbi. Ikke godt …

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 22:42

  12. hehe, kender godt det med at blive optage af et spil, da knægten var mindre havde han en Sega-spillemaskine (man koblede den til fjernsynet) og jeg blev helt bidt af det indbyggede spil. Jeg fik også efter nogle måneder gennemført spillet, og det var sådan at selv naboen kom ind og spurgte om koderne til de forskellige niveauer. Men sikke en mærkelig tom fornemmelse da jeg havde fået gennemført spillet og så gad jeg ikke starte med et nyt. Jeg kan ikke huske hvad spillet hed, men det var et pindsvin der vist nok hed Alex. ;-D

    Kommentar af rejen — 6. februar 2013 @ 5:53

    • Det er så dejligt at høre, at andre ikke-teenagedrenge kan blive lige så grebet som jeg 🙂
      Jeg kender ikke spillet, da vi ikke har haft sådan en konsol … men du må da se at få installert nogle vrede fugle 😉

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2013 @ 8:47

  13. Det er en rigtig god morgen- og aftenrutine lige at runde et par spil 🙂 Men kun et par – eller tre.
    Angry Birds har jeg af en eller anden grund en fobi (for/mod/over for?). Jeg har nægtet at installere det, at høre om det, at vide noget om det overhovedet. Måske fik jeg medlidenhed med de stakkels fugle, der blev kastet rundt, da jeg et øjeblik kastede et blik på husbondens skærm, da jeg skulle se, hvad han grinede sådan ad.

    Kommentar af conny — 6. februar 2013 @ 10:05

    • Det er bare alt for nemt at blive grebet af det 🙂
      Hehe, jeg opfatter dem nu ikke mere som fugle, end jeg opfatter Tom & Jerry som kat og mus, så det generer mig ikke 😉

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2013 @ 10:43

  14. Jeg er også vild med Quiz Battle, men det er alle tre unger også, så det er lige før vi skal reservere tid til at låne Ipaden. Og hold da op hvor jeg ved meget jeg ikke vidste at jeg ved! Og somme tider omvendt: at jeg ingenting fatter.. men nu vil jeg udfordre dig – næste gang jeg “er på” (tba15)

    Kommentar af Tina — 6. februar 2013 @ 11:43

    • Jeg tager med glæde imod udfordringen 🙂 – og har det på samme måde som dig med min viden 😉

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2013 @ 12:02

  15. Hvor har I rågygget! Angry birds har jeg ikke på computeren; men på ferie i England sidste sommer fik jeg prøvet det på vores søns computer. Jeg blev temmeligt bidt af det, så måske skulle jeg få det på computeren? Nej… der er allerede alt for mange timer siddende her 🙂

    Kommentar af Salix - Lene — 6. februar 2013 @ 23:21

    • Det er rigtigt: jeg sidder i alt for lang tid foran skærmen i forvejen … du har vist mere sevldisciplin end mig 😉

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2013 @ 7:51


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.