Hos Mommer

4. februar 2013

Bag in Box. No. Bag in … Bag???

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:59
Tags:

Man har længe talt om BiB-vine … Bag in Box, også kendt som papvine.
Dette udtryk fik fra starten en lidt negativ klang, men i dag kan man få endog rigtig gode vine i denne emballage. Det er endvidere ret praktisk, at vinen holder længe, fordi man kan nøjes med at tappe et enkelt glas om dagen.
Dette sidste vil til evig tid være teoretisk fra min side …

Vinklubben holdt engang en smagning udelukkende med BiB-vine, hvor de fleste af os blev positivt overraskede over kvaliteten af flere af vinene, som havde snydt selv forhærdede vinkendere i blindsmagninger. Men … man kan bestemt også finde noget virkelig elendigt sprøjt – man skal helst vide, hvad det er, man køber, men har man smagt den tilsvarende vin på flaske, går man som regel ikke forkert i byen ved at købe den som BiB-vin.

I dag så jeg en ny variant af konceptet. Italiensk, men det kunne ikke rigtig forbavse mig. Hvis den havde været fra Australien, havde jeg nok undret mig lidt.

Bag-in-Box (1)

Den er da meget sjov, men … ikke billig.
Selv om den skal forestille slangeskind, behøver prisen på denne specielle bag ikke at forsøge at efterlade en i den tro, at det er ægte slangeskind …
Med andre ord: den kom kun med hjem i form af et foto.

Reklamer

33 kommentarer

  1. Hihihi.. Den BiB har jeg ikke set før. Vi køber som regel nogle rigtig gode italinere syd for grænsen, udvalget er væsentlig større, og prisen er ofte under det halve i forhold til samme kvalitetsvin herhjemme.. Flere af dem kan man ikke få som BiB her i landet.. Jeg vil tro der kommer nogle boxe med hjem i weekenden, når vi alligevel er dernede.. 🙂

    Kommentar af Inge — 4. februar 2013 @ 18:08

    • Den erfaring har vi også gjort os 🙂 God tur til det sønderjyske, når I når så langt.

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2013 @ 18:11

  2. Du har ret 😊 mangan faktisk få rigtig meget god vin på BIB og også noget bras 😉
    Og når nu det skal være en kasse til at skjule vinen,så vil jeg hellere have en taske til at pynte 🙂

    Kommentar af Tove — 4. februar 2013 @ 18:09

    • Ja … der er lidt for enhver smag – men jeg vil ikke betale mere bare pga. at emballagen er lidt smart 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2013 @ 18:12

  3. Du har sikkert ret med hensyn til BiB vinene. Jeg har ikke rigtigt nogen erfaring med det. Til gengæld har jeg en mand, som er rigtig god til at lave vin til os af druesaft, både fra Niagara og Californien. De har du jo tilgode at smage på.
    Nej, den italienske box er da for fjollet. Utroligt!

    Kommentar af Salix - Lene — 4. februar 2013 @ 18:11

    • Hvorfor skulle man dog også købe, når man kan producere det selv? Jeg glæder mig allerede til at smage dem – håber virkelig, det kan lade sig gøre … ehh … altså mere pga. selskabet end vinen, men du forstår forhåbentlig hvad jeg mener 😉

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2013 @ 18:19

      • Nej, vel. Ja, det glæder jeg mig også til.

        Kommentar af Salix - Lene — 4. februar 2013 @ 19:00

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 4. februar 2013 @ 20:20

  4. Snedig

    Kommentar af Kamelrytterske — 4. februar 2013 @ 18:50

    • Ja 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2013 @ 20:20

  5. Øh, nu drikker jeg ikke rødvin, kun et enkelt glas hvidvin når lejlighed byder sig, men den er da meget sød den lille vintaske, men jeg ville nu heller ikke betale mere bare fordi den er smart i udformningen..;-D

    Kommentar af rejen — 4. februar 2013 @ 19:27

    • Nej vel? Men det er vel nyhedens interesse, hvis nogen skulle falde for designet 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2013 @ 20:22

  6. Hvis nu tasken havde været en anelse mere diskret, ville denne vare sikkert finde et stort kundegrundlag blandt skabsdrankere. En eller anden diskret sugerørsanordning og – Bob’s your uncle! 🙂

    Kommentar af Henny Stewart — 4. februar 2013 @ 19:28

    • Hehe, det er sikkert helt rigtigt set, men den burde så nok mere ligne en nettopose, som du også er inde på 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2013 @ 20:24

  7. Herligt, men hvis man købte den i Italien, røg man sikkert i spjældet eller fik en heftig bøde for at købe en kopitaske. 😉

    Kommentar af Eric — 4. februar 2013 @ 19:39

    • Sikkert 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2013 @ 20:25

  8. Producenterne er godt nok kreative for at få netop deres vin solgt. Du har ret i, at deres nu finde mange gode vine som BiB; fx den I har serveret for mig i Sverige var da særdeles velsmagende.

    Kommentar af Stegemüller — 4. februar 2013 @ 19:43

    • Den er bestemt også stadig min absolutte favorit 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2013 @ 20:25

  9. Føler mig altid lidt hægtet af, når jeg ser den slags. For jeg kan ikke regne ud, hvad producenterne selv mener, de har gang i. Synes de selv, at det signalerer eksklusivitet at pakke rødvin ind i en slangeskindstaske af pap?

    Kommentar af Fruen i Midten — 4. februar 2013 @ 22:00

    • 😆 jeg tror faktisk, du rammer lige på kornet.

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2013 @ 22:32

      • Det triste for dem er så, at det nok – i nogle tilfælde – virker stik imod hensigten. Var vinen god nok, kunne de for min skyld fint nøjes med at skrive navnet på en kedelig grå kasse uden nogen form for fancy pansy dikkedarer. Og så købte jeg den nok alligevel, hvis jeg havde råd.

        Kommentar af Fruen i Midten — 4. februar 2013 @ 22:44

        • Enig. Og alligevel ikke enig … de skal jo også lige kunne overbevise dig om, at vinen rent faktisk er god nok, og det gør de ikke via en “kedelig grå kasse” – ikke uden du kender vinen i forvejen.
          Hvad etiketten betyder, har både medlemmer og foredragsholdere tit haft oppe til debat i vinklubben. Hvad der virker godt for én, har den stik modsatte effekt på naboen.

          Kommentar af Ellen — 4. februar 2013 @ 22:54

  10. Det skulle da undre mig, om ikke australierne har sådan nogen kænguruer, eller andre pungdyr, med plads til våde varer. Evt i form af strikke flaskeskjulere.
    Men pap-vinene var nu oprindeligt 1 liters vine i ægte pap, ligesom mælkekartoner. De blev blandt andet solgt under navnet Chateau-de-pap, for at det ikke skal være løgn. BiB derimod har jo netop deres berettigelse ved at kunne tappes, uden at restindholdet bliver iltet: “kan garanteret holde sig i 3 måneder efter åbning”. Og sludder og vrøvl, heller ikke hos Ellen, kan jeg forstå. 😉 Medmindre det er noget kradst sprøjt, velatbemærke. BiB kommer jo af det latinske “Ergo BiBamus”. Tror jeg nok. Måske. Eller ikke. 😉
    Mht etiketter og få solgt vinen: de bedste vine i Italien, men også Argentina, Chile og anderswo i Den nye Verden sælges ofte i med etiketter, der er så diskrete, at kun insidere tager dem i hånden. Og det er faktisk ret bevidst. Pingo f.eks ser jo ikke ud af ret meget, vel?

    Kommentar af AagePK — 4. februar 2013 @ 23:11

    • Nånej, vinen hedder Pingus! 🙂

      Kommentar af AagePK — 4. februar 2013 @ 23:13

      • De første 1-liters papvine var – og er – bestemt ikke værd at samle på, og det varede da også lidt, inden det vindrikkende folk tog næste generation pap til sig.
        de dyrere vine har ofte, men ikke altid, diskrete etiketter (less is more), mens andre producenter får mere eller mindre kendte kunstnere til at designe etiketter i håb om, at det kan sælge lidt mere vin, men mon ikke det meget er et temperamentspørgsmål? Det er vel også en psykologisk mekanisme lige som det, at mange vælger en bog ud fra forsidebilledet; hvilket naturligvis ikke siger meget om indholdet 🙂

        Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 09:06

  11. I mit hoved er der noget med at flaske, korkprop, vin og glas har det med hinanden som LP, cover, musik og grammofon.

    Jeg kan sagtens høre en masse numre på YouTube; men skal jeg have en rigtig oplevelse i land, er det fra den gamle Beomaster med det originale cover i hænderne og benene oppe.

    Kommentar af Farmer — 5. februar 2013 @ 04:45

    • Jeg forstår hvad du mener, og nostalgien og stemningen har stor betydning … for det kan næppe være den musikalske oplevelse alene, der gør, at du holder af vinylplader? Objektivt set er lydkvaliteten jo klasser bedre fra en cd 🙂
      Jeg sværger dog efterhånden helt til skruelåg, både fordi de er nemme at åbne; fordi der ikke kommer prop i vinen, og – men det er mest positivt set fra producentens synspunkt: der er stort set aldrig nogen flasker, der bliver dårlige = iltes, fordi korkproppen ikke har været tæt nok, hvilket sker for 5-10 % af proppede vine. Det eneste, jeg helst ikke vil ændre på, er glasset, som jeg synes er ret vigtigt. Ikke kun pga. faconen, som holder på bouqueten, og det er muligvis også bare en ide inde i mit hoved, men at drikke vin af plastic eller pap er ikke en god oplevelse, og jeg er sikker på, at det smager anderledes …

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 09:17

  12. Selvfølgelig er den italiensk. De har sans for den slags dernede, har de!

    Kommentar af Rasmine — 5. februar 2013 @ 09:18

    • Hehe, sådan kan man selvfølgelig også se på det 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 09:34

  13. Jeg vil for en gang skyld fatte mig korthed og blot konstatere at den indpakning er mere bemærkelsesværdig end køn. Mon det var den dårlige årgang der blev hældt om i andre emballager og forsøgt solgt igen?

    Kommentar af overleveren — 5. februar 2013 @ 16:40

    • Det korte svar er så, at jeg nok ikke vil lade det komme an på en prøve 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 16:51

  14. Forbløffende at nogle finder på sådan noget pladder. Men selvfølgelig kan det tænkes at nogle stadig ser på emballagen og siger om vinen “Den ser god ud”.

    Kommentar af Jørgen — 5. februar 2013 @ 22:27

    • Det tror jeg, at der er nogen, der gør – lige som at vælge en bog efter omslagsbilledet 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2013 @ 22:38


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.