Hos Mommer

2. februar 2013

Håndarbejdsmesse i Rødovrehallen og en familieforøgelse

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:55
Tags: , , , ,

Haandarbejdsmesse 2013 (4)Der er håndarbejdsmesse i Rødovrehallen i denne weekend … det ville jeg naturligvis gerne lige kigge lidt nærmere på, hvorfor jeg, belært af erfaring, var der 9:55; fem minutter inden dørene blev åbnet.
Haandarbejdsmesse 2013Det viste sig at være en klog beslutning. Da jeg forlod hallen igen fem kvarter senere, var der to laaange køer for at komme ind, og der var allerede ved at være lidt for mange indenfor til, at jeg fandt det behageligt.
Jeg forsynede mig med flere ting; både garn og lidt reservedele til mit KnitPro-sæt. Og hvad skuede mit øje?
”udskifteligt pinde”. Jamen herreste gud da. På samme pakke står der “udskiftelige spidser” og “fleksible kabler”. Hvorfor i himlens navn tror man så, det hedder udskifteligt pinde?
Mann muss sich immer verblöffen lassen …

Eftermiddagens travetur gik ud til Nyskoven på den anden side af vores lille by. Overalt var der, som så mange andre steder for tiden, rigtig meget vand.
Rideskolen på den anden side af skoven har forhåbentlig ikke brug for de udendørs faciliteter for tiden – med mindre de har brug for at øve sig i vandpolo.

2 feb 2013 (4)

Og lige pludselig var stien også blevet til en vandvej … addr. Vi måtte ind i skoven, hvor der var ret pladret, men vi kom dog tørfodede ud af det … alternativet til den bløde skovbund så ikke særlig behageligt ud.

2 feb 2013 (5)

Flotte var farverne i dag. Vi kom lidt sent ud at gå, for vejret var ellers gråt og trist – lige til klokken 15, hvor himlen næsten med ét blev høj og blå.

2 feb 2013 (1)P2080032

Grunden til, at det solen kom frem netop på det tidspunkt fandt vi ud af, da vi kom hjem: Lige præcis da blev min yngste søster mormor for første gang og jeg blev mormoster for anden gang. Vi var sammen med dem i aftes, hvor der ingen som helst tegn var til, at det var lige op over, så det må siges at være nemt sluppet – en dejlig hurtig 12-timers-fødsel fra den spæde start til slut. Far er stolt, mor er træt (og sulten), og den lille pige er lige præcis som hun skal være.
Godt, man fik det skotske sjal til den lille ny færdigt i sidste weekend, men jeg kendte jo terminen, som var i går – nu bliver det måske en lille racerkører med den fødselsdato … det kan man jo aldrig vide, selv om det blev en lille pige.

Reklamer

31 kommentarer

  1. Tillykke med familieforøgelsen. Det er en smuk dato at have fødselsdag. Vores racerkører bliver 18 i dag, og faktisk er det kun et par år siden, at det gik op for ham, at han ikke har fødselsdag sammen med en berømt racerkører 🙂

    Kommentar af Susanne — 2. februar 2013 @ 18:00

    • Hehe … der er ikke sådan at miste sine illusioner, men et stort tillykke med din store søn 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 18:39

  2. De der Knitpro, er de virkelig så meget bedre end almindelige strikkepinde? Jeg er jo så småt begyndt at strikke lidt igen, og derfor har jeg været ude og anskaffe strikkepinde. De gamle ligger gemt et rigtigt godt sted! Men jeg tror, jeg har fået nye strikkepinde for flere hundrede kroner, og foreløbig er der kun kommet Mrs. Bucket-huen ud af det. Nå, noget konstruktivt skal man da foretage sig, andet end at se TV, spise, sove og gå på FaceBook. Jeg har faktisk lavet rigtig meget håndarbejde i min tid,var en rigtig speedstrikker, der forsynede mange andre med sweaters osv., men det stoppede, da jeg fik min første pc. 😉

    Kommentar af Henny Stewart — 2. februar 2013 @ 18:07

    • Og tillykke med det nye familiemedlem!

      Kommentar af Henny Stewart — 2. februar 2013 @ 18:08

    • Selve pindene føles/er ikke specielt anderledes (men de er glatte og gode); det er konceptet med de udskiftelige kabler, der er ret genialt, synes jeg. Pinden vokser med arbejdet, så at sige, og man kan sætte noget på stand-by, hvis der er behov for det, og bruge pindestørrelsen til noget andet. Jeg har alle pindestr. fra 2 mm til 10 mm (flere af nogle af dem) og i alt otte kabler fra 20 til 130 cm. Så kan man strikke alt.
      Man kan sagtens både strikke og have pc … mener jeg at have bevist 😉 Jeg strikker, når jeg ser fjernsyn – eller er til generalforsamling eller Mads Christensen-foredrag.
      Og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 18:45

  3. Jeg lægger mig i baghjul på forrige ærede indlægger med min lykønskning: er sjalet så i Royal Stewart? Eller er det i Hunting Stuart?
    Mann muß sich des öfteren verblüffen lassen, aber Frau auch: i original hedder det: Man muß sich nicht verblüffen lassen. At man så ideligen bliver det, og at din version er en joke, er noget andet. 😉

    Kommentar af AagePK — 2. februar 2013 @ 18:13

    • Tak, tak 🙂
      Hehe, jeg vidste ikke, hvad udtrykket oprindeligt har været; har bare brugt dette forkerte i masser af år. For sjov, ja, men det er altid rart at kende originalen, så tak igen.
      Det hedder rigtigt et hap-shawl, og det er et mage til det, Marys mor har strikket, og som hun (Mary) svøbte sine børn i, da de skulle hjem fra hospitalet. En populær betegnelse er derfor ‘prinsesvøbet’, men det nægter jeg altså at kalde det 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 19:31

      • Af en eller anden grund overså jeg billedet med det hvide shawl, ordene “skotsk”, “racerkører” og navnet på forrige indlægger må have forvirret mig, jeg forestillede mig noget i klantern, evt med fartstriber.
        Og så kan jeg jo bare tilføje:” Hellere mormoster end monstermor!”, ikk’?

        Kommentar af AagePK — 2. februar 2013 @ 23:03

        • Jotak! Monstermor håber jeg sandelig ikke, Charlotte nogen sinde vil kalde mig 😉

          Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 23:45

  4. Til lykke “Mormoster”? 🙂 Sikke dog et flot sjal – er det lavet (jeg går ud fra strikket i xxx timer) til en nyfødt? Det var pokkers.
    Jeg er godt klar over, at håndabejde lever på bedste velgående i Danmark, og det er så skønt; men at en messe er så meget besøgt, ville jeg ikke drømme om. Udskiftelige spidser, wow så strikkes der meget! Smukke farver i solskinnet der.

    Kommentar af Salix - Lene — 2. februar 2013 @ 18:20

    • Mormoster er et selvopfundet udtryk, men når jeg nu engang er moster til den nybagte mor, er det da oplagt, ikke? 🙂
      Ja, det er til en nyfødt; jeg har strikket det både til mine egne børnebørn og nu også til to af mine niecer(s børn). Prøv at google prinsesvøbet (og se mit svar til Aage), så finder du sammenhængen.

      Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 19:35

      • Selvopfundet og oplagt! Skulle være et godt gammelt dansk ord. Det er da meget mere relevant end for eksempel næstsøskendebørn – men det bruges sikkert heller ikke (så meget) mere. Jeg googlede prinsesvøbet, og jeg kan godt forstå, at det er meget populært. Smukt.

        Kommentar af Salix - Lene — 2. februar 2013 @ 20:37

        • Det er nemlig smukt – også til voksne, men så ville jeg spænde det ud inden brug. Til baby bliver det bare skyllet op med et par dråber lavendelolie og lufttørret, så det forbliver lækkert blødt.

          Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 22:07

  5. Tillykke med familieforøgelsen. Jeg synes altid det er et mirakel med et lille nyt menneske og jeg tænker på, hvor fantastisk det er, at to mennesker kan skabe et nyt menneske.

    Flotte billeder af solskinnet ved skoven. Der er rigtig gang i farverne.

    Kommentar af Stegemüller — 2. februar 2013 @ 18:21

    • Det er ganske rigtigt et lille mirakel hver eneste gang.
      Ja, det var lige i den gyldne time 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 19:35

  6. Tillykke med familieforøgelsen.
    Vejret på dine billeder ser fantastisk ud. Hos os var der fornyet vinterpudder, og den høje sol, jeg godt kan huske, vejrfolkene omtalte i morges, synes at have været forbeholdt jer derude vestpå (hø hø).
    Nu er min håndarbejdsinteresse ikke voldsom, så jeg lod mig også overraske af, at der ligefrem er KØ for at komme ind til en sådan messe. Men det er da skønt for arrangørerne. “Folk” gider altså godt forlade både tv og pc.

    Kommentar af conny — 2. februar 2013 @ 18:50

    • Tak, Conny 🙂
      Det strikkende folk giver i hvert fald godt forlade både det ene og det andet for at komme på messe og se på tidens trends inden for faget.
      Synd, at I ikke havde så godt vejr, men jeg vil nu godt opponere mod, at jeg skulle befinde mig vestpå … jeg tror nok, at Havdrup ligger næsten stik syd for dig – i hvert fald ‘klokken 7’ 😉

      Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 19:41

      • Tja, du har nok ret. Min geografiske fornemmelse er dårlig, ved jeg godt.
        Og jeg har en tendens til at lægge alt ukendt “ud vestpå” og lade det være “langt væk”.

        Kommentar af conny — 3. februar 2013 @ 00:57

        • Det har jeg mødt før – men kun hos københavnere, og det er du jo ikke 🙂

          Kommentar af Ellen — 3. februar 2013 @ 10:39

  7. Også fra et stort tillykke med den lille ny i familien..;-D

    Kommentar af rejen — 2. februar 2013 @ 18:57

    • Tak, Annemarie 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 19:42

  8. Hjertelig tillykke med det nye lille familiemedlem, og sikke da et smukt sjal 🙂

    Kommentar af Lene — 2. februar 2013 @ 19:13

    • Tak, Lene – og tak igen; vi synes alle i familien, at det er et meget smukt sjal, men det bliver noget af et arbejde, hvis jeg bliver mormoster mange gange endnu 😉

      Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 19:43

  9. “Mann muss sich immer verblöffen lassen …” Ja, det må man, blir ikke no artig ellers.
    Gratulerer med den nye verdensborgeren 🙂 Alltid godt når svangerskap og fødsel går godt, og så er det jo et utrolig pent sjal du har strikket til den lille 🙂

    Kommentar af Kamelrytterske — 2. februar 2013 @ 19:45

    • Tak, Ragnhild 🙂 Sjalet er meget populært i familien, så jeg hr vist forpligtet mig til at forsyne mange babyer endnu 😉

      Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 22:09

  10. Tillykke med det lille nye familimedlem! Det er et smukt sjal, du har strikket!

    Kommentar af bedstesblog — 2. februar 2013 @ 20:36

    • Tak, Randi … jeg ved også, at det bliver vel modtaget 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 22:10

  11. Tillykke til familien med den lille nye prinsesse.. 🙂
    Vi var en tur på legepladsen med Emil i formiddags, for pokker hvor var det gråt og koldt, da solen kom, var vi gået i gang med at bage, og så er “vi” altså helt ligeglade med godt vejr og legepladser.. 😉

    Kommentar af Inge — 2. februar 2013 @ 20:50

    • Tak, Inge 🙂
      Det var nemlig rigtig surt og koldt, så da det gik op for os, hvor flot det pludselig var blevet, kom vi ud i en fart … vi havde ikke store bagedag og lavede dermed ikke noget, vi ikke kunne forlade 😉

      Kommentar af Ellen — 2. februar 2013 @ 22:11

  12. Sådan en håndarbejdsmesse ville jeg også godt have besøgt, selv om det nok var blevet lidt dyrt :-)! Tillykke med det lille nye familiemedlem, og en “mormoster” er en god beskrivelse. Forleden stødte jeg på ordet “oldetante”. Selvfølgelig, hvad ellers? Fantastisk flot sjal. Sikke et stort arbejde.
    Og skønne billeder og farver i øvrigt. Vi havde virkelig flot vejr her i går, det meste af dagen. God søndag!

    Kommentar af Nonna — 3. februar 2013 @ 12:44

    • Man kan lige så godt se i øjnene, at man kommer til at bruge penge sådan et sted. Fordelen er, at man skal anvende kontanter, så man kan bestemme på forhånd, hvor meget man vil tillade sig selv at bruge.
      Tak 🙂 – og hvor er det fint med disse selvopfundne, men meget beskrivende udtryk.
      Der er forresten henvisning til din nieces blog (så vidt jeg husker, er Observatorias din niece?) i Torparne, som er et klubmedlemsblad for danskere med hus i Sverige.

      Kommentar af Ellen — 3. februar 2013 @ 14:07


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.