Hos Mommer

29. januar 2013

Hvorfor stenaldermad? De blev ikke særlig gamle dengang …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:50
Tags: ,

Når man ikke kan finde på noget nyt, må man jo gen(op)finde noget gammelt.
Det er meget oppe i tiden med stenaldermad. Mere fedt, mest kød, flere grønsager, frugt og bær. Ingen stivelse overhovedet. Nærmest den omvendte madpyramide.

Stenalderværktøj (2)
Stenalderøkse - ca. 5000 årJeg ved ikke, hvad I mener om ideen, men det bliver uden deltagelse fra min side. Og Johns.
Vi har lidt svært ved at se fordelene – jeg mener: hvor gamle blev de lige i stenalderen? Hvis de nåede at blive gamle, blev de omkring 30 år.
Ikke ligefrem et argument for at vende tilbage til kosten fra dengang, vel?
Det burde i princippet, for at være autentisk, være vildtkød det hele, men hvem har råd til det? Kødet fra en gris i dag er meget langt fra de vildsvin, de kunne indfange (med deres bare næver?) for mange tusind år siden.

Citat:  Kort fortalt er stenalderkost en diæt, hvor man går ‘back to basic’, og spiser enkle, basale og uforarbejdede råvarer, som vilde planter, grøntsager og kød. I stenalderen levede folk jo ikke af at drive landbrug, men derimod af at gå på jagt. Det betyder, at ægte stenalderkost ikke indeholder mælk, korn, kartofler, sukker eller andre landbrugsprodukter, og naturligvis heller mad- eller drikkevarer, hvori landbrugsprodukter indgår som ingrediens.

Så langt, så godt.
Det er bare lidt for unuanceret. Her er en god og oplysende artikel skrevet af en person, der hverken har noget at vinde ved at anbefale eller fraråde den nye trend – sådan noget kan vi godt lide at læse her i huset …
Det kan godt være, at nogle få bliver slankere af at gå over til stenalderkost. Det bliver tegnebogen helt sikkert ret hurtigt.
Der er bare lige det, at det viser sig, at dem, der har størst udbytte af dette koncept, er personer der med denne diæt simpelthen lever sundere i forhold til hvad de gjorde før; dvs. intet slik, ingen sodavand, chips og popkorn. Hvis de samme personer havde tænkt lidt mere over, hvad de proppede i munden før de slog sig på stenalderdiæten, ville de med stor sandsynlighed ikke have taget alle de kilo på, de nu vil tabe.

Det kan meget vel være, det bliver stenaldermad i weekenden her på matriklen, men det bliver for at nyde det rådyrforben, vi fik af Kalle, sidst vi var i Sverige … den del af diæten kan vi godt gå ind for …

Jeg vil have lov til at spise kartofler og pasta. Og brød. Til at anbringe sidstnævnte på har jeg lige begået seks nye servietter til Sverige og hjemme.
Brødserviet (2)Brødserviet (3)

Brødserviet (6)Brødserviet (10)

De pink blev lige lovlig pink … jeg vil nøjes med at bruge dem, når Anna er på besøg – hun vil elske dem! Og hvis hun spørger om hun må få dem med hjem, får hun lov. Uanset hvad moderen mener om det …
Det var nu ellers et smart koncept med de ‘spejlvendte’ servietter; så passede det lige med to fat quarters.

Reklamer

54 kommentarer

  1. Jeg gider ikke beskæftige mig med stenaldermad.
    Flotte kurvebeskyttere.

    Kommentar af Jørgen — 29. januar 2013 @ 17:06

    • Heller ikke mig – kun i form af dyre- og vildsvinekød 😉
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 17:41

  2. Der må være noget stenalderkvinde i mig, for jeg er ikke ret meget til kartofler, pasta og brød. I øvrigt har jeg en ganske uverificeret teori om, at man skal spise det, man har det bedst med, og det kan umuligt være det samme for alle …

    Kommentar af Rasmine — 29. januar 2013 @ 17:18

    • Det tror jeg du har ret i. Bortset fra, at jeg har det alt for godt med chokolade, så der holder den nok ikke 😉
      Nå. Det er jo heller ikke mad …

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 17:42

      • Jeg har også haft det lidt for godt med chokolade, men det meste af den lyst er forsvundet af sig selv, så mon ikke jeg i hvert fald til en vis grad har haft brug for et eller andet, som det indeholdt, og som jeg altså ikke har så meget brug for mere. Det kan selvfølgelig sagtens være, at det, som det drejede sig om, er blevet tilgængeligt på anden vis, uden at jeg er klar over det – sådan kan man blive ved med at filosofere 🙂

        Kommentar af Rasmine — 29. januar 2013 @ 21:18

        • Gid jeg kunne nå til ikke at have lyst til chokolade … jeg undertrykker den, men det er svært.

          Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 21:33

  3. Njah, jeg tror heller ikke rigtigt på det. Bare fordi det var sådan, man levede i stenalderen, behøver det jo ikke at være sundt. Tværtimod tror jeg faktisk, at man levede enormt ensidigt, for hvem havde adgang til frugt og bær og nødder og fisk og skaldyr og kød på én gang? Mange var sikkert glade, hvis de bare kunne spise sig mætte. Det er ret overraskende, at så mange kan overbevises om, at en dille (som jeg vil mene, stenalderkost (også) er) er det eneste rigtige. Fine servietter – jeg kan da godt li’ de pink 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 29. januar 2013 @ 17:25

    • Præcis! Du siger det kort, godt og rigtigt … kosten – eller mangel på samme – må være en væsentlig grund til, at de ikke levede så længe.
      Sådanne diller (enig i ordet) kommer og går jo hele tiden – jeg har oftest en temmelig ironisk distance til den slags. Rawfood er da fx helt til grin 🙂
      Tak – du må gerne få de pink, hvis Anna ikke vil have dem. Det ved jeg i uge 7 … 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 17:47

      • Top 🙂 Men mon ikke Anna kan finde på et eller andet fantastisk at bruge dem til?

        Kommentar af Fruen i Midten — 30. januar 2013 @ 12:22

        • Det ved man jo aldrig … vi får se 🙂

          Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 12:39

  4. … og Tor Nørretranders skrev en bog om HANS vægttab.
    Iøvrigt mener jeg, at enhver form for fanatisme er skadelig, til tider endda farlig. Kunne de så endda bare holde det for dem selv; de missionerer jo, som var det en ny religion – men det er det måske også …

    Kommentar af Elsebeth — 29. januar 2013 @ 17:33

    • Om hvis vægttab? 😉
      Ja, nogle har vældig travlt med at missionere – og ikke mindst tjene penge på det – men man har lov til at lukke ørerne og at lade være med at købe bøgerne.
      Det er lige før, man godt kan kalde den slags trends for en slags religion …

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 17:49

  5. Jeg hopper heller ikke på den dille med stenaldermad. Som Fruen i Midten tror jeg også, at folk dengang var glade, hvis bare de kunne spise sig mætte. Der er en grund til, at vi nu har forskere, der kan fortælle os om madpyramiden mv. Sundhed nu er noget andet, end det var i stenalderen.

    Kommentar af Stegemüller — 29. januar 2013 @ 17:35

    • Enig. Det er noget fis at ville skrue tiden tilbage, også selv om det kun er madmæssigt. Det giver ikke rigtig mening.

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 17:50

  6. Hver gang en eller anden kostplan får et navn, skal man være på vagt. Faktisk bør bullshit-alarmen gå af, ellers trænger den til at blive byttet. Hvis vi skulle leve udelukkende af noget, der ikke var landbrugsprodukter, så ville vi ikke kunne leve ret længe. Men selvfølgelig, hvis man ikke havde fundet ud af at udvikle landbrug og blive fastboende, så ville befolkningstallet nok ikke være steget så meget, som det er. Jeg ved da godt, at jeg ikke bliver slank af at spise kage, lakrids og hvid spaghetti. Der er tale om et valg!

    Kommentar af Henny Stewart — 29. januar 2013 @ 17:47

    • Jeg kan jo ikke være meget mere enig – og ja, det er logik for nybegyndere, at for mange af de søde sager ikke er godt for taljemålet – det er der ikke noget nyt i.

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 17:53

  7. Jeg er træt af at høre at stenldermad skulle være det nye sort.. Altså jeg er helt enig med dig, på nær et enkelt punkt.. Jeg tror ikke maden var den alt afgørende grund til at stenalderfolket levede så få år i gennemsnit, jeg tror også de levede et liv der var så meget hårdere end vi kan forestille os.. De var slidt op rent fysisk langt før vi bliver det i dag.

    Jeg er sikker på at Anna bliver lykkelig for de pink servietter.. 🙂

    Kommentar af Inge — 29. januar 2013 @ 18:33

    • Jeg sagde vist ikke ‘altafgørende’ 🙂 – selvfølgelig er der flere faktorer i spil; både det hårde fysiske liv og (har jeg engang læst), at deres tænder ofte blev slidt op af den hårde og ofte utilberedte (!) kost, således at de simpelthen døde af sult, når de nåede en vis alder.

      Hvis ikke Anna kan, så kan Fruen få dem 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 18:55

  8. Jeg springer også alle de forskellige diller over, spis fornuftigt og få rørt sig, det tror jeg på, og jeg vil altså også have kartofler og et stykke chokolade. Fine servietter også dem Anna skal have med hjem..;-D

    Kommentar af rejen — 29. januar 2013 @ 18:55

    • Det er jo det, det i bund og grund handler om: fornuft. Så er der også plads til det sjove.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 21:11

  9. Herligt at læse dit bidrag vedr. såkaldt stenalderkost. Selv arbejder jeg desomkring til et kommende indlæg på legehuset mit, men lufter gerne lidt af mine tanker her hos dig…
    Mister stenaldermand, Thomas Rode Andersen, valgte kosten, da han aldersmæssigt først i 40’erne blev kæreste med en 14 år yngre kvinde, så sig selv i spejlet, og det så ikke godt ud. Spiste “shit”mad, drak al for megen vin samt øl, hvorfor han da en ven foreslog hård motion, straks var med! Efterfølgende fortalte samme ven, alt det gode stenaldermad ville betyde, og BINGO 🙂 Men kunder i “Kong Hans”, hvor han stadig styrer køkkenet, kan dog stadig få mere almindelige måltider.
    En af de tidligere “hellige” er den såkaldt lykkelige familie, der droppede flødeboller m.v., og derefter ditto gav afkald på brød m.v. Tilmed fik de hele familien til at være super-duper, nåh ja altså indtil at de alligevel ikke fungede 🙂 Så måtte fru moder pludselig fortælle, at en lykkelig familie måske ikke var så lykkelig endda. Siden har hun fundet sammen med en ny husbond, og med ham har hun luftet gerne at have elskere ved siden af – så skal jeg nok igen blive spændende i medier, udover madmæssigt! *LOL*

    Kommentar af anjoe — 29. januar 2013 @ 19:45

    • Tænkte nok, der måtte være en grund nogenlunde denne til, at Thomas Rode kastede sig ud i det pjat – og Kong Hans-navnet sælger jo godt 😉
      Hmmm – burde jeg kende ‘de tidlige hellige’, du taler om her? Det lyder som om jeg burde … men en god historie er det – selv om den har mere med andet at gøre end lige stenaldermaden 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 21:15

  10. Ja, prøv at lære dem forskellen på at kysse sin og kysse hans kone (måske derfor mange roder rundt i det i privatlivet).
    Nu tænkte jeg ikke på dem, der skriver bøger – dem kan man jo sagtens blive fri for. Én tæt på mig har været på dem ALLE i løbet af de sidste 35 år, og så skal ALLE tvangsindlægges til at høre om, hvor forkert det er at leve, som vi andre gør.

    Kommentar af Elsebeth — 29. januar 2013 @ 20:10

    • Den forskel er meget dialektbetonet; jyder har det meget svært med sin og hans.
      Den person du taler om … jeg kender godt typen. De er meget anstrengende at være sammen med, og jeg bliver så skrækkelig møgkællingeagtig, hvis de prøver at overbevise mig.

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 21:18

  11. Hvis du spørger mine drenge, så siger de hellere end gerne kød – kød i lange baner … hvorimod jeg gerne vil have andet end lige kød 😉

    Mindstemand er dog ved at være vant til ikke kun at få kød men også pasta, kartofler og brød 🙂

    Kommentar af Tove — 29. januar 2013 @ 20:23

    • De er vel også stadig i ‘konstant-sulten-perioden’ – det ændrer sig nok igen senere – om ikke andet, så når de er væk fra mors kødgryder og selv skal betale for det, de spiser 😉

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 21:20

  12. Stenalderfolk blev faktisk ofte ældre end vi lærte i folkeskolen i 60’erne, og de levede bedre, end man skulle tro. Det ses af tænder og knoglebygning. Når man læser om nedslidte tænder er vi inde i agerdyrkning med kornkværne, hvor der leverer slibemateriale foruden det sand, der stammer fra tærskning. Derudover er der selvfølgeligt ulykke, slagsmål med nabostammen og vinterkulde at tage hensyn til. Børnedødeligheden trækker også gevaldigt ned i gennemsnitslevealderen. Af skeletstørrelsen sammenholdt med målene fra moderne tiders sessioner ses det, at gennemsnitshøjden på mænd var lavest i 1848. Hvor vi stort set levede af rugmelsgrød og gule ærter.
    Ertebølletiden er mest kendt for køkkenmøddinger af østersskaller, hasseltiden efterlod store bjerge af nøddeskaller i Åmosen. En dansk frømand, eller en fra jægerkorpset, kan faktisk leve ret længe i den danske natur uden at skulle i tutten hver uge. Hvad siger du f.eks til tørret rådyrkød, kværnet sammen med tørrede blå-, tytte- eller tranebær? Det svarer til indianernes pemmikan, og kan holde sig afsindigt længe pga det naturlige indhold af benzoesyre. Derudover er der jo utroligt mange lækre svampe, alger, knopper, stængler, fisk. Der er skrevet bøger, især til campingfolket i Nordskandinavien om hvad man kan finde af spiseligt.
    Jeg har tidligere bagt både brød og kager, men jeg kan ikke huske, hvornår det er sket sidst.Og jeg savner det ikke. Men derfra til at hoppe på stenalderræset, nixen. Så hellere på kålkællingerne. Hvis ikke det var for deres læbestift. Og jeg kan også spise stuvet kålrabi!

    Kommentar af AagePK — 29. januar 2013 @ 20:29

    • Jeg var godt klar over, at vi aldrig har været mindre end da industrialiseringen var godt i gang, men dengang levede alt for mange af alt for ensidig kost uden muligheder for at skaffe sig kød – proteiner skal der jo til … Børnedødeligheden var voldsom, ja; det var den vel helt op til, hvor man fandt ud af noget med bakterier og hygiejne og så’n …
      Man kan godt leve fra hånden til munden, hvis man er jægersoldat. Eller deltog på kanindræberkurserne, der var så moderne i firserne. Jeg gider bare ikke … men det er et glimrende supplement til supermarkedsdiskene – du har nok gennemskuet, at jeg selv elsker at lege samler … men ikke jæger 😉 Det er ikke af princip – jeg har bare ikke jagttegn …
      Og kålrabi er komad. Punktum. Jeg har smagt det, flere gange og på forskellige måder, men det ændrer ikke på, at jeg så afgjort ikke kan lide det 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 21:29

      • Prøv at spørge Farmer ad: kålrabi er ikke særlig god komad, mange bønder fik fradrag i mælkeprisen, fordi kontrollen afslørede både lugt og smag.
        Til gengæld er kålrabi stablet pænt op i enhver god norsk købmandsbutik: så mange køer har nordmændene, og -damerne, slet ikke. Kålrabimos med pinnekjøtt, eller skånsk: lige dele kartoffler og kålrabi plus et par pastinakker kogt møre, pisket op med varm mælk, og bacontern som til brændende kærlighed, en herreret.
        Det skal siges, at norsk kålrabi hører til sorter med en mildere smag end den, min onkel på Als gav sine køer, til gengæld var hans en hel del større, hvilket jo nok lokkede en del bønder i de dage, hvor vi slædede roerne op, og læssede med håndkraft.

        Kommentar af AagePK — 30. januar 2013 @ 10:55

        • Det er da kun yderligere et bevis på, hvor dårligt det er som fødeemne 😀
          Det er muligt, det er en herreret – det er i hvert fald ikke en dameret 😉
          Bortset fra det, er det jo lidt fjollet at diskutere smag – den er og bliver forskellig.

          Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 12:14

          • Når jeg i skolekøkkenet blev konfronteret med smagsbevidste (læs: kræsne) elever, der absolut ikke kunne lide hverken dit eller dat, men kun god dansk mad med sovs og kartofler, spurgte jeg gerne til, om de var sig bevidste om, hvad de ville spist, hvis ikke deres forældre havde lokket dem til at prøve noget nyt: tjohh, tjahh, så havde de nok stadig foretrukket deres moders mælk. Og så satte vi os hen for at se “Eventyret om den vidunderlige kartoffel” (findes på youtube), så vi lige fik på plads, at kartoflen først blev udbredt med kartoffeltyskernes ankomst til den jydske hede.
            “Når man er barn, kan man bedst lide cola og is, når man bliver voksen, spiser man også mange andre ting, også stærk ost!” Citeret fra hukommelsen, jeg tror, det var datterens opfattelse af forandringen til voksenlivet. Så nej: smagen kan være forskellig, men den forbliver det ikke. Den ændres i tid og rum.

            Kommentar af AagePK — 30. januar 2013 @ 12:41

            • Jeg er ganske klar over, at ens egen smag ændres hele tiden – og de s…. kålrabier/majroer har med tiden fået masser af chancer hos mig.
              Jeg kan ikke rigtig klare kræsne børn – og slet ikke kræsne voksne. På den anden side har jeg altid accepteret (og talt med mine børn om), at der altså bare er visse ting, man aldrig nogen sinde lærer at kunne lide, og at det faktisk er helt i orden. Men jeg har samtidig prædiket, at: “Du skal smage på det! Du kan ikke tillade dig at sige, at du ikke kan lide det, hvis du ikke engang smager.” For mit vedkommende er det grønkålssuppe og … ja, kålrabi, jeg ikke kan forlige mig med.
              Men hvad du kan lide, bliver ikke med tiden nødvendigvis det samme som det, jeg kan lide, så jo: den er også forskellig fra person til person, mente jeg 🙂

              Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 13:31

              • UHA! Jeg sidder og bliver helt syg efter at få en ordentlig gang kålrabimos!!

                Vi fik til vores mellemste søn konfirmation for 8 år siden ovnbagt kålrabimos lagt i udhulede halve bagekartofler som en del af tilbehøret til oksestegen. Denne “mos med strejf af rosenkål” fik mange roser. Ingen fik under middagen at vide, at det var kålrabi og at bagekartoflernes oprindelige indhold aldrig kom på bordet . Forsøget virkede. Verden vil bedrages.

                Kommentar af Farmer — 30. januar 2013 @ 20:24

                • Også dig!
                  Du har ret i, at verden vil bedrages og jeg ville da også have haft fundet det ret pinligt, hvis jeg havde rost den ‘kartoffel’ til skyerne efter tidligere at have udbredt mig højt og lavt om, hvor væmmeligt jeg synes, kålrabi smager 😀
                  Men jeg kan godt forstå, hvis du har haft svært ved at skjule det skæve grin …

                  Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 21:33

  13. Ja Ellen, her har vi det igen. Om det er nips eller kost; vi skal hele tiden påduttes nyt. Jeg mener nu at en varieret kost hvor der indgår både protein, kulhydrater og fedt fungerer fint. Ideer til nye madoplevelser modtages med kyshånd, men kostfundamentalisme? Nej tak!

    Kommentar af fiberfryd — 30. januar 2013 @ 01:17

    • Du siger det så godt, Ditte 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 07:37

  14. Ja, “The Caveman (Paleo) Diet” er også en af de populære her i Nordamerika. Det er faktisk utroligt, hvordan mange, mange mennesker herovre lider af en eller form for spiseforstyrrelse (ja, det er bare min mening). Enten er man fanatisk med sin diæt og sport/motion eller man stopper uhæmmet usunde produkter (cola, donuts, chips, friturestegte kyllingevinger, oma) i munden i alle de af døgnets timer, hvor man ikke sover. Jeg skal ikke påstå, at vi hele tiden gør det rigtige; men prøver på bedste måde at spise varieret og rimeligt sundt. Leder du efter en slankekur? så se her http://www.webmd.com/diet/evaluate-latest-diets
    Hvor er dine servietter søde – rigtigt smart med de spejlvendte design. Jeg er sikker på, at de lyserøde ender i England.

    Kommentar af Salix - Lene — 30. januar 2013 @ 04:50

    • Jeg så godt, at ‘paleo-food’ er et stort hit i USA … og Canada åbenbart også – jeg troede bare I generelt var mere fornuftige deroppe nordpå i forhold til USA, hvor de (igen uforskammet generelt) er enten i den ene eller den anden ekstreme yderlighed 🙂
      Jeg kiggede på dit link – der er godt nok diæter for enhver smag 😉 – det var da helt utroligt …
      De færreste gør altid alt rigtigt, men bare man tænker fornuft med ind det meste af tiden, går det sjældent helt galt.
      Tak – vi må se, hvor de ender 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 07:45

  15. Er en Rasmus Modsat hvad den slags angår.. hvis alle pludselig ævler løs om stenalderkost afviser jeg det, når alle går til zumba gider jeg ikke, Betragter den slags modefænomener med en dyb skepsis og tænker “har alle disse mennesker ret fordi de faktisk har ret og har opdaget noget vi andre ikke har – eller er de bare mange?

    …. og er fænomenet bare dygtigt markedsført?”

    Kommentar af overleveren — 30. januar 2013 @ 05:34

    • Det overrasker dig nok ikke, at jeg har det præcis lige sådan – på den mest stædige og ikke-lyttevenlige måde 😀
      – og så tror jeg, at din sidste bemærkning er meget rigtig – “Kong Hans-kokken må da helt sikkert vide, hvad han taler om” o.l.

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 07:48

  16. Hvilken stenalder?
    Godt nok varede jægerstenalderen i DK ca. 9000 år, medens bondestenalderen er betegnelsen for en kun godt og vel 2000-årig periode; men der levede og spiste antagelig langt flere mennesker i sidstnævnte periode, da fidusen ved landbrug i forhold til forsyningssikkerhed og energisamling har været betydelig.
    De fleste stenaldermennesker har således spist kornprodukter og kød fra husdyr. Jagt, indsamling og fiskeri har suppleret.
    Såh….
    Intet nyt under solen, kun ændringer i tilgængeligheden af sukker og vegetabilsk fedt.

    Kommentar af Farmer — 30. januar 2013 @ 07:11

    • Godt spørgsmål, Farmer – jeg har nemlig også undret mig, og da jeg googlede rundt for at finde ud af lidt mere om stenaldermadsfænomenet, så jeg flere steder, at de var hele 50000 år tilbage i tiden – altså længe før det overhovedet hed stenalderen, men blot ‘forhistorisk tid’ … neanderthalerne var ikke engang uddøde på det tidspunkt.
      Landbruget blev indført (i DK) allerede for 6000 år siden, så jeg vil antage, at man nu har haft god tid til at tilpasse sig en kost, der også indeholder kornprodukter …
      Din sidste bemærkning passer fint med min første indlægget 😉

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 08:03

      • Det har ofte været til debat, om landbruget kom hertil med et indvandrende folkeslag, som fortrængte de allerede værende jægere og samlere, eller jægerfolket måtte igennem en kultur- og madrevolution.
        Det bør checkes; men jeg mener at huske, at man p.t. -med baggrund i DNA-analyser af skeletdele- hælder mod teorien om et indvandrende folkeslag fra egnene omkring det nuværende Tyrkiet.
        Er dette tilfældet, har vore forfædre i adskillige tusind år før bondestenalderen i DK været omstillet til stivelsesrig kost.
        Mon ikke det så kan være direkte farligt at holde sig fra stivelse ?

        Nok om det. Det er middag. Jeg trænger til en bid brød 🙂

        Kommentar af Farmer — 30. januar 2013 @ 12:12

        • Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvem der kom hvorfra og hvornår … men det nok heller ikke det væsentligste for stenalderkosttilhængerne – fakta er lidt lige meget 😉
          En klog kone, Inge Tetens, udi ernæring understregede netop, at vi helst ikke må undvære stivelse. Citat: “Man kan sagtens leve uden sukker. Men hvis man heller ikke får nogen stivelse, som kan omdannes til glukose, er Inge Tetens bekymret for, hvad musklerne skal få al deres energi fra”.
          Velbekomme 🙂

          Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 12:30

  17. Stenalderfolket spiste masser af kulhydrater!

    Citat:
    Arkæolog og botaniker Sabine Karg, der er ekstern lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet har brugt de sidste 25 år på at specialisere sig i arkæobotanik. Hun fortæller, at datidens jægere, modsat mange tilhængere af den moderne stenalderkost, frydefuldt gumlede kulhydrater i sig, hvis lejligheden bød sig.

    Kilde:
    http://videnskab.dk/kultur-samfund/stenalderjaegerne-guffede-gerne-kulhydrater

    Læs gerne hele artiklen.

    Kommentar af Rimkogeren — 30. januar 2013 @ 11:04

    • HA. Tak. Vand på min mølle! Jeg vil fluks læse artiklen.
      Sorry – du lå og sprællede i mit spamfilter – WP er ikke helt smart altid til at gennemskue spam og ikke-spam.

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 13:56

  18. Det virker bestemt også som lidt for popsmart på mig. Jeg er ret enig med dig i, at det sikkert er glimrende for dem, der tidligere svælgede i sodavand, slik og chips – men hvis bruger en anelse sund fornuft burde så drastiske skridt ikke være nødvendige. Jeg tror dog på, at det er godt med lidt mere ubearbejdet som fx flere grove fibre. Jeg havde en del problemer med maven mit første år i Belgien; indtil lægen påpegede, at jeg pludselig spiste alt for meget hvidt brød i modsætning til det grove danske rugbrød. Og det ordnede så lige maven igen – men det er jo snarere et spørgsmål om, at min organiske drastisk blev påtvunget en ny ‘kur’. Det brød den sig ikke om – og sådan er det med mange kostændringer! For drastisk er bestemt ikke godt.

    Kommentar af Nille — 30. januar 2013 @ 11:27

    • Ja … hvis man skulle følge alle de trends, der kommer og går i én uendelighed, kunne man ikke bestille andet end at sætte sig ind i nye madregler …
      Det var klogt set af din læge – især hvis han var belgisk, har han været ret skarp.
      Det er bedre at ændre sin livsstil stille og roligt … og meget mere effektivt.

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 12:34

  19. “Har de fleste ret, fordi de er flest?” (Niels Hausgaard) Vi kan jo ikke være jægere og samlere allesammen, men ingen tvivl om, at det meste af det, man finder i naturen, er sundt.
    Nu har vi i lang tid kørt på “Mormormad”, “Nyt nordisk Køkken” osv, så selvfølgelig skulle der noget “nyt” til! Jeg har ikke tænkt mig at kaste mig ud i stenaldermaden, men kunne måske tænke mig et nyt koncept. Hvad med at komme alle de dygtige kokke i forkøbet og opfinde noget helt nyt eller finde noget, der har århundreder bag sig og kalde det den nye trend? God onsdag!

    Kommentar af Nonna — 30. januar 2013 @ 11:57

    • Niels Hausgaard har altid haft nogle gode replikker 🙂
      Jeg går så absolut ind for at tage så meget som muligt fra naturens forrådskammer – dyrker (!) det jo meget selv – man skal bare aldrig blive fanatisk, hvilket sker for nogle af dem, der pludselig ser lyset i nye trends.
      Problemet med os, Nonna, er, at vi slet ikke tænker i trendbaner, men nok mere i sund fornuft og alsidige kostvaner. Hmmm – jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv … hvis du får en god ide, skal jeg nok hjælpe med at markedsføre den. Hvis jeg kan gå ind for den 😉

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 12:38

  20. Det er ligesom med den der kost! Den der stenalderkost. Det er så tåbeligt. Ren forbrug synes jeg.
    De er vel nok flotte de der servietter – selv den lyserøde – skal du ikke have pink lunch med dine veninder en dag? 😉 Der ville den jo være oplagt!

    Kommentar af Kong Mor — 30. januar 2013 @ 18:23

    • Ret tåbeligt, ja 🙂
      Hmmm. Tak for roser, men jeg tror nu nok ikke, at jeg holder en pink lundh 😉

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 21:21

  21. Det er utroligt hvor mange forskellige kure der findes. Stenalderkosten er den jeg mindst forstår, ikke pga man skærer ned på kulhydratholdig kost, men at man skal spise kød hele tiden. Ok, protein mætter, ingen tvivl om det, og man taber sig muligvis. MEN så får man en masse kolesterol og mættet fedt, der på lang sigt er meget skadelig for kroppen…..der er intet videnskabelig belæg for kuren, og som naturvidenskab uddannet står jeg af overfor sådanne “modefænomener”. Jeg forstår bare slet ikke at kokken fra kong hans er røget på den vogn….

    Kommentar af Havehyrden — 30. januar 2013 @ 22:03

    • Ja, man må sig undre, men anjoe har højere oppe et bud på, at det var noget med overvægt og ‘fund’ af en 14 år yngre kvinde, så der måtte gøres noget …
      Jeg er helt enig i din analyse af ernæringsværdien i den såkaldte stenalderkost, og nej, der er intet som helst videnskabeligt belæg for, at den hverken virker eller holder.

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2013 @ 22:23


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.