Hos Mommer

28. januar 2013

Den danske sprog er en svær en

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:14
Tags: ,

Som jeg vist har nævnt en enkelt gang, går jeg til engelsk hver mandag eftermiddag, og som jeg vist også har nævnt, holder vi alle meget af vores underviser, Andrew.
Han er freelance oversætter og taler et perfekt og flydende dansk, men man kan godt høre, at han er af anden etnisk herkomst.

I dag kom vi ind på alle de faste vendinger, der er så unikke for hvert enkelt land og som kan være så forfærdelig svære at oversætte.
Hvad hedder Tak for mad på engelsk? Svaret findes ikke, for de bruger simpelthen ikke at sige sådan noget.
Hvad hedder Tak for det gode samarbejde? Pas … Thank you for the good collaboration/cooperation lyder skrupforkert på engelsk, og Andrew kunne faktisk ikke fortælle os, hvad man ideelt kunne oversætte den vending til.
Er det egentlig i orden at afslutte en mail med have a nice day? Svar: Nej, det er det faktisk ikke, hvis man skriver til en englænder, fordi en sådan synes, at det er en rædselsfuld over-amerikansk floskel. Men det er helt i orden at skrive have a nice weekend eller have a nice evening.
Der er ingen, der siger, at det skal være let …

For slet ikke at tale om talemåder og faste udtryk, som man bare skal vide, hvad betyder, så man kan lige så godt tage dem fra en ende af og se at få dem lært. Problemet er bare, at man ikke ved, hvad man skal lede efter, så der kommer oftest nogle sjove oplevelser i forbindelse med indlæringen på den hårde måde.
Andrew fortalte om en episode, der fandt sted for mange år siden; ganske kort tid efter, at han var kommet til Danmark. Han kunne flydende norsk, men var endnu ikke helt velbevandret i det danske.
Andrew stod i supermarkedskøen, da kunden foran ham fortalte, at “Tivoli er åben”.
Andrew blev noget overrasket over denne udmelding – det var midt på sommeren, så selvfølgelig var Tivoli åbent, men han svarede alligevel høfligt og med et stort smil på: “Tak, men det er jeg nu godt klar over … ” 

Han fik vadet lidt mere rundt i det åbne Tivoli, mens han selvfølgelig lige præcis ikke gjorde det, han forventedes at gøre; nemlig se at få lukket den lynlås.
Kunden ventede på ham uden for forretningen og fortalte diskret Andrew, hvad det i virkeligheden betyder, når en dansker siger, at Tivoli er åben.
Men hvor pokker skulle stakkels Andrew også vide det fra, når han aldrig tidligere var stødt på udtrykket?

Så brugte Det Fast Sammentømrede Engelskhold ellers et par minutter på at koge suppe på emnet:
– Sagde du så ikke, at folk simpelthen står i kø for at komme ind?
– Du sagde vel, at der bliver lukket ved midnatstid? Efter fyrværkeriet?
Og så videre i samme dur – ih hvor vi morede os over vores eget fantastiske vid. Fantasien fejlede ikke spor, og jeg vil overlade det til jeres samme, hvad der ellers blev fyret af af gode forslag … det er jo en sober blog, dette her, så ikke mere på tryk …

Reklamer

38 kommentarer

  1. Stakkels Andrew.. 😉 Hvad siger man på engelsk..?? Eller siger de pæne englændere simpelthen ikke noget, mens de tænker deres..

    Kommentar af Inge — 28. januar 2013 @ 18:27

    • Man siger ‘your fly is open’ 🙂 Det er da direkte tale, som man kan forstå …

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2013 @ 19:12

      • Direkte? Man kan da undre sig over, hvorfor de kalder det stof, som dækker lukkemekanismen (lynlås, knapper osv.), for en “flue”. Er “Din flue er åben” mere direkte end “Tivoli er åben”? Måske ja, fordi man præciserer ejeren. Meeen, må jeg så be’ om “codpiece” – det er da direkte tale, hvis man ellers er fortrolig med Middle English, hvor cod i denne kontekst ikke betyder torsk, men skrotum – og så’n kan vi med garanti blive ved længe endnu 🙂

        Kommentar af Eric — 28. januar 2013 @ 19:55

        • Hmmm … er den lige så indforstået som den danske udgave? Som du er inde på, betyder ‘fly’ noget helt konkret i skræddersproget.
          ‘Codpiece’ var mig til gengæld aldeles ukendt – jeg må spørge Andrew, om han kender udtrykket.

          Kommentar af Ellen — 28. januar 2013 @ 20:50

          • Navnet for den del forklarer jo en hel del! 😉

            Kommentar af AagePK — 29. januar 2013 @ 08:06

  2. Et fantastisk eksempel på hvor galt det kan gå, når man skal lære et fremmedsprog, den stakkels mand havde da ikke en chance.

    Det er godt, at du fortæller, at man ikke kan bruger ‘Have a nice day’, det ville jeg ellers gladelig bruge i en engelsk e-mail.

    Kommentar af Stegemüller — 28. januar 2013 @ 18:30

    • Det må du også gerne – bare ikke til en englænder 😉 – men du kan skrive ‘have a nice evening’. Så kan man diskutere logikken, men sådan er det altså …

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2013 @ 19:13

  3. Jeg kendte heller ikke den med Tivoli …

    Men jeg forstår fuldt ud den gode Andrews afsky for “Have a nice day” Jeg er helt sikker på, at mine nakkehår stritter, hver gang en ekspedient siger “Ha’ en god dag!”.Endnu værre er “Ha’ en fortsat god dag!”Jeg har en veninde, som det en dag blev for meget, så hun sagde til bagerekspeditricen, der lige havde sagt det: “Du kan da ikke vide, om jeg kommer lige fra en begravelse!” Det var måske nok at gå til yderligheder ,,.,

    En ting glemmer jeg aldrig fra dengang, jeg kortvarigt var udstationeret i London. Vi var kun et lille kontor, så vi skiftedes til at hente drikkevarer til frokost i en kiosk. En fredag lød det: Have a lovely afternoon and a beautiful weekend!

    Kommentar af Rasmine — 28. januar 2013 @ 18:46

    • ja, når ikke engang en dansker kender udtrykket, er det ikke så mærkeligt, at det er helt sort snak for en udlænding.
      Jeg synes det er i orden med ‘hav en god dag/aften’, men når de putter det der ‘fortsat’ ind, knækker filmen også for mig, for de kan netop ikke vide, hvordan min dag har været. Jeg tror dog også, at de fleste er gået bort fra den udgave.
      Blomstrende ord – dem kunne man da næsten kun blive glad over at få med på vejen.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2013 @ 19:17

  4. Dansk er svært nok for os danskere og aller vores sjove talemåder, er selv sat umulige at forstå for ikke indviede. Vi har jo en tyrkisk eks. svoger, så vi har haft meget at forklare. “Du har knappet til brændevin.” Eller “vi skal ud og slå til Søren” osv. osv.
    Jeg holder mig efterhånden mere og mere til danske sprog, fordi jeg ikke har brug for andet i det daglige, (måske desværre?) men så er chancerne for fejltrin minimeret 🙂

    Kommentar af pigenfralandet — 28. januar 2013 @ 18:57

    • Det er svært, men det er jo blandt andet den slags finurligheder, jeg elsker at kunne på engelsk; at bore i det fremmede sprog og lære mere og mere om det.
      Jeg siger ikke, at jeg er flydende i engelsk, for det er jeg så langt fra, men jeg ved mere om det engelske sprog end om det danske. Der er så også skrevet mange flere bøger om engelsk end om dansk … og jeg er helt sikker på, at jeg vil blive ved med at ‘studere’ engelsk, efter jeg stopper på arbejdet – og det er ikke kun fordi, jeg har familie derovre. Men vi har jo alle forskellige interesser 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2013 @ 19:22

      • Haha, det gjorde jeg rigtigt godt. Sikke sjove ord der er opstået i min kommentar 😉

        Jeg kan godt se for mig, at manden troede, vi skulle ud og tæske løs på den stakkels Søren 😉
        Selvfølgelig fortsætter du med at bore i både det danske og engelske sprog. Al din indvundne tid skal jo gå med noget og hjernen skal holdes aktiv 🙂 Nemlig, vi dyrker hver især vores egne sære interesser 😉

        Kommentar af pigenfralandet — 28. januar 2013 @ 19:36

        • Jeg undrede mig godt nok lidt over noget af det 😉
          Det er kun godt, at vi ikke alle interesserer os for det samme …

          Kommentar af Ellen — 28. januar 2013 @ 20:52

  5. Nej, ikke mere på tryk, det var vel taget?
    Vor engelske meget dygtige organistfra Bath, tog også turen via Norge. Her oplevede han at præsten, før en fælles bilkøretur til to nabosogne:” Because of last nigts snow the road will be slippery, but don’t worry, we shall have heavy sex in the back of the car!” “We shall most certainy not!”
    Der findes forøvrigt en dansk udgave af den engelske “Don’t put your foot in the mouth”, “Put ikke foden i munden”, oversat og bearbejdet af Lis Ramberg Beyer, vanvittigt morsom. Spørg Stewart, om han kender originalen.
    Jeg har lært af 90-års fødselsdagen at sige:”Thank you very much, it was a nice dinner.”

    Kommentar af AagePK — 28. januar 2013 @ 19:07

    • Hahaha – og så lige fra præstens mund! 😆
      Den bog kender jeg ikke, men det gør jeg snart, kan jeg godt sige dig … det er lige sådan noget, jeg elsker at have liggende på natbordet – tak for tip 🙂
      Det kan man selvfølgelig godt sige, men det er ikke noget, man lærer børnene, at de skal, inden de rejser sig fra bordet.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2013 @ 19:24

  6. Haha, kan lige høre jer for mig, mon Andrew fik røde ører ?…;-D

    Kommentar af rejen — 28. januar 2013 @ 19:42

    • Ikke i dag, men det fik han vist, da betydningen gik op for ham 😉

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2013 @ 20:52

  7. Der er ingen fare for, I bliver skoletrætte i den klasse 😉
    I Henriks familie er der denne her udgave af ‘du tager pis på mig’, udtalt af en spansk herboede pige, blev det til ‘du tager mit tis’.
    Sådan nogle talemåder er sjove, men nærmest umulige at lære.

    Kommentar af betty — 28. januar 2013 @ 19:52

    • DET gør vi helt sikkert ikke 😀
      Åh, hvor var det sødt, det den spanske pige fik det til … hun ville bare tale pænt 🙂
      Man skal bare lære dem udenad – der er sjældent noget logik i dem.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2013 @ 20:54

  8. På norsk sier vi at “Pølsebua er åpen” når vi skal være litt humoristiske og vet at mottaker tar den.
    En eldre mannlig bruker av hjemmetjenesten dro en gang en variant på denne som gikk på pølser og pølsebrød overfor en kollega, som også er min venninde. Hvorpå hun ler godt og svarer kontant “Ja, men denne Pølsebua er fri for brød”, drar opp glidelåset og fortsetter oppdraget

    Kommentar af Kamelrytterske — 28. januar 2013 @ 20:03

    • Hehe, det siger man ikke til hvemsomhelst, kan jeg godt se, men det er et rigtig godt og morsomt udtryk 🙂
      Hurra fra min side til folk som din veninde, der er hurtige i replikken – ih hvor jeg nyder det 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2013 @ 20:56

  9. Tivoli er åben = pas på der ikke kommer en måge og snupper regnormen.

    Kommentar af Jørgen — 28. januar 2013 @ 21:00

    • Der er sikkert mange eufemismer for dette fænomen … en gammel kollega, som var lidt slem til at lade Tivoli være åbent, svarede uvægerligt: “Bare rolig. Død fugl falder ikke ud af reden”.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2013 @ 21:07

      • I en af Dich Passers monologer, hvor han overnatter i Marstal, af alle steder, bliver han også gjort opmærksom på Tivoli:” Jamen, hvor er den pige så henne, som sad der lige ude på spidsen!”
        Nutidens God dag, har jo en forhistorie, hvor ønsket også var længere og mere eller mindre blomstrende. Det stammer fra 1600-tallet, hvor et manglende godt ønske kunne opfattes som det modsatte: mangen en kvinde er blevet brændt som heks, fordi hun blandt meget andet ikke ønskede godt for anmelderen.

        Kommentar af AagePK — 29. januar 2013 @ 08:15

  10. Jeg arbejdede på storebæltsbyggeriet et par år. Vi havde hollandske kolleger, der snakkede dansk, så danskere næsten kunne lære af det. Men kun indtil vi begyndte på metaforer og indforstået snak. De havde vidst heller ikke forstået betydningencaf Tivolis åbning. Det gav anledning til mange gode grin. Både blandt hollændere og danskere.

    Kommentar af Susanne — 28. januar 2013 @ 22:13

    • Det kan jeg sagtens forestille mig. Grinene altså … Tænk hvis alle mundheld og talemåder skulle forstås bogstaveligt 😀

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 08:44

  11. Det ville jeg godt nok heller ikke ane hvad betoed, den er vidst liiiige en tand for lokal. 🙂

    Kommentar af Tina - omme i London — 29. januar 2013 @ 00:52

    • Det kan da godt være, at det er et sjællandsk udtryk for det – jeg bemærker mig, at det vist hovedsagelig er jyder, der ikke kender udtrykket 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 08:46

  12. Noget af det sværeste ved at lære fremmedsprog er i virkeligheden dette, at sprogene ikke korresponderer 1 til 1. Det gælder på alle planer, fra gloser, idiomatiske udtryk, takt og tone til grammatik. Hvis jeg havde en krone for hver gang jeg er blevet spurgt om, hvad “please” hedder på dansk, så kunne jeg godt holde op med at bekymre mig om pensionen. Og nej, det hedder ikke “venligst” eller “vær så venligst” andet end en sjælden gang, for det er ikke noget, vi render rundt og siger til hverdag. Derimod skal dansk-“lørnere” lære, at det er høfligt at sige: Sæt dig lige ned, mens det er krads kost at sige: Sæt dig ned. Åh, “lige” betyder please? Nej, det betyder egentlig ingenting, men ytringen viser respekt for den anden person. Hvad betyder så “egentlig” ….. oops, we’re on a roll … 😆

    Kommentar af hennystewart — 29. januar 2013 @ 01:21

    • Der skulle stå: “Vær så venlig”. Denne androide tror,at den ved, hvad jeg mener, og det gør den langt fra altid!

      Kommentar af hennystewart — 29. januar 2013 @ 01:30

      • Kender det så udmærket … man skal virkelig være opmærksom, ellers lever den sit eget sprogliv …

        Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 08:59

    • Du fremstiller udfordringerne særdeles levende, men du har jo også haft det på tætteste hold 🙂
      De fleste indfødte kan ikke svare på spørgsmål af den karakter, du stiller her – de/vi ved det jo bare … det er faktisk meget pudsigt, at Andrew kender teorierne og reglerne. På dansk … fordi sproget er tillært for ham, hvorimod vi godt kan stille ham spørgsmål til det engelske sprog, hvortil han indimellem må svare, at “sådan er det bare”, eller “alt andet lyder forkert i mine ører”. Det er ikke ret tit det sker, for han er trods alt professionel underviser, men det illustrerer fint, hvad en lærer er oppe imod, og i timerne med Andrew er vi virkelig ude i udkanterne af det engelske sprog, hvis man kan sige sådan – og det er jo hamrende interessant.
      Og én ting er helt sikker: når man behersker tilstrækkeligt med idiomer, faste udtryk og talemåder, er man blevet virkelig god til det pågældende sprog og vil være i stand til at ‘narre’ en indfødt, hvis accenten i øvrigt er i orden.

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 08:54

  13. Tivoli er åben, tror jeg nu ikke, at jeg kendte; men kunne nok gætte det. Stalddøren er åben derimod, kender jeg. Som du selv skriver- tror jeg nok, du mener – kan man ikke sige “have a nice day” til en englænder; men godt til en amerikaner eller canadier. Det er meget almindeligt her. Det rører mig ikke; derimod bliver jeg tosset, når kassedamen siger “hon” til mig. Ja, tro det eller ej, det sker jævnligt. Og jeg kender skam meget godt det med talemåder og faste udtryk. Efter 20 år i Canada, hvor vi taler engelsk, også herhjemme, sker det ret tit, at jeg må spørge min mand om betydningen af dette og hint, selv om jeg synes, at mit engelsk er ret godt.

    Kommentar af Salix - Lene — 29. januar 2013 @ 01:28

    • Det var netop, hvad Andrew sagde: det går fint til en amerikaner, men ikke til en brite.
      Hos dig siger de ‘hon’; i England siger de ‘luv’ – det er da næsten værre, er det ikke? 😉
      Jeg tror, det tager et helt liv for de fleste af os at lære et sprog til bunds – med mindre man er vokset op med to sprog. Det er spændende at følge mine børnebørns udvikling på det sproglige område.

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 08:57

  14. Jeg nyder at følge kommentartråden i sådanne indlæg 🙂

    Kommentar af Lene — 29. januar 2013 @ 09:27

    • Det forstår jeg godt – kommentarerne er meget bedre end selve indlægget 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 11:19

  15. Det er morsomt/interessant at følge mine børnebørns sproglige udvikling. Justin sagde engang: ” … and the I slided …” Da jeg rettede ham, sagde min datter: “Nej nej, det må du ikke; det kommer med tiden – små børn bøjer alle verberne svagt!” There you can “bare” see … Men se hvor mange danskere, der ikke ved, hvordan man oversætter “used to”.

    Kommentar af Elsebeth — 29. januar 2013 @ 17:04

    • Det gør de nemlig, de kære små, og man skal ikke rette dem hele tiden; det skal nok komme helt af sig, det meste af det.
      Det har været morsomt at følge med i, hvor fuldstændig parallel mine engelske børnebørns talemæssige udvikling har været sammenlignet med danske børns. Svage bøjninger; den måde sætningsdannelse starter på og senere udvikler sig konstruktionsmæssigt. Der er stort set ingen forskel. Og så er der, ikke at forglemme, den universelle melodi na-na-na-naaa-na, som jeg har hørt fra Sydafrika til Nordkap 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2013 @ 17:40


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.