Hos Mommer

23. januar 2013

Konsekvensen af sure smileyer

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:01
Tags:

Leg med maden?Et københavnsk pizzeria har fået 19 sure smileyer i løbet af et halvt år, og oppositionen griber nu chancen og klandrer fødevareministeren for ikke at gribe ind. Hun forsvarer det med, at det ikke er opgaven.
Opgaven er at fortælle kunderne, at hygiejnen ikke er i orden det pågældende sted, men at de kun kan lukke en restaurant, hvis maden er direkte sundhedsfarlig, og det var den ikke i dette tilfælde.

Det er en af de lidt svære, ikke? 19 ganges kontrol på et halvt år, hvor resultatet er utilfredsstillende – det er bestemt ikke i orden, men jeg er så naiv, at jeg stoler på vurderingen om, at det ikke er sundhedsfarligt.
Hvad jeg til gengæld overhovedet ikke forstår er, at man kan finde på at gå ind og spise sådan et sted, og det er da også det, fødevarestyrelsen og dermed smileyerne er til for: at orientere kunderne; ikke at lege politi og domstol.
Nu brokker nogen sig altså over, at stedet ikke er/bliver lukket, men den kompetance har fødevarestyrelsen ikke.
Det store spørgsmål er: skal den have det?
Hvis svaret er ja, hvornår skal de så lukke en restaurant? Efter én sur smiley? To? Fem? Ti?
19 er måske lige i overkanten, ja, men et par stykker bør ikke være tilstrækkeligt grundlag.
De må kun lukke et sted, hvis der er sprængfyldt med salmonella eller tyfusbakterier. Eller sådan noget.
Det skal i hvert fald være sundhedsfarligt.
Er det bedste ikke, at vi som kunder holder os væk? Især hvis ikke den formastelige sætter en besked i vinduet, som fx, at de beklager, men at de gør alt for, at smileyen også reelt smiler næste gang. Det ville jeg synes er i orden, for den værste straf for et spisested er formentlig, at kunderne udebliver.
At det pågældende pizzeria overhovedet kan have nogen tilbage efter de første par sure smileyer i træk, er altså meget underligt, synes jeg. Meget mere uforståeligt, end at en eller anden instans ikke lukker stedet.

Forslag, anyone? Hvad er det rigtige? Ikke fordi jeg regner med, I eller jeg bliver hørt i sagen andre steder end i dette forum, men det er altid interessant at høre andres mening.

Reklamer

32 kommentarer

  1. Tjaeh hvis vi nu forestiller os at kunderne udebliver pga for mange sure smileyer, eller at nogen lukker biksen, så er det vel osse nemt at forestille sig at den mindre seriøse restauratør eller fastfooder lukker biksen, sælger til sin kone og åbner i et nyt navn med rene smileyer… jeg tror faktisk at for mange sure smileyer burde resultere i at ejeren og/eller den ansvarshavende forbydes at have med fødevarer at gøre i en periode. Dvs gå efter personen bag og ikke selve butikken når der kommer for mange dårlige rapporter.

    Kommentar af overleveren — 23. januar 2013 @ 17:10

    • Ja, det er en mulighed, for det kunne man godt forestille sig – visse ting (og/eller skruppelløse personager) er bare frygtelig svære at komme til livs.

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2013 @ 17:14

  2. Når ikke det er sundhedsskadeligt, mener jeg ikke nogen instans skal kunne lukke noget.. Men forbrugernes magt er stor, og jeg fatter ikke at der kommer nogen på det sted, og så er det også lukket i løbet af kort tid.

    Kommentar af Inge — 23. januar 2013 @ 17:19

    • Ja … der er vi ret enige, kan jeg se 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2013 @ 18:39

  3. Som jeg har hørt det, sætter ejeren ikke sedlen med smileyerne op og derfor kan eks turister og andre ikke vide det. Det bedste er helt klart at det er forbrugernes dom, der lukker biksen.

    Kommentar af Lene — 23. januar 2013 @ 17:34

    • Den er lige undgået min opmærksomhed … turister kan blive narret, ja, for hvis vi andre ikke ser en smileyside, bliver vi da mistænksomme allerede der. Eller hvad? Det vil jeg da tro.

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2013 @ 18:50

  4. Er da ingen grunn til å stenge sjappa? Blir så plundrete for innehaveren(e) å vaske penger når han (de) ikke har en eller annen fasade å dekke seg bak.

    Kommentar af Kamelrytterske — 23. januar 2013 @ 17:46

    • Næhh … og johhh, men hvis det i virkeligheden er et pengevaskeri, han har brug for, så kunne han da sørge for, at hygiejnen er i orden … så havde han fred og ro til det!

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2013 @ 18:51

  5. Hvis det er slik at det er “sure smilyer” der, skjønner jeg rett og slett ikke at folk gidder å gå der, Det må være noe annet enn maten som trekker, tenker jeg.
    ha en fin kveld 🙂

    Kommentar af Mormor — 23. januar 2013 @ 18:43

    • Det er selvfølgelig en mulighed, mormor. Men jeg vil nok helst ikke vide, hvad det så er, der trækker 😉

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2013 @ 18:52

  6. Jeg må sige, at jeg synes at 19 sure smilieyer burde lukke biksen, og for min skyld kunne man passende sætte grænsen ved tre, svarende til de tre klip i kørekortet. Det kan ikke være rigtigt, at man har lov til at drive risiko med så dårlige hygiejneforhold. Jeg er klar over, at grænsen er hårfin, men den må trækkes.

    Kommentar af Stegemüller — 23. januar 2013 @ 19:10

    • Drive risiko? 😉
      Jeg mener nu stadig, at man kan holde sig væk som kunde, men jeg kan godt se Lenes pointe med de intetanende turister.
      Ved nærmere eftertanke synes jeg nok heller ikke om, at én ‘instans’ kan udføre både udøvende og dømmende virksomhed.

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2013 @ 19:59

  7. Hmm, “sure smilieyer” hvad pokker er det? Kan folk vide noget om de 19 negative besøg før/når de går ind i restuaranten?

    Kommentar af Salix - Lene — 23. januar 2013 @ 19:20

    • Det er fødevarestyrelsen, som tjekker restauranter og giver en af fem smileyer fra meget glad til meget sur – selv private kantiner bliver undersøgt. Rapporten skal anbringes synligt for kunder (og brugere), så ja, med mindre man bevidst snyder, skal den besøgende kunne se det allerede inden man går ind.
      PS: Jeg blev bare SÅ glad for din mail og er ved at brygge et (langt) svar sammen 😀

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2013 @ 20:02

  8. Hvis man kan se (som kunde) smileyerne så ville jeg holde mig væk, men hvor grænsen skal gå før fødevarestyrelsen kan lukke et sted, den er svær..Men 19 stk er måske lige i overkanten.

    Kommentar af rejen — 23. januar 2013 @ 19:40

    • Det er – som altid – det sværeste at beslutte, hvor grænserne skal gå 🙂
      Men ja, 19 er uhørt mange 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2013 @ 20:04

  9. Tjahh, det var jo lidt lettere, dengang kommunens levnedsmiddelkontrol stod for det, min svigerfar var dyrlæge der.
    Nu hedder det selvkontrol, og det er de underligste ting, der kan give sure smileys, blandt andet, at man ikke har hængt dem op. Smileyerne, altså.
    Var lige en tur i staden, hvor man jo er afhængig af restauranter, og vi kiggede overhovedet ikke efter smileys, sjovt nok.
    Er det for øvrigt den enkelte minister, der skal fare rundt og lukke ting og sager, eller skal hun, når tilstrækkeligt mange har gjort opmærksom på, at den forrige regerings tiltag var uden fornuftige resultater, foreslå ændringer, og så forvente, at oppositionen stemmer for?

    Kommentar af AagePK — 23. januar 2013 @ 21:05

    • Gode spørgsmål her til sidst … for nej: det er så nemt at sige, at nogen må gøre noget, men hvis nogen så gør det, er det alligevel ikke godt nok. Eller for meget. Eller …
      Nej, det er jo fødevarestyrelsen, der skulle klare det hele, men det synes jeg ikke er en god ide – hvilket får mig til at spørge, hvad du mener med ‘selvkontrol’,når det er netop omtalte styrelse, der kommer ud og tjekker?

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2013 @ 21:25

      • Selv- eller Egenkontrol er en virksomhedsforpligtelse, hvis de har noget, der skal puttes i munden. Man går ud fra som givet, at alle leverer et fejlfrit produkt: så hvis du bare holder godt rent, jævnligt tjekker temperaturer i køle- og frostskabe og hænger din smiley op på et synligt sted, får du en fin smiley. Hos http://www.e-smiley.dk kan du abonnere på et system, der dækker din virksomhed, f.eks. Rigshospitalet: så minder det dig om, hvornår det er tid at aflæse og tjekke forskellige parametre. Og taster du som slagter nogle enkle tal og måleresultater ind, kan de fortælle dig, om der er risiko for, om der muligvis er opformeret listeria. Og passer du den side via nettet, kan der sagtens gå 5 år, inden du får besøg af kontrollen.
        Ved stikprøver kan Fødevarestyrelsen analysere vareprøver for diværste baktusser. Ellers venter man, til en kredslæge slår alarm, og så arbejder man sig tilbage i systemet, til man finder de frosne polske hindbær, men så er de som regel spist. Ligeså de tyske kalkunlår.
        Så når en restaurant har fået 19 sure smileys, behøver det absolut ikke være rengøringen, eller maden, eller personalet, der er noget i vejen med: det kan skyldes, at der mangler et søm, hvor den første storsmilende smiley skulle have hængt: det alene giver nemlig en sur smiley. Også næste gang, og næste, og næste.

        Kommentar af AagePK — 24. januar 2013 @ 10:31

        • Okay. Så det er faktisk bedst at gå ind og tjekke på findsmiley, hvis man vil være sikker, fordi de rapporter, der ligger der, er alene de ‘rigtige’ rapporter, så vidt jeg kan se.
          Det system kender jeg jo så udmærket; det er analogt med min arbejdsverden: myndighederne kan ikke nå at tjekke og inspicere hver eneste produktion af et medikament, hvorfor der kommer stikprøvekontrol (= audits) for at se, om vores selvjustits er i orden fra start til slut – og har den én gang ikke været det, får man hyppigere visitter herefter (det har vi så ikke prøvet 🙂 )
          Det er en fair nok procedure – tænk bare på, hvor mange steder fødevarekontrollen ellers skulle ud til!

          Kommentar af Ellen — 24. januar 2013 @ 13:23

          • I det store og hele virker hele systemet udmærket. Og for dem, der har lidt svært ved at huske eller ikke er så stive udi det danske, leverer e-smiley en god service, såvidt jeg kan bedømme. Langt de fleste brugere, bl.a. min kone, der også skal udfylde kontrolskema med temperaturer osv, har det også fint med det. De fleste kunder også.
            Så når der dukker sådan en sag op med 19 gange sur smiley, burde man jo egentligt kunne trække på skulderen, og evt via findsmiley finde ud af, hvad det dækker over. Og ikke straks drive heksejagt på en minister.

            Kommentar af AagePK — 24. januar 2013 @ 14:14

            • Jamen vi er jo så enige her 🙂

              Kommentar af Ellen — 24. januar 2013 @ 17:54

  10. Man skulle jo tro, at der et eller andet sted i smiley-loven stod noget om, hvilke midler man kan sætte ind med, når smileyerne i sig selv ikke hjælper. Ellers kan det hele jo virke ret omsonst. Iøvrigt er det højst besynderligt, at nogen kan overleve som forretning med 19 sure smileyer. Man skulle tro, at det lynhurtigt rygtedes, og at folk ville holde sig væk. Her i byen kom det i avisen, at en bager havde fået sur(e) smiley(er. Det kvalte forretningen i løbet af ganske kort tid.

    Kommentar af Fruen i Midten — 23. januar 2013 @ 22:07

    • Det står åbenbart ikke i smiley-loven, men det der skete i din by, var nok det jeg regnede med ville ske, uanset hvor i landet vi var. Men det gælder åbenbart ikke i København. Lad dette nu endelig ikke bekræfte dine fordomme – jeg vil til enhver tid påstå, at jeg a.b.s.o.l.u.t. ikke er københavner, og jeg er en smule træt af jyder, der tror, at alle der bor øst for Storebælt er Kjøwenhawnere 😉 Vi tror jo heller ikke, at en sønderjyde kommer samme sted fra som en fra Vendsyssel. Trods alt 😉 Men nu gør jeg det selv til en helt anden diskussion … beklager 😀

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2013 @ 23:03

  11. Det undrer mig, at der har været så mange besøg på så kort tid. Jeg har fået det indtryk, at fødevarekontrollen var blevet barberet helt ind til knoglen i løbet af de sidste 10 år. Jeg ved ikke, hvad man sådan kan få sur smiley for, men jeg husker et tilfælde, hvor jeg var glad for, at fødevarekontrollen havde lukket en restaurant (det var før smileyerne kom ind i billedet). Jeg og en kollega var i København med en klasse, og vi skulle finde et rimeligt sted at spise aftensmad. Det var ikke let at finde plads til en større gruppe nogen steder, de københavnere må være noget forlystelsessyge. Men så kom vi til en kinesisk restaurant, der var helt tom. Der var 4 tjenere, der hoppede og sprang for at betjene os, og vi fik den dejligste aftensmad til særdeles rimelige penge. Næste dag kom min kollega til at se i en gammel avis, at pågældende restaurant lige var genåbnet efter at have været lukket af fødevarekontrollen. Vi blev ikke syge, og som sagt var maden meget lækker, men det er ikke sikkert, vi var gået derind, hvis vi havde vidst besked.
    Hvad jeg mener om dit spørgsmål? Det må folk selv tage stilling til. Selv går jeg yderst sjældent ud nu om dage.

    Kommentar af Henny Stewart — 23. januar 2013 @ 23:22

    • Hvis man går ind og studerer smiley-websitet, er min umiddelbare konklusion, at hvis der har været anledning til at give en ikke-smilende smiley, så er kontrollen meget hurtigt på banen igen derefter. Jeg så flere eksempler på genbesøg allerede ugen efter, hvilket er godt på flere måder: man kan se, at kontrollen er effektiv, og hvis stedet selv er interesseret i at forbedre situationen, kan de hurtigt gøre det, og de kan lige så hurtigt få den smilende smiley, så folk kan se, at det bliver taget alvorligt.
      Din historie bekræfter det så fint … stedet ville jo aldrig være blevet genåbnet, hvis ikke de levede op til kravene, så hvis ikke man vil spise der efter genåbning, er det analogt med, at en straffet aldrig ‘slipper af’ med sin straf igen – det er jo heller ikke meningen med systemet.

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2013 @ 07:56

  12. Jeg har ikke læst op på smiley-loven og har heller ikke læst alle kommentarer, så jeg gentager måske noget, der allerede er blevet skrevet om?
    Det der undrede mig mest, da jeg læste om sagen, var at den forretningsdrivende åbenbart ikke havde hængt rapporterne op på et synligt sted, som der kræves. Hvis den sure smiley havde været synlig, ville kunderne vel vælge stedet fra? Jeg ville i hvert fald.
    Jeg synes, der burde være sanktioner for at undlade at hænge rapporten op.

    Kommentar af betty — 24. januar 2013 @ 14:45

    • Der er sanktioner for ikke at hænge rapporten på et sted, der er synligt for kunderne, inden de træder ind i etablissemantet – i form af bøder og efterfølgende hyppigere kontrol.
      Men ja: det er jo det, man skal kunne: vælge fra, og så lade kunderne lukke biksen, så at sige, hvis ikke indehaveren forsynder sig med noget, der er direkte sundhedsfarligt.

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2013 @ 17:57

  13. På den anden side er der en mulighed for, at sundhedsvæsnet ikke bliver arbejdsløs, og det er vel meget godt 😦

    Kommentar af Rimkogeren — 24. januar 2013 @ 16:58

    • Ja 🙂 Det gælder om at se de lyse sider!

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2013 @ 17:58

  14. Efter at have læst ned gennem dit indlæg og kommentarerne tænker jeg, at vi skal passe på med, at regeringen skal gribe ind over for enhver dårlig sag. Hver enkelt borger har også et ansvar for sit eget liv – og et ansvar for vores fælles samfund. Derfor må det også være sådan, at vi hver især må bruge de redskaber, der bliver givet “fra højere sted”, fx smileyer, til at finde ud af, hvordan vi vil reagere i hver enkelt situation. Vi kan muligvis ikke få et klart svar på, hvad vi skal gøre i hver enkelt situation, men så er det tilladt at bruge vores lille hoved.

    Kommentar af conny — 26. januar 2013 @ 14:28

    • Godt sagt, Conny, jeg er fuldstændig enig og har før pippet lidt op om, at jeg er modstander af det, jeg kalder børnehavesamfundet, hvor for meget skal kontrolleres og overvåges. Det er for meget ‘Big Brother’ til mig – en mild form for frihedsberøvelse i form af en overdreven passen på os.

      Kommentar af Ellen — 26. januar 2013 @ 14:53


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.