Hos Mommer

16. december 2012

Fra ruin til beboelse

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:12
Tags: , ,

P1000804Gårsdagens wattle and daub rejste et par spørgsmål … C&T købte for fire år siden et vidunderligt, men særdeles dårligt vedligeholdt hus; The Malt House. De to kunne se mulighederne med det samme og kunne sagtens abstrahere fra alle elendighederne.
Begge Tims forældre og deres respektive ægtefæller syntes, det var jordens dårligste ide at begynde at proppe penge i den ruin; John og jeg kunne godt se mulighederne, men det kom noget bag på alle, at deres gamle hus blev solgt så hurtigt, at de var tvunget til at flytte ind i noget, der ikke engang var halvfærdigt. Vi tog derover i påsken 2009 for at hjælpe dem med at flytte, og vi var dybt, dybt bekymrede for, at de skulle blive syge, for der var lang vej endnu.
De eneste, der – heldigvis – så lyst og let og fulde af optimisme på tilværelsen, var Tim og Charlotte.
Til højre ses et stykke wattle and daub på en ikke-restaureret væg fra den del af huset, der forhåbentlig engang kan blive til vores granny-flat.

De hev et to meter tykt lag strå af for at kunne komme til at reparere taget, som var ved at styrte sammen under vægten – og også havde gjort det et enkelt sted, nemlig ind til det rum, der i dag er Aubreys værelse. Lidt af en forskel, ikke?

Før-billede - malthuset (10)P1060415

Soveværelset er der også sket en anelse med …

SONY DSCP1060444

Og spisestuen …

SONY DSCP1060420

Stort set den samme forskel kan vises for alle rummene. Vi synes stadig, det var meget modigt af dem af kaste sig ud i det projekt, men for dem var det kærlighed ved første blik, da de så det hus, og så var der jo kun én vej frem. Det har været en lang proces – nu er det næsten færdigt, men helt færdig bliver man jo aldrig med et hus, der stammer fra 1410.
Det er kun omkring halvdelen af det, der er udnyttet i dag – resten er selve den gamle malttørredel, der som sagt gerne skulle blive til en grannyflat, men som I ser, er det også noget af et projekt, og ikke lige noget, man gør fra den ene dag til den anden.
Til venstre: et kommende soveværelse – hvor der igen ses noget wattle and daub. Til højre: en kommende dagligstue; begge med loft til kip.

Malttørredelen (2)Malttørredelen (6)

Nogle steder restaurerer og genskaber man det gamle wattle and daub – som Mia så rigtigt sagde i en kommentar til forrige indlæg, har bindingsværket nogle gange svært ved at samarbejde med mursten – andre steder kan man af forskellige årsager blive nødt til at bruge mursten.
Her er man i gang med at genskabe det gamle:

wattle no daub yetP1010516_0188

Og i 2011 så det samme hjørne således ud – det var også her, hullet i Aubreys værelse var – vinduet øverst til venstre.

SONY DSCP1060421

Og endelig huset, som nogle af jer har set det så mange gange før – man tror slet ikke, det er det samme hus, fordi det er så forskelligt mod vejen og mod haven; dvs. mod nord har man i videst muligt omfang beholdt det gamme wattle and daub, mens der mod syd for længst er blevet muret op i mursten. Det sidste billede har jeg taget i dag – er I ikke lidt misundelige over vejret? Bare lidt?

Reklamer

35 kommentarer

  1. Jeg er MEGET misundelig over vejret, for – ligesom du skrev tidligere – jeg har heller ikke gået tur, siden sneen faldt. Og jeg savner det. Heldigvis er det ved at tø, men jeg tror desværre, at det er en stakket frist. Lidt frostvejr, og så er der glidebaner overalt.
    Det var sjovt nok også sådan et vejr, da jeg var ovre. Vi havde dage med regn, så man skulle tro, at det var løgn, og dage med høj himmel og sol. Ih, det er bare så dejligt med de skønne vinterdage… 🙂

    Det er bare blevet så flot, det hus, og jeg må indrømme, at jeg nok ikke helt havde vovet at kaste mig ud i det forehavende. Jeg synes, at det er slemt nok nu, hvor vi kan se, at vi bare er nødt til at gå i gang med årlige renoveringer. I øvrigt har vi netop set en udsendelse på Youtube; Restoration Home. Der er 6 af dem, og de er meget underholdende. Jeg skal sende dig linket, hvis du vil se dem, når du kommer hjem… 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 16. december 2012 @ 15:22

    • Ja, denne slags vinterdage her kan jeg helt gå ind for.
      Jeg tror sådan et projekt kræver, at man er under 40, når man kaster sig ud i det 😉
      Du må meget gerne sende mig linket, hvis jeg ikke selv finder det ved at søge på Restoration Home.

      Kommentar af Ellen — 16. december 2012 @ 15:55

  2. Og nu kan du komme hjem til sorte veje uden sne, om jeg er misfornøjet? Ja jeg savner mit snelandskab 😉
    Og jeg er vildt imponeret over Tim og Charlottes mod, selv da jeg var under 40 havde jeg ikke energi til dette 🙂 Hvor bor de bare dejligt og smukt.

    Kommentar af Lene — 16. december 2012 @ 16:44

    • Jeg er til gengæld ikke misfornøjet over sorte veje 🙂
      John og jeg bilder os selv ind, at vi ville have turdet, hvis vi havde været 20 år yngre – men det kan vi jo sagtens sige 😉

      Kommentar af Ellen — 16. december 2012 @ 17:12

  3. Nøøøej, hvor ser det altså godt ud og jeg har dyb respekt for den nænsomhed de har lagt i det i deres restaurering.. det må have været et kæmpe-arbejde at gå i gang med.

    Og ja, jeg er misundelig mht vejret.. her er sneen forvandlet til vådt sjap.. og om et par dage er det væk og så er det bare vådt-vådt i stedet.

    Kommentar af overleveren — 16. december 2012 @ 17:03

    • Det er ganske frivilligt, at de restaurerer så meget i husets oprindelige stil; de kunne ikke drømme om andet, for det er jo netop den ældgamle stil, de holder så meget af, men de kunne også bare lige prøve på andet, for et så gammelt hus er fredet i klasse A med uhyre strenge restriktioner om, hvad man må og ikke må. Nogle få er lidt fjollede – fx må de kun sætte et-lagsglas i, selv om de godt kunne finde en, der kunne lave vinduer med flere lag, samtidig med, at stilen bevares.
      Her er der også meget vådt efter al den regn, de har fået herovre, men det er bedre end sne.

      Kommentar af Ellen — 16. december 2012 @ 17:16

  4. Det er et meget smukt hus, de har og som Overleveren også skrev, så restaurerer de de med kærlig hånd, så det bliver utrolig flot. Der skal altså noget vovemod til at gå i gang med sådan et projekt, det havde jeg ikke turdet om jeg så kun var 30 år gammel. Og så skal man have sansen for at se, hvordan det hele kan blive, når man står midt i en bunke murbrokker, og den sans er der heldigvis nogle, der ejer. Det må – bortset fra det – også koste en formue, og det kan ikke gøre det billigere med alle de fredningsbestemmelser, der sikker er på så gammelt et hus.

    En af de få ting jeg kan savne ved at være på wordpress.com er sneen i juletiden. Det ser så fint ud, når den drysser ned over dine billeder. Det er lige til at komme i julestemning af, og så tror jeg nok, de lader den drysse helt til hellig tre konger – som det sig hør og bør.

    Kommentar af Stegemüller — 16. december 2012 @ 18:00

    • Det er rigtigt: der skal både vovemod og vision til, men ingen af dem mangler nogen af delene 🙂
      Prisen taler vi slet ikke om, men hver gang de investerer 100000, stiger værdien af huset med det dobbelte, så de satser på, at det er fremtidssikret og kan være en del af deres pension.
      Jeg kan også godt lide den lille feature med sneen.

      Kommentar af Ellen — 16. december 2012 @ 18:32

  5. Det er en meget fin restaurering C og T er i gang med, din overskrift rammer fuldstændig korrekt, så vidt man kan se på dine billeder.
    Og jo.. jeg er meget misundelig, havde helt glemt at himlen kan have den farve.. 🙂

    Kommentar af Inge — 16. december 2012 @ 18:18

    • Den rammer fuldstændig plet – du skulle have set, hvad det var de flyttede ind i!
      Vi kunne dog ikke gøre så meget andet end at hjælpe dem med hvad vi kunne, så det gjorde vi.
      Nåh, det var godt – der er jo ikke meget ved at holde ferie, hvis ikke andre misunder én en lille smule 😉

      Kommentar af Ellen — 16. december 2012 @ 18:34

  6. Det er bare det smukkeste hus! Man skal virkelig se disse før/efter-billeder for at tro på, det har været sådan en ruin. Jeg ville aldrig selv kunne se mulighederne, men det er jo skønt, når nogle kan.

    Kommentar af conny — 16. december 2012 @ 18:52

    • Da vi fortalte folk, hvordan det så ud da de flyttede ind, troede de ikke på os, så vi var glade for, at vi havde billederne .-)
      Det kræver nok en meget visionær type at kunne se mulighederne i den ruin, det var.

      Kommentar af Ellen — 16. december 2012 @ 19:43

  7. Det er blevet flot restaureret, og jeg er imponeret af det kæmpearbejde de må have lavet. Bliver spændende engang at se the granny flat..Skøn himmel, håber vi snart får sådan en at se igen..;-D

    Kommentar af rejen — 16. december 2012 @ 19:32

    • Det har også næsten været et fuldtidsjob for C i tre år; Tim har selvfølgelig også brugt meget af sin tid, men han skulle jo også tjene pengene til det hele hjem.
      Den himmel ville jeg meget gerne se i Danmark – helst ledsaget af plusgrader 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. december 2012 @ 19:45

  8. Folk, som din datter og svigersøn, der påtager sig sådan et kæmpearbejde, burde faktisk have en belønning af det omliggende samfund. Ganske vist får de selv en vidunderlig bolig ud af det, efterhånden, lidt efter lidt, men hvis ingen orkede at reparere, renovere, så ville disse gamle huse jo gå tabt, og man ville tabe en betydelig del af historien.

    Kommentar af Henny Stewart — 16. december 2012 @ 20:45

    • Jeg oversatte din søde kommentar for Tim – C har lige læst den, og begge smiler til dig 🙂
      Selvfølgelig kræver det, at man både orker og gider, men der skal også bruges en masse penge, som Tim arbejder hårdt for at tjene hjem. Der er desværre ikke nogen, der betaler – tværtimod koster det sommetider ekstra meget, fordi det er nødvendigt at indkalde håndværkere, der besidder en særlig ekspertise med disse gamle huse.

      Kommentar af Ellen — 16. december 2012 @ 21:11

  9. Fantastisk hus! Men hvad mener du med, at det næsten har været et fuldtidsjob for C?? Mener du i ramme alvor, at C har haft overall og murerhandsker på og givet den som bygningsrenovatør. Eller har hun ‘bare’ været projektchef for en hel horde håndværkere? Hvor går man forresten hen og finder nogen, der kan det der wattle and daub??

    Vi har da også plusgrader. Hele 4 faktisk. Men her har været gråt helt ned om knæene, så det er mest den flotte blå himmel med tilhørende sol, jeg misunder dig 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 16. december 2012 @ 21:55

    • Njaei, ikke ligefrem murerhandsker, men hun har egenhændigt malet hele den nordlige facade, du ser nederst til venstre. To gange. Plus lavet rigtig meget af det indvendige malerarbejde.
      Projektchef er ikke bare ‘bare’ … C var meget glad for dine gåseøjne. Hun har i høj grad været sjakbejs, fordi Tim var i London for at passe sit arbejde, og det har virkelig været en sej kamp OG næsten et fuldtidsjob at få engelske mænd/håndværkere til at lytte til en kvinde. Hvis du orker, er der to gamle indlæg, der beskriver hendes trængsler:
      https://mommer.wordpress.com/2009/03/05/engelske-handv%c3%a6rkere/ og
      https://mommer.wordpress.com/2009/03/15/engelske-hndvrkere-og-engelske-huse-del-ii/
      Jeg tror faktisk, der er en del, der ved noget om wattle and daub her i England.

      “Gråt helt ned til knæene”, hehe … jeg skal vist være meget glad for vores flotte vejr 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. december 2012 @ 22:11

  10. Jow, jeg kan da sagtens se forbedringer på billedet med Aubreys værelse, men på min skærm ser det altså ud til, at det sner gennem loftet i alle stuerne! 😉
    Det er et prisværdigt arbejde, C&T har lagt i det; vort eget har også kostet, selv om det ikke er nær det samme. Men jeg ville gerne påtage mig, sammen med en flok tidligere elever, at knalde noget wattle på det der dope, det lærte de på nogle vikingetidshuse på en lejrskole i Ny Hedeby syd for Aabenraa.
    Det sidste billede gengiver nøjagtigt min forestilling om kroen” Den stejlende Pony” i Bri, det hyggelige værtshus, hvor hobbitter og andre rejsende kan få skyllet rejsestøvet væk med noget af det gode øl, der brygges af malten fra The OLD Malt House—– er det ikke Maltin, bryggeren hedder?
    PS: stråtage skal plejes og rives fri for mospuder og den slags HVERT år, evt flere gange. Ellers suger det fugt, der ikke kan tørre, og til sidst bliver det så tungt, så det braser sammen. Evt kan der dannes svamp i træværket. Så husk at pleje det.

    Kommentar af AagePK — 16. december 2012 @ 23:07

    • Det er garantret det der danske vejr, der slår igennem helt herovre 😉
      Jeg beder C ringe efter dig og dine elever næste gang det bliver aktuelt.
      Jo – men det er ikke en brygger, for sådan en ville hedde Brewer. Malttørreren hedder Maltin, og der er en del der tror, at Tim har taget navn efter sit senest erhvervede hus. Faktisk er han døbt Maltin, men pudsigt er det alligevel.
      Stråtage lægges og behandles anderledes her i UK, end man kender fra DK. Man lægger hønsenet ud over stråene for at forhindre fugle i at plukke fra taget eller bygge rede i det, og pga. samme hønsenet ser man ikke så meget mos på stråtage herovre. Klimaet er også anderledes, så stråtage i DK og UK er ikke helt det samme.
      Man hiver også kun en del af strået af, når man skal lægge nyt tag på. Derfor kan der for det første komme helt op til de to meter strå, jeg nævnte, og for for det andet, og meget mere spændende, kan man inderst inde finde strå fra den gang huset blev bygget. Det skete både her og i deres forrige hus, som stammede fra 1309 og altså var 100 år ældre.

      Kommentar af Ellen — 16. december 2012 @ 23:30

      • OK, hønsenet er galvaniseret, og zinklaget er fint mod begroninger. Og så bygger man åbenbart stråtag op på samme måde som tangtage på Læsø, lag på lag.
        Vi lærte at leret skal være smidigt uden at være for vådt, trilles til en kugle, og så knaldes på med god rundboldskastearm, så leret blev presset langt ind i fletningen. Var leret for vådt, blev tørrerevnen for kraftig. Det var også fint at ælte avner og stakke i, altså fiberforstærke; lige som israelitterne gjorde i Ægypten, husker du nok. Ungerne syntes ihvertfald, at det var sjovt at have hands-on på religion og historie på en gang.

        Kommentar af AagePK — 17. december 2012 @ 9:15

        • Jeg tvivler ikke på, at ungerne lærer meget bedre på denne måde.
          Jeg har læst Helene Stranges ‘Sværkeslægten’, hvor der i en af bøgerne er beskrevet meget levende, hvordan man lerkliner: der skulle sidde to over for hinanden og klaske samtidig, således at ikke det røg ud igen på den anden side. Forestil dig, når en rammer skævt … der var nemlig komøg iblandet, som Farmer også skriver.

          Kommentar af Ellen — 17. december 2012 @ 10:37

  11. For hulan da også! Jeg havde skrevet en laaaaaaaang kommentar til dig over et udpluk af dine indlæg siden September, så måtte jeg lige tilbage for at se om jeg havde husket rigtigt og jeg store klovn, væk var hele min lange kommentar. Nå, nu må jeg se om jeg kan huske, hvad jeg havde skrevet.

    Jo, jeg er misundelig over det gode vejr, ikke så lidt endda ☺. Her har der været gråt og trist hele dagen, endda med et vådt stænk på ruden i ny og næ..

    Vær sød og bliv ved med at vise os billeder af det fantastiske hus. Indrømmet, det var et vovestykke af de unge mennesker, at begive sig ud i så stor en renovering, men det resultat du viser os er jo helt fantastisk.

    Ja, jeg måtte jo helt tilbage til hvor jeg slap i September, jeg måtte bare…..
    fordi jeg har samme mening som Annette fra Strikkefestivalen, jeg elsker også din blog og elsker at se hvad du nu har fundet på ☺.

    Tillykke med campingvognen, hvor er den flot (når man ser bort fra alt det gule). Det bliver skønt for jer igen at kunne køre rundt i Europa med eget hjem bag bagagerummet.

    Dit indlæg fra 4 oktober (En meget lille sejr….osv.) var bare så godt. En del af indholdet fik mig til at tænke tilbage på mine første arbejdsår hernede. Mine kolleger og jeg var ansvarlige for, at de indkøb af varer og ydelser, som andre af firmaets ansatte rundt i Europa foretog via indkøbssystemet var støvsugede for fejl og kom smidigt gennem godkendelsessystemet.
    En anden del af jobbet var også at resætte password for samme medarbejdere samt personer i godkendelsessystemet.
    Et indkøb havde længe ventet på godkendelse fra en højtstående medarbejder og jeg havde via systemet sendt en reminder til vedkommende et par gange. Endelig en fredag eftermiddag ringede den højtstående medarbejder, han (ja, det var en han) forklarede, at han havde et eller andet i sit system, som han ikke vidste hvad han skulle gøre ved, men han blev ved med at modtage mails om, at han skulle gøre noget. Vi snuppede lidt intensiv genopfriskning af godkendelsesproceduren og ønskede vi hinanden god weekend og sluttede af. Få minutter senere ringede han igen, denne gang mente han, at han var kommet til at logge sig af systemet pga. forkert indtastet password. Systemet blev resat, nyt midlertidigt password udleveret og vi sagde igen god weekend.
    Det gentog sig 3, ja 3 gange og sidste gang sagde han, jamen hvordan staver man så til ”welcome”, som var det midlertidige password jeg havde givet ham ☺☺☺.

    Mailen i indlægget fra 5 september “Var vi grønne….osv.” er bare så god. Man behøver ikke nødvendigvis at leve i 2012 for at være frelst og leve miljørigtigt.

    Jeg synes, at der var et par indlæg til, hvor jeg havde givet mit besyv med, men det kan jeg ikke huske længere hvad var.

    Fortsat rigtig god ferie ovre i det engelske.

    Kommentar af Annette ud i Holland — 17. december 2012 @ 0:03

    • Tusind tak, kære Annette – jeg har savnet dig meget og er superglad for, at du er på banen igen 😀
      Det der med ‘lige at skulle tilbage og kigge’, har jeg prøvet pinligt mange gange, og jeg bander lige højt hver gang, det lykkes mig at slette min egen kommentar!
      Vi glæder os meget til at hærge Europa med vores campingvogn.
      Tak for beretning om chef. De er nok gode til mange ting, de chefer, men de ting, de ikke har styr på, kan man godt undre sig lidt over, skulle jeg mene. ☺
      Vores forældre var meget grønne, og de vidste det slet ikke 🙂
      Tak for din kommetar, og du ved slet ikke, hvor glad jeg er for at høre fra dig igen 😀

      Kommentar af Ellen — 17. december 2012 @ 0:22

  12. Nu er vort stuehus en grønskolling fra 1703; men de ældste af bjælkerne har en indhugget fals, som viser at vi også har haft disse lerklinede vægge af pileflet med påsmurt blanding af ler, resttaver af hør og komøg. Det er helt sikkert en blanding, som passer bedre end hårdtbrændte mursten og mørtel til bindingsværkets evige småbevægelser.

    Kommentar af Farmer — 17. december 2012 @ 5:23

    • Pfft – sølle 300 år 😉 Det er en ganske pæn alder, og det er de skønneste huse, man ser fra den tid. Du må også have strenge krav til eventuel restaurering, gætter jeg på? Det har man selvfølgelig kun, hvis huset er fredet, men det er det vel med den alder, det har?

      Kommentar af Ellen — 17. december 2012 @ 10:42

      • Nej, vort stuehus har ingen restriktioner.
        I den anden ende af landsbyen er der netop brudt en lille trelænget stråtækket bindingsværksejendom ned. Den var fra samme periode, for den tidligere ejer fandt engang en mønt fra 1715 i en ubrændt lersten over stalddøren.
        Under logulvet fandt man for ca. 2o år siden en hestekranium, så amuletterne var på plads; men det rakte dog ikke til at redde huset, at de seneste ejere forlod stedet med tilhørende gæld og det hele.
        Jeg nåede at snuppe et par billeder under nedbrydning:
        stråtægt ruin
        Nyd f.eks. tapningen ved tværbjælken i gavlen.
        Der er ikke megen obs. på ældre landbobygninger i DK.

        Kommentar af Farmer — 17. december 2012 @ 15:20

        • Ih, hvor er det altså synd, synes jeg, og kan slet ikke forstå, at ‘man’ ikke er interesseret i at bevare disse skønne ejendomme.
          Jeg kan godt huske, at vi før har talt om disse amuletter, som også fandtes7kan findes i gamle huse i UK.
          Tim og Charlotte ville have elsket at gå i gang med det sted, du viser billede af – det ser ud, som om det var i bedre stand end det de købte 😉

          Kommentar af Ellen — 17. december 2012 @ 22:54

  13. Der er intet som den slags før og efter billeder! Det sjove er at man sommetider helt glemmer hvor forfærdeligt det var FØR. Jeg mangler en del før billeder af møllen, men når vi kommer til at snakke om det falder det mig pludselig ind at – hov – der var jo slet ikke gulv dengang, der var kun direkte jord… Eller sådan noget!
    Jeg synes C(&T?) har fået indrettet med virkelig god smag og stor respekt for det gamle!

    Kommentar af Kong Mor — 17. december 2012 @ 10:08

    • Rigtigt, det er dem, der gør det interessant for andre at se på – ellers er det jo bare et hus. Det er lidt ærgerligt, at I ikke har så mange før-billeder. Vi har en del, fordi vi var så bekymrede …
      Det blev C glad for at læse – det har i høj grad været et samarbejde mellem de to, og der er blevet studeret mange historiske værker for at hjælpe dem til at genskabe huset i gammel stil, men selvfølgelig også på en måde, så en moderne familie kan bo lunt og bekvemt.

      Kommentar af Ellen — 17. december 2012 @ 10:46

  14. Et fantastisk stort arbejde, der er lagt i huset. Jeg var løbet skrigende væk mange gange. Hvor ser huset flot ud i dag. Jeg synes også, at det må have været svært at se, hvad der kunne komme ud af den forsømte bolig. Dygtige, unge mennesker!
    Nu har vi også fået regn og plusgrader, så længe det varer. Der er ikke meget sne tilbage. Men der er varsel om hvid jul! Fortsat god ferie!

    Kommentar af Nonna — 17. december 2012 @ 12:12

    • Ja, modige var de, man hvad gør man ikke, når det nu var huSET for dem? 🙂
      Dejligt med plusgrader – jeg har intet imod hvid jul, den skal bare ikke indfinde sig før d. 23. om aftenen 😉
      Tak … den er desværre slut om et par timer; så går turen hjem mod Danmark.

      Kommentar af Ellen — 17. december 2012 @ 12:40

  15. Det har bestemt været et stort arbejde, og de bliver vist ikke arbejdsløse foreløbig 😉 Ikke endt med der er meget der skal/skulle renoveres, det er også et stort hus som er fredet. Det gør det ikke nemmere. Før og nu billeder er både gode og sjove at have. Jeg startede for 12 år siden med at tage før og nu billeder af Mads’ hus. Da albummet var fyldt op med et par hundrede billeder fik han det forærede. Han er Meget glad for det, og han kigger jævnligt i det. Det var rigtigt godt at have nu da rørskaden indtraf. Han vidste nøjagtigt hvor han skulle hugge op.

    Kommentar af Pia — 17. december 2012 @ 16:52

    • Det var slet ikke gået op for mig, at Mads havde haft huset så længe, men jeg kan godt forstå, at han er glad for dine billeder – det er virkelig sjovt at kunne se forskellen på før og nu på så tydelig en måde.
      At det så også kan have sine rent praktiske fordele, gør det kun endnu bedre.

      Kommentar af Ellen — 17. december 2012 @ 22:56


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.