Hos Mommer

27. november 2012

Grønthandlere

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:57
Tags: ,

Tyrkisk butik (1)Danske grønthandlere er kedelige. Beklager denne kategoriske udtalelse, men sådan er det bare. Der var engang, da vi havde en tyrkisk af slagsen i mit lokale center, og jeg besøgte den meget ofte. Man skulle ikke spørge, om det var økologiske grønsager, for det var det sandsynligvis ikke, men de var alligevel bedre end dem fra supermarkederne. Og hvorfor mon egentlig det? De har vel hentet dem de samme steder?
Det er flere år siden, butikken lukkede, men rygtet vil vide, at der måske er en anden på vej ind nu. Det vil jeg virkelig håbe er rigtigt.

Jeg var inde i Artiskokken i Ishøj Bycenter i dag og blev fuldstændig betaget – efter nogen tid kunne jeg fornemme, at ‘man’ holdt øje med mig, for hvorfor var den ældre dame SÅ interesseret i alt, hvad der var i butikken?
Den ældre dame skulle da se det hele! Der var mange ting, jeg ikke anede hvad var, og der var visse ting, jeg ikke kunne drømme om at købe … ansjoscreme fx … men jeg skulle undersøge det hele.

Kasawa, eller maniok. Det tror jeg så ikke er på vej ind i det nielsenske køkken. Iflg. Politiken er det ikke jordens mest spændende rodfrugt:

Skær maniokken i mindre stykker og kog dem i ca. 20 minutter. De må ikke blive alt for melede, så bliver de rigtig kedelige. (Lyder opmuntrende, ikke? Ikke bare ‘kedelige’, men ‘rigtig kedelige’).
Inde i midten af maniokken sidder en lang, hård træagtig streng, som skal tages ud, men vent, indtil maniokken er kogt – så bliver strengen mere synlig, næsten som en tandstikker, og den er langt lettere at pille ud, også selv om man skal pille den ud i flere små stykker.
At koge maniok mør i letsaltet vand er et godt udgangspunkt, men skal man lære at elske maniok, skal der gøres en ekstra indsats med noget grilning, bagning, stegning eller friturestegning.

Godt jeg ikke købte den … var ellers lidt nysgerring og måtte fluks hjem og google, men hverken butikken eller Politiken fik solgt mig noget maniok.

Tyrkisk butik (2)Tyrkisk butik (4)Tyrkisk butik (3)Favabeans

Jeg købte en stor dåse nødder (det er jo snart jul) og lidt pastavarianter, som jeg heller ikke ser i Brugsen. Nu lyder der sikkert en skov af protester, for pastaskruer ser man da alle vegne! Ja, det er rigtigt, men ikke i denne miniaturestørrelse, som jeg synes passer meget bedre i supper.

Tyrkisk er slet ikke svært at forstå; Pişirme Süresi 7-9 dak: Kogetid 7-9 minutter. Hvor svært kan det være? Og uden parlør!

Tyrkisk butik (0)Fuglerederne ser jeg efterhånden sjældent. Dem kan jeg godt lide at putte i min yndlings-springen over hvor gærdet er lavest, når vi ankommer til ødegården halvsent på vinterfredagsaftener: En eller anden hæderlig købesuppe; lidt fuglereder i, og vupti: varm mad på mindre end 10 minutter.
Jeg købte også noget, som jeg vil tro er favabønner. Her gik det ikke lige så godt med forståelsen … jeg havde godt nok ingen problemer med Valid for one year from production date – men ikke om jeg kunne finde noget, der bare lignede en dato nogen steder på posen.
Nå. De skal nok holde … de er jo tørrede; nu har jeg sat 100 gram til udblødning, så må vi smage i morgen, om de er okay.
Grimme er de godt nok, de bønner – se den klokken halvtre på billedet: den ligner en haj, der trænger voldsomt til at komme til tandlægen.

Prisen for dette? 90 kroner – vi skal lige huske, at der var ½ kilo nødder med i den pris. Uden skaller.
Jeg vil ha’ en tyrkisk grønthandler inden for praktisk rækkevidde! Ishøj Bycenter er desværre ikke lige på min hjemvej, men jeg havde et andet ærinde der i dag.
Og jo: jeg kan faktisk også finde på at købe grønsager hos sådan en … Winking smile

Advertisements

29 kommentarer

  1. Der var du jo! 🙂 Etterlysningen i dag på gårsdagens innlegg var unødvendig. 😉 Takk og pris, du er frisk!

    Her i huset er vi nok ikke de mest ivrige på “unormale” grønnsaker. Men jeg har nok fått med meg at “utenlandske” butikker har et vesentlig mer rikholdig utvalg. Det har vi vel også fått bekreftet via kjente kilder at det er i Bulgaria også, og flere land med det. Trodde vel kanskje at Danmark lå slik til på kartet at dere var kommet litt lengre enn her i utkanten og med alle fjellene.

    Men en ting er sikkert, her på bloggen fristes en til å bevege seg ut i for oss ukjente marker (markeder). Som jeg vel har sagt tidligere også. Kanskje neste år, kanskje? Hva med å gjennomføre månedens nye grønnsak? Det hørtes litt lurt ut, og spennende. 🙂

    Fin og rolig kveld, Ellen. Og med det samme, “James Bond!” Du overrasker stort på mange områder, kanskje det er derfor… 😉

    Kommentar af karlhalvorsen — 27. november 2012 @ 18:26

    • Altså søde og betænksomme Karl, nu tør jeg jo aldrig mere komme med et indlæg efter kl. 17 😉
      Har I slet ikke ‘eksotiske’ madbutikker i Trondheim? Synd for jer – det er så godt med lidt spændende variation – men ja, I må søge udenlandsk mad i udlandet 🙂
      Overrasker det dig, at jeg holder meget af James Bond? Den dag, jeg ikke kan fryde mig over synet af en sexet mand eller hygge mig med en action- eller eventyrfilm, kan jeg lige så godt lægge mig til at dø 😉

      Kommentar af Ellen — 27. november 2012 @ 18:35

      • Fortsett med “James Bond” du, Ellen, ikke legg deg til å dø!! 🙂 Jeg fryder meg også over lekne filmer, spesielt slike som den kjente norske “Flåklypa Grand Prix og mange andre. Forskjellige smaker, på slik underholdning som på grønnsaker. 🙂 Vi har nok eksotiske butikker i Trondheim også, det er bare de som ikke har meg. 😉 Men neste år, da har de meg kanskje innom en gang i måneden…

        Kommentar af karlhalvorsen — 27. november 2012 @ 20:02

        • Haha – du har dem, men de har ikke dig 😀
          Det er aldrig for sent at begynde på noget nyt, ved du nok 😉

          Kommentar af Ellen — 27. november 2012 @ 20:42

  2. Send en liste med John, her i byen er der flere muligheder for at gå i disse gode butikker. Og man kan købe præcis det antal man vil. De der hajer ser ikke rare ud.. 😉

    Kommentar af Inge — 27. november 2012 @ 18:40

    • Det skal jeg huske … men det bedste er jo at gå og lade sig inspirere. Det får jeg selv tid til om et halvt års tid.
      Jeg håber hajerne smager okay 😉

      Kommentar af Ellen — 27. november 2012 @ 19:17

  3. De danske grønthandlere er lige så kedelige som de var i min barndom; det var dengang man kun kunne købe hvidkål og kartofler hele vinteren og hvor den største inspiration var dåserne med ærter og gulerødder. Nej lad os holde os til de udenlandske grønthandlere, de forstår at have et righoldig og spændende udvalg året rundt.

    90 kr. var da billigt, når man netop tænker på, at der var et helt halvt kilo nødder med i handlen.

    Kommentar af Stegemüller — 27. november 2012 @ 18:45

    • Det har du desværre ret i … 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2012 @ 19:18

  4. Vi havde også en tyrkisk grønthandler på Sorgenfri Torv, men så skulle Irma udvide og så måtte han pakke sammen, desværre. Der var mange spændende ting i hans butik og der kunne man også købe nødder og til en rimelig pris..

    Kommentar af rejen — 27. november 2012 @ 18:52

    • Øv. Og hvis der er langt til den næste, så kommer man der desværre alt for sjældent.

      Kommentar af Ellen — 27. november 2012 @ 19:19

  5. Faktisk så har vi flere af den slags i Nyk. F. og de har et pænt stort udvalg af ukendte ting og sager. Dog er det et lidt anderledes eldorado, når vi er hos Camilla, der er der meget mere at vælge imellem og det bedste er at det er meget billigere end her på øen. C og S har altid spændende ting i køkkenet. Nødder er dyre, men jeg skal have min faste ration om dagen 🙂

    Kommentar af Pia — 27. november 2012 @ 19:02

    • Du bliver simpelthen nødt til at hamstre masser af nødder, næste gang du er i nærheden af storbyen. 45 kroner for ½ kilo nødder er meget billigt. Okay … jeg har selvfølgelig ikke smagt dem endnu … 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2012 @ 19:20

  6. Netop den slags forretning savner jeg herude. Jeg ville elske at gå ned og hente sjove ting og friske forsyninger.

    Kommentar af Susanne — 27. november 2012 @ 20:08

    • Ja, ikke? Det er en skam, der ikke er et kundeunderlag lige hvor vi kunne ønske os det.

      Kommentar af Ellen — 27. november 2012 @ 20:43

  7. Jeg tror, du tager fejl mht “Pişirme Süresi 7-9 dak” er en tyrkisk gengivelse af Bertel Haarders nu snart verdensberygtede:Pis mig i øret 7-9 gange, tak!” Blandt visse indvandrere er det desværre opfattelsen, at sætning betyder:”Have a nice day!”
    🙂

    Kommentar af AagePK — 27. november 2012 @ 20:10

    • Høhø – undersættelser er evigt populære 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2012 @ 20:44

  8. De grimme bønner ligner hestebønner. Jeg tror ikke, de smager godt. Har aldrig prøvet dem, men hørt at de ikke er så gode som alle mulige andre bønner.
    Jeg venter spændt på din bønne-rapport. 😉

    Kommentar af betty — 27. november 2012 @ 21:37

    • Hmmm. Fava- og hestebønner er vist det samme … jeg har heller aldrig smagt dem, så nu skulle det være. Jeg er ikke alt for optimistisk nu, men skal nok aflægge rapport senere 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2012 @ 22:09

  9. Åhh – vi har to af den slags – dog uden så mange grøntsager – her omkring. Der kan jeg få mine Patak-curryer. Hvis jeg orker det kører jeg den lange tur til Odense Bazar – der er alt hvad hjertet begærer også af grøntsager!
    Er vild med din sorttandede haj!

    Kommentar af Kong Mor — 27. november 2012 @ 21:51

    • Hele to! Heldige asen. Og ja, i Odense må der være masser, masser. Det er der jo også, hvis jeg gider køre efter det.
      Næste år gider jeg godt …
      Jeg så den med det samme, hajen med den dårlige tandhygiejne 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2012 @ 22:12

  10. Der er også en anden fordel ved at handle i indvandrerbutikkerne – vi kan være i fred for stavefejlene – eller er det omvendt!

    Kommentar af Elsebeth — 28. november 2012 @ 12:54

    • Jeg ved ikke rigtig, hvad du mener … der er masser af stavefejl i indvandrerbutikker, men her gør det ikke så meget 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. november 2012 @ 13:18

  11. Ellen, helt sært at du ikke kommenterer skiltet ved de søde “kartoffler” – med 2 f’er. 😉

    Kommentar af Marianne Kruse — 28. november 2012 @ 15:10

    • Det er helt bevidst – der er oftest en del stavefejl på skiltningen i denne slags butikker, men det er også noget helt andet end Brugsen, SuperBest m.fl. … jeg har fredet indvandrerbutikkerne for at blive udsat for min skarpe pen 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. november 2012 @ 15:22

      • Helt enig. 🙂

        Kommentar af Marianne Kruse — 28. november 2012 @ 22:44

  12. Jeg mente, at vi ikke kan se fejlene på et sprog, vi ikke forstår!

    Kommentar af Elsebeth — 28. november 2012 @ 15:58

    • Nårhh – min tungnemhed skyldes, at jeg kun har set skilte på dansk i indvandrerbutikkerne 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. november 2012 @ 17:01

  13. Hernede er vi nok mere forkælede, hvad angår eksotiske grønthandlere og åbne markeder. Jeg tror heller ikke, at kontroller og regler er så strikse som i Danmark. Måske får de produkterne samme steder fra – men i supermarkedet skal alting pakkes ind til ukendelighed. Masser af spild af emballage og så mister produkterne jo fuldstændig al naturlig duft synes jeg. Jeg vil hellere – som dig – gå og snuse dem ind fra de store kasser.

    Manioc er ikke særlig spændende, nej – men kassava er skam ikke tosset. Men det kræver nok en god gang krydret afrikansk mad til for at løfte det lidt.

    Kommentar af Nille — 29. november 2012 @ 09:08

    • Det er nok det punkt, hvor jeg mest savner at bo længere sydpå: de skønne markeder – og så pyt med, om hygiejnen ikke er efter dansk standard – mig bekendt dør folk i fx middelhavsområdet ikke på stribe af fordærvet mad 😉

      ??? Da jeg googlede, stod der, at kasawa og maniok er det samme … det er det så ikke? Jeg må jo lige høre fra eksperten selv 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. november 2012 @ 09:36


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.