Hos Mommer

4. oktober 2012

En meget lille sejr? Et billigt point? Måske … men pyt …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:51
Tags: ,

Måske husker nogle mit vredesudbrud i juli.
Jeg har lært at leve med den tåbelige bonus/antiseniorordning – jeg har jo ligesom ikke noget valg – men det er ikke ensbetydende med, at jeg er blevet enig med direktionen i, at det er den store, forkromede sandhed.

Når jeg nu engang ikke er i stand til at stille op med det store kanonskyts, må jeg stille mig tilfreds, hvis jeg kan få fyret en lille, ikke specielt skadelig, pil af – bare så jeg kan se den har ramt. Det behøver ikke at bløde.

Jeg sendte for næsten tre uger siden et dokument, der skulle forsynes med min EVPs elektroniske signatur, af sted til ham. Det var meningen, at det skulle gælde fra 28. september, men sådan gik det ikke.
Man får besked via email og har fem dages frist til at godkende. Hvis ikke det bliver overholdt, sender systemet endnu en email med besked om, at deadline er overskredet. Der er link og forklaring og det hele med i mailen – man skal intet foretage sig for at finde ud af, hvor man skal finde hen rent elektronisk – alt får man foræret.
Ikke desto mindre skete der ikke en pind – jeg rykkede ham for svar parallelt med systemrykkerne – nuffink happened

I dag, 4. oktober og på høje tid, at der skete noget, sendte jeg følgende mail til ham:

Kære (EVP)*)

Er du sød snart at godkende GPDs funktionsbeskrivelse, som du har fået i DOX-workflow for nogen tid siden?

Der er en del, der går og venter på, at den skal kunne blive gældende – og du vil da helt sikkert ikke være skyld i, at jeg ikke får min fantastiske bonus ved at forhindre mig i at nå mine mål, vel? 😉

Hvis det er (for) længe siden, du er blevet trænet og er i tvivl om, hvordan det nu lige er, DOX-approval går for sig, kommer jeg som en mis og hjælper dig, så snart du måtte sige til.

With kind regards / Venlig hilsen
Ellen Nielsen

Jeg skal ikke kunne sige, om det var min lille pil vedrørende den bonusordning, som direktionen vist i øvrigt udmærket er klar over, at vi ikke har meget tilovers for, der gjorde udslaget, men tyve minutter efter fik jeg en mail fra ham, at nu havde han godkendt dokumentet.
Jeg kom vist desværre til at smile højt.

Han er nu god nok og bestemt ikke uden humor, samme EVP. Jeg har kendt ham, siden han kom til firmaet som en ung og håbefuld læge til vores forskningsafdeling.
Et par år efter, han havde taget (var blevet bedt om at tage …) det store spring til Executive Vice President, satte han, en anden EVP og vores administrerende direktør sig ved mit bord til frokost. Inden længe spurgte den aktuelle EVP mig, om jeg havde hørt, at firmaet var ved at indføre en seniorordning?
“Jada”, svarede jeg, “Den kender jeg skam godt: når du er 60 år, er du blevet for gammel og for dyr, så derfor fyrer vi dig!”
‘Min’ EVP grinede fra hjertet og svarede, at den udgave ville jeg aldrig få at se på tryk, hvilket jeg medgrinende var helt enig med ham i.
Den administrerende, som på det tidspunkt var forholdsvis ny og derfor endnu ikke kendte mig, gloede på mig og spurgte, om jeg havde lyst til at uddybe den bemærkning. Det havde jeg i høj grad, så det gjorde jeg … den drejede sig om netop sådan en sag. Ikke med en 60-årig, godt nok, men om en på 64 år og 5 måneder, for hvem det pensionsmæssigt betød meget at kunne forblive i job til hun fyldte 65, hvilket hun fortalte til … netop den anden EVP, som sad ved mit bord og som var den, som havde beordret hende fyret, såmænd. I kan sikkert forestille jer min (skjulte) fryd ved at kunne fortælle denne lille historie – jeg lod naturligvis som om jeg ikke vidste, hvem der ikke havde villet lytte til min kollega dengang.
Det var nemlig ren kassetænkning; en bestyrelse, der skulle stilles tilfreds … hun var meget dygtig og dybt savnet, efter hun røg ud; folk lå i det meste af et år og rallede i forsøget på at klare hendes store arbejde.
Den administrerende lyttede til mig, beklagede og sagde, at havde han vidst, det hang sådan sammen, skulle denne kollega naturligvis ikke have været ‘skåret væk’.

Jeg tror også på julemanden.
Men det gjorde godt at få det sagt.
Og jeg er stadig på god talefod med de tre herrer.

*) Navnet er redaktionen bekendt.

Advertisements

26 kommentarer

  1. Jeg må jo – hvor nødigt jeg end vil – referere til mine betragtninger om hvorvidt erhvervslivet lægger vægt og kvalitet – og hvorfor det (det er moderne at sige de her) ikke gør det når det kommer til stykket. Her drejer det sig ikke om evnen til at skrive normalt på en kaffeautomat, men om at udvise CSR. Det tror man man gør, men dit eksempel viser at det ikke er ment når det kommer til stykket. CSR er dansk for virksomhedens sociale ansvarlighed. Hvad vil din virksomhed dog gøre når du om føje tid ikke længere er der til at påpege uanstændighed under (formentlig) dække af travlhed?

    Kommentar af Jørgen — 4. oktober 2012 @ 18:09

    • Hvor er vi dog enige.
      Under hele bonusdebatten var der en høvding, der kom med en bemærkning om, at ‘man’ jo kunne blive nødt til at flytte hele molevitten til Spanien, hvis ikke vi indianere kunne acceptere en vis løntilbageholdenhed. Da jeg påpegede, at det er da også direktionens højt (selv)besungne CSR i højeste potens, fik jeg selv en Vice President til at klappe i 🙂
      Og jeg tror søreme, at min chef mener det, når han siger, at han kommer til at savne mine skarpe bemærkninger 😉

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2012 @ 18:31

  2. 🙂

    Kommentar af Kamelrytterske — 4. oktober 2012 @ 19:14

    • 🙂 tilbage

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2012 @ 19:32

  3. Flot og elegant måde at komme af med lidt af frustrationen på. 🙂 point til dig.

    Kommentar af Inge — 4. oktober 2012 @ 19:33

    • Hehe – tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2012 @ 20:48

  4. Åhh altså Ellen – de får et problem når du ikke er der til at holde dem i ørerne længere.
    Godt at han har humor – trods alt – men for hans egen skyld 😉
    Og så ved jeg ikke hvad det er med chefer. De tror vi er dummere end de er.

    Kommentar af Kong Mor — 4. oktober 2012 @ 19:46

    • Ja … gid du kunne tage over 🙂
      Ja, de gør. Tit, i hvert fald. Der er selvfølgelig også en grund til, at de er chefer og jeg ikke er … men alligevel, ikk’?

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2012 @ 20:50

  5. Ha ha… Et humoristisk indlæg, der fik mig til at trække på smilebåndet flere gange trods det mere alvorlige der ligger bag.

    Kommentar af pigenfralandetia — 4. oktober 2012 @ 21:10

    • Tak – det var lige præcis også meningen med det 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2012 @ 21:29

  6. 🙂 pilen ramte for der skete noget … 😉

    Kommentar af Tove — 4. oktober 2012 @ 22:19

    • Ja, man kan jo håbe, det var den, der lige kunne mærkes 😉

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2012 @ 07:27

  7. Øv, plejer du ikke at fremføre, at det er et anstændigt sted, du arbejder? Det er det da ikke, hvis man fyrer velfungerende medarbejdere sølle syv måneder før deres pensionsalder. Bliver aldeles harm bare ved tanken 😦

    Bortset fra det, er det godt, du er der til at sparke dem over skinnebenene. Der bliver tomt uden dig.

    Kommentar af Fruen i Midten — 4. oktober 2012 @ 22:28

    • Jo, og det er normalt også generelt set et godt, ansvarligt og ‘anstændigt’ sted, som du kalder det, og hvor jeg ved, at folk er glade for at være, men intet er perfekt, og der har bestemt været et par episoder eller tre, som har fået mig op i det røde felt. Men jeg har altså også været her i snart 35 år … hvis jeg havde påstået, at jeg aldrig havde oplevet den slags, ville du nok ikke have troet på mig.
      Faktisk er det jo også fint, at jeg på ingen måde behøver at frygte for eventuelle konsekvenser ved at stå frem og sige min uforbeholdne mening til højeste som til lidt lavere – det er vist ikke alle steder, man kan det. Eller er det måske mere et spørgsmål om at turde gøre det? Jeg ved det ikke, men alt i alt har jeg altid været glad for at være ansat i dette firma. Ellers ville det da også have været tåbeligt at blive i så mange år …

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2012 @ 07:36

  8. Godt du holder dem til ilden 🙂

    Kommentar af Lene — 4. oktober 2012 @ 23:40

    • Hehe, ja, ikke? 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2012 @ 07:37

  9. 🙂 Kjenner faktisk hvor mye bedre lufta ble. Godt å få synge ut i mellom, men glem ikke at sjefer også har stor makt. 🙂 Godt dere er på bølgelengde enda! 🙂 Og ikke minst, at du fortsatt tror på julenissen. Det er jo snart jul. 🙂

    Direkte fra Trondheim, Karl 🙂

    Kommentar af karlhalvorsen — 5. oktober 2012 @ 05:06

    • Chefer har den totale magt, ja, men det er en uhyre dårlig chef, der benytter sig af den magt i stedet for at lytte til sine medarbejdere. Jeg har aldrig været bange for at sige min mening, og hvis man har argumenterne i orden – og måske til og med kan bevare humoren – har jeg aldrig oplevet ikke at blive lyttet til med den respekt, man i givet fald har ret til at forvente.
      Hvis man står og bare råber ‘dumme svin’ eller lignende primitiviteter mod ledelsen, er situationen en anden, men sådanne personer kan jeg ikke respektere og forstår udmærket, hvis andre heller ikke kan.
      Ja, det er snart jul 😉

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2012 @ 07:43

  10. Hihi, nei dette ligger nok på en hylle jeg ikke rekker opp til Ellen.
    DOX-workflow, GPDs, , DOX-approval 😕 Jeg forsto ikke et kvepp av dette, men jeg kan ønske Ellen en fin weekend. 😉

    Kommentar af mirapisani — 5. oktober 2012 @ 08:58

    • Disse ord er heller ikke vigtige for mit budskab 🙂
      God weekend til dig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2012 @ 09:12

  11. Ha-ha. Jeg måtte grine højt ind imellem. Du er god til at spidde situationer (og visse herrer). Det svære, synes jeg, er, at det seriøse budskab når frem, samtidig med at respekten bevares. Og det lader det jo til her :-)!

    Kommentar af Nonna — 5. oktober 2012 @ 09:57

    • Tak skal du have 🙂 – jeg tror nok, at det netop er en af de egenskaber, i hvert fald nogle kender mig på i firmaet …

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2012 @ 11:56

  12. Chefer med dårlig moral og mangel på empati er desværre også mænd, fædre og brødre, så det kan være vanskeligt at gå ram forbi. Billige og omkostningsfrie pluspoint er samle-objekter – dog ikke for den fine, selvstændige mand i Sønderborg, der sagde, at man skal behandle andre mennesker ordentligt, for dem, man mødte på vejen opad, er de samme, som man skal forbi på vejen nedad! Han fik en meget fin behandling på nedturen! Ham ville jeg gerne have vist min respekt og have trykket i hånden, mens vore øjne mødtes i et fast blik.

    Kommentar af Elsebeth — 5. oktober 2012 @ 15:24

    • Det var et meget fint princip at have. Respekt for ham … desværre tror jeg, at mange ikke lige tænker over, at de kan risikere at skulle nedad igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2012 @ 18:11

  13. Nogen burde have sat dig til at forfatte et personaleblads satireside.. 🙂

    Cheferne er chefer ja, men somme tider glemmer de selv at de kun kan være chefer i kraft at der er nogen der ikke er det.

    Kommentar af overleveren — 5. oktober 2012 @ 18:05

    • Det har jeg skam også gjort – dengang vi havde et personaleblad … men det er mange år siden 🙂
      Engang havde jeg også energien til at være med i revyerne, men det gider jeg ikke mere. Det er der heldigvis andre, der godt gider, så vi har faktisk nogle hylemorsomme julefrokokstrevyer.
      Kloge ord!

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2012 @ 18:13


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.