En svampefattig weekend, men rig på så meget andet

Først vil jeg gerne uddybe hvorfor jeg kom med måske lidt flere ting i går, end jeg normalt ville gøre, når jeg kommer som  gæst – om ikke andet, så for at berolige Rasmine …
For det første havde jeg lovet Pia, at hun gerne måtte smage mine to havtornmarmelader. For det andet har hun snart fødselsdag, hvorfor det var oplagt at give hende det sjal, som var strikket i acrylgarn, hvilket jeg ikke bryder mig så meget om at gå med, men som Pia gerne bærer, fordi hun ikke tåler uld. Garnet var noget fra min mors gemmer, og jeg nænnede ikke at kassere det. Nu er det så kommet til ære og værdighed.
For det tredje belastede vi dem med vores selskab fra lørdag middag til søndag eftermiddag; dvs. at den stod på kaffe/kage, en sightseeingtur, der dækkede det meste af det nordlige Lolland, en lækker aftenmenu, morgenmad og en madpakke til svampeturen … så synes jeg altså ikke, man kan tillade sig at komme tomhændet … og jeg har så mange syede ting, jeg skal se at få foræret væk, så der er plads til at frembringe noget mere. Så Rasmine: du behøver ikke at have nogen præstationsangst, og som jeg skrev et par gange til kommentarerne til gårsdagens indlæg, er en flaske vin eller to altid dejligt at få som tak for ‘ulejligheden’.

De kørte os en skøn og lang tur rundt langs Lollands nordkyst; til Bandholm, Blans og Kragenæs havne; næsten helt over til Nakskov. Forbi Lindholm, hvorfra Ellehammer sendte sit fly i luften i 1906; til de smukke bakker (ja! Bakker på Lolland!) ved Ravnsborg slotsruin.
Vejret var regnfuldt og møgelendigt, da vi startede, men det blev bedre og bedre for til sidst at blive helt flot. Hellere regn lørdag end søndag, var vi helt enige om.

I dag har vi haft det smukkest tænkelige vejr til vores guidede svampetur til Søholts og Engestoftes skove. Desværre er svampene kommet for sent ud af sengen, for de var først lige vågnet.
Igen må jeg spørge: Hvor er den våde sommer, som så mange klager over? Vi har ikke set den på Sjælland eller Lolland-Falster – det har været næsten ekstremt tørt, og landmændene har sukket efter vand.
Nu er der kommet både lidt vand og lidt varme, så svampene kommer – måske – nu. Eller måske slet ikke. Det ved man aldrig. Pia og Allan fik vist dog helt styr på pigsvampe og på sort trompetsvamp; begge meget, meget lækre spisesvampe.
Hvor vi i dag nærmest begik fosterdrab på nogle bittesmå trompetsvampe, sagde vores gode guide, svampeguruen Jacob Ryge, at han sidste år havde set et veritabelt tæppe af disse svampe flere steder, og hvor det havde taget hele flokken under fem minutter at samle hver en hel kurvfuld. Svampene i dag blev opdaget af en dreng – børn er fantastiske til at spotte svampe, fordi de er koncentrerede i en anden grad end os voksne og fordi de simpelthen har øjnene tættere på jorden.
Jeg ville ønske, at jeg kunne tage dertil igen om 14 dage, hvor svampene er blevet voksne … det er jeg dog ret sikker på, at Pia og Allan vil, så jeg krydser fingre for, at de kommer hjem med kilovis af dem.

Frokosten blev indtaget uden for skovpavillonen, som over døren havde ovenstående vise indskrift.

Og vi så havørne! I flertal! Vi så to – en gammel og en ung. Billedkvaliteten kunne aldeles indiskutabelt have været bedre, men de var der og det var stort at se dem. Billederne er dokumentation på såvel havørne som på det fantastiske vejr, vi havde.

Alt i alt en virkelig dejlig og meget hyggelig weekend – tak, I to for godt værtsskab og ditto samvær.
Der er lavet to glas hybenmarmelade – nu mangler jeg at sylte alle de chilier, jeg fik af Pia, men det bliver ikke i dag.
Et hokkaidogræskar fik jeg også af hende, så der er skam rig udveksling af naturalier os to imellem.