Hos Mommer

16. september 2012

Glemsomhed

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:30
Tags: ,

John har før talt om at erhverve sig en brændesav. Hans ryg er ikke hvad den har været, og det er ikke godt for ham at skulle stå med motorsaven og skære brænde i bare en halv times tid. Det var belastende for ham før faldet i Norge, og det er ikke ligefrem blevet bedre siden da. 
Han kiggede i et tre år gammelt katalog fra Biltema og så en til 1600 SEK, der kunne skære op til 13 cm i diameter. Vi regnede med, at den måtte ligge på omkring 2000 SEK i dag og kørte til Kristianstad for at se, om den teori holdt stik.  
I DK havde vi tidligere set en i Bauhaus, der kunne skære 12 cm – til 2000 DKK.
Inden vi nåede til Biltema, så vi et JULA og kom straks i tanke om Overleverens lovprisninger af dette sted. Det er helt nyt – vi kommer forholdsvis tit til Kristianstad, men JULAet her var vi ikke stødt på før.
P1040964Vi glemte midlertidigt alt om Biltema og gik ind for at se os omkring. Man kunne vel altid få et behov eller to til at opstå … 

– Næhhh, se, John … de har lige præcis den minihakker, jeg talte om i aftes, fordi jeg meget savner at have en på ødegården!
Vupti – ned i kurven med sig. 199 SEK. Meget billigt, da det var inklusiv stavblender, piskeris og litermål.
Et par gode (forhåbentlig), forede vinterstøvler – jeg kommer virkelig til at føle mig autentisk svensk med dem på …
Her i Sverige hedder de fodrede – det ser pudsigt ud i en danskers øjne.

P1040972Lidt elpærer til lageret og en el-spareskinne. En pakke plaster. To x 1 liter opvaskemiddel med duft af lemon. Altsammen pænt billigt.

Plus en brændesav. En vedkap, som det hedder i det svenske land. Den kan skære op til 14 cm og kostede 1795 SEK, hvilket omregnet giver ca. 1560 kroner. Det var okay med os – vi gad ikke engang kigge i Biltema. Tak, Overlever – kunne du mærke den venlige tanke, vi sendte dig? Smile 
Den skulle afhentes på lageret, hvor John selvfølgelig skulle vise kvitteringen frem for bevis på, at vi havde betalt for den.
Den unge mand skulle på sin side kvittere for udlevering og sagde: “Hvad har vi i dag? Den 16. september, ikke?”

Vedkap under monteringFOR HULEN da osse!
Da dyret var læsset i bilen og John satte sig ind, lagde jeg hånden på hans skulder, kiggede ham dybt i øjnene og sagde: “Det er da simpelthen vores bryllupsdagsgave fra os til os, den sav!”

Han blev helt, helt stille, smilede skævt og sagde: “Tillykke med bryllupsdagen, skat!”
Det havde ikke ringet for Johns ører, da manden nævnte dagens dato, men det gjorde det jo altså for mine.
Det er ikke første gang, vi begge har glemt det, hvorfor vi endnu ikke har oplevet selv at have eller blive præsenteret for sure miner i den forbindelse. På et eller andet tidspunkt i løbet af dagen er der altid en af os, der kommer i tanke om det.
Gad vide, om vi husker vores sølvbryllup om to år?

42 kommentarer

  1. Haha, det er ikke altid let at huske datoer. Og måske ikke når man skal have aktiveret så mange behov for indkøb. Pas på fingrene, John. Herligt at støvler er en fodrede. Tillykke med sølvbrylluppet, hvis jeg skulle glemme det.

    Kommentar af Jørgen — 16. september 2012 @ 17:11

    • Jeg kunne da også godt have ønsket tillykke med dagen i dag. Hvilket hermed er gjort.

      Kommentar af Jørgen — 16. september 2012 @ 17:12

      • Tak skal du have 🙂

        Kommentar af Ellen — 16. september 2012 @ 20:45

    • Ja nu har du da sagt det – du er så den første, der ønsker os tillykke med den dag 😉
      ‘En fodrede’, høhø, den er sød – jeg havde slet ikke set det som et navneord 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. september 2012 @ 20:43

  2. Haha.. Ellers er der nok nogen der kab hjælpe jer med at huske.. 🙂 tillykke med bryllupsdagen.
    Jeg er dybt imponeret over at John må save brænde inde i stuen, det var altså ikke gået her i huset.. Ikke engang selv om det var Emil der ville.. 😀

    Kommentar af Inge — 16. september 2012 @ 17:30

    • høhø.. nu fik jeg lidt lys på dit billede, og kan godt se John heller ikke får lov at save brænde i stuen.. 🙂

      Kommentar af Inge — 16. september 2012 @ 20:31

      • Jeg var ellers begyndt på en hel stribe spørgsmålstegn, men så så jeg din anden kommentar 😀
        Han står skam nede i kælderen – også selv om vi har bryllupsdag – og tak for hilsen 🙂

        Kommentar af Ellen — 16. september 2012 @ 20:46

  3. hahaha, det minder om mig og gemalen. Vi havde et år glemt vores bryllupsdag, lige indtil min far ringede og ønskede tillykke med dagen. Hvilken dag var svaret herfra? Og så fik vi forklaret hvilken dag det var….
    Men lyder som et dejligt hjælpemiddel I har fået jer der, godt at John så kan skåne ryggen 😉

    Kommentar af havehyrden — 16. september 2012 @ 18:06

    • ja og hov…………………tillykke med dagen 😉

      Kommentar af havehyrden — 16. september 2012 @ 19:46

      • Tak, Havehyrde – vi er åbenbart ikke de eneste, der kan glemme den dag … det er en trøst 🙂
        Uhhh, han kan jo næsten heller ikke vente til næste gang vi kommer derop, hvor den selvfølgelig skal tages i brug 🙂

        Kommentar af Ellen — 16. september 2012 @ 20:48

  4. Jamen, tillykke med dagen og gaven og de andre ting. Er da glad for at det var et varehus, der faldt i jeres smag – og at I fandt det. Faktisk snakkede vi om det på vej hjem i bilen at I ikke havde fået adressen på det, men det gik vel endda.

    Håber at den bliver til god hjælp – den der ved-kapper.. og at de fodrede støver forbliver i god foderstand.

    Mærkede nok et eller andet der kløede bag øret.. må have været det 🙂

    Kommentar af overleveren — 16. september 2012 @ 18:40

    • Tak skal du have – og godt, du mærkede et eller andet 😉
      Du kan tro, det ikke er sidste gang, vi kommer der, men som vores nabo sagde i eftermiddags: “Det er bare så dyrt at komme ud fra det sted igen!” Vi var slet ikke i tvivl om, hvad han mente …
      Hehe – jeg tror det er et par støvler i god foderstand 😉

      Kommentar af Ellen — 16. september 2012 @ 20:51

  5. Tillykke med bryllupsdagen 🙂 Jeg måtte såmænd minde søster om i går, at de havde bryllupsdag i dag – og, at jeg forventede kobberbryllupsfest om ½ år. Men det fejrer man vist ikke længere… og da slet ikke, hvis man ikke kan huske den årlige dag. Men så længe det er gensidigt, er skaden jo lille! Ingen sure miner over at få en sav i bryllupsdagsgave … det kunne ellers nok irritere et par kvinder!

    Kommentar af Nille — 16. september 2012 @ 18:47

    • Det er åbenbart ganske almindeligt at være begge parter om at glemme bryllupsdagen, men nu burde jeg da fremover kunne huske din søsters og svogers bryllupsdag, eftersom de blev gift på vores stålbryllupsdag (nogle af de navne er altså lidt fjollede, hvis du spørger mig).
      Nej, bestemt ingen sure miner – jeg fik jo også noget – og hvis jeg skulle blive sur over at købe noget, der kan gøre, at min søde mand ikke er nærmest invalideret i dagene efter brændesavning … ja så var jeg da vist en underlig mokke 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. september 2012 @ 20:57

  6. Fodrede støvler lyder klart som et hit. Og en glemt bryllupsdag, der pludselig blev husket, er da lidt af en begivenhed. Jeg har endnu ikke glemt vores, men jeg har også kun holdt 19 af dem 😉
    Tillykke med dagen…..

    Kommentar af Susanne — 16. september 2012 @ 21:03

    • Hehe, Susanne – jeg tror ikke, vi havde været gift i ret mange år, da vi første gang glemte dagen 🙂
      Men tak for hilsen 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. september 2012 @ 21:52

  7. Tillykke med bryllupsdagen og med alle indkøbene. Fodrede støvler til dig og en brændesav til din kære mand. Fine gaver! Hvad angår bryllupsdagsdatoen, så har vi også prøvet at glemme den, både begge to samme år og den ene det ene år og den andet det næste! Ak ja, Godt, man kan grine ad det :-)!

    Kommentar af Nonna — 16. september 2012 @ 21:10

    • Tak 🙂 Det var gode gaver, selv om vi slet ikke vidste det var gaver, da vi købte dem 😉
      Hvor er det rart at høre, at andre end os kan glemme dagen – og hvis ikke man kunne grine af det, var det måske ikke blevet til så mange af slagsen …

      Kommentar af Ellen — 16. september 2012 @ 21:56

  8. Tillykke med bryllupsdagen – og med alle gaver.
    Sjovt med de støvler. Jeg så umiddelbart ordet som et navneord. Altså en rede til fødderne. Fodrede. Godt navn, synes jeg 😉 Ligesom jeg synes, det er godt, en hovedpude hedder ørengot (med to t’er måske?) jeg så det i en forretning i Sverige engang.
    Min eksmand og jeg blev gift på Grundlovsdag – så ville der jo altid blive flagret for os 😉 Det er endnu ikke lykkedes mig at glemme den bryllupsdag, selv om vi blev skilt for 21 år siden. Sådan kan man gøre det så grundigt. 😉 Ikke at det generer mig, men alligevel …

    Kommentar af betty — 16. september 2012 @ 21:32

    • Tak, Betty 🙂
      Jeg kan godt se, at en fodrede er et godt navn, men det er vist ment som et adjektiv på svensk 🙂
      Örngott (uden ‘e’) betyder, så vidt jeg ved, et pudebetræk … kan det passe med, hvad du så?
      Den bryllupsdato vil du for evigt blive mindet om! Jeg har nu heller ikke glemt datoen for mit første bryllup (med Charlottes far) – det behøver jeg heller ikke at gøre, synes jeg, for det ægteskab gav mig, om ikke andet, så en dejlig datter, og det samme kan du nok sige – gange to 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. september 2012 @ 22:07

  9. Tillykke med dagen 🙂 Og hvis I ikke selv kan huske det, så må vi andre jo prøve at huske jeres bryllupsdag for jer. Nu ved vi jo, hvornår det er, og så er der nok en eller anden med klæbehjerne, der sagtens kan holde styr på det ;-D Har ikke set udsendelsen Den Sidste udvej og får det heller ikke gjort i aften. Må se at finde en rolig stund, da det jo tydeligvis er en seværdig udsendelse.

    Kommentar af Fruen i Midten — 16. september 2012 @ 22:06

    • Tak skal du have 🙂
      Ja, dem er der mange af derude – folk med klæbehjerner 😉
      Vi synes naturligvis, at udsendelsen var god, men vi er måske en anelse farvede 😉

      Kommentar af Ellen — 16. september 2012 @ 22:09

  10. Tillykke med dagen! Også selvom I glemte den lidt 😉
    Det gør vel ikke så meget. I virker som om I husker at nyde tiden og hinanden hele tiden!!
    Vi kommer ikke til at glemme vores – vi har folk til den slags (firkløveret er meget obs på at vi bliver fejret!)

    Kommentar af Kong Mor — 16. september 2012 @ 22:11

    • Tak 🙂 Og ja, du har ret: vi er ret gode til at nyde tiden sammen, så om det er bryllupsdag eller ej, gør ikke den helt store forskel for os.
      Og selv om I kan det samme (tror jeg), må det nu alligevel være skønt for jer at have børnene, der husker at festligholde dagen for jer 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. september 2012 @ 22:25

  11. Tillykke med bryllupsdagen i går! Det var da godt, at mindst en af jer kom i tanke om dagen. Det var en fin gave til Johns ryg, og til at du ikke behøver se og høre ham slide sig selv fuldstændig op med al jeres dejlige brænde.

    Det ser ud til at være nogle super fodrede støvler, du har købt til dig selv. Jeg tænker, at de er rigtig dejlige til at gå på svampejagt i. De pløjer simpelthen hele underskoven op for dig, således at enhver spisesvamp lægger sig lige for dine fødder. Og når det bliver snevejr vil de også gå gennem ild og vand for dig.

    Kommentar af Stegemüller — 17. september 2012 @ 2:22

    • Tak skal du have 🙂
      Støvlerne mangler endnu at blive afprøvet, men det kommer næste gang, vi er deroppe … jeg er dog ikke helt sikker på, at din metafor holder: der er meget sjældent ild at gå gennem, når det er snevejr 😉

      Kommentar af Ellen — 17. september 2012 @ 7:59

  12. Stort tillykke med dagen i går, og nu har vi ikke glemt vores bryllupsdag endnu, men vi har også kun haft en af slagsen men jeg tror også sagtens at vi kunne finde på at glemme den i løbet af årene. Godt at John fik en vedkapper så han sparer ryggen for en del smerter, heller ingen grund til at gøre det værre for sig selv.

    Kommentar af rejen — 17. september 2012 @ 5:01

    • Tak skal du have 🙂 Jeg tror nu også, vi fint huskede vores i de første 5-10 år … så gik det ned ad bakke med det 😉
      Ja, det var en god ting, den vedkap.

      Kommentar af Ellen — 17. september 2012 @ 8:01

  13. Glemme en bryllupsdag? Hvordan gør man det? Når der lige har været tilbud på kalvemørbrad, økologisk tørsaltet bacon og vin fra Vinding-Diers, en skøn Salento: Donna Y? Så gør man da alt for at finde en lejlighed til at kreere et par tournedo’er. At vi så har været smarte nok til at vælge den 13. September hjælper jo på hukommelsen. Jeg huskede endda at bestille en brudebuket: roser, freesier og margueritter. Som regel også noget med års-smykkestenen, det glemte jeg i år, men hun har ikke opdaget det endnu, så det kan nok nåes. Jeg skal bare lige finde ud af, hvad 37 år koster hos guldsmeden.
    Så herfra et så kraftigt til lykke, så det brænder sig fast og ikke bliver glemt foreløbigt!
    I Sverige køber man da ikke støvler, de hedder da vist kängor, så man rigtigt kan lave kängoro-hopp, tror jeg. Og de skal fodres, självklart. 😉
    Jeg holder nu på, at en vedkapp-och klyv i samme maskine må spare John for et par arbejdsgange, jeg må finde og linke, den findes også til et par tusinde spän, og kører på hydraulik. Så er man også fri for at forstyrre naboerne med det hylen fra klingen, som så heller ikke skal slibes. Jeg ved, der ligger en på youtube.

    Kommentar af AagePK — 17. september 2012 @ 7:38

    • Jeg tror desværre ikke, det ville have hjulpet på vores hukommelser, hvis vi var blevet gift tre dage før 😉
      Holddaop, hvor gør I også meget ud af dagen – det gør vi overhovedet ikke … og vi har ‘kun’ været gift i 23 😀 – men tak for din kraftige hilsen! Jeg lover dog ikke, at vi husker den til næste år …
      Nogle støvler hedder kängor; andre hedder stövlar: http://www.jula.se/search-result/?q=st%c3%b6vler – mine hed stövlar, men forskellen på de to har jeg ikke helt styr på – andet end at stövlarne har længere skafter.
      Hvis vi skal have en vedkap, der kan tage så store grene, at de også behøver at kløves, er vi vist oppe på mange tusinde kroner. Vi så en i går til 5000 SEK, som kunne skære op til 24 cm grene.
      Du er velkommen til at kigge dig omkring, men nu har vi jo købt denne – vores er nr. 2 på siden http://www.jula.se/search-result/?q=vedkap.

      Kommentar af Ellen — 17. september 2012 @ 8:19

      • “På engelska heter känga boot, men engelskans boot kan även betyde vad som på svenska kaldes stövel.”
        Cappiche? 🙂
        Og så er der stövlettor og pjäxor. Overordnet er der vist støvler, støvletter, og så vandrestrøvler, som er kängor, og skistøvler, som er pjäxor. Med glidende overgang, altså sprogligt, förhåpningsvis!
        37 1/2 års bliver vist det næste: koral, hmm, mon ikke det bliver i antikbutikken?
        Hammars vedklipp tager 30 cm, den er dog noget mere kostbar, ca 25 kilo svensk, men der er flere, der lejer ud til 400 pr dag. Og den har træk til bilen.
        Youtube har masser af spændende film: pilkomasteren f.eks er fascinerende; men også videoer af fjolser, der fælder træer ned over deres egen bil o.lign. er fremmende for min skadefryd, hæhæ! 😉

        Kommentar af AagePK — 17. september 2012 @ 9:54

        • Sikke en masse støvlesnak, men pyt – jeg fik, hvad jeg ville have 😉
          Igen tak for research, men vi er slet ikke interesserede i at leje, kun i at have vores egen – vi kan bedst lide at kunne gå til tingene, når humøret og vejret er til det – det kan vi ikke rigtig planlægge os ud af – og hvis man lejer, skal man arbejde hårdt hele dagen/alle dagene for at få det fra hånden på én gang – det får man da kun endnu dårligere ryg af … næh, så hellere kunne tage en time ad gangen, når energien er til det.
          Vi er nu også ganske tilfredse med vores ‘husholdningsmaskiner’ – det er tilstrækkeligt til vores behov 🙂

          Kommentar af Ellen — 17. september 2012 @ 12:17

  14. Forsinket tillykke med bryllupsdagen. I har så meget udstyr, kan noget af det ikke sættes til at minde jer om sølvbrylluppet 😉

    Kommentar af Lene — 17. september 2012 @ 9:48

    • Tak 🙂 … Vi kunne jo også forsøge os med at tage vores elektroniske kalendere i brug 😉

      Kommentar af Ellen — 17. september 2012 @ 12:09

  15. Glemsomhed er ej et tegn
    på en begyndende demens,
    men derimod et tegn
    på en såre høj intelligens.

    Kommentar af Rimkogeren — 17. september 2012 @ 9:55

    • Åh tak, Rimkoger – det er en god trøst 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. september 2012 @ 12:10

  16. Tillykke med dagen. Vi husker det også kun, når der er en der kommer til at kigge i en kalender. Godt når begge parter har det sådan, ellers er det jo ikke sjovt.

    Kommentar af Marianne — 17. september 2012 @ 18:35

    • Tak, Marianne – der er dejligt mange, der har det på samme måde … vi føler os slet ikke unormale mere 😀
      Men ja: tænk hvis den ene part tog meget fortrydeligt op, at den anden ikke lige har helt tjek på datoen. Så har vi straks en tegneseriesituation.

      Kommentar af Ellen — 17. september 2012 @ 19:54

  17. Forsinket tillykke med bryllupsdagen. Sikke dejlige gaver I fik.

    Kommentar af conny — 19. september 2012 @ 13:35

    • Tak 🙂 … vi er også glade for dem, selv om det er sjældent, at det mere er begivenheden end gaverne, der kommer som en overraskelse 😉

      Kommentar af Ellen — 19. september 2012 @ 13:53

  18. Forsinket til lykke med bryllupsdagen. Hvis I glemmer den om 2 år, er der nok andre, som husker det for jer.
    Dejlige ting og sager. Støvlerne ligner meget mine “fodrede” vinterstøvler. Perfekte til en hård canadisk og sikkert også svensk vinter.

    Kommentar af Salix-Lene — 26. september 2012 @ 3:18

    • Det må vi håbe, der er – men hvis vi glemmer den, kan vi ikke have anset dagen for særlig viftig 😉
      Støvlerne ser rigtig gode ud.

      Kommentar af Ellen — 26. september 2012 @ 9:22


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.