Ligge og lægge

Åh NEJ, er hun der nu igen, vil I måske tænke – men åh ja, det er hun.
Åh NEJ, er det da bare ikke aldeles ligegyldigt, om man siger ligge eller lægge? Alle ved jo alligevel, hvad man mener.
ÅH NEJ, tænker hun. Det er ikke ligegyldigt for hende (ej heller for visse andre), og når det er sådan, bliver der også skrevet om det her på bloglandsmatriklen. 

Som altid er det supernemt, når bare man ved hvordan, men det er der tilsyneladende mange, der ikke gør – herunder desværre også en hel del journalister – så hvordan skal man nu lige lære at kende forskel på ligge og lægge? Jeg kan umiddelbart komme i tanke om tre tommelfingerregler, inden vi overhovedet behøver at nærme os det angstfremkaldende ord grammatik.

Den ene af de tre nemme huskeregler:
Lægge kræver en bevægelse.
Ligge er stille; det er inaktivt.

Jamen hvor svært kan det være? Lær disse to små sætninger, og den sidder lige i skabet.
Jeg lægger bogen på bordet – det er en bevægelse – der er en handling i gang.
Bogen ligger på bordet. Ikke meget bevægelse involveret her.
Og kom nu ikke med bortforklaringer som at det med at ‘ligge stille’ ikke holder for partneren, som ligger ved siden af dig i sengen – samtidig med, at vedkommende roterer vildt det halve af natten og holder af den grund dig så vågen, at du overvejer noget drastisk …

Den anden af de tre huskeregler:
Erstat ligge/lægge med sidde/sætte. Med sidde/sætte tager man ikke fejl, og hvis sidde passer, skal man bruge ligge.
Se selv! Det er nemt, dette her!
En hel del vil sige han kan ikke lægge stille, men ingen ville sige han kan ikke sætte stille. Heraf kan den kvikke og opmærksomme elev hurtigt regne ud, at så var det nok alligevel ikke lægge, der skulle bruges i dette tilfælde.
Nu behøver jeg formentlig ikke at fortælle, hvad man skal bruge, hvis sætte passer …

Fyren her, som nogle måske stiftede bekendtskab med i indlægget Der skal IKKE altid komma foran ‘at’, har en god lille video om sidstnævnte eksempel.

Den tredje huskeregel: Sig ordet for dig selv i datid eller førnutid.
Du ved nemlig godt, at det hedder ligger, lå, ligget og lægger, lagde, lagt.
Selv om du er en af de formastelige, der ‘ligger’ noget fra sig’, ville du vel næppe sige “Jeg lå bogen på bordet” eller “Jeg har ligget bogen på bordet”?
Selv om du er en af de formastelige, der ‘lægger’ på sofaen og sover, ville du vel næppe sige “Jeg lagde i sengen i går” eller “Jeg har lagt i sengen hele ugen”?
Vel? 
Kom helst ikke ind på dialekter som en undskyldning for ukorrekt brug af ligge/lægge. Dialekter er jeg på ingen måde hjemme i; her på bloggen tilstræbes rigsdansk, så hvad man siger i Fjerritslev eller Gedser, er derfor sagen uvedkommende. Og man skal under alle omstændigheder skrive det rigtigt både i Fjerritslev og Gedser.

Nå. Det var husmandsreglerne. Nu kommer vi til grammatikken, men jeg lover at gøre det kort:
Ligge er intransitivt; lægge er transitivt, hvilket betyder, at lægge tager genstandsled; det gør ligge ikke.
Jeg ligger på sofaen har intet genstandsled.
Jeg lægger bogen på bordet. Bogen er genstandsled.
Genstandsled er trekanten i kryds-og-bolle-grammatikken for de af jer, som svagt husker at have lært noget i den retning.

En lille sidebemærkning: der ikke skal sættes nogen kommaer, hvis der kun er ét udsagnsled og ét grundled = en sætning.
To sætninger; ét komma – tre sætninger; to kommaer, osv. Mange strør rundhåndet om sig med kommaerne af frygt for ikke at sætte nok, men det virker lige så meningsforstyrrende, som hvis man slet ikke sætter nogen. Jeg løb for at nå bussen: ikke komma foran for – sætningen har kun ét grundled.

Det var det. Nu må I gerne holde frikvarter.