Hos Mommer

24. august 2012

Jeg vil aldrig kunne forstå hvorfor …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:27
Tags: ,

… nogen kan falde for denne slags fup.
Det kræver da mere end almindelig ubegavethed naivitet at klikke på linket i forsøg på at ‘sikre’ sin PayPalkonto.
Også selv om man ikke er ekspert i dansk retskrivning, vil jeg mene. Måske mere fordi man slet ikke har en PayPal-konto … Ganske som Western Union hele tiden forsøger at få en til at opdatere og/eller bekræfte de data, man aldrig har givet WU, fordi man aldrig har brugt WU.
Onsdag fik jeg en ny variant af “Jeg er meget syg og har slet ikke nogen at give mine zillioner til, så jeg har valgt dig … “
Jeg mener at have lagt mærke til  at selv om man er en dårlig staver, kan man uden de store problemer finde andres stavefejl (gælder i høj grad også for mig selv).
Denne fra “PayPal” burde derfor være til at gennemskue for alle:

PayPal humbug

Den er da totalt ynkelig, denne her: “… alle vores kunder er nødvendige” (pyha, alle? På én gang?) – “…deres egen af svig” (ævl. Men vel nærmere jeres svig …) – “som vi arbejder for at sikre …” – “… bekræfte din myndighed …” (jeg er skam meget myndig og behøver ikke at bekræfte det) – “… på nederst på en side …” (hvilken side? Specificer venligst) – “Allé rights …” (hvilken allé?)

Bare for at nævne de seks værste fejl, som jeg ikke tror, at nogen overhovedet, der bare i meget kort tid har beskæftiget sig med dansk, kunne finde på at begå.

Alle, der én gang har oplevet en oversættelsesmaskine, burde være klog nok til at vide, at det er noget værre vrøvl, de kan finde på at levere – hvilket ovenstående klip er et glimrende eksempel på. Oversættelsesrobotterne er dog blevet bedre med årene, skal modstræbende indrømmes. I starten var det sommetider totalt uforståeligt, hvad maskineriet nåede frem til.

Kan I have en god og svindlerfri weekend derude. Jeg vil begive mig af sted mod Sverige sammen med min mand.
Og nyde regnvejret, de har lovet HELE weekenden!

30 kommentarer

  1. Ja, det er dog en forfærdelig gang vrøvl. Heldigvis skal alle gøre noget for at få det til at virke, og det gør de ikke. Jeg har nemlig en paypalkonto – og gør selvsagt intet hvis jeg får en sådan mail. Svindlerfri weekend, siger du. Nu vejer 1 kg. kød- og melboller kun 800 gr.!
    God regnweekend i Sverige.

    Kommentar af Jørgen — 24. august 2012 @ 15:40

    • Man har altså næsten fortjent at blive snydt, hvis man falder for den slags eventyrlige vrøvl …
      Enig … det er måske ikke svindel at hæve prisen med 20 % på denne luskede måde, men det snerper!
      Tak …

      Kommentar af Ellen — 24. august 2012 @ 15:48

  2. Ja det er utroligt at der er nogen der falder for det pjat som google translate leverer..;-D God regnvejrsweekend i Sverige..

    Kommentar af Rejen — 24. august 2012 @ 15:44

    • Totalt uforståeligt … og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. august 2012 @ 15:48

  3. Lukkede du virkeligt mailen op, og læste det hele? Jeg turde ikke, mit eksemplar røg lige luk i spam-kassen, før den blev smidt i papirkurven. Det plejer at virke mod at få en nøjagtigt mage til senere på sæsonen.
    Det var noget i afsender-linjen, der gjorde mig mistænksom, og så det, at den var på dansk: min paypal er på engelsk.

    Kommentar af AagePK — 24. august 2012 @ 18:05

    • Jeg har ikke haft åbnet mailen, men alle mine mails vises i et preview, så det var bare det, jeg tog et screendump af … ved egentlig ikke, om det gør nogen forskel – det vigtigste er vel, at man ikke klikker på links, vil jeg tro.
      Ja – de er dumme – visa-‘advarsler’ kommer til gengæld på engelsk, hvilket er lige så mistænkeligt. Men der må jo være nogen, der er endnu dummere 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. august 2012 @ 20:21

      • Jeg ved ikke hvorfra, men der foresvæver mig, at jeg har hørt/læst om, at hvis man lukker en mail op, kan afsenderen se, at der er nogen i den anden ende, der har lukket mailen op, og at der dermed er fundet et værdigt offer. I tvivlstilfælde har jeg også brugt preview, men da er det kun en eller to linjer, der vises.

        Kommentar af AagePK — 24. august 2012 @ 22:35

        • Det siger nogle, og andre siger, det ikke passer – jeg ved ikke hvad der er sandheden.
          Men størrelsen af dit preview bestemmer du da vist selv? Det gør jeg – jeg kan få det til at fylde det meste af skærmen, hvis jeg vil.

          Kommentar af Ellen — 24. august 2012 @ 22:43

  4. Hygger mig altid gevaldigt med at kigge i den slags mails, de har nemlig en vis underholdningsværdi. Især når de som her er automatoversatte.

    Men der skal nu nok være nogen der hopper på den slags. Det er jo ret uspekuleret at de laver et https link, der med garanti fører et helt andet sted hen end der hvor linket ser ud til at føre til.

    Kommentar af overleveren — 24. august 2012 @ 20:08

    • Fuldstændig enig – jeg skal også altid lige smile engang, inden de ryger ud 🙂
      Der må jo være nogen, der hopper på den, siden den slags bliver ved med at dukke op.
      Det må det vel gøre – føre et andet sted hen, altså. Jeg har ikke prøvet 😉

      Kommentar af Ellen — 24. august 2012 @ 20:23

      • Er jo lidt nysgerrig, så jeg checker ofte den slags mails…. Uden at klikke på noget, naturligvis. Kigger kildekode og sådan noget.

        Kommentar af overleveren — 24. august 2012 @ 21:29

        • Ja, du er nok god til at se lidt bag om tingene, er jeg sikker på 🙂

          Kommentar af Ellen — 24. august 2012 @ 21:38

  5. Dette forsto jeg ikke et plukk av. Men hva er det å hente i et tomt hode? 😀
    Kanskje hvis jeg leser dette om igjen imorgen…

    Kommentar af mirapisani — 24. august 2012 @ 20:23

    • Hehe, måske, men hvis du i forvejen har lidt problemer med at forstå dansk, så kan jeg sandelig godt forstå, at du ikke forstod dette, for det var absolut ikke ‘rigtigt’ dansk 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. august 2012 @ 20:25

  6. Jeg læser altid den slags mails med stor interesse, for det er lige til at få sig et billigt grin af. Der sker ikke noget ved at lukke mailen op, det er kun farligt at trykke på links i dem, og så selvfølgelig at give sine kontooplysninger og lignende, men det regner jeg ikke med at nogle af dine læsere kunne finde på. Jeg har tit tænkt på, at det må kunne betale sig at lave denne form for mails, for ellers var der jo nok ingen, der gjorde det – dvs. nogle må altså klikke på links og afgive kontooplysninger og lignende. Hvor dum kan man være?

    Det er et fantastisk eksempel på maskinoversættelse; det kan næsten ikke læses på dansk.

    Kommentar af Stegemüller — 24. august 2012 @ 20:56

    • Nej, jeg mente nok, det var sådan, det var – altså kun farligt at klikke på links 🙂
      Der må ganske rigtigt være mange, der hopper på den slags tåbeligheder – jeg synes ellers nok, vi i medierne med jævne mellemrum bliver advaret mod den slags svindel, så som jeg skrev til Jørgen, så fortjener man da næsten at blive snydt, når man kan falde i fælden på trods af alle advarselsklokkerne.

      Kommentar af Ellen — 24. august 2012 @ 21:15

  7. Hei, god kveld og helg, mommer!
    Dette kan det vel ikke snakkes nok om, tenker jeg. Har også gjort meg tanker om hvorfor noen kan gå på slikt. De varierer nok, noen kan muligens være utrustet med for lite kritisk sans. Andre igjen kanskje med tanker om at at alle andre,slik som de selv, har redelige tanker? Ikke vet jeg, men bare tenker høyt. Igjen. 🙂

    Det som vel mest har beskjeftiget tankene mine er farten alt foregår med i dag. Epost kommer inn fra ulike kanter og alt det andre som skal gjøres, raskere enn raskt. Automatikk. Da kan nok en og annen glemme å ta med vettet i behandlingen. 🙂

    Flere tanker har nok også kommet, som jeg ikke skal bruke helgen din til. Kanskje et innlegg, når det passer. 🙂 Det er nok ei god stund til at oversettelsesprogrammene får programmene og maskinene til å tenke. Men bedringen har vist seg, synes jeg. Noen ganger kan en da få med seg hva det dreier seg om, på et språk en ikke behersker. Mye av det, kanskje ikke alt og perfekt.

    Ha ei fin helg i Sverige, med værmeldere som tar feil. 🙂

    Kommentar af karlhalvorsen — 24. august 2012 @ 21:32

    • Hmmm, ja, for den rene er alting rent, mener du? Det kan muligvis være en af årsagerne, og det er klart, at med internettet kan svindel hurtigt komme hele kloden rundt.
      Oversættelsesmaskiner kan have deres berettigelse – jeg kender en i USA, som sommetider læser med på min blog via Google Translate – og hun ved godt, at jeg ikke skriver så dårligt et engelsk, som det, hun ser via oversættelsesværktøjet 🙂

      Tak – ja, jeg håber, de tager lidt fejl. Vi trænger til regn, men ikke nødvendigvis en hel weekend 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. august 2012 @ 21:43

  8. Her har vi også flere gange kunnet modtage enorme gevinster. Hvis vi bare lige ville give nogen få oplysninger. Vi har bevidst valgt vores liv i almindelig velstand frem for rigdom (o:

    Kommentar af Susanne — 24. august 2012 @ 22:41

    • Det har vi også valgt 🙂 – med mindre mailen kommer fra Danske Spil, og jeg kan se, at den er ægte 😉

      Kommentar af Ellen — 24. august 2012 @ 22:45

  9. Det allermest mystiske ved disse mails er da, at det jo tilsyneladende må kunne betale sig at sende dem. Hvis der aldrig var et naivt fjols, der faldt for dem, ville det vel stoppe helt af sig selv. Jeg får dagligt et helt læs af slagsen på min kontormail. Plus dem, hvor jeg har vundet i obskure lotterier. Plus dem med ‘interessante’ business proposals. Plus dem, hvor jeg har arvet en trillion efter en ukendt onkel i fjernøsten. På særligt gode dage er 80% af alle mails fra ovenstående kategorier.

    Men faktisk er jeg meget mere bekymret over telefon-varianten. Både Donnaen og Gemalen har oplevet opkald fra nogen, der udgiver sig for at være fra Windows/Microsoft og som gerne liige vil hjælpe med en opdaterings-detalje. Så hvis man lige vil tænde sin computer og gå online, så … De opkald er dælme uhyggelige, og nu har jeg så IGEN glemt at advare mine forældre imod dem 😦

    Kommentar af Fruen i Midten — 24. august 2012 @ 22:49

    • Præcis. Og det er hele 2 %, åbenbart, har jeg lige læst i Kong Mors kommentar herunder. Skræmmende.
      Nu ved jeg naturligvis ikke, hvor du arbejder, men er lidt bekymret over, at du kan få så mange af den slags mails jo jobbet. Hos os slipper der ikke én eneste af den slags igennem; det eneste jeg får, er et eller andet mystisk jobtilbud, og det højest en gang om ugen.
      Telefonsvindlen har jeg slet ikke hørt om; ikke engang i medierne. I England er der masser, der ringer og fortæller én, at man har vundet et eller andet, men vores erfaring er (også med danske, mere uskyldige phonere), at man skal lade telefonen ringe 4-5 gange inden man tager den. Svindlere og sælgere har oftest for travlt til at lade den ringe mere end 2-3 gange.
      Ring hellere til dine forældre med det samme 😉

      Kommentar af Ellen — 25. august 2012 @ 8:38

  10. Ja det er utroligt at det kan betale sig at blive ved med at sende den slags mails.. Jeg morer mig nu også meget godt over dem, synes endda det er lidt spændende hvad jeg nu kan vinde, eller har arvet, eller lige skal opdatere, eller hvilke underlige forretninger jeg er nødt til at deltage i.. 🙂
    God weekend i det svenske, håber I har lige så godt vejr som vi har heroppe i nord.

    Kommentar af Inge — 24. august 2012 @ 23:06

    • Hehe, jeg kan heller ikke lade være med at læse dem i vieweren; nogle af dem er virkelig ret underholdende 🙂
      Tak i lige måde til jer – indtil videre er her masser af blå himmel og ikke spor af det elendige vejr, vi ellers blev lovet.

      Kommentar af Ellen — 25. august 2012 @ 8:40

  11. Nej den slags har jeg heller aldrig fattet, men jeg har hørt at de 2 % der ikke ser stavefejlene, er de samme 2% som hopper på den.. Så de mister ikke noget ved at skrive så dårligt.

    Kommentar af Kong Mor — 25. august 2012 @ 0:00

    • Okay, det forklarer jo, hvorfor det fortsætter … 2 % må da være et uhyggeligt højt antal fuppede personer, når man tænker på, hvor mange millioner af den slags mails, der bliver udsendt hver eneste dag.

      Kommentar af Ellen — 25. august 2012 @ 8:45

  12. Når de nu bliver ved, kan det da kun være fordi det kan betale sig.Gad vide hvor mange, de har fået krogen i!
    Tit får jeg besked om, at jeg har vundet mange millioner, blot skal jeg lige give nogle oplysninger og indbetale et udbetalingsgebyr.
    Jeg har overvejet at oprette en konto i en fremmed bank, sætte 20 kr. ind og svare: Sæt halvdelen af beløbet ind på denne konto, resten kan I beholde som udbetalingsgebyr!
    Desværre tror jeg, at det er spildt ulejlighed.
    Tak for din hilsen – Nyd livet og sommeren 🙂

    Kommentar af Rimkogeren — 25. august 2012 @ 8:46

    • Ja – 2 % åbenbart; iflg. Kong Mor. Skræmmende mange.
      Jeg vil ikke anbefale, at du forsøger dig, Rimkoger – jeg tror også det er spildt ulejlighed 😉
      Jeg nyder – både det ene og det andet, og det håber jeg også, du gør 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. august 2012 @ 8:59

  13. Pyha – jeg fik helt ondt i hovedet efter at par linier. Det giver jo ingen mening overhovedet!!!! Jeg fik en mail fra Microsoft forleden dag – også med noget sikkerhedsopdatering, men pudsigt nok fra en Hotmail-adresse? Nu skulle man jo mene, at netop Microsoft af alle burde have deres e-mail-adresser i orden (i øvrigt hader jeg det ord med alle de bindestreger, men sådan skal det åbenbart skrives jvf. vore oversættere?)?

    Jeg tror desværre blot, at mange er så autoritetstro, at de klikker på hvad som helst uden at lægge mærke til detaljerne. Ikke nødvendigvis af naivitet – måske af travlhed, hvis den er sluppet igennem filtret på mailen. Heldigvis får jeg ganske få af dem – og jeg ville da aldrig tro på, at jeg havde vundet et par millioner … desværre!

    Kommentar af Nille — 25. august 2012 @ 18:48

    • Det bliver mere og mere almindeligt at skrive email uden bindestreg – selv i UK, så drop du bare de streger 😉
      Du har muligvis ret i, at det kan være travlhed … jeg har bare lært aldrig at have for travlt til at være kritisk – og man klikker vel i øvrigt ikke på links, hvis man har travlt?
      Jeg ville kun tro på millionerne, hvis mailen var fra Danske Spil, men de sender desværre aldrig noget til mig, der indebærer mere end højest et par hundrede kroner i kassen 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. august 2012 @ 20:09


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.