Hos Mommer

9. august 2012

Der er altid en sidste gang

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:50
Tags: , , , , ,

Normalt siger man, at der altid er en første gang, hvilket jeg skam på ingen måde vil anfægte – det er en eviggyldig sandhed.

Der er også altid en sidste gang. Forskellen er, at man – forhåbentlig da – ikke ved, hvornår det er sidste gang. Det ville ikke være specielt rart: “Nå … nu er det sidste gang, jeg spiser morgenmad.” Kan I se det for jer? Nej vel?

Alligevel har jeg i de seneste par måneder med jævne mellemrum haft tanken, at nogle gange ved man godt, når det er sidste gang for et eller andet.
Da jeg gik på sommerferie, var det sidste gang, jeg gjorde det i arbejdsmæssig sammenhæng. Ligeledes selvfølgelig, da jeg efter tre uger kom tilbage igen til en stille arbejdsplads, hvor der er tid til at rydde op og ud.

Efter 1. maj har alt, hvad der kun sker én gang om året (vi taler stadig kun arbejde – man er vel optimist …), været sidste gang for mit vedkommende.
Det er altså en temmelig underlig tanke. Men også rar. Jeg har vist ikke lagt skjul på, at jeg glæder mig til at stoppe, og at der skal ske noget totalt verdensomvæltende for mig for at få mig til at fortsætte i mit job efter 1. maj 2013. Min søde chef ved det, og vi taler åbent om det – ikke mindst af praktiske hensyn; vi kan lige så godt drage det med ind i dagligdagen, og som han selv siger, er der jo ikke noget odiøst i at gå på efterløn eller pension – det er noget, vi alle vil ønske bliver en mulighed for os selv, og at det ikke går så forfærdeligt, som det er sket for nogle kolleger her på det seneste.
Det er klart nok noget andet at gå i en jobsøgningssituation … her går man meget stille med dørene – i hvert fald indtil man har fået kontrakt fra det andet firma.

Næste gang, jeg læser korrektur på årsrapporten, er det sidste gang.
Næste gang, jeg laver miljøregnskab for vores funktion, er det sidste gang.
Næste gang, jeg skriver et referat, er der måske kun omkring 50 af netop denne opgave tilbage i mit liv … plus/minus …

Det bliver både mærkeligt og dejligt, efterhånden som ‘sidste gang’-tingene stiger i antal.
Det, der ikke er så rart er, at jeg kan mærke, at min motivation for overhovedet at tage af sted hver morgen ganske langsomt er ved at forsvinde. Det skal I ikke fortælle min chef, men sommetider kan det godt være lidt svært at mobilisere den fornødne entusiasme over for en given opgave, simpelthen fordi jeg lidt for tidligt er gået i ‘luk-og-sluk’-mode. Så er det med at få klemmen sat i nakken, så smilet forbliver på ansigtet.

Min ene søster er totalt forarget over, at jeg stopper, mens jeg stadig er så arbejdsdygtig, som jeg er. Det mener hun simpelthen ikke, jeg kan være bekendt, og at det strider mod min politiske overbevisning.
Jeg er naturligvis totalt uenig med hende:
Min politiske overbevisning siger også “Brugerbetaling for at besøge vores praktiserende læge”, men jeg smider sgu da ikke 200 kr. på bordet i konsultationen, fordi jeg mener, vi bør indføre brugerbetaling …
Efterlønsmuligheden er der, og jeg benytter mig af den.
Mine søstre har mænd, der er lidt yngre end dem selv. Min mand er små otte år ældre end jeg. Det gør en stor forskel – og gør det en del nemmere at erklære, at ‘man’ har i sinde at blive ved med at arbejde, til ‘man’ kan gå på folkepension.

P1000520I øvrigt er det overhovedet ikke efterlønnen, jeg bliver rig af – eller staten fattig af … pga. den åndssvage regel om, at de modregner i efterlønnen med den pension, jeg vælger IKKE at få udbetalt, men KUNNE have fået udbetalt, får jeg såmænd ikke meget mere, end jeg selv har indbetalt gennem årene til ordningen, så der bliver måske lidt længere mellem snapsene. Eller bøfferne …  
Jeg ligger ikke noget samfund til nogen last – tværtimod giver jeg mit lille bidrag ved at overdrage en enkelt af de arbejdspladser, der åbenbart mangler i så stor stil. Og så længe der gør det, kan jeg simpelthen ikke forstå, at det skulle være så forargeligt, at jeg ikke længere vil være med på jobmarkedet.

Det er forhåbentlig ikke sidste gang, de har et godt tilbud på oksefilet (skal i ét ord, Irma! Ellers ligner det mere en filet okse, hvad den så end skulle være filet med …).
Etiketterne er ikke vildt tydelige, beklager, men disse to stege lå lige ved siden af hinanden i køledisken. De var på tilbud til 500 kroner stykket – den ene havde kostet 645 kr, og den anden 863 kroner. Hhv. 3,9 og 5,2 kilo. Gæt, hvilken en der røg i indkøbsvognen?

Englænderne kommer snart, og Charlotte vil så gerne se alle mostrene, kusinerne og fætteren, hvilket løber op i 18 personer, hvis alle kan komme. Der skal en del kød til, og jeg kan sagtens se for mig denne filet få en tur på grillen og serveret med noget lækkert tilbehør.

Reklamer

46 kommentarer

  1. Til atten mennesker vil jeg gætte på den store – og så skal et godt tilbud jo udnyttes… hellere spare 363 end 145 kroner, ikke?

    Som du så fornuftigt skriver, så giver du en arbejdsplads til samfundet – og udnytter ingen eller intet; jeg kan sagtens forstå dig. Man lever jo (på godt og ondt) med det system man nu engang tilbydes. Vi er så vidt forskellige. hvad arbejde angår – og jeg tror bestemt også, at der er forskel på om man fejer gader eller har et arbejde, der kan mønstre lidt mere entusiasme trods alt! Min far fejrede sine 40 år i firmaet 3 år inden sin død, og pensionen var hans største skræk. Han havde allerede sikret både bestyrelsespost og konsulentpost efter pensionsalderen, så han kunne nå de 50 år! Det er ikke min livsfilosofi… havde jeg vundet de 190 millioner EUR, der stod på spil i lotto i går aftes… så havde de ikke set mig i dag 🙂 Men så skal man vist begynde at spille også. Jeg kan godt lide mit arbejde – men frihed er en helt anden usammenlignelig ting.

    Derfor falder entusiasmen nok lidt – men måske kan nedtællingen af sidste gange netop få lysten til at stige lidt igen. Det er jo ren nedtælling fra nu af! Frem med målebåndet 🙂

    Kommentar af Nille — 9. august 2012 @ 18:11

    • Nemlig! Og kødet skal nok blive spist.
      Selvfølgelig gør det en forskel, hvilken type arbejde, man har, og jeg har faktisk altid været meget glad for mit. Alting har dog sin tid, synes jeg, men din fars holdning til det har jeg hørt mange, mange gange før. Nok mest fra mænd, men din far var, i modsætning til andre, jeg har hørt om, meget bevidst om det og havde taget sine forholdsregler.
      Du skriver det så fint og rigtigt, at det er friheden, det (også) handler om … og med €190 mio i hånden ville jeg nok også tage mig visse friheder 😉 – men det kunne lige så godt være friheden til at starte på en hel anden form for arbejdsliv, hvis man havde alderen og lysten til det. Hvem gider være arbejdstager med så mange penge?

      Jeg vil gerne gå af, efterladende et godt indtryk af mig – man er vel både ærekær, forfængelig og i besiddelse af en vis faglig stolthed – men hvis arbejdslysten er helt i bund en dag, bliver det mentale målebånd hevet frem 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 19:50

  2. Det er heldigvis ikke kun gode ting, der sker for sidste gang. At vide, at det er sidste gang, jeg er tvunget til noget, som jeg ikke bryder mig om, har aldrig fået mig til at føle mig underligt til mode – men måske er jeg lidt mærkelig …

    Sjovt nok har sidste indtræden ad porten til en ikke særligt elsket arbejdsplads aldrig gjort noget indtryk på mig. Derimod har nogle af mine bedste oplevelser været at gå ud ad den samme port for sidste gang i bevidstheden om, at jeg aldrig skulle ind ad den igen. Det har et par gange fået mig til at føle, at jeg kunne flyve, hvis jeg gad.

    Kommentar af Rasmine — 9. august 2012 @ 18:14

    • Æhhh nej – jeg synes ikke det er spor underligt, at man synes det er fedt, at man ikke længere skal noget, man ikke har lyst til 🙂
      Forskellen på os to er måske, at jeg aldrig har haft et arbejde, jeg ikke brød mig om. Eller en ditto arbejdsplads, for den sags skyld. Jeg har befundet mig rigtig godt lige fra hospitalslaborantelevtiden og videre over mit (korte) arbejdsliv i New York, på Hvidovre Hospital, Kbh’s universitet og nu denne, som bliver min sidste, og hvor jeg har oplevet så meget; bl.a. taget en anden uddannelse, at det hele tiden har været spændende at deltage.
      Nu har jeg bare lyst til og mulighed for at tage hul på (det sidste … 😉 ) liv, og det glæder jeg mig så også til.

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 19:59

      • Det er såmænd ikke, fordi mine arbejdspladser har været værre end de fleste andres. Egentlig tror jeg ikke, der findes den arbejdsplads, som jeg ikke ville synes, det var pragtfuldt at slippe for efter et par år. Det må nok desværre siges at være en karakterbrist.

        Kommentar af Rasmine — 9. august 2012 @ 22:10

        • Hmmm, okay – karakterbrist er ganske vist et stærkt ord, men du har måske ret i, at det ikke alene er arbejdsgiverens skyld 🙂

          Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 22:24

  3. Uden at have læst hele teksten gættede jeg på den store … og især efter jeg har læst det hele, holder jeg fast i den tanke 😉

    Jeg synes, at lige netop i forbindelse med at du faktisk glæder dig til efterløn er det helt okay at det er sidste gang for noget … 🙂

    Kommentar af Tove — 9. august 2012 @ 18:33

    • Du har gættet rigtigt, men jeg har desværre ingen præmie til dig 🙂
      Det er dejligt, at du kan forstå, hvad det er jeg mener 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 20:01

  4. Jeg er hverken foragelig eller misundelig på de mennesker der vælger at gå på efterløn, og der bliver rift om den ledige arbejdsplads 🙂
    Når det så er sagt, så går jeg stadig på arbejde med samme entusiasme hver eneste dag, selvom jeg har modtaget min opsigelse, så lige den følelse kan jeg ikke genkende. Heller ikke selvom Allan efterhånden har været efterlønner nogle år. Om det har noget at sige, at jeg IKKE har mulighed for at gå på efterløn, skal jeg lade være usagt. Jeg er ikke nået dertil endnu, hvor jeg ville ønske jeg kunne gå på efterløn, slet ikke, men jeg vil gerne have mere tid til alt det jeg gerne vil. Om jeg så vandt en million ville jeg stadig gerne arbejde, dog ikke 37 timer om ugen.

    Kommentar af pigenfralandet — 9. august 2012 @ 19:20

    • Ligefrem rift om … det ved jeg nu ikke. Men jeg er en anelse smigret over, at min chef vil søge min afløser ‘ude i byen’, fordi der ikke umiddelbart er nogen kandidater i firmaet 😀
      Jeg synes det er flot, at du kan bevare entusiasmen, selv om du er fyret – det tror jeg ikke, jeg havde kunnet, men mht. efterlønnen er jeg sikker på, at det spiller en rolle, at du valgte den fra fra starten.
      En million er måske heller ikke helt nok til at kunne vare resten af dit liv, men jeg ved godt, hvad du mener. Hvis jeg kunne arbejde halvtids, var det (måske) også noget andet, men det kan man ikke i en stilling som min.

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 20:06

  5. Der bliver mange “sidste gang mens jeg er på arbejdsmarkedet” det næste lille års tid. Kan godt forstå du glæder dig, og ind i mellem har lidt svært ved at finde den helt stor arbejdsgejst frem. 🙂

    Kommentar af Inge — 9. august 2012 @ 19:21

    • Ja, der gør … man burde egentlig hakke dem af efterhånden. Og jeg ved jo også godt, at du måske bare er en lillebittebittesmule misundelsesgul, selv om du holder af dit arbejde … – sådan er det jo for os, der finder os lidt ældre og dermed meget spændende og dejlige mænd 😉

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 20:09

  6. Dine overvejelser om “sidste gang” er interessante – det at være klart bevidst om konsekvenserne af de valg, man træffer (eller som træffes af omstændighederne). At det skulle være forargeligt at gå på efterløn, kan jeg slet ikke følge. Det er en erhvervet ret og kan på ingen måde sammenlignes med fx moralsk anløbne skattefradrag i lovgivningens gråzone. Det er snarere forargeligt, at man forringer efterlønnen i en tid med stor arbejdsløshed, hvor begrundelsen, at øge arbejdsudbuddet, enten er naivt verdensfjern eller utrolig kynisk.

    Kommentar af Eric — 9. august 2012 @ 19:28

    • Det er nødvendigt at være sig det bevidst og gøre sig en masse overvejelser. Hvordan skal man ellers kunne træffe det rigtige valg? Her ser vi lige bort fra dem, der beklageligvis ikke får lov at vælge … de kan være nødt til at gøre det til det ‘rigtige’ valg.
      Og JA, hvor er jeg dog enig! Det er sikkert rigtigt, at der bliver for få til at forsørge for mange på et tidspunkt, men dér ville jeg under alle omstændigheder være for gammel til at være arbejdsaktiv, og lige nu råber man på arbejdspladser, så hvor er problemet lige?

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 20:15

  7. Det blir nye tider og nye muligheter, men sikkert også en del utfordringer. Helt sikkert, tror jeg. Et nytt kapittel kommer, håper det blir et langt og fint kapittel som du kan oversette slik det skal gjøres og uten noen som helst vri, for å gjøre det penere. 🙂 Ønsker deg lykke til i innspurten og nedtrappingen. 🙂

    Jeg gjettet også riktig, helt riktig, og ville sikkert ha tatt samme valget selv også. 🙂 Garantert! Ha ei fin helg, og ikke glem, i morgen er første dagen på resten av ditt liv!

    Kommentar af karlhalvorsen — 9. august 2012 @ 19:33

    • Du har så ret, Karl 🙂 Der bliver masser af plusser; måske også nogle minusser, men vi tager det hele med!
      Tak for dine søde og positive ønsker 🙂
      Du har gættet rigtigt, og jeg ville ønske, jeg kunne sende en oksefilet op til dig i Norge – det må være vildt billigt i jeres øjne 🙂
      Det glemmer jeg ikke, og du ønskes og en god weekend.

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 20:18

  8. Er visst ikke siste gang jeg er her…

    Kommentar af Kamelrytterske — 9. august 2012 @ 20:46

    • TAK! Og undskyld, jeg først ser din kommentar nu! Du var røget i mit spamfilter, som jeg med skam at melde ikke tjekker hver dag. Eller bare hver uge 😦

      Kommentar af Ellen — 24. august 2012 @ 22:31

  9. Efterlønsordningen var en fin ting, som burde være en ret for alle, der i sin tid har betalt ind til den. Det eneste, jeg bliver forarget over er, at den er ved at blive afskaffet af politikere, der ved den søde grød ikke har tænkt sig at gå foran med et godt eksempel ved at lade deres pensionsforhold svare til det arbejdende folks ditto.
    Ja, det er jo blevet svært med at få filet den okse i mindre stykker, når man ikke bruger apostrof. 😉

    Kommentar af AagePK — 9. august 2012 @ 20:51

    • Det er vel stadig en ret for alle, der har betalt til den, men jeg kan snildt følge dig, selv om argumenter og virkelighed ikke følges helt ad i politikerverdenen.

      Jeg kan sagtens skære igennem uden at bruge apostroffer 😉

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 22:27

  10. Det er så forhåbentlig ikke sidste gang skilteskriverne underholder her på bloggen 🙂

    Kommentar af Marianne — 9. august 2012 @ 20:57

    • Nejda! 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 22:21

  11. Forstår dig helt fint – der er ikke længe til at tempoet kan sættes ned (hvis det ellers sker).

    Kommentar af Jørgen — 9. august 2012 @ 21:06

    • Jeg tror, at tempoet helt automatisk sættes ned, når man får en masse tid forærende 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 22:22

  12. Egentlig synes jeg, at det er spild af god arbejdskraft, når fuldt arbejdsduelige som du går på efterløn. Men jeg kan også sagtens se, at argumentet ikke holder med den nuværende arbejdsløshed. For det er alt andet lige bedre, at du går glad på efterløn, fremfor at en ung går rundt uden arbejde og er trist. Sådan er det 🙂 Jeg håber, du kan holde dampen oppe mindst et halvt år endnu, for ellers bliver de sidste måneder alt for sure, og det vil da være et ærgeligt punktum på et langt, godt arbejdsliv.

    Kommentar af Fruen i Midten — 9. august 2012 @ 21:43

    • Dér er du lidt enig med søster, kan jeg høre, men du er lidt mere lyttende, når det kommer til mine argumenter 🙂
      Jeg kan og vil holde dampen oppe, for jeg er bestemt ikke interesseret i at forlade arbejdslivet i dårligt humør – eller efterlade mine kolleger med et negativt minde om mig. Det forekommer mig nemlig at være sådan, at kolleger, der ‘bare’ finder et andet job, glemmer man hurtigt, mens de, der forlader firmaet efter et godt og langt arbejdsliv, huskes meget længe.
      Sådan kan ens ambitioner jo ændre sig hen ad vejen … 😉

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 22:32

  13. Jeg forestiller mig et ben i hver lejr. Fornuft og følelser, der ikke altid går hånd i hånd. Jeg tror ikke, at der er noget at gøre. Når først beslutningen er taget og sagt højt, så er man på vej, og motivationen er dalende. Jeg gider ikke at have ondt af eller være misundelig. Jeg vil bare glæde mig over, at der er muligt for dig, at gøre, hvad du har lyst til. Nemlig.

    Kommentar af Susanne — 9. august 2012 @ 22:50

    • Det var en god måde at forklare det på. Meget rigtigt, det med, når beslutningen er taget, osv…
      Og tak fordi du er så positiv 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 23:03

      • Selvfølgelig, det er jo godt for jer. Og samtidig tænkte jeg på, hvordan mon mulighederne er, når det bliver min tur. Den tid den glæde.

        Kommentar af Susanne — 9. august 2012 @ 23:07

        • Åh, Susanne 😉 – det er ikke godt at vide, men med din unge alder er jeg bange for, at du er noget, der ligner 10 år mere, end jeg er nu, før du får en chance. Med mindre du vinder i Lotto …

          Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 23:15

  14. Jeg blir jo bare sååå sulten når jeg besøker bloggene dine Ellen. 😀
    Efterlønn vet jeg ikke hva er for noe. Jeg sliter litt med bokstaver, og dansk er ikke det ultimate for meg å lese.
    Ha en flott kveld. 😉

    Kommentar af mirapisani — 9. august 2012 @ 22:57

    • Haha – jeg håber du har mad nok i køleskabet 🙂
      Efterløn er vist meget dansk og meget unødvendigt på norsk, med de gode statspensioner (= folkepension på dansk), I har 🙂 Men efterløn betyder, at jeg delvist selv, gennem mange år, har betalt for at kunne stoppe på arbejdsmarkedet, før jeg har alderen til en ‘rigtig’ statspension.

      Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 23:06

  15. En god beslutning du har taget. Det er en af de bedste mOtivationsfaktorer ” at have lyst til”. Mon der kommer flere indlæg fra dig med titlen “sidste gang” i løbet af de næste måneder.

    Kommentar af Kisser — 10. august 2012 @ 5:12

    • Det er en rigtig god beslutning 🙂
      Der kommer måske flere – kommer helt an på, om det er interessant nok til at være deleværdigt 😉

      Kommentar af Ellen — 10. august 2012 @ 7:45

  16. Jeg vil da også glæde mig til jeg kan stoppe på arbejdsmarkedet selvom det først bliver når jeg bliver pensionist, og kan sagtens forstå at du stopper selvom du har et godt arbejde, der jo også andet i livet end jobbet..;-D

    Kommentar af Rejen — 10. august 2012 @ 8:02

    • Der er nemlig rigtig meget andet, hvilket går mere og mere op for én med alderen – især efter børnebørnsankomst, og når man nu har muligheden for at stoppe, er det bare med at gribe den i flugten …

      Kommentar af Ellen — 10. august 2012 @ 8:42

  17. Sidste skoledag. Sidste gang man mødes og siger farvel – den slags sidste gang existerer i bedste velgående.

    Selvfølgelig skal man benytte sig af efterløn, hvis man synes det er det rigtige. Jeg har aldrig fået sat mig grundigt ind i, hvad man får og ikke får, og må melde pas med hensyn til om det er samfundsmæssigt gavnligt eller ej. Brugerbetaling går jeg ikke ind for, men tilbageholdenhed går jeg faktisk ind for.

    Jeg tror at det først og fremmest er arbejdssituationen, der gør at folk får lyst til at gå på efterløn, og det er umuligt at diskutere åbent om, hvad der driver én. Jeg selv er blevet tillagt de skøreste motiver, og man kan næsten ikke forsvare sig.

    Jeg har også været ude for nogen der sagde til mig, at “jeg kunne da have fået mere ud af systemet”.

    De sidste gange man går på arbejde er det nok klogt at have nogle hjemmeopgaver liggende – du har rigeligt med fart på med ødegård og familie, så jeg tror ærligt talt at du har nok at se til. Efter sidste dag på det arbejde vil der være et andet arbejde. Ellers sig lige til, jeg trænger til en hjælpende hånd 🙂

    Kommentar af Donald — 10. august 2012 @ 14:28

    • Joh, det er da rigtigt – bortset fra, at jeg satte mig på skolebænken igen, da jeg var 45 🙂
      Jeg tror, at brugerbetaling fjerner noget udnyttelse eller, for at være pænere: overbenyttelse – det koster jo alle andre steder end lige netop hos lægen, så jeg forstår ikke, det ikke er indført for længst …
      Du er så god til ord, Donald – jeg har svært ved at forstå, at du ikke kan forsvare dig 😉 – og i øvrigt burde det overhovedet ikke være nødvendigt at forsvare noget, der er fuldt lovligt, men man kan selvfølgelig forklare ens bevæggrunde, hvis nogen skulle ønske at høre om dem …
      Vi får så dejligt meget andet end et lønnet job at se til, så jeg er bange for, at tiden bliver knap nok i forvejen – kan dog sagtens se, at du måske har lige rigeligt nok til kun dine egne to hænder.

      Kommentar af Ellen — 10. august 2012 @ 15:23

      • “jeg kunne da have fået mere ud af systemet” -> skulle selvfølgelig have stået //nogen der sagde til mig, at “DU kunne da have fået mere ud af systemet”.//
        Ja jeg tænkte jo nok at du får så meget andet at se til! Det er vist meget godt 🙂
        For mit vedkommende går det fremad, selv om der stadig er et og andet med fordøjelsen som er ret så problematisk.
        Tak fordi du siger at jeg er god med ord. En af grundene til at jeg skriver så meget er, at jeg får skrevet ting som jeg har svært ved at sige i nuet, lige når der er brug for det. Måske kan jeg få lært at sige fra eller forklare lige når der er brug for det. Du er også god med ord – tak for kommentar-svaret 🙂

        Kommentar af Donald — 10. august 2012 @ 23:13

        • Jeg er helt klar over, hvad du mente 🙂 – ved også godt, at du har været meget syg, og hvis du stadig døjer med det, kan jeg endnu bedre forstå, at du synes den almindelige husvedligeholdelse kan være ret så uoverskuelig.
          Du er en rigtig tænker/filosof, tror jeg – det er godt, men også skidt, for alt for ofte går de gode pointer tabt, hvis man først finder frem til dem mange timer senere end ønskværdigt 🙂

          Kommentar af Ellen — 10. august 2012 @ 23:31

          • Bedre sent end aldrig 🙂

            Kommentar af Donald — 11. august 2012 @ 11:01

            • Så sandt – men alligevel en anelse irriterende, ikk’ 😉

              Kommentar af Ellen — 11. august 2012 @ 11:54

  18. Personligt mener jeg, at livet er mere og andet end arbejde! Har du mulighed for at stoppe nu hvor du har lyst til det synes jeg, at det er dejligt for dig og din mand. Der er jo nok ikke tale om, at du har været arbejdssky hele dit liv, er sat i arbejde for 2 år siden og nu har fået tilnasset dig en god efterløn, vel?! 😉 Nej, det tænkte jeg nok!
    En af mine naboer er i samme situation; fik pludselig lyst til at stoppe og for nu havde hun arbejdet i over 40 år og synes det måtte være nok. Hun kan nææææsten ikke vente siger hun. Hendes mand er stoppet og de har allerede planlagt 2-3 rejser indenfor det næste år. Jeg ønskede hende tillykke med beslutningen.

    Kommentar af Mai-Britt — 10. august 2012 @ 19:03

    • Hehe, nej, det har du helt ret i – når jeg stopper, har jeg arbejdet i dette firma i 35 år og i alt i 41 år, så jeg synes egentlig også, jeg har ydet mit 🙂 – og hvor jeg dog forstår din nabo …
      Velkommen hertil, i øvrigt 🙂 (Jeg retter fluks dit navn, så det bliver korrekt stavet).

      Kommentar af Ellen — 10. august 2012 @ 20:53

  19. Jeg synes, du har truffet en helt fantastisk beslutning om at stoppe mens legen den er god. Du startede på toppen og du slutter på toppen! Du efterlader en plads, der er behov for og du får et fantastisk otium sammen med John, der jo netop har rundet de 67 år. Der er ingen grund til at synes at du ‘nasser’ på systemet; du har indbetalt dine bidrag, om dem får du nu igen.

    Jeg kan godt forstå, at det må være en mærkelig følelse at gøre alting for sidste gang; men det er jo egentlig bare som at skifte job. Dit nye job er bare et du selv får mulighed for at vælge dagens arbejdsopgaver. Du kan være mere for børn og børnebørn (hvis det er muligt), og du kan være på ødegården og være mere for John. Det bliver så fantastisk alt sammen. Jeg ønsker dig det allerbedste otium, der kan tænkes, og jeg håber, vi får mange gode stunder i Sverige sammen.

    Kommentar af Stegemüller — 13. august 2012 @ 22:50

    • Jeg har i hvert fald truffet den for mig (os) rigtige beslutning, er jeg sikker på.
      Det var søde ord – jeg slutter nu ikke på toppen; den har været der, men jeg slutter før jeg når bunden 😉
      Der skal være mere plads til både England og Sverige. Hjemme. Og det hele …
      Tak for gode ønsker 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. august 2012 @ 7:26


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.