Hos Mommer

5. juli 2012

Endnu en fuglehistorie

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:00
Tags: , , ,

Denne gang ikke selvoplevet, så der er ingen billeddokumentation.
En af mine kolleger, Karina, dukkede ikke op på det tidspunkt, vi forventede, og da klokken blev over 10, begyndte vi at tale om ikke vi skulle ringe til hende og høre, om der var noget galt. Lige inden vi blev enige om, at nu gjorde vi det, kom hun. Skumlende.
Hun var blevet holdt som gidsel af en svanefamilie!
Da hun havde afleveret datteren i SFO’en og skulle videre mod jobbet, var der en Hr og Fru Svane med fire unger, der havde slået sig ned mellem hendes og en anden mors bil.
Karina gik hen mod døren og forsøgte at bilde sig selv ind, at det nok var lige som med hunde: Man skal bare ikke vise frygt. Det var vist ikke helt nok, for de to voksne svaner gjorde sig meget store, baskede med vingerne og hvæsede meget højt af Karina.
Nu kom føreren af den anden bil – hun kunne heller ikke komme ind. Jeg kender ikke de aktuelle parkeringsforhold, men K sagde, at højre side holdt op mod en hæk, så der var ikke andre veje ind i bilen end den spærrede. Den anden kvinde forsøgte sig også, men svanerne var simpelthen for aggressive.
Der kom ikke rigtig flere, for klokken var blevet over 9, så de to kvinder stod bare der og kunne se på de seks svaner, som absolut ikke havde i sinde at flytte sig – guderne må vide hvorfor … det var et absolut fjollet sted at slå sig ned. 
De stod der lææænge, men var enige om, at de da måtte flytte sig af sig selv på et tidspunkt.
Men så kom Falck. Det måtte være pædagogerne på SFO’en, der havde ringet, for ingen af de to damer havde tænkt så langt.

Falckfolkene var noget mere modige; gik bare hen og tog svanerne uden flere dikkedarer, og selv om de hvæsede voldsomt, skete der åbenbart ikke mere ved det. To minutter efter kunne de to damer køre på arbejde – ventetiden havde varet omkring tre kvarter.

Selv om vi grinede af historien, var vi alle enige om, at vi havde reageret på samme måde, for ingen af os havde turdet give sig i kast med to forældresvaner – enhver ved jo, at de ikke er til at bide skeer med, sådan nogle … de er altså store – nåede Karina til midt på livet, da de stod der og rakte hals og hvæsede og truede.


Billedet er fra min søster Bodils og svogers sted og viser 70 % af deres heste – det er et skønt sted, de bor, men jeg er ikke misundelig – gad ikke have 10 heste, tre hunde og en kæmpehave plus 2 x 1 fuldtidsjob.
Jeg var forbi dem i dag for at aflevere nogle ting, de skal have med i bilen, når de kører til England om kort tid og bl.a. besøger Charlotte og Tim.

P1030750

De sidste hestebilleder viser en meget ung Charlotte i situationer, som førnævnte Bodil har foreviget – sådan noget ville jeg slet ikke vide noget om – C gik nemlig tit ind under hesten for at komme om på den anden side – eller lige bag om den …
Heldigvis vidste krikken, at det var et barn, og at man derfor skulle være forsigtig, for den stod altid bomstille, når C var i nærheden. Påstod Bodil …
Og barnet kunne ride, før hun kunne gå. Sådan da …

skan3skan7

20 kommentarer

  1. Nej jeg skulle heller ikke nyde noget med at komme tæt på et svanepar med unger, slet ikke når de puster sig op…;-D

    Kommentar af rejen — 5. juli 2012 @ 19:07

    • Næh tak – helt enig 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2012 @ 20:32

  2. Jeg ville helt sikkert også ha holdt afstand til svanefamilien, vi har af og til sådan en familie ude på golfbanen, og de er verdensmestre i at sende os ud på store omveje. Det er ingen spøg at komme mellem forældre og svaneunger.

    Kommentar af Inge — 5. juli 2012 @ 19:45

    • Man har respekt, har man 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2012 @ 20:33

  3. Herlig svanehistorie. Jeg ville også have givet fortabt på forhånd, tror jeg. Og – æhm – mht hestebillederne kan jeg godt forstå, at du ikke ville vide noget, når lille C var på besøg hos sin moster. Synes måske, det er en anelse vovet, at din søster har haft mere travlt med at tage billeder end flytte C uden for rækkevidde af de der bagben …

    Kommentar af Fruen i Midten — 5. juli 2012 @ 19:50

    • Det er vi vist mange, der ville 🙂
      Det var faktisk hos mine forældre – min far hentede ofte C fra vuggestue; senere børnehave. Min søster var kun 15 år, da jeg fik C, så hun var vel alt for ung til at tænke i mor-baner, når hun havde C med ude hos hestene.
      Der skete nu heller aldrig noget …

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2012 @ 20:35

  4. Stakkels kvinde da 😉
    Undskyld – men jeg kom til at grine!

    Kommentar af Kong Mor — 5. juli 2012 @ 21:45

    • Du skal bare grine – det gjorde alle vi andre også, da hun kom og fortalte den drabelige historie 😀

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2012 @ 21:53

  5. Gys. Det bekræfter i den grad min teori om, at man skal passe på med de fugle. Min mor fortæller dog, at jeg selv passerer en svane som ganske lille – helt frygtløs. Jeg sagde vidst bare “føt dig”. For jeg var lille og kunne ikke finde plads til L i ordet. Om det var starten på min fuglefobi, ved jeg ikke.

    Kommentar af Susanne — 5. juli 2012 @ 22:03

    • Hvis du uden frygt har bedt svanen om at ‘føtte’ sig, lyder det ikke umiddelbart som starten til en (indtil videre) livslang fobi – den må være kommet på et senere tidspunkt 😉

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2012 @ 22:08

  6. Der er tre dyr i DK jeg er rigtigt bange for… en galsindet svane er det ene. Jeg har prøvet at deltage i fjernelse af sådan én og det gik, for det er vist bare et “tag” man skal have. De vejer ikke så meget men bider. Foretrækker dog at lade andre gøre det og anbefaler brug af handsker 🙂
    Ergo – jeg ville nok osse være blevet stående og have afventet at nogen andre havde flyttet dem.

    … og de to andre dyr? køer og heste.

    Kommentar af overleveren — 6. juli 2012 @ 6:36

    • Falckmændenes håndtering af svanerne tyder på, at du har ret i det med ‘taget’.
      Køer og heste er er store dyr, og derfor er nok mange lidt nervøse for de normalt fredelige dyr (havde du så endda sagt ‘tyre’) 😉 ), men eftersom jeg er opvokset på en gård, er jeg ikke bange for dem – er langt mere nervøs for at forskrække en hugorm i Sverige, hvad jeg var betænkelig tæt på engang, jeg myldrede helt alene rundt i skovene.

      Kommentar af Ellen — 6. juli 2012 @ 8:00

      • Mente nok nærmest køer m/k 🙂 ved trods alt godt at der er forskel.

        Jeg er bymenneske og opvokset i storbyen, så alt hvad jeg ved og kan om naturen er tillært. Hugorme er jeg dog ikke det mindste bange for (jo lidt.. på vegne af hunden), men ellers ikke… forcerede en stejl skrænt i går for at få et billede af én – som dog forsvandt ned under et træ inden jeg kom på skudhold – og derfra havde jeg nu ikke lige lyst til at hive den ud.

        Kommentar af overleveren — 6. juli 2012 @ 8:15

        • 🙂
          Det havde nok heller ikke været en god ide at hive den ud … hugormen i skoven lå og gemte sig ½ meter fra hvor jeg satte min fod og pilede heldigvis bare afsted. Men hvis jeg nu havde fået trådt på den og den havde bidt mig? Efter den dag går jeg aldrig alene i skoven uden min telefon. Jeg ved godt, at de ikke er aggressive, men hvis man ligefrem jokker på dem, kan de jo kun bide fra sig.
          Min (biolog)veninde var på felttur som studerende; en af de medstuderende blev bidt, og han nåede at gå i koma inden han nåede frem til hospitalet, fordi det tog så lang tid. Han overlevede, men jeg har siden haft dyb respekt for hugormebid …

          Kommentar af Ellen — 6. juli 2012 @ 9:01

  7. Svaner er vakre, men i dårlig humør, mesteparten av tide,
    De klyper skikkelige blåmerker.
    Hester? 10 stk. Uha, nei det holder med katt.
    Ha en deilig weekend 🙂

    Kommentar af mormor — 6. juli 2012 @ 6:40

    • De må da efterhånden være vant til mennesker – underligt, at de er i så dårligt humør, som du kalder det 😉
      Hehe, ja – jeg nøjes med fuglene i haven – vil ikke være bundet af husdyr 🙂
      God weekend til dig også.

      Kommentar af Ellen — 6. juli 2012 @ 8:02

  8. Det husker jeg…. Men hvis vi under et besøg i Knuthenborg Safaripark oplever, at en tiger blokerer for vores videre fremfærd, så nægter jeg at afprøve metoden. Jeg har trods alt ikke Obelix’s kræfter.

    Kommentar af Rimkogeren — 6. juli 2012 @ 14:13

    • Arh come on, Rimkoger – selvfølgelig kan du da klare en lille tiger 😀

      Kommentar af Ellen — 6. juli 2012 @ 20:45

  9. Jeg ville nu også betakke mig for at komme i klammeri med en svane … en flot fugl – ja på afstand 😉

    Mht heste så er det faktisk rigtigt at de fornemmer et lille menneske eller dyr, som er under dem og står bare bom stille … jeg har selv oplevet det med en hund, som kravlede ind under en hest 🙂 – faktisk en sjov historie som jeg vil fortælle en af dagene 😉 nu vil jeg nyde at regnen er stoppet og jeg skal til udendørs koncert 🙂

    Kommentar af Tove — 6. juli 2012 @ 17:41

    • Jeg tror, at de fleste dyr fornemmer, når det er en lille person, der bare skal passes på – men det er nu nok ikke noget, man skal forlade sig på 🙂
      Glæder mig til historien – og rigtig god fornøjelse med koncerten 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juli 2012 @ 20:48


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.