Hos Mommer

12. juni 2012

Dette er ikke en politisk blog, men …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:01
Tags: ,

Regeringen: Vi skal have nogle flere i arbejde!
Regeringen: Jer, der arbejder, skal arbejde mere! 12 minutter mere om dagen, og så tager vi i øvrigt nogle helligdage fra jer!

Hvordan det hænger sammen og hvordan det skulle skabe arbejdspladser, kan jeg overhovedet ikke se.
Det er der heldigvis andre og mere magtfulde personer/instanser end mig, der heller ikke kan.

Regeringen (før den blev regering): Der skal IKKE være skattelettelser for nogen!
Regeringen: Vi løfter grænsen for topskat.

Regeringen: I skal arbejde i flere år! Ikke noget med at stoppe, bare fordi I er blevet 65 år!
Regeringen: Vi løfter ikke grænsen for topskat for erhvervsaktive folk over 65!

Hvordan hænger det nu sammen? Skulle det være motiverende for at få nogen til frivilligt at blive på arbejdsmarkedet i yderligere nogle år?
Så er der nogen, der har regnet grusomt galt.

Gudskelov hører jeg snart til ældrebyrden, så jeg bliver ikke udsat for at skulle arbejde længere og få mindre ud af det.
Til gengæld ville regeringen meget gerne trække 13000 fra min folkepension, når jeg bliver 65. Jeg troede det var den, vi alle betalte til hele livet?
Jeg skal nok klare mig, men det er ikke i orden, at os, der har suget på labben i årene med små børn og dyrt hus for at kunne betale til en ekstra pension OG vores skatter, nu skal straffes med at få mindre i folkepension.
Er det motiverende for at spare op for at gøre livet sjovere som ældre?

Jeg ved godt, at dette ikke altsammen er fra den helt aktuelle debat, men for kontrastens skyld har jeg valgt at stille det således op.
Jeg er heller ikke ude på en skyttegravskrig med modskyts af eksempler på den forrige regerings fejl, for fejl havde den da, men det er ikke dem, dette handler om.

Jeg synes bare, jeg vil indrømme i fuld offentlighed, at denne regering nok er den bedste, vi nogen sinde har haft.
Aldrig har nogen været så gode til at grave egen grav.

Aldrig har jeg været så glad for årstallet på min dåbsattest som nu.
Jeg bliver ind imellem fristet til at melde mig ud af samfundet.

Jeg har dog ikke tænkt mig at hoppe i åen …

P1030180

43 kommentarer

  1. Er nesten fristet til å si det samme. Bortsett fra at det er visst ikke bare den sittende regjerings politicuser som er flinke til å grave hull, som de selv faller i

    Kommentar af Kamelrytterske — 12. juni 2012 @ 18:17

    • Næhhh, nogen er bare bedre end andre 😉

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2012 @ 19:36

  2. Det er flere årtier siden, jeg opgav at beskæftige mig med politik. Jeg synes, det er så deprimerende og kan ikke forstå dem, ligefre har det som hobby. Frem med strikketøjet og hvad man ellers kan finde på af mere konstruktive hobbies.

    Kommentar af Rasmine — 12. juni 2012 @ 18:20

    • Jeg lærer heller aldrig at forstå politik, men det er jo nødvendigt at sætte sig bare en anelse ind i det, for jeg synes vi har pligt til at tage et standpunkt og stemme.
      Ellers foretrækker jeg nu også bare strikketøjet 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2012 @ 19:38

  3. Jeg havde sgu nær fået hjertestop…da jeg læste.. “jeg vil indrømme i fuld offentlighed, at denne regering nok er den bedste, vi nogen sinde har haft” og jeg nåede at tænke.. nu rabler det fuldstændig for Fru Nielsen.. 🙂 og det var vel også meningen..
    Jeg er heller ikke klog nok til at forstå den nuværende regerings prioriteringer.. Lige på nær den med topskatten.. den kan jeg jo juble over.. 🙂 Men sammenhængen er håbløs.. simpelthen håbløs.
    Jeg håber virkelig, at alle dem der har været med til at stemme denne regering ind, forstår og værdsætter den politik der føres, og er stolte og glade.

    Kommentar af Inge — 12. juni 2012 @ 18:26

    • Hehe, det var nemlig meningen, og jeg er så glad for, at du lige nåede at hoppe i stolen 😀
      Vi er jo så enige, Inge, men jeg tror nu ikke, at de der har stemt regeringen ind, er vildt stolte alle sammen – det tyder meningsmålingerne i hvert fald ikke på.

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2012 @ 19:40

  4. Det er i den grad usammenhængende, og noget af det er vanvid. Vi reducerer fx vores pensionsopsparing nu for ikke at blive straffet senere. Det, vi tidligere er blevet lokket til at spare op i pensionskassen, er der nok ikke så meget at gøre ved.
    Det med arbejdstiden og arbejdsudbuddet er nok det værste bedrag. Det er indlysende idioti med stor arbejdsløshed, og den skjulte dagsorden kan kun være, at lønnen skal trykkes. Reallønnen er faldet i nogle år, men det går åbenbart ikke hurtigt nok. S+SF sælger således både arvesølv og vælgere for magtens sødme og en ministerpension.

    Kommentar af Eric — 12. juni 2012 @ 18:34

    • Tak, Eric. Hvor er jeg glad for dine ord og håber der er mange, der vil tænke lidt over hele situationen.

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2012 @ 19:43

      • Måske skulle jeg præcisere 😉 Regeringens politik er ikke til at skelne fra oppositionens, forskellene er som skænderier mellem dansemyg. Det eneste postive, jeg kan sige, er, at hysteriet over indvandrere og islam er dæmpet væsentligt og ikke længere forurener enhver debat. Men bortset fra det, er S+SF rendt fra stort set alle valgløfter og fører kongeblå (radikal) politik, som burde give Løkke præstationsangst.

        Kommentar af Eric — 12. juni 2012 @ 20:06

        • Jeg er stadig glad for dine ord – er meget enig … og kunne vi slippe helt for DF, så ville udsigterne være meget bedre.

          Kommentar af Ellen — 12. juni 2012 @ 20:41

  5. På min bette “hjemmeside ” vil jeg ikke tale om politik eller andre gebrækkeligheder – inden du måske benytter dig af en aprilsnar: http://i42.tinypic.com/2nc0ubt.jpg
    kan du prøve at læse på pengeogpensionspanelet.dk og pensionforalle.dk – måske er der noget du kan bruge – sådan rent upolitisk 🙂

    Kommentar af Søren — 12. juni 2012 @ 18:39

    • Tak, Søren … ja sådan er humor jo så forskellig 🙂
      Jeg undersøger og læser så meget som muligt for tiden, og jeg er efterhånden sikker på, at John og jeg ved, hvordan vi står til næste år. Medmindre regeringen da går helt grassat 😉

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2012 @ 19:45

  6. Jeg har svært ved et at forstå, at vi i en tid med mange arbejdsløse skal arbejde os ud af krisen ved at afskaffe helligdage mv. Jeg tilhører ikke den blå blog, som du jo ved, men derfor får man jo gerne undre sig,

    Kommentar af Stegemüller — 12. juni 2012 @ 18:55

    • Ja, man må gerne undre sig, og det er der vist ret mange andre fra rød stue, der også gør – det er ikke ligefrem vælgeropbakning, der præger billedet her 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. juni 2012 @ 19:47

  7. Tja – man har et standpunkt til man tager et andet – altså regeringen/politikerne … jeg fatter det heller ikke.

    Men hvor er det et skønt billede af åen og alle de skyer i vandspejlet 🙂

    Kommentar af Tove — 12. juni 2012 @ 22:20

    • Ja … det var jo også en go’ gammel S’er, der i sin tid introducerede det udtryk 🙂
      Tak – der er altid dejligt nede ved åen 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2012 @ 6:25

  8. Jeg er glad for, at du ikke hopper i åen 😉

    Mht regeringen og det, den siger og det, den sagde, så er der efterhånden overhovedet ingen hoved eller hale i det. Og hvis Enhedslisten ender med at stikke en kæp i hjulet på regeringen, så skal den ikke høre et ondt ord fra – selvom det trods alt heler vil få mig til at stemme på den …

    Det, der til gengæld er lidt sørgeligt, er, at når det bliver så mærkeligt og uigennemskueligt – og man egentlig heller ikke syntes, den gamle regering klarede sig for godt, så bliver det sværere og sværere at hidse sig op til virkelig at sætte sig ind i tingene, have en mening og – i sidste ende – gide at sætte sit kryds. Og hvor bliver demokratiet så af?? 😦

    Kommentar af Fruen i Midten — 12. juni 2012 @ 23:00

    • Jeg kan godt følge dig. Sagtens. Selv om jeg synes den gamle klarede sig udmærket, så var den ALT for afhængig af fru Kjærsgaard, som jeg har det meget, meget svært med 🙂
      Men man får helt sikkert politik(er)lede – og det er bare ens forbandede pligt at stemme, som du selv er inde på – ellers går det da helt galt.

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2012 @ 6:27

  9. Jeg er glad for, at du fravælger åen. Men fin er den.

    Jeg prøver at forstå det der politik, men jeg må også undres gang på gang. Gad vide, om de selv forstår det der inde? Vi talte meget om efterlønspengene herhjemme. Jeg havde svært ved at forholde mig til det, for det de siger nu, er nok noget ender, når vi kommer dertil. Til den tid vil jeg sikkert stadig undres.

    Kommentar af Susanne — 13. juni 2012 @ 4:57

    • 🙂
      Jeg har opgivet at forstå – men bliver alligevel ved med at prøve.
      Man kan vist ikke tage ret meget for givet, der bare ligger nogle få år frem i tiden; uanset hvad der bliver ‘lovet’.

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2012 @ 6:29

  10. Det er meget sjældent at jeg diskuterer politik med andre, men jeg stemmer altid, det synes jeg at man har pligt til, og ved man ikke hvad man vil stemme så sæt et blankt kryds, så har du trods alt brugt din stemme. !! Jeg kan kun være enig med dig, og jeg fatter heller ikke en brik af den politik de fører, troede at rød side var på arbejdernes side, og ikke arbejdsgiverens!!

    Kommentar af Rejen — 13. juni 2012 @ 6:17

    • Jeg gider heller ikke diskutere politik – der er ingen grund til at blive uvenner, og folk må have den overbevisning, de nu engang har. Men bloggen er min egen, og jeg kan skrive, hvad jeg vil 😉
      Jeg har samme holdning: Kan man ikke tage stilling, så stem blankt. Det er også en slags meningstilkendegivelse. Passivitet gavner ikke noget.

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2012 @ 6:32

  11. Jeg er lige så uforstående som dig overfor hvordan det hænger sammen med at arbejde mere for at skaffe flere arbejdspladser, og har meget svært ved at se logikken i det.
    Politik – det lader jeg mine kolleger journalisterne tage sig af 🙂
    Godt, I fandt nøglerne til din bil – sikke en forskrækkelse.

    Kommentar af Kisser — 13. juni 2012 @ 7:02

    • Haha – ja hvis så bare journalisterne var gode til politik … 😉
      Ja, det er jeg sandelig også glad for 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2012 @ 8:09

  12. Jeg deler jo, som, bekendt, ikke din politiske overbevisning;) lige meget hvordan og hvorledes, så er jeg så glad for at være sluppet for Lars L og Dansk Folkeparti.
    Og så er der jo det faktum, at det S ogSF gik til valg på, var hvis de fik flertal. Det fik de så ikke, men dannede regering med R. Al den snak om løftebrud er, efter min mening, kørt helt ud af et sidespor”…….
    Indrømmet,den med længere arbejdstid lyder besynderligt. Men det er primært fordi man har været dårlig til at sælge den. Mogens Lykketoft forklarede i Lorry, at ideen skulle sættes i kraft nu, da man forventede meget mindre ledighed om nogle få år. Hvis vi så, på det tidspunkt arbejdede en smule mere, ja så ville vores konkurrenceevne mv være stærk. Det gav mening for mig, for ligesom dig undrede det, at forslaget kom nu. Hvor vi har en del ledige. Men hvor er ideen blevet kommunikeret dårligt ud. Det havde Fogh kunne gøre langt bedre.
    Men lad os ende tilbage til realiteterne. Der er brugt alt for mange penge i den offentlige sektor, de sidste 10år. Der er blevet brugt alt for mange penge og man vedblev med dette, selvom der blev advaret om dette forbrug af de økonomiske vismænd. Det ignorerede man og de anbefalede reformer kom heller ikke. De kommer så nu”……..og det er ikke populært. Og nogle af de forslag der er på banen er ikke helt gennemtænkt, og rammer forkert. Indrømmet. MEN reformere er der behov for, hvis vi vil bevare velfærdssamfundet.
    Og jeg syntes at den regering er LANGT at foretrække, alternativet er skræmmende. Populistisk politik og fremmedhad. Nej tak.
    Ja det var så min holdning, som du måske fornemmer 😉 , bliver jeg lidt provokeret over dit indlæg. Jeg har selvfølgelig en anden politisk holdning end dig(som du jo ved). Men jeg er bare glad for at vi har en ny regering.;)

    Kommentar af Havehyrden — 13. juni 2012 @ 8:02

    • Det er da godt for regeringen, at den stadig har sine faste støtter 🙂
      Jeg kan nu stadig ikke se, at det skulle gøre den store forskel for samfundet, at vi skal arbejde mere, og at man vil inddrage fx St. Bededag, men jeg har ikke hørt Mogens Lykketoft selv forklare det.
      Der er helt sikkert blevet brugt for mange penge i den offentlige sektor, det er vi enige om, men hvem var det, der stemte imod de mange foreslåede reguleringer?
      Der skal helt klart gøres noget drastisk, men jeg synes bare, at jeg kan genkende rigtig mange af denne regerings tiltag som forslag, de heftigt stemte imod, dengang de sad i opposition …
      Nå … vi bliver jo alligevel aldrig enige, kære Havehyrde, og det behøver vi heller ikke at blive.
      Vil dog lige sige, at den med fremmedhadet er vist DF’s helt egen; jeg synes ikke det er fair at blande C og V ind i hendes højreekstremisme. Jeg har ikke noget højere ønske end at se fru Kjærsgaard med sit parti forsvinde i glemslens tåger 🙂 Det var bare ærgerligt og virkelig græmmeligt, at den forrige regering var så afhængig af det forfærdelige parti.

      PS: Du blev forsinket, fordi du røg i mit spamfilter – det er altså ikke noget, jeg har bedt WP om at gøre, hvis man ikke er enig i mine holdninger 😉

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2012 @ 8:21

  13. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Politisk har jeg ikke så stor erfaring i Danmark.
    Jeg har stemt på de Radikale fordi de har været de eneste som ville tale vores sager (os med en ægtefælle fra et andet land)
    Jeg stemte venstre lokalpolitisk, fordi vores borgmester var landets bedste! Nu er han så væltet af pinden og vi må hutle os igennem som alle andre. Jeg kunne dog aldrig nogensinde drømme om at stemme på venstre folketingsvalg, fordi de er for smarte for min mening, men den regering vi har nu – undtaget to kvinder – er simpelthen under al kritik. Ugennemtænkt og lala.
    Jeg vil ikke røre DF med en ildtang – men er afgjort og uden nogen tvivl mulig Marine Le Pen fan i Frankrig fordi alternativerne er horrible. Det er bare meget svært for danskere at forstå.

    Så jeg er nok ikke den bedste at snakke politik med. Jeg vil have et land som fungerer for miljøet – der skal være mere plads og mindre mistro i forb. med de svageste (syge, ældre, børn og arbejdsløse) men det skal kunne betale sig at gå på arbejde.
    Jeg savner en gennemslagskraft mod de som udnytter systemet, UANSET hvad farve de har.
    Men ja.. Det land hedder utopia og det har jeg affundet mig med så jeg er faktisk lidt ligeglad med alt det vrøvl der bliver udtalt fra den til alle tider siddende skatteminister – uanset om jeg synes han er et fjols og hedder Jensen, eller om jeg synes han er 26 og til grin.

    Jeg vil givet stemme for de mindst dårlige næste gang – hvis ellers jeg finder ud af hvem det er.

    Kommentar af Kong Mor — 13. juni 2012 @ 11:49

    • Der er vist mange, der stemmer meget forskelligt til lokale og til nationale valg. Fuldt forståeligt. Der er jo også forskel på de politikker, der skal føres.
      Den med gennemslagskraften kan jeg også gå ind for, men det er et meget følsomt emne, som åbenbart ingen – hverken fra højre eller venstre – tør gå ind og pille effektivt ved.
      Uha … hvis det så bare var skatteministeren, der var et fjols 😉 men det er der jo ingen grund til at gå ind i en diskussion om lige nu …
      Det’ jo det, Stine: det kan være ret svært at finde ud af, hvem der er mindst dårlig, men vi er nødt til at forsøge …

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2012 @ 13:15

  14. Det største problem med os danskere er: at vi er forfærdelig ringe til at stemme, så vi ligger som vi har redt 😉
    Men sjældent har en ny regering lavet så mange selvmål som denne 😉 og det uanset politisk holdning!

    Kommentar af Per Teilmann — 13. juni 2012 @ 12:39

    • Ja – hvis bare alle var lige så gode til at stemme som du og jeg, ikke? 😉
      Det med selvmål er mange vist enige om – uanset politisk holdning.

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2012 @ 16:56

  15. Det kniber mig efterhånden, at følge med i dansk politik, men regeringens udsagn virker uhyre bekendte.

    Endelig er jeg nu opdateret med, hvad der er sket hos dig gennem de sidste uger, jeg har set skønne, skønne billeder fra den svenske idyl, hvor er Sverige dog et ualmindelig smukt land. Ud over forskellige ture med “spritbåden” i min ungdom, har jeg kun været i Sverige en eneste gang til et bryllup i Västervik, men det var også ganske vidunderligt, selv om ægteskabet ikke holdt ☺.

    Jeg har også set din kaktus i blomst, den er fuldstændig magen til mine 2, der stammer fra min mormor. Det har været lidt småt med blomstringen det sidste par år, idet jeg plantede dem over i en større potte. Men det kommer nok engang.

    En rigtig dejlig eftermiddag til dig, Ellen.

    Kommentar af Annette ud i Holland — 13. juni 2012 @ 14:59

    • Hvorfor skulle du også følge med? Hollandsk politik er jo mere aktuelt for dig nu 🙂
      Sjovt med kaktusblomsten: min satte først knopper, da den fik en større potte 🙂
      God aften til dig herfra 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2012 @ 16:57

  16. J.O.Krag sagde engang, at man har et standpunkt til man tager et nyt. Det gælder vist stadig. Læses Berlingske d.d. ser man at Lars Løkke Rasmussen er god for to samtidige opfattelser der ikke begge kan opfyldes, så løftebrud kan jo gå hen og blive en modesag. Det vigtigste pt synes at være meningsmålinger, og den seneste har vist givet tilbagegang til de radikale og fremgang til de konservative. Det ville dog også være trist hvis det parti skulle smutte helt ud af det høje ting. Måske mangler det at erklære sig som arbejderparti. Egentlig gider jeg ikke høre på politikerne, men jeg er fornærmet over at nogle vil mene det er passende at nedsætte folkepensionen som foreslået. Som en læser skrev i avisen, kunne man se at få fat i nogle af de 50 milliarder der skyldes i skat og bøder mmm, det ville vel klare en del af problemerne. Glæd dig til pensionisttiden, men kald dig ej ældrebyrde!

    Kommentar af Jørgen — 13. juni 2012 @ 20:21

    • Jeg skal vist lige se, hvad det er for noget med Lars L. 🙂
      Jeg synes da også, det ville være synd at sige farvel til de konservative, selv om jeg aldrig har sat mit kryds dér.
      Helt enig i det med folkepensionen! 50 milliarder! Nu må nogen altså gøre noget …
      Jeg var lige ved at skrive ældrebyrde i gåseøjne, for det bliver jeg vist aldrig, med alt det, de har tænkt sig at tage fra mig på den ene eller den anden måde. Og så siger de, at det kan betale sig at spare op til alderdommen … men jeg glæder mig alligevel til pensionistlivet; det kan jeg forsikre dig for 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2012 @ 21:24

  17. Arh.. Prøver lige i det rigtige indlæg: 8.Tja.. Jeg stemte rødt og det har jeg så fortrudt.. Har heller ikke forstand på politik, men syntes at rød blog var mere menneskelige.. De er faktisk bare blå i rød forklædning.. Og alt det fedtafgift og alt deres gøgl.. Godt man ikke er politiker.. Men der skal jo også en bestemt personlighed til og en bestemt moral.. Eller mangel på samme.. (:

    Kommentar af Nights in Paris — 13. juni 2012 @ 21:06

    • Tjah, jeg har jo aldrig kunnet forstå, at man kan stemme på rød stue – og slet ikke på betonkommunismens Enhedsliste, selv om Johanne er en sød pige, men sådan er vi jo så forskellige 😉
      Jeg er nok tilbøjelig til at give dig ret i, at mangel på moral må vægte godt på en politikers cv 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2012 @ 21:26

      • Jeg ville jo ikke stemme blåt, så jeg stemte på SF.. Jeg gider nærmest ikke stemme mere, for det er jo lige meget.. De gør bare hvad de selv vil alligevel.. (:

        Kommentar af Nights in Paris — 14. juni 2012 @ 6:43

        • Det er aldrig lige meget! Jeg synes man har pligt til at stemme … du må blive ved, indtil du finder det parti det passer dig bedst (der er aldrig et, der passer 100 %).

          Kommentar af Ellen — 14. juni 2012 @ 9:12

          • Ej, det er selvfølgelig rigtigt nok.. Men når de lover guld og grønne skove og det ikke bliver til noget alligevel, så er det jo lidt svært.. Hader politik.. (:

            Kommentar af Nights in Paris — 14. juni 2012 @ 9:21

          • Kom til at tænke over noget jeg så i fjerneren.. Det var da Lars Løkke fik stukket en baby i armene og moren konfronterede ham med hvorfor faren, som kom fra et andet land, ikke kunne få asyl eller noget i den retning, og få lov at være sammen med sit barn.. Så kom han med en kommentar senere, der lød ca. sådan her: “Det beviser jo også at der er mennesker bag”.. Øh ja, Lars Løkke.. Jeg ved ikke hvad du ellers havde forestillet dig.. Men godt at du lige fik en reminder, at de lovforslag I laver rent faktisk går ud over mennesker.. For ham er det jo bare et stykke papir.. For andre kan det ændre hele deres liv..

            Kommentar af Nights in Paris — 14. juni 2012 @ 9:34

  18. Ej, det kører bare det her.. Nå, bær over med mig.. (:

    Kommentar af Nights in Paris — 13. juni 2012 @ 21:07

    • Jeg bærer … er det 8-tallet, der måske skulle have været en cool smiley, du hentyder til? 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2012 @ 21:27

      • Jeg aner faktisk ikke hvor det 8-tal kom fra.. Det skulle i hvertfald ikke have været der.. (:

        Kommentar af Nights in Paris — 14. juni 2012 @ 6:44


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.