Hos Mommer

10. juni 2012

Affaldsbjerge kan godt være smukke

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:43
Tags: , ,

P1030232Efter den uhyre flid, vi udviste i går, vandt dovenskaben i dag. Dvs. – John var ude og ordne lidt i formiddags, men kl. 10:30 kørte vi en tur rundt i nærområdet, fordi vi ville vise Hanne det gamle stenbrud og den sø, vi kalder for badesøen, og som er lig med Rollstorpsøen.

Det gamle stenbrud, som er vores betegnelse for det for ikke at forveksle det med Svarta Bergen 6-7 km længere mod nord, hvor der i dag er museum, er ved at gro godt til og efterhånden gå i ét med skoven. Dette er affald, men ret pænt affald. Heldigvis, for det tager lige nogle år, før det er nedbrudt …

Vi kan stå og kigge ned den dybe, menneskeskabte sø, som vi har set blive brugt til dykkerskole.
Rækværket er rustent, men smukt – med et lille jernbånd, som ‘bare lige’ er snoet omkring noget andet for at fæstne det.

P1030215P1030211

P1030236Her havde vi engang en båd liggende – lige indtil der kom nogle klaphatte fra Baltikum og kørte af sted med otte både på én gang i en lastbil; deriblandt vores. Det er oven i købet sket mere end én gang dernede, ved vi – fordi de senere blev pågrebet. HA! 
Og det var os, som ikke ville have båden liggende et eller andet sted ved søbredden, fordi vi var bange for, at den så sikkert ville blive stjålet. Den havde såmænd nok ligget mere sikkert dér …

Turen gik forbi et særlig idyllisk sted ved Simontorpsåen, som også løber lige forbi vores hus. Her skal vi absolut standse op hver gang, vi kører forbi, for her er så fredfyldt og smukt, at det gør helt ondt indeni.

P1030192

Lidt makrofotografering blev der også tid til – en blomst (kællingetand?) og en meget tør mos.

P1030198P1030223

Reklamer

20 kommentarer

  1. Maria Nøklebånd kaller vi den gule blomsten. Vokser gjerne i tuer på skrinn jord.

    Kommentar af Kamelrytterske — 10. juni 2012 @ 14:57

    • Det var sandelig et noget kønnere navn end det danske – hvis jeg altså har ret i, at det er en kællingetand. Det passer meget godt med voksestedet.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2012 @ 19:09

  2. Det ser ud til at være en af den slags steder hvor der er skønt hele tiden – også når det regner – den slags steder er der ikke så mange af!
    Det der orangerøde strittende mosnoget, det ligner en slags lyng? Men nu tror jeg på at det er mos fordi du siger det!! 🙂

    Kommentar af Kong Mor — 10. juni 2012 @ 15:52

    • Det er helt rigtigt – der er altid dejligt lige der.
      Det er helt sikkert mos – og tusind tak for tilliden 😉 – i virkeligheden er ‘puden’ kun et par centimeter høj.
      PS: Se også mit svar til Betty.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2012 @ 19:14

  3. Jeg har ingen anelse om hvad blomsten hedder.. men den er flot, præcis som de skønne steder I har besøgt i dag.

    Kommentar af Inge — 10. juni 2012 @ 17:00

    • Det er i hvert fald en smuk lille fætter, som vokser i stor rigdom på vejen langs åen.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2012 @ 19:15

  4. Beroligende indlæg – det var jo helt bekymrende at læse om begejstringen ved at kløve brænde! Smukke bil’der (syntes lige du sku’ ha’ et par apostroffer at lege med :-)).

    Kommentar af Eric — 10. juni 2012 @ 18:07

    • Tak for apostroffer. Hvad kan jeg byde på til gengæld? Et semikolon eller to? 😉
      Du skal slet ikke være bekymret – SÅ vilde er vi heller ikke med brændeflækning, men tanken om, at vi har næsten 100 % gratis opvarmning af et stort hus i de næste mange år kan godt varme på mere end én måde, og det gør kløvningen til at holde ud 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2012 @ 19:18

  5. Hvor er der smukt i jeres omegn.
    Er det en mos i blomst? Eller en anden plante, der vokser inde i mossen?

    Kommentar af betty — 10. juni 2012 @ 19:35

    • Ja, der er så 🙂
      Det er mossens ‘blomst’, du ser på mit billede, selv om mos ikke har blomster i botanisk forstand, men danner sporer. Disse sidder ofte i kapsler på tynde stængler og vi ikke-botanikere kalder dem for blomster.
      Hvis du klikker på billedet, kan du godt fornemme, at det er en form for kapsel.

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2012 @ 20:25

  6. Tusind tak for en pragtfuld weekend! Jeg holder af at tilbringe min tid sammen med jer – og jeg er kun glad for at kunne hjælpe med brændet. Der er – så vidt jeg kan vurdere – til flere gode arbejdsweekends endnu.

    Jeg er meget imponeret over, hvad dit lille Lumix kan præstere på makrofronten. Det kan mit Nikon D40 ikke klare. Især Mosset er blevet rigtig godt i betragtning af, hvor lille planten i virkeligheden var.

    Kommentar af Stegemüller — 10. juni 2012 @ 20:23

    • Jamen velbekomme; tak i lige måde og tak for al hjælpen. Håber du efterhånden er i stand til at bruge armene igen 🙂
      Og jo … vi har arbejde til mange weekender endnu.
      Mit lille Lumix er bare så godt – synes jeg også selv 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2012 @ 20:42

  7. Det lyder som I har haft en skøn og arbejdsom weekend, jeg er virkelig imponeret over John og også over dig og Hanne.. SKønne billeder fra jeres del af Sverige…;-D

    Kommentar af Rejen — 10. juni 2012 @ 20:45

    • John var vi alle imponerede over, og ja, vi har, trods arbejdsomheden (eller måske lidt på grund af?), haft en dejlig weekend.
      Vi må se, om ikke det kan lade sig gøre at holde et miniblogtræf i vores del af det dejlige Sverige – mon ikke det kan lade sig gøre en dag? Det tror jeg på, det kan … 🙂
      PS: Beklager, at du røg i mit spamfilter. Aner ikke hvorfor, men det er stadig underlige dage for både WP og Akismet 😦

      Kommentar af Ellen — 10. juni 2012 @ 22:46

  8. Den gamle talemåde om brændet, der giver varmen mere end en gang er ikke helt forkert. Jeg husker godt, når jeg vågnede efter sådan en weekend og sagde av i stedet for godmorgen. Ganske enkelt fordi hele kroppen gjorde ondt af at flække og køre brænde.

    Kommentar af Susanne — 11. juni 2012 @ 6:24

    • Den talemåde er bestemt ikke forkert – det kan give varmen mange gange 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2012 @ 7:33

  9. Jeg synes det er helt forståeligt, at dovenskaben kom op i jer 😉

    Hvor er det smukt i jeres naboskab

    Kommentar af Tove — 11. juni 2012 @ 8:12

    • Synes du det? 😉
      Vi er så glade for vores ‘naboskab’ 🙂 – vi skal bare lige uden for døren, så er her smukt.

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2012 @ 9:06

  10. Turen og billederne kender vi jo, da I også har vist os rundt 🙂 Brændekløvning kender vi også alt til, men dog kun på egen matrikel, hvor vi har øvet os i rigtigt mange år.
    Jeg vidste ikke I har haft båd. Den havde nok ligget meget bedre nede ved jeres “egen” sø, og så kunne i lettere få en lille tur, men det er jo passé.

    Kommentar af pigenfralandet — 11. juni 2012 @ 18:43

    • Man må bare tænke på, at det kun kan være sundt at få rørt sine muskler 🙂
      Jojo, vi har skam haft båd, og vi gad ikke have den liggende nede ved ‘søen’, som jo trods alt kun er en lidt bred å, og hvor vi ikke har mere end en god kilometer i længden – det var lige småt nok. Men båden havde vi nok haft endnu, det er rigtigt 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2012 @ 20:05


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.