Hos Mommer

2. juni 2012

Blødt legetøj til voksne

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:15
Tags: ,

Jeg har fået nyt legetøj, og blødt legetøj må vel være det rigtige ord, når det er et software til kameraleg.
Jeg så et eksempel på Microsofts AutoCollage og tænkte, at det måtte afprøves – 111 kroner kunne vel næppe vælte budgettet.

Første forsøg var et mix fra den overhovedet-ikke-hvide jul i Sverige.

Sverige december 2011

Andet forsøg var også Sverige –

Sverige 1

–og ligeledes tredje forsøg, såmænd. Der var en del flere, men de blev ikke gemt.

Sverige 2

Plus: Billederne bliver flot mikset; med fine, bløde overgange.
Man bestemmer selv størrelse på billede – inden for visse grænser.
Minus: Man kan intet bestemme selv, bortset fra ovennævnte. Især irriterer det mig, at jeg ikke kan bestemme, hvilket billede der skal dominere, eller hvor de skal placeres i collagen. På et af de kasserede placeredes en temmelig dominerende himmel nederst i billedet, hvilket naturligvis så ret fjollet ud.

Sjovt er det nu alligevel … trods minusserne er købet ikke fortrudt.
I øvrigt har jeg lige fundet ud af, at Windows Live Photo i Create-fanebladet har en ganske udmærket panoramastitch-funktion. Det er nemmere end at skulle over og bruge den, der følger med mit kamera, alene fordi jeg ikke behøver at skifte program. Her har funktionen med helt pænt held klæbet fem billeder sammen til ét:

P1050621 Stitch

Vejret er jo mest til indendørs lege i dag …

Reklamer

28 kommentarer

  1. De collager laver det program altså ret godt og med fint hensyn til detajler. Det burde dog være muligt selv at bestemme placeringerne så man – hvis man vil – kan fortælle en historie eller lignende. Men det er måske fordi programmet netop arbejder med kontraster og detaljer at det ikke kan lade sig gøre. Kan godt forstå at du er godt tilfreds med dét køb. Panoramabilledet er også flot sammensat, men det kan man altså finde mange programmer på nettet, der også kan. Gratis. Softwaren der følger med kameraerne er som regel noget møg.

    Kommentar af overleveren — 2. juni 2012 @ 16:47

    • Jeg bliver så glad, når du er tilfreds 🙂
      Det er virkelig irriterende, at man ikke selv kan bestemme placeringen; det kan man i Picasa, men det kan ikke lave disse fine overgange. Man kan ikke få alt …
      Det er da underligt, at medfølgende kamerasoftware ikke er optimalt? Det ville da være meget smartere, hvis det var, så man kunne blive endnu mere begejstret for apparatet 😉

      Kommentar af Ellen — 2. juni 2012 @ 17:09

      • Jamen jeg er jo tilfreds med det resultat… så bliv du bare glad.

        Tror kameraproducenter og softwareudviklere gør det de er bedst til, men at kameraproducenter lever under den antagelse at der skal følge software med al hardware – men det er ikke det de er bedst til, så det bliver noget møg. Har aldrig installeret programmer til mine kameraer.. har en kortlæser i stedet.

        Kommentar af overleveren — 2. juni 2012 @ 18:17

        • Ja okay – man kan selvfølgelig ikke være god til det hele…

          Kommentar af Ellen — 2. juni 2012 @ 18:47

  2. Den slags bløde legetøj er da lækkerier, jeg har været ude for at købe hårdt legetøj, og så var den ski ikke på lager, nu må jeg pænt vente, og det er jo en af mine spidskompetencer..:-) mens jeg venter, vil jeg forsøge at blive lidt klogere via Johns blade.. og skærpe appetiten på det must-have objektiv.. 🙂

    Kommentar af Inge — 2. juni 2012 @ 17:10

    • Behøver den snart at skærpes mere? 😉
      Det er simpelthen så irriterende, når noget ikke er på lager, bedst som man har besluttet at erhverve det!

      Kommentar af Ellen — 2. juni 2012 @ 18:11

  3. Ej, hvor sjovt. Fantastisk effekt.

    Kommentar af Marianne — 2. juni 2012 @ 17:27

    • Ja, ikke? Jeg er også ret begejstret 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. juni 2012 @ 18:12

  4. Hvor er du bare sej. Jeg ville ønske at det interesserede mig at lege med billederne, men jeg kan kun lide at tage dem 🙂
    Heroppe skinner solen, men der er nu kun 14 grader, så jeg har snuppet sofaen indendørs i stedet for solvognen udendørs 😉

    Kommentar af Lene — 2. juni 2012 @ 17:51

    • Da jeg var i din alder, gad jeg ikke engang tage billederne 😉 Men så begyndte jeg at blogge … så fik jeg mit Lumix, og så var jeg solgt. Det er kommet ganske langsomt over de 3½ år, men jeg bliver hele tiden lidt mere grebet af den fascinerende fotoverden.
      Jeg foretrækker også de indendørs møbler i dag 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. juni 2012 @ 18:15

  5. De er da blevet rigtig fine dine collager med mange fine detaljer 🙂 og til ikke særlig mange penge og det er rigtig dejligt 😉

    Jeg ville dog ikke kunne undvære min foto-bob, som jeg bruger rigtig meget. Så sent som i går kom Daddy forbi for at få redigeret nogle billeder. Det vil sige det blev en “grov” justering i kontrast/levels/curves, for der var 101 billeder. Når så kunden har valgt billederne, vil han selv prøve at lege med dem … hvis altså han ikke opgiver og overlader det til datteren, som er meget hurtigere “til det pjat”.

    Kommentar af Tove — 2. juni 2012 @ 18:22

    • Foto-bob???
      Se, det er jo så ulempen ved at blive alt for god – John bliver altid spurgt, om ikke han vil fotografere til fester, hvilket ikke altid er lige morsomt at skulle være forpligtet til 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. juni 2012 @ 18:50

      • Foto-bob = photoshop 😉

        Og den der med “kan du ikke lige tage billeder til festen?” kender jeg alt til 🙂 min tidligere svoger blev sur på mig, da jeg sagde nej til at tage festbilleder til deres bryllup. Jeg siger konsekvens nej, for jeg er inviteret – ikke hyret til at tage billeder 🙂 Jeg gad ikke tage billeder også om aftenen, når jeg havde fotograferet hele dagen 😉

        Kommentar af Tove — 2. juni 2012 @ 21:41

        • Nårh 🙂
          Det er da rart at høre, at John ikke er den eneste, der kan finde på at sige nej. Det er nemlig et temmelig krævende arbejde, så man ikke har meget tid til også at være gæst.

          Kommentar af Ellen — 2. juni 2012 @ 21:45

  6. Hvor er det nogle flotte collager, du har fået lavet – jeg er meget imponeret af den software; faktisk blev jeg så imponeret, at jeg også straks downloadede programmet, og nu skal jeg i gang med at lege. Men jeg kan ikke helt finde ud af kun at vælge syv billeder, når jeg peger på en billedmappe, læser den alle billederne fra mappen ind. Hvordan kan jeg nøjes med færre billeder?

    Kommentar af Stegemüller — 2. juni 2012 @ 19:11

    • Du skal ikke åbne AutoCollage-programmet først – så er det nemlig, at programmet bare tager billederne fra en ende af. Luk det ned og start med at åbne dine billeder i Windows Live Photo Gallery og vælg dem, du vil bruge til collagen.
      Når du har valgt de ønskede (ved at holde Ctrl nede mens du klikker på billederne), klikker du på Create (eller Opret)-fanen og vælger ‘More Tools’ og derefter ‘Add to AutoCollage’. De læses ind, og når de er der, klikker du på Create-knappen – og vupti … en collage er skabt 🙂
      Ring til mig, hvis det stadig går galt – du har mit nummer 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. juni 2012 @ 21:42

      • Jeg prøver at ringe til dig senere på dagen i dag, for det kan jeg da ikke finde ud af. Jeg har downloaded og installeret Windows Live Photo Gallery, og jeg kan også godt markere et antal billeder, men når jeg så åbner AutoCollage-programmet går den straks i gang med at indlæse alle billeder fra den mappe browseren står på.

        Tak for hjælpen på forhånd.

        Kommentar af Stegemüller — 3. juni 2012 @ 1:47

        • Du skal ikke selv åbne autoCollage-programmet – aldrig – glem alt om den ikon – men lade photo gallery selv klare sagen, ved at du gør som jeg skrev oven over 🙂
          Men ring bare, selvfølgelig 🙂

          Kommentar af Ellen — 3. juni 2012 @ 9:10

  7. Det er da blevet nogle rigtige gode billeder 🙂
    Jeg synes altså, trods blæsten og den manglende sol af og til, at vejret var for godt til indendørs sysler her sydpå i dag. Det var jo tørvejr 😉

    Kommentar af pigenfralandet — 2. juni 2012 @ 22:20

    • Tak – det er i hvert fald sjovt at lege med 🙂
      Vi har skam også været lidt ude – når det kunne lade sig gøre mellem regn- og haglbygerne 😉

      Kommentar af Ellen — 2. juni 2012 @ 22:30

  8. superfine collager, ærgeligt at man ikke bestemme rækkefølgen selv…Og vejret indbyder netop til indendørs leg…God søndag til jer..;-D

    Kommentar af Rejen — 3. juni 2012 @ 8:25

    • Tak, og ja … det regner godt nok ikke i dag, men det BLÆSER 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2012 @ 9:11

  9. Jeg får lyst til at prøve. Og når man har sommervejr, som vi har på Vestsjælland, så må det være en fin sommerleg 🙂

    Kommentar af Susanne — 3. juni 2012 @ 10:57

    • Det er udmærket sommerleg – god fornøjelse, hvis du kaster dig over det 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2012 @ 15:51

  10. Flotte collager. Og når man tager så gode billeder som du gør, er det ekstrasjovt at lege med. Jeg er også ret vild med det der panoramahalløj. Min kære mand er ret god til det, så på den måde har jeg stor glæde af det også.

    Kommentar af conny — 3. juni 2012 @ 11:05

    • Tak 🙂 Det var i hvert fald godt tidsfordriv … som om jeg ikke havde nok at lave 😉

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2012 @ 15:52

  11. Indtil videre har jeg bare lavet collager på Picasa; men det bliver heller ikke helt det samme resultat. Flotte collager og panoramabilledet er skønt.

    Kommentar af Salix Lene — 5. juni 2012 @ 4:03

    • Jeg har også brugt Picasa meget til collager, men det mikser ikke nær så flot og/eller effektfuldt. Til gengæld kan man selv bestemme præcis det, jeg efterlyser i AutoCollage. Man kan åbenbart ikke få alt …

      Kommentar af Ellen — 5. juni 2012 @ 8:46


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.