Hos Mommer

25. maj 2012

Så må der grilles!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:34
Tags: , , ,

P1020862Ni svinemørbrad for 300 kroner. Det er vist i orden. De er bestemt ikke økologiske til den pris, men jeg er heller ikke altid frelst …
Otte er smidt i fryseren; en kommer med til Sverige og skal, efter en gang god marinering, på grillen på søndag – og så kunne man måske godt finde på at trække den Pomerol op, som chefen sponserede forleden dag … det er jo pinse.

Den ligeledes sponserede chardonnay bliver ofret til Skagenfood-middagen, der som sædvanlig også ser lækker ud, og som jeg tilbereder i morgen.

Det kan kun blive en god pinse – vejret tegner til at blive upåklageligt; også i Sverige – vi skal, sammen med Inge og Hasse på mandag, en tur i Skånes Dyrepark, efterfulgt af en frokost … vi skal i det hele taget bare have det godt i de næste tre dage, skal vi.

Det skal I forhåbentlig også – god pinse til jer alle sammen.

P1020863

Reklamer

24 kommentarer

  1. … og i lige måde. Vi skal måske hælde lidt vand på de næsten tørre planter, så helt arbejdsfri bliver pinsen ikke, men pyt, her kendes jo ikke længere forskel på arbejdstid og fritid.

    Kommentar af Jørgen — 25. maj 2012 @ 16:09

    • Oh ja, hvor var her tørt i Sverige, da vi ankom – og det er kun fem dage siden, vi forlod det. De har vist ikke mange chancer for at overleve, mine krukkevækster heroppe.
      Og hvor jeg dog glæder mig til det er weekend altid 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 20:31

  2. I lige måde Ellen; nyd det gode vejr og jeres dejlige hus i Sverige, og turen med Inge og Hasse; det skal nok blive godt alt sammen.

    Ni svinemørbrad for 300 kr. er vildt billigt – tillykke med det gode køb. Det er altid dejligt at have lidt i fryseren 🙂

    Kommentar af Stegemüller — 25. maj 2012 @ 17:54

    • Vi nyder, tak – og vi håber du nyder din by i det dejlige vejr – det må være oplagt at komme lidt omkring på rulleskøjterne i det pragtfulde vejr, de lover 😉
      Ja … det var godt nok et godt køb … håber jeg – vi har jo ikke smagt kødet endnu 😉

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 20:33

  3. Jeg er helt sikker på at I får en fantastisk pinse i det svenske og det lyder som om hyggeplanerne er lagt godt og rammer noget godt selskab mandag 🙂

    ps… tror måske jeg har en bud på dine net og wp problemer.. du skal lige lave et eksperiment når du får tid.

    Kommentar af overleveren — 25. maj 2012 @ 18:28

    • Tak – det er vi også ret sikre på, at vi gør 🙂
      Det lyder spændende – og godt … hvis jeg skal lave eksperimentet her i Sverige, så har jeg tid, når du har det – bare send en mail – eller ring til mig. Du kan få mit nummer i forbindelse med mailen – eller jeg kan ringe til dig.
      Da jeg startede pc’en op heroppe, tænkte jeg for første gang over, at ‘Cloud-synkronisering’ jo kører hele tiden og måske tager noget power. Nu har jeg sat den på pause, og jeg synes faktisk, at siderne loader lidt hurtigere – men det kunne selvfølgelig også skyldes, at trafikken generelt er lille i dette gode vejr …

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 20:40

      • Smider lige en mail med mine bud… senere. Men eftersom dine problemer er når du er i Sverige er du nødt til at prøve at ændre på nogle indstillinger dér.

        Tilbage senere.

        Kommentar af overleveren — 26. maj 2012 @ 5:35

        • Tusind tak – har lige set den – vender tilbage senere 🙂

          Kommentar af Ellen — 26. maj 2012 @ 9:02

  4. Hvor pokker fandt du SÅ billige svinemørbrad.. og hvor kommer de fra.. 🙂
    Vi glæder os til at se jer på mandag.

    Kommentar af Inge — 25. maj 2012 @ 20:11

    • Jeg fandt dem i min brugs, og når de er så billige, spørger jeg ikke, hvor de kommer fra 😉
      (Faktisk lagde jeg slet ikke mærke til det).
      Vi glæder os sandelig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 20:42

  5. Mørbrad smager også godt, en god pinse til jer…;-D

    Kommentar af Rejen — 25. maj 2012 @ 21:00

    • Ja, det gør så – især efter en gang marinering.
      Tak i lige måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 21:08

  6. I din brugs – uden stavefejl på skiltet eller etiketten?

    Jeg kan godt se det hyggelige ved at grille, men jeg har kun én gang fået noget grillet, der var alle anstalterne værd. Hvis du har nogle gode grill-ideer – og det har du uden tvivl – må du gerne offentliggøre dem. Så vil jeg nemlig overveje at anskaffe en lille kuglegrill til min altan.

    Kommentar af Rasmine — 25. maj 2012 @ 22:03

    • Ja, sgu – miraklernes tid er ikke forbi 😀
      Uh Rasmine – jeg elsker grillmad, men er ikke grillmaster, og faktisk gider jeg ikke rigtig alt det med kul og lang tids opvarmning af dem til gløder og alt det pjat – plus den deraf følgende aske, der skal renses væk fra grillen, så jeg har været meget glad for vores gasgrill, som vi har haft i nogle år nu. Jeg kan sagtens bruge et helt indlæg på ‘Historien om en gasgrill’, så det må jeg huske at skrive i nærmeste fremtid.
      Min absolutte grillfavorit er marinerede lammemørbrad – det er bare SÅ lækkert! Kig evt. her: https://mommer.wordpress.com/2009/05/31/grill-grill-og-atter-grill/

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 22:36

      • Det må jeg prøve. Så vidt jeg husker, er vi rørende enige om, at helt kød ikke er det mest spændende, man har, medmindre man gør et eller andet forholdsvis radikalt 🙂

        Kommentar af Rasmine — 25. maj 2012 @ 22:40

        • Enig – og ja, det har vi vist været inde på før 😉

          Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 22:48

  7. Ha, til den pris, skulle man tro, at du havde købt dine mørbrader af en lusket udseende person, der gemte dem under sin overfrakke … Måske har de haft solstik i din brugs? Hvad vil du marinere i? Kunne godt bruge lidt inspiration! Rigtig god Pinse 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 25. maj 2012 @ 22:54

    • Vi var samtidig på besøg hos hinanden … din kommentar pingede ind, mens jeg var ovre hos dig – pudsigt, som det nogle gange kan ramle sammen …

      Altså Frue, hvis der kom en mandsperson og fremviste mørbrad under overfrakken, er jeg ret sikker på, at jeg umiddelbart ville misforstå situationen totalt 😉

      Jeg glemte selvfølgelig den nøjagtige opskrift derhjemme, men det er noget med citronsaft og -skal, rødvin, masser af finthakkede krydderurter, løg, hvidløg, chili, salt og peber. Også gerne lidt honning. De indbyrdes forhold er ikke så vigtige – bare pøs på, og det skader slet ikke at ridse lidt i kødet, så det hele rigtig kan trænge ind. Skal marinere i mindst seks timer, gerne hele dagen. Under grillningen pensler jeg skiftevis (og ofte) med olivenolie og marinaden.
      God pinse til dig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 23:07

      • Hvilken tankegang 😉

        Din marinade ser lækker ud. Den vil jeg prøve næste gang, der er mørbrad på menuen.

        Kommentar af Fruen i Midten — 26. maj 2012 @ 10:12

        • Men du forstod, hvad jeg mente 😉
          Marinaden passer til alt svinekød. Putter du frisk ingefær i, er den perfekt til kylling.

          Kommentar af Ellen — 26. maj 2012 @ 10:29

  8. Dejlige planer. Det lyder hyggeligt. God pinse.

    Kommentar af betty — 25. maj 2012 @ 23:21

    • Det tror vi også på, at det bliver – og god pinse til dig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 23:27

  9. God pinse til dig også – det lyder hyggeligt med fællesskab og grill i det svenske 🙂

    Kommentar af Marianne — 26. maj 2012 @ 15:10

    • Tak 🙂 Vi glæder os til det hele …

      Kommentar af Ellen — 26. maj 2012 @ 16:25


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.