Hos Mommer

24. maj 2012

Atter en meget lang ‘arbejdsdag’

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:47
Tags: , ,

Vinsmagning.
Beaujolais, Bourgogne og Chablis.
Uhmmm. Dog ikke så meget uhmmm til det første og det sidste som til det i midten.
Vidste I godt, at hvis der kun står ‘bourgogne’ på en bourgogne, er det noget billigt sprøjt, som ingen officielt vil lægge navn til? Heller ikke selv om flasken koster 100 kroner? Hvis ikke der står et menneskenavn på en bourgogne, så glem alt om at købe den …
Dagens smagning:

P1020856P1020857P1020858P1020859P1020861
Jeg er ikke vild med Chablis eller Beaujolais, men jeg har intet imod en god bourgogne.
Flaskerne 5-8 var gode bourgogner.

De er sgu godt nok trættende, disse lange arbejdsdage dage på arbejdspladsen.
Sov g… ZZZZZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzzz

Reklamer

21 kommentarer

  1. Det ser da ellers spændende ud – men varmen taget i betragtning havde det måske været bedre med en vandsmagning!

    Kommentar af Jørgen — 24. maj 2012 @ 22:12

    • Bestemt ikke, Jørgen! Vand ved vi godt, hvordan smager, og temperaturen i kantinen var helt ideel, da vi lagde ud kl. 16:30.
      Men vi drak også vand 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. maj 2012 @ 22:24

  2. Nej, det vidste jeg ikke. Altså det om bourgogne. Men jeg ved heller ikke ret meget om vin, og slet ikke fransk. Jeg synes også, det må have været hårdt at gå ombord i al den vin i den varme. Især tung rødvin og højsommer er en dårlig kombination – synes jeg.

    Kommentar af Fruen i Midten — 24. maj 2012 @ 22:35

    • Nu hører bourgognevinene så absolut til i den lette genre – derfor kan de jo godt smage rigtig godt. Desuden skal de helst drikkes næsten lige så kølige som hvidvine skal, så det var faktisk helt perfekt.

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 7:35

      • Hvilket bare beviser, at min viden om franske vine kan skrives på bagsiden af et frimærke. Troede, at bourgogner var rimeligt tunge/kraftige. det er ret tit, I har vinsmagning, er det ikk’? En gang om måneden?

        Kommentar af Fruen i Midten — 25. maj 2012 @ 14:58

        • Måske tænker du på Bordeaux-vinene? De er nemlig som hovedregel meget kraftige.
          Vi har cirka 10 smagninger om året; herunder en vinrejse (som jeg endnu ikke har deltaget i), men det er ikke alle arrangementer, jeg kan eller gider deltage i. Champagnesmagninger, fx. … kan ikke fordrage champagne 🙂

          Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 15:38

  3. hihi ja det lyder til at have været en hård arbejdsdag, jeg undlader at kommentere på vinene da jeg ikke drikker rødvin og har derfor ikke en sk.. forstand på det…;-D

    Kommentar af Rejen — 25. maj 2012 @ 4:33

    • Ja det var hårdt 😉
      Nej, det er vist ikke vine, du interesserer dig mest for …

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 7:35

  4. Lyder som en arbejdsdag af de lidt bedre men kan godt forstå at du er lidt småtræt efter det. Det er jo osse småvarmt og sådan noget.

    Tak for rådet om vinen 🙂

    Kommentar af overleveren — 25. maj 2012 @ 4:46

    • Bestemt, men lidt træt i hovedet bliver man af det.
      Velbekomme 🙂 – man bliver heldigvis også en smule kloger efter hver smagning …

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 7:37

  5. Der skal et godt helbred til at klare sådan en lang og hård arb.dag..:-)
    God tur hinsidan i eftermiddag.

    Kommentar af Inge — 25. maj 2012 @ 6:23

    • Hehe, ja, men vi er jo også både stærke og seje, ikke? 😉
      Tak, i lige måde – vis ses 😀

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 7:38

  6. Vin.. Det smager SÅ ulækkert.. Jeg vil hellere drikke et glas tis, end vin.. Sådan mildt sagt.. (:

    Kommentar af Nights in Paris — 25. maj 2012 @ 7:34

    • Du er jo også så ung endnu, og jeg ved i sagens natur ikke, hvad man har forsøgt at byde dig af vin, men du skal da være så velkommen til tisset for min skyld – så beholder jeg vinen for mig selv 😉

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 7:39

      • Jeg drikker slet ikke alkohol.. Overhovedet.. Det stoppede jeg med da jeg var 18.. Af personlige grunde.. Jeg har aldrig kunnet lide alkohol, men drukket det for at blive fuld.. Det vin jeg har smagt, har vist været noget billigt noget, så jeg ved ikke noget om god vin.. Men det er også ligemeget, for jeg nøjes med mit tis uanset hvad.. Eller bare en kop kaffe.. 😛

        Kommentar af Nights in Paris — 25. maj 2012 @ 7:46

        • Du stoppede, da du var 18 …? Der var jeg knapt nok begyndt endnu 😉
          Men ja, hvis du kun har drukket for virkningens skyld, har du sikket købt noget sprøjt, plus at du jo har haft de helt forkerte forudsætninger fra starten til overhovedet at drikke vin.

          Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 8:00

          • Ja.. Med alkoholiske forældre, lærer man hurtigt hvad man aldrig ønsker at være.. Det er rigtigt.. Jeg er nu bare glad for jeg ikke skal drikke det.. (:

            Kommentar af Nights in Paris — 25. maj 2012 @ 8:10

            • Okay … det forklarer en del. Så er det nok meget svært at få andet end et forkvaklet forhold til de våde varer.

              Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 9:08

              • Nemlig.. Jeg savner i hvertfald ikke at drikke.. Det er noget jeg aldrig kommer til at gøre igen.. (:

                Kommentar af Nights in Paris — 26. maj 2012 @ 8:58

  7. Lige som “Nights in Paris” drikker jeg jo heller ikke alkohol… mere! Jeg har vist fået min part af både det billige sprøjt og de dyre dråber. Men jeg har jo også kun drukket for at blive fuld – aldrig fordi jeg egentlig brød mig om smagen.

    Men hvis man godt kan lide vin, så lyder det jo som et meget attraktivt job og jeg er sikker på, at der er mange som er misundelige, hahahaha……. Men forhåbentlig er det ikke en typisk arbejdsdag på din arbejdsplads????? ……………. LOL……………….

    Kommentar af Jens — 25. maj 2012 @ 13:53

    • Næhh, det er jo absolut det bedste at drikke for nydelsens og ikke for virkningens skyld.
      Hehe, det er bare en kanongod vinklub, vi har – og vi starter altså først efter arbejdstid! 😉

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2012 @ 15:39


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.