Hos Mommer

29. april 2012

Oprydning – minder – nostalgi

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 13:30
Tags: ,

P1020392

Der skulle ryddes op og ud på barndomsgården i går. Vi tre søstre, en af mine niecer og John var derude og tog fat.
Det er rigtig mange år siden, staldene har været brugt til deres egentlige formål – de syv hestebokse var de sidste, der gik ud af drift, så at sige. Gennem mange år har vi alle derfor brugt den gamle svinestald som en slags pulterkammer, for eksempel til møbler, der blev udskiftet, men som man ikke nænnede at kassere. Samt masser af andre ting – begge mine forældre var enormt dårlige til at smide ud; jeg selv har en snert af pisken, min ene søster kan næsten ikke få sig selv til at kassere noget som som helst, mens min anden søster er totalt ovre i den anden grøft og har ingen problemer med at smide gammelt ragelse væk. Det har jeg så heller ikke, hvad ragelse og ubrugelige ting angår, men da jeg gik rundt derude med mit kamera, vældede minder fra alle mine 59 år op i mig ved at gense nogle af de gamle redskaber, der var blevet stuvet af vejen gennem årtierne.

Det røde skilt, der sad i nærheden af maskinen, som mælken blev hældt i og kølet ned med. P1020442

P1020396Den gamle trætrillebør, hvor klappen oven i købet kunne lægges ned.
Fodertrug af træ. Petroleumsdunke. En vinballon (?)
De gamle mælkejunger (og/eller mælkespande, Farmer?)
Der var to slags, som man kan se: en med låg og en uden, men jeg er ret sikker på, at begge brugtes til mælk. Den med låg (jungen) til at stille ud til mælkebilen og den uden låg (spanden) til at transportere den nymalkede mælk hen til køleanlægget.
Far stoppede med kvægdrift, da jeg var omkring otte år, men derfor var det jo desto mere hyggeligt at se de gamle ting. Et gammelt vandingsaggregat og en foderdims til høns blev sat til side, indtil min søster fragter det over til Charlotte til sommer. Hun vil til at holde høns, og selvfølgelig kan hun købe det nødvendige i England, men hun kunne så godt tænke sig noget fra gården, hvis det kunne lade sig gøre, og det kan det så.

Der var denne dims, som jeg vil have med til Sverige, og som jeg kom til at kalde for et åg, hvad det ikke er, men hvad hedder det så? Et spand? Det brugtes til et tospand; altså så man kunne holde styr på to heste ad gangen, når de skulle trække ploven eller andre redskaber. Traktor kom der først på gården i 1956, og jeg har en noget tåget erindring om far gående ude på markerne med sine heste.
Jeg husker dog tydeligt, at høsten foregik ved at kornet bare blev skåretP1020398 og negene blev sat skulder ved skulder ude på marken, indtil de blev bragt til loen og senere tærsket dér. Kanter og hjørner slog far med leen – ikke et aks måtte gå til spilde på den lille gård.
Far fortalte, at på de to herregårde, han arbejdede på som ung, fik de besked på ikke at være alt for gode til at få det hele med, for der skulle være noget tilbage til de fattige at sanke.

Ej altså for pokker for et hårdt arbejdsliv, de har haft dengang: man travede op af ned af de marker mange, mange gange – der skulle pløjes, harves, sås, tromles, høstes – fem gange får jeg det til, at man traver, traver, traver. Måske har jeg oven i købet glemt noget i processen. Og det var jo ikke ligefrem de brede omgange, der kunne klares af to heste … ploven havde vist kun ét skær. Eller havde den to? Det husker jeg ikke, men vi taler under ingen omstændigheder om bare tilnærmelsesvis de størrelser, landbrugsredskaberne har i dag.
Da far var landbrugselev på herregården Kollekolle, gik han bag heste og plov fra kl. 6 om morgenen til det blev mørkt. Afbrudt af måltider, selvfølgelig, men det har dæleme været hårdt – han fortalte også med sit glimt i øjet, at han ingen problemer havde med at falde i søvn om aftenen … men forestil jer lige en kondition, man har haft dengang – det var slet ikke nødvendigt at skære fedtkanter fra kødet; det skulle nok blive forbrændt alt sammen.

37 kommentarer

  1. Sikke mange skatte! Billederne førte mig tilbage til min barndom på landet 🙂

    Kommentar af bedstesblog — 29. april 2012 @ 13:43

    • Så du er også fra landet? Det var bare den bedste barndom – masser af tumleplads og sundhed 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 14:29

  2. Ja – vi skal vidst ikke klage over vores arbejdstider og god tid til alt mulig andet. Vi har lige gået ude i drivhuset og talt om mælkejunger. Jeg kunne godt se et par stykker for mig i det nye drivhus.Sådan en gang oprydning er i den grad en rejse i tiden. Jeg kan forestille mig, at der er blevet husket og snakket en masse. .

    Kommentar af Susanne — 29. april 2012 @ 13:56

    • Det er lidt sjovt, som sådanne gamle ting er i høj kurs nu – der står også en gammel harve på gården … dem har jeg set hænge på mange, mange parcelhusvægge. Min far rystede overbærende på hovedet af “det pjat”, som han udtrykte det. Men jeg kunne godt forstå ham – for ham var en harve symbol på hårdt arbejde og kunne derfor på ingen måde være en pyntegenstand.

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 14:33

  3. Det må være et kæmpe arbejde I har begivet jer ud i med at rydde op, når nu dine forældre var “gemmemennesker”; men sikke skatte du har foreviget til glæde for os. Du burde blive slægtsforsker med alle de minder fra en svunden tid.

    Selv har jeg også boet på en gård i min barndom, og den tidligere ejer havde intet gjort for at rydde op, inden han forlod stedet; så der var også mange gamle landbrugsredskaber, som jeg fik mange timer til at gå med at lege med.

    Der er ingen tvivl om, at de gamle har været i god form. Der var det ikke nødvendigt med fitnesscentre!

    Kommentar af Stegemüller — 29. april 2012 @ 14:00

    • Det er et stort arbejde, men det skal jo gøres …
      Næh, Hanne, jeg bliver vist aldrig slægtsforsker – jeg har bare minderne inde i mit hoved 🙂
      Også du har boet på landet – og har nydt at gå og snage i de gamle ting. Det forstår jeg godt – jeg kan sagtens huske, hvor hyggeligt det var at lege ‘gamle dage’ 🙂
      Nej, det var bestemt ikke nødvendigt med fitness-centre, men begge mine forældre var meget ivrige gymnaster fra deres pure ungdom og til de fik børn – rigtig mange dengang gik til gymnastik. Hvordan de fandt tiden til det, ved jeg ikke, men formen blev holdt ved lige på mange måder.

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 14:37

  4. Det er sjovt, som ting kan udløse minder. Man ser et eller andet, og som var der trykket på en knap, popper en erindring op fra arkivet, og det er måske noget, man ikke har skænket en tanke i årevis. – Det er noget af et stykke et arbejde, I har kastet jer ud i, men det kan jo ikke være anderledes.

    Kommentar af Eric — 29. april 2012 @ 16:53

    • Ja. Det kan være en duft, et syn eller en bemærkning, der trigger.
      Det er et stort arbejde, ja, men det er der ikke rigtig noget at gøre ved.

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 17:11

  5. Du har været en tur på mindevejen.. Jeg har sådan en mælkejunge stående her på terrassen, med lidt aflagt golfgrej i, så vi kan slå et par bolde i haven.. Og rolig nu, vi slår ikke til de rigtige golfbolde, men til nogle plastic bolde med huller i, som hverken slår vinduer eller mennesker i stykker.

    Kommentar af Inge — 29. april 2012 @ 17:04

    • Jeg tager det skam helt roligt … tror bestemt ikke, I er ude på at slå naboerne ihjel 😉
      Jeg har snuppet en af mælkespandene med til Sverige, hvor der skal plantes et eller andet i den.

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 17:14

  6. Her sidder jeg og føler mig udenfor. Ganske vist var begge bedsteforældrepar fra landet, men de må have været meget tilfredse med at komme væk, for forbindelsen var spinkel. Min eneste kontakt med “det ægte land” – dvs. ikke sommerhusophold – var et årligt besøg hos nogle af min farmors slægtninge, der havde en masse kirsebærtræer og gerne ville af med nogle af bærrene. Jeg elsker syltede kirsebær og kirsebærsaft!

    Kommentar af Rasmine — 29. april 2012 @ 17:10

    • Nårh … du skal da ikke føle dig udenfor 🙂
      Der er da heller ikke noget bedre end hjemmelavet saft, marmelade, syltetøj, gele … alt. Gad vide hvad dine slægtninge gjorde for at forhindre fuglene i at snuppe alle kirsebærrene? Far og mor plantede et langt læhegn med masser af fuglekirsebær i, i håb om, at fuglene så ville lade ‘vores’ kirsebær være, men nixen! Kirsebær var det eneste, vi aldrig rigtig fik noget af, for de var næsten altid spist, inden de nåede at blive rigtig modne.

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 17:19

      • Jamen så må de have kunnet et eller andet trick, for der var kirsebær i overflod. Desværre har jeg ingen anelse om, hvad det kunne være.

        Kommentar af Rasmine — 29. april 2012 @ 17:30

        • Det var ærgerligt – kunne godt have brugt at få et lille fif 😉

          Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 17:45

  7. NEJ en guldgrube! Tænk alt det sjove man kunne få ud af skilt og trillebør osv. Det må have været svært at rydde op og ud i. 🙂

    Kommentar af Kong Mor — 29. april 2012 @ 17:36

    • Det var bestemt heller ikke alt, der blev smidt ud. Visse af tingene mener vi har historisk interesse, så skal det ud engang, vil vi nok tilbyde det til et museum.

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 17:46

  8. a strole down memory lane (nu håber jeg så at jeg fik det stavet korrekt).
    Hvad der er ragelse for en person kan jo være det purest guld for en anden 😉
    Men godt at I fik muget ud.

    Kommentar af havehyrden — 29. april 2012 @ 17:51

    • Det er nemlig rigtigt – du tænker nok bl.a. på harven 🙂
      Vi blev ikke færdige, men nåede langt.
      Og … jeg hvisker dig lige i øret, at det staves ‘stroll’ … ville ikke have nævnet det, hvis ikke du havde skrevet det i parantesen 😉

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 18:36

  9. Det er ikke let at rydde op især ikke når tingene bringer barndomsminder frem, men man kan jo ikke gemme alting…God søndag aften til dig..;-D

    Kommentar af Rejen — 29. april 2012 @ 19:12

    • Hehe, nej man kan desværre ikke gemme alt. Men der var godt nok gjort et ihærdigt forsøg på det 😉
      God aften herfra også 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 21:04

  10. Og her sidder jeg så og tænker på, hvordan vi i dag opfinder metoder, coaching, kurser, manualer der alle sammen skal få os til at motionere mere, bevare motivationen, spise sundere. Det kom helt af sig selv dengang 🙂

    Kommentar af Nina — 29. april 2012 @ 19:17

    • Ja, de levede helt sikkert både sundere og enklere. Men også uendelig meget hårdere … jeg tror ikke jeg ville bytte 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 21:07

  11. Hvor er det sjovt at se tingene fra dit barndomshjem. Jeg kender dem igen. Mælkespanden med låg er fra før malkemaskinens tid. Når der var blevet håndmalket, blev mælken hældt gennem en si ned i spanden, som blev afhentet til mejeriet af en mælkekusk. (med hestevogn) Spanden uden låg kommer lige fra malkemaskinen og mælken blev hældt i køleanlæg.
    I Thy hed de skagler – det der brugtes, når heste skulle spændes for.
    De sled rigtig hårdt i det dengang. Du nævner ikke alle de arbejdsgange, der var med roer. Sukkerroer og kålrabi. Når de var passende store, skulle de hakkes (tyndes ud). Kort tid efter skulle de hakkes 2. gang for at fjerne ukrudt. Når de var store nok, skulle toppen af, og de skulle trækkes op. Og endelig læsses op på hestevognen, køres hjem og anbringes i roekulen. Dengang der var børnearbejde til 😉 skulle jeg hjælpe til med alt det arbejde, der var med roerne. Det var hårdt. Varmt, når vi hakkede roer. Koldt, når de skulle tages op og hjem, men da kunne vi arbejde os til varmen.
    Min far syntes ikke, piger skulle lave staldarbejde, så det var jeg aldrig med til.
    Hold da op, hvor kom jeg lige en tur tilbage til gamle dage. 😉
    Tak for turen!

    Kommentar af betty — 29. april 2012 @ 21:38

    • Velbekomme, Betty 🙂 Og tak for skaglerne (et udtryk, som jeg husker nu, du skriver det) og roeminderne … dem havde jeg lige glemt i farten, men der er sandelig blevet luget mange roerækker på gården. Jeg kan egentlig også godt huske hvordan det redskab, man hakkede roetoppene af med, så ud. Toppene blev også samlet sammen og lagt i ensilagebeholderen. Som vi ikke måtte nærme os uden der var en voksen med … vi kunne vist køre en hyggelig og lang tur ud af erindringstangenten, vi to 🙂
      Det passer meget godt med, hvis den ene mælkespand skulle være langt yngre end den anden – spanden uden låg ser langt mindre rynket og slidt ud end jungen 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 21:48

  12. Min barndom var også på en lille gård på Sjælland. Det du vil have med til Sverige er et hammelstøj* med svingler. Ganske rigtigt til tospand. Skaglerne var de reb eller læderremme, der gik fra hestens seletøj til svinglerne. En alm svingplov til to heste havde kun et skær, så der skulle gås mange gange op og ned ad marken. Og det var kun pløjningen, bagefter skulle der harves, sås og tromles. Mælkebeholderne hed mælkejunger – senere transportspande.Venlig hilsen else marie * prøv at google “hammelstøj”

    Kommentar af else marie — 29. april 2012 @ 21:52

    • Tak, Else Marie – så har både du og Betty ret – ordet ‘skagler’ vækkede noget til minde i mit hoved, og du har helt ret i ‘hammelstøj’, kunne jeg se, da jeg billedgooglede ordet – det var jo lige præcis det samme som på mit billede, men jeg kan godt nok ikke huske, at far brugte det ord. Vi kender og bruger jo også udtrykket at trække på samme hammel, og nu ved jeg så, hvorfor man siger sådan …
      Vi kaldte det også for mælkejunger, men jeg læste forleden ovre hos Farmer, at de kaldte det mælkespande på Fyn.
      Tak for dit bidrag til opklaringen af de gamle ting – herligt, at du har lyst til at være med 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 22:06

  13. Fornøjelig læsning. Jeg kommer let til at tænke på min morfars 6 tønder land, ture til mølle, ture til mejeri, tromlen, der var en træstamme osv – og roelugning, tærskning, udkørsel af møj osv. Godt nogen skriver om disse emner.

    Kommentar af Jørgen — 29. april 2012 @ 21:57

    • Ja, jeg kan også huske mølleturene – og når vi hentede ost og smør på mejeriet. Det er lykkelige minder for mig, men har været hård hverdag for mine forældre og generationerne bagud.

      Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 22:09

      • Ja, det er rimeligt hele tiden at fastholde at det var krævende at få tingene til at fungere i gamle dage.

        Kommentar af Jørgen — 30. april 2012 @ 6:30

        • Ja. De gamle dage var slet ikke så gode endda …

          Kommentar af Ellen — 30. april 2012 @ 7:54

  14. Sikke nogle skønne ting i har fundet “down memory lane” – kan godt forstå C gerne vil have noget derfra …

    Bliver spændende om I finder flere skatte 😉

    Kommentar af Tove — 29. april 2012 @ 23:37

    • Det forstår jeg også godt – hun har så mange minder inde i sit hoved om sine morforældre.
      Jeg tror ikke, der kommer nogen overraskelser – alt er gået igennem 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. april 2012 @ 7:55

  15. Noget helt andet: Jeg savner en søgefunktion på din blog, idet jeg ville have set efter hvad dit lille kamera hedder. Jeg har vasket mit og er ikke sikker på det var en god ide.

    Kommentar af Jørgen — 30. april 2012 @ 6:32

    • Det hedder Lumix TZ20. Panasonic. Man får virkelig meget for pengene – siger også John, så jeg tror på, at det er rigtigt.
      VASKET det??? Øv … og det skal tages helt bogstaveligt, har jeg lige set ovre hos dig 😦
      Jeg har aldrig tænkt på, at det kunne være interessant at søge, udover via de tags, jeg har i højre sidebar. Du er altid velkommen til at spørge – som nu 😉
      PS: Har lige prøvet at google ‘mommer kamera’ – så handler de fire første hits om det 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. april 2012 @ 8:00

      • Takker

        Kommentar af Jørgen — 30. april 2012 @ 9:00

  16. Ja selv tak. Jeg følger skam din blog stadigvæk og her var noget jeg synes jeg kunne bidrage med. Forresten mangler der noget på dit hammelstøj – beslaget som forbandt hammelen med det redskab der skiulle trækkes. Måske ligger det stadig i nærheden. Det er et stor beslag af jern, som sidder omkring hammelen. Det har et stort – måske dobbelt “øje” , som man kunne sætte en stor bolt igennem, når man havde fået “øjet” ind over det tilsvarende på redskabet. Man kan faktisk se på dit billede, hvor det har siddet.

    Kommentar af else marie — 30. april 2012 @ 9:59

    • Ja, logisk set skal der selvfølgelig være en forbindelse fra hestene til det, de skal trække … ellers giver det ikke meget mening 🙂
      Jeg vil kigge efter beslaget, men det er desværre nok væk.

      Kommentar af Ellen — 30. april 2012 @ 10:43


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.