Hos Mommer

26. april 2012

Agurketid – testamentetid

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:03
Tags: ,

Bare en af de dage …
En af de dage, hvor man står op og går på arbejde med morgenhår, fordi det foregår på kontoret lige ved siden af soveværelset.
Arbejd, arbejd. Afbrudt af en tur til notarialkontoret i Roskilde, hvor vi under opsyn af en embedsdame skulle underskrive vores testamente. De har åbent fra 9-12, hvilket ikke er særlig arbejdstagervenligt.
P1020324Men nu kan vi dø roligt … tingene er bragt i orden, og vores ikke-fællesbørn vil ikke kunne sætte den længstlevende i en dum situation. Det tror vi nu heller ikke, vores to piger ville. Vi er faktisk overbevist om, at de ikke vil være skyld i, at den anden skulle gå fra hus og hjem ved at tvinge et skifte igennem.
Der er bare den lille hage ved det, at John har en søn, han ikke har set siden han var tre måneder. Sønnen altså. Han – John altså – betalte pænt i de 18 år, man skal, men det er det. Sådan kan det gå i ungdommens dårskab – det er ikke ligefrem en ukendt historie.
Vi ved så bare med 99,9 % sikkerhed, at den søn, som aldrig har taget kontakt til sin far, nok skal stå der som et plantet spyd og forlange sin arv, når nogen engang fortæller ham, at John er død.
Det må han også gerne nu, for vi har lige sørget for, at han får kun den tvangsmæssige del af det, hvilket ikke bliver til særlig meget efter den seneste ændring af arveloven.
Alt sådan noget er ikke særlig rart at tænke på, men det er nødvendigt, og statistikken siger jo desværre, at med sine otte år ældre end mig og det, at han er af hankøn, er chancen for, at jeg overlever John, noget større end det modsatte – og jeg må indrømme, at det ville ærgre mig ad pommern til, hvis den søn, som ingen af os kender, skulle kunne komme og blande sig.

P1020311Alle jer med ikke-fællesbørn: I har vel husket at skrive testamente? I hvert fald at have sørget for, at længstlevende kan sidde trygt og godt i huset uden at skulle skaffe måske flere millioner i rede penge, fordi boet forlanges skiftet?


De indsatte billeder er mos – meget passende til indlæggets indhold, kan man vist sige … men vi fik da ordnet det testamente, inden vi blev helt mosgroede.

På det nederste billede får ordet rødmosset en lidt anden betydning end den sædvanlige.

Det var så bittebittesmåt, at jeg næsten ikke kunne se den lille røde klat med det blotte øje – så er det godt at have et Lumix.

Reklamer

48 kommentarer

  1. Det er rart at have styr på! Det er vel ikke et problem når man kun har fællesbørn?
    Hvor er synd at denne her søn ikke har villet se sin far. Og så regner han med at at alt kan gøres op i penge. Ynkeligt.

    Kommentar af Kong Mor — 26. april 2012 @ 18:23

    • Nej, det mener jeg ikke, det er – så kan den længstlevende vist sidde i uskiftet bo. Men hvis I vil være helt sikre, bør I konsultere en advokat 🙂
      Vi ved jo strengt taget heller ikke, om han vil kræve sin ret, men advokaten bekræftede, at det sker i de allerallerfleste tilfælde. Mennesket er jo grådigt …

      Kommentar af Ellen — 26. april 2012 @ 19:38

  2. Efter at du nævnte det sidst bad jeg faktisk min mor om at undersøge den nye tvangsarvelov; jeg har jo en halvsøster, som min far betalte til men ikke så før hun var 23 år. (Efter skilsmissen da hun var 2 år og ikke måtte se at ‘grimme mand far’ havde andre børn!). Så så vi hende i nogle år, men det løb ud i sandet, da hendes børn skulle døbes og vi ikke måtte se børnene – vi er sikkert infekterede af den ‘grimme mand far’.

    Men arven vil hun sandelig også have – vi har to gange forsøgt at købe hende ud; men hun regner vel med, at det er et trick, der skjuler flere penge. Så hun står der absolut også i skifteretten, oig det bliver i sig selv svært nok. Vi havde jo et forhold til hende i 5-6 år uden ligefrem at holde jul sammen.

    Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at forstå holdningen til det – men derfor mener jeg heller ikke, at man så skal have mere end meget meget meget lidt. Så lidt så det ikke findes nærmest!!! Lidt ligesom det rødmossede på dit billede, ja!

    Kommentar af Nille — 26. april 2012 @ 18:23

    • Du bekræfter mine fordomme 🙂 – selv om det ganske givet er vanskeligere, når man har set hinanden, som du siger. Et tæt forhold har jeg dog ikke ligefrem fornemmelsen af, at det er, og det med at gøre hende til tvangsarving kunne jo kun din far gøre, desværre, så jeg forstår godt jeres frustrationer.
      Man burde have engelske arvelove: der bestemmer man helt selv, hvem der skal arve – dér kan man i bogstaveligste forstand blive gjort arveløs.
      Det kan man selvfølgelig diskutere rimeligheden i, men jeg synes bestemt, at man helt selv burde kunne bestemme over sine penge – hvorfor SKAL man arve, bare fordi man er barn af den afdøde?

      Kommentar af Ellen — 26. april 2012 @ 19:43

  3. Godt at få styr på papirerne. Det gælder jo uanset om alle børn er fælles eller om familien er sammenbragt. Der er “kun” forskel på kompleksiteten. Vores er på plads, men der er alt for mange som ikke har styr på det og tror at blot man kun har fællesbørn og evt et gift, er alt ok, men tvangsarven kan ændre så meget på økonomien.
    Tak for reminderen.

    Kommentar af Kristine — 26. april 2012 @ 19:15

    • Det er vigtigt at have i orden, og jo mere vi snakkede med vores advokat, jo mere blev vi klar over, hvor komplekst det egentlig er. Mine forældre havde skrevet testamente, selv om de kun havde fællesbørn, men det var (er) nu også et lidt kompliceret bo.

      Kommentar af Ellen — 26. april 2012 @ 19:46

  4. Jeg har en halvbror som familien og jeg ikke har set i 20-30 år. MEN vi ved at han står der når min far er død. Han er får vist også kun det mindste man kan få.
    Men godt at i har fået orden i sagerne, det er nu det bedste 😉

    Kommentar af havehyrden — 26. april 2012 @ 19:27

    • Ja, det vil jeg da håbe, at din far har sørget for – og du bekræfter igen, hvad vi regner med vil ske til sin tid.
      Det føles godt, at det nu er i orden – vi har talt om det alt for længe uden at gøre noget ved det, og lige pludselig kan det være for sent.

      Kommentar af Ellen — 26. april 2012 @ 19:48

  5. Hvor er det godt at I har fået lavet testamente, så den længstlevende af jer kan blive boende.
    Det er en af de ting, MAN snakker om skal gøres, og i mange tilfælde er det lige pludseligt for sent.
    Jeg har heldigvis kun en arving. Spekulerer meget på at skrive testamente alligevel, for “ingen kender dagen, før den er slut”.

    Kommentar af Kisser — 26. april 2012 @ 19:56

    • Det er vi også glade for … og at vi nåede det inden det var for sent 🙂
      Det er rigtigt, at man ikke kender dagen, før kroen lukker, men i dit tilfælde burde der vel ikke være noget, nogen andre kan komme efter?

      Kommentar af Ellen — 26. april 2012 @ 20:41

      • Joh, det kan der meget nemt blive – med det helbred mit barn har.
        Og mine jyske slægtninge skal I HVERT FALD ikke arve mig, med den attitude de lagde for dagen, da min mor døde.

        Kommentar af Kisser — 26. april 2012 @ 20:56

        • Nårhhh – så kan jeg bedre forstå din bemærkning. Men så lov mig at gøre noget ved det snart – vi ved desværre ikke, hvor længe vi holder.

          Kommentar af Ellen — 26. april 2012 @ 21:00

  6. Garnbutikker i Paris: min barn anbefalede mig at søge efter dem på http://www.knitmap.com, og der poppede nogle op.
    Jeg var ude i 13. arrondissement hos L’otivement tea salon (tror jeg den hedder) og det var meget lidt garn de havde.
    Jeg var også en tur på rue de Sevres nr. 24 (der ligger også en i nr. 38) – et Bon Marche. Hold da op. Set med danske øjne har de ikke mere garn end jeg har på mit lager. De havde kun 3 firmamærker i garn, og der var FIRE damer til at ekspedere. Jeg undres – ret så meget. De var dog velassorterede i knapper.
    Jeg købte 2 bundter Lornas Lace, som Zette får julelys i øjnene over. Prisen var ganske nydelig. 23 og 25 euro pr bundt, og der er hele 100 gram i hver…Mærket findes ikke i DK, og så er det jo noget særligt, når moderen hjembringer det fra en rejse.
    Og min rejsefælle og jeg fik en fantastisk oplevelse ud af at bevæge os ud, hvor der kun kommer franskmænd.

    Kommentar af Kisser — 26. april 2012 @ 20:01

    • Du har sandelig været lidt rundt for at få fat i noget garn 🙂 Jeg tror ikke, det er i Paris, jeg vil lede efter garn fremover, men det må have været spændende at komme de steder, turisten aldrig ellers ser – og selvFØLgelig skal du da have garn med hjem til Zette – uanset pris 🙂
      Det der Knitmap-site er ret godt at kende – har gemt det under mine favoritter – selv om min hyggelige garnforretning i Marlborough ikke var at finde 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. april 2012 @ 20:55

  7. Godt I fik styr på det.
    Men Ellen da.. kørte du til Roskilde med morgenhår.. Jeg troede det var regnen der havde jaget folk væk fra byen.. 😉

    Kommentar af Inge — 26. april 2012 @ 20:44

    • Haha – hold da op, hvor er du fræk 🙂 Jeg lagde godt nok mærke til, at byen var usædvanlig død i dag, men det gik aldrig op for mig, at det var min skyld …
      Det beklager jeg. Er der mere liv nu, hvor jeg gemmer mig i Havdrup? 😉

      Kommentar af Ellen — 26. april 2012 @ 20:58

      • Ja for pokker, nu hvor det er mørkt og ingen kan se noget som helst, har man vovet sig ud på gaden igen.. 😀

        Kommentar af Inge — 26. april 2012 @ 22:14

        • Hehe – du vinder på point, må jeg erkende – jeg håber de bliver våde, alle dem der vovede sig ud … 😀

          Kommentar af Ellen — 26. april 2012 @ 22:21

  8. Det er vigtigt at tage stilling – og ikke mindst at få det ført ud i livet. Også selv om det ikke er sjovt at tænke på. Her i huset er der udelukkende fællesbørn, og jeg har, så vidt jeg ved, ikke nogen halvsøskende. Men far levede 20 år på Grønland, så man kan aldrig vide 🙂

    Kommentar af Susanne — 26. april 2012 @ 21:18

    • Hehe, Susanne, ikke for at gøre dig nervøs, men et par af Johns fætre (som altså var brødre) fik sig en gevaldig overraskelse, da deres far døde. Lige pludselig fik de en halvsøster ‘forærende’, som de aldrig fandt ud af, om faderen overhovedet havde kendt … heldigvis var de glade for at få en søster i en moden alder 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. april 2012 @ 21:40

  9. Mine forældre lavede for mange år siden testamente, som går ud på, jeg er ene arving – altså i tilfælde af en skilsmisse vil min arv ikke komme ind i bodeling. Det synes jeg, var helt fint.
    Godt I fik styr på testamente, og at sønnen får ikke mere end han har krav på.

    Kommentar af Tove — 26. april 2012 @ 21:23

    • Ja, det er rart at vide, at der ikke er noget, der kan komme bag på én – ikke engang efter dødens indtræden 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. april 2012 @ 21:41

  10. Godt I fik det gjort, og synd at Roskildes butiksliv fik en dårlig dag i dag 😉

    Kommentar af Lene — 26. april 2012 @ 22:28

    • Ja, det var godt, og ja, det var synd 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2012 @ 7:32

  11. Jeg vil altså også gerne have indført engelske tilstande i arveloven. Jeg har desværre set og hørt for mange ting også med testamente, i den bedste og den kærligste familie med dine, mine og vores børn, men det har jeg nævnt før.
    Arv skulle afskaffes lige på stedet 🙂

    Kommentar af pigenfralandet — 26. april 2012 @ 22:30

    • Det er nogle skrækkelige historier, man kan få at høre, men jeg er bestemt ikke enig i, at “arv bør afskaffes” – du mener da ikke, at staten så skulle tage over, hver gang der var en, der døde?
      Arveafgifterne burde derimod afskaffes, så folk havde råd til at arve fx de danske godser, som er en kulturarv, vi nødig skulle miste. Der er jo betalt skat af det hele én gang … men det er typisk dansk.

      Kommentar af Ellen — 27. april 2012 @ 7:38

      • Nej det mener jeg selvfølgelig ikke. Det var nok lidt for hurtigt skrevet og forkert formuleret. Jeg mener bare, at man selv burde bestemme, som man kan når begge ægtefæller er i live. Jeg under selvfølgelig begge vores unger de rester, der måtte være efter os, og vi har sørget for at de arver på lige fod 😉

        Kommentar af pigenfralandet — 27. april 2012 @ 16:28

        • Så er jeg mere rolig 🙂

          Kommentar af Ellen — 27. april 2012 @ 17:01

  12. Testamenter er ikke kun nødvendige, hvis man har børn. Jeg har fx ingen børn, men jeg har en halvbror, som er enestearving, da jeg ikke har andre tvangsarvinger, og han er en type, der bestemt ikke skal rende rundt og bruge mine opsparede midler på diverse pensionsordninger. Så det er en del år siden jeg oprettede et testamente. I det har jeg fx også skrevet hvilken kirkegård, jeg vil begraves på og hvad der skal stå på stenen osv. Jeg har prøvet at tage stilling til alle de ting, jeg ikke synes mine venner skal stå med, når jeg engang ikke er her mere. Jeg har fx også besluttet at min hjemmeside skal betales 20 år frem i tiden, fordi den rummer materiale til slægtsforskere, som de sikkert ville være kede af bare forsvandt.

    Kommentar af Stegemüller — 26. april 2012 @ 22:58

    • Du har godt nok sørget for det hele … og nej, der behøver selvfølgelig ikke at være børn, for at et testamente kan være en god ting at skrive, hvilket du her giver et glimrende eksempel på.
      Det med hjemmesiden er meget betænksomt og sødt af dig 🙂
      Hvad der skal ske med mig, når jeg er død, må Charlotte bestemme – jeg er væk, og det er hende, der skal mindes mig, hvis hun ellers synes, jeg er værd at mindes – jeg synes det ville være fjollet med et gravsted i DK, fx, når hun bor i UK, så hun kan for min skyld bare kyle mig i de ukendtes. Jeg besøger aldrig mine forældres gravsteder; de er inde i mit hoved, men sådan er vi jo så forskellige. Jeg ved, at mange nyder at sidde og mindes ved et gravsted – men netop af disse grunde synes jeg, det er vigtigt, at det er de efterladte, der bestemmer. Det tror jeg egentlig, jeg vil filosofere lidt over i et indlæg engang. Tak for ideen 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2012 @ 8:01

  13. Det er en god ting at få lavet testamente, det har vi også gjort netop fordi Jimmi også har en søn som han aldrig har haft kontakt med, så det bliver også noget med det mindste af det mindste til ham engang, dvs det bliver mine børn der arver når vi ikke er mere..og ikke fordi det bliver til meget,men det er en god idé med et testamente når der er børn på “gule plader”.

    Kommentar af Rejen — 27. april 2012 @ 5:17

    • Godt, at I også har styr på det – og ja, det er virkelig nødvendigt at have, men jeg har på fornemmelsen, at rigtig mange ikke tænker over det.

      Kommentar af Ellen — 27. april 2012 @ 8:13

  14. Vi har fået lavet testamente 🙂 det giver lidt ro i sjælen, når vi ved, at der nu er styr på det…..
    God fredag!

    Kommentar af margrethe — 27. april 2012 @ 7:59

    • Ville have skrevet….. også fået lavet testamente 😉

      Kommentar af margrethe — 27. april 2012 @ 8:00

      • Det giver nemlig ro i sjælen, at man kan gå ud fra, at det bliver som man ønsker det.

        Kommentar af Ellen — 27. april 2012 @ 8:15

  15. Hvis vi fik engelske arveregler, vil der nok blive endnu større tragedier, end der er nu, når Moders Kæledægge får det hele, og Faders Øjesten en bar røv at trutte i. Fader døer jo som regel først, og så skal der hævnes.
    I mange bevaringsværdige godser sidder der rigtigt mange af vore fælles penge, i form af statstilskud og de tyvstjålne midler fra salget af Kreditforeningen Danmark (nej, vi blev nemlig ikke spurgt! Det var en bestyrelse, der uden foromtale besluttede, og ved optagelse af alle andre husejere blev formueskaberne sat i en mindretalssituation.)
    Og både en mor og en far er til fulde og evigt forpligtede overfor de børn, de har sat i Verden, såvel i som udenfor ægteskabet. Og det er fuldstændigt ligegyldigt, hvem der har gjort hvad og hvorfor ikke for at opretholde et fornuftigt samkvem: fordi alle samkvem kommer af følelser, ikke af fornuft!!! Bare se “Sporløs”!
    Derfor burde loven så også skrives, således at børn kun arver deres biologiske forældre pr automatik: en søn udenfor ægteskabet kan kun arve sin fader, ikke den kvinde, faderen på det pågældende tidspunkt er gift med.
    Men i dag har vi muligheder for at arrangere os, endda sikre de ufødte børnebørn: ved at gøre sønnens arvepart til særeje kan hans sjuskedorte af kone ikke solde pengene op med sin tennistræner den dag, de har forstærket hans eftermiddagscocktail for sidste gang.
    Men under alle omstændigheder: man kender ikke sin familie til bunds, før testamentet skal åbnes.

    Kommentar af AagePK — 27. april 2012 @ 9:27

    • Der er fordele og ulemper ved alt …
      Jeg synes stadig det er synd, at folk ikke har råd til at arve et gods eller bare en stor gård uden at arvingerne bliver flået i arveafgifter.
      Samkvem kommer af følelser, ja, men at lovgive om følelser er heller ikke godt; fx er loven om fælles forældremyndighed i mine øjne udelukkende en hensyntagen til forældrenes tarv og ikke til børnenes. Erfaringen viser efterhånden, at børnene sjældent trives med den ordning, og jeg tillader mig at mene, at det primært skulle være dem, der burde lide mindst muligt ved en skilsmisse. Jeg er særdeles glad for, at den lov ikke fandtes, da jeg fik C.
      Når du nu netop nævner sporløs, så kunne Johns søn da have opsøgt ham som voksen, hvis det skulle være moderen, der ikke tillod det, inden han blev 18. Han er i dag over 40 og har helt åbenlyst ikke gidet lære sin biologiske far at kende, hvorfor han heller ikke skal arve ham. Punktum.
      Jeg og mine søstre har også arvet som særeje – hvilket der selvfølgelig er gode grunde til … grunde, som ikke har noget med John at gøre, og så længe det er ham og mig, er det vores. Skrider han en dag, er halvdelen ikke hans, hvilket vi begge to synes er retfærdigt nok.

      Kommentar af Ellen — 27. april 2012 @ 10:58

      • Nej, det er netop hensynet til barnets tarv, der fik paragrafferne om delt forældremyndighed ind: et barn har ret til at have en far OG en mor, foruden ALLE bedsteforældre, eller i hvert fald kendskab til dem. Ifølge FN’s børnerettigheder.
        Men fakta er desværre, at mange fædre og mødre ikke vil acceptere dette, og det er dér, det halter, og ingen andre steder. Og der er politikere, der slår plat på det. Tænk på de 300.000 franske tyskertøsebørn, de 15.000 danske, de 10.000 norske, der blev forhindret i kontakt til deres fædre. Plus de ukendte i antal i Tyskland, der fik russiske eller amerikanske fædre. Har vi ikke lært af Lotte Tarps indlæg? Skal Danmark stadig nægte donorbørn retten, som den står skrevet i FN’s vedtagne rettigheder?
        Mange børn opsøger ikke deres far/mor, fordi de er hjernevaskede af den, der fik forældreretten: som lærer har jeg mødt en hel del! Af misforstået loyalitet tier de med deres behov, hvilket gør mig lige så rasende, som når andre af samme årsag dækker over fysisk misbrug af børn: fysisk eller psykisk: misbrug er det.
        Tallet for tyskertøsernes børn er dokumenteret i arkiver, der blev oprettet til formålet, da det tyske Reich overtog alle økonomiske forpligtelser: børn med ariere var særdeles velkomne, det kunne fremme integrationen med de besatte lande i Das Reich.

        Kommentar af AagePK — 27. april 2012 @ 13:02

        • Fik du luft? 😉
          Vi er bestemt ikke enige her, men det behøver vi jo heller ikke at være.

          Kommentar af Ellen — 27. april 2012 @ 13:28

          • I øvrigt kan man da, så vidt jeg ved, kun arve sine biologiske forældre – Johns søn vil aldrig nogen sinde kunne arve efter mig – uanset om John og jeg er gift eller ej.

            Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 0:30

  16. Godt, så har I det på plads. Gav anledning til, at jeg rykkede Gemalen kraftigt i ærmet, da han også har egne børn (hvoraf den ene næppe vil have skrupler mht at forlange skifte). Men Gemalen tog det roligt, og mente, at med det fald, der er sket i huspriserne, er der alligevel ikke noget at komme efter … Hmm.

    Kommentar af Fruen i Midten — 27. april 2012 @ 12:25

    • Uha – den købte du forhåbentlig ikke? 🙂 Det kan blive ubehageligt for dig – uanset hvor lave huspriserne er, så skal hans børn ved et skifte have, hvad der svarer til en fjerdedel af friværdien … og en fjerdedel af, hvad I ellers måtte have som fælleseje, så medmindre der slet ikke er nogen friværdi, vil det komme til at koste dig penge.
      Men det er et vanskeligt emne at komme ind på – især hvis man ikke er helt enige om, hvordan det skal være …

      Kommentar af Ellen — 27. april 2012 @ 12:56

      • Friværdi – hvad er det? 😉 Nej, du har ret. Det er ikke det nemmeste at snakke om …

        Kommentar af Fruen i Midten — 29. april 2012 @ 0:16

        • Og det værste er, at jo sværere det er for folk at snakke om, jo vigtigere er det netop, at man gør det og får tingene afklaret.
          Men okay – har I det som en hulens bunke andre danskere, så er I teknisk insolvente, og så længe I er det, er der kun én ting for samtlige arvinger at gøre: fraskrive sig arv og gæld 🙂

          Kommentar af Ellen — 29. april 2012 @ 0:23

  17. Jeg får lige lyst til at kommentere på din bemærkning: “Når du nu netop nævner sporløs, så kunne Johns søn da have opsøgt ham som voksen, hvis det skulle være moderen, der ikke tillod det, inden han blev 18. Han er i dag over 40 og har helt åbenlyst ikke gidet lære sin biologiske far at kende, hvorfor han heller ikke skal arve ham. Punktum.”
    Min biologiske far smuttede, da min mor blev gravid (sådan har jeg fået det fortalt, og jeg er fra 1960). Min mor fandt en anden mand, da jeg var 2 år – de blev gift, og jeg har fået to søskende (som jeg lige skal vove at kalde halvsøstre). 9 år gammel fik jeg historien om min “rigtige” far, og det var så spændende, at jeg susede lige ned på legepladsen og fortalte det dagen efter. Jeg er aldrig blevet forbudt at opsøge min rigtige far, og jeg har faktisk taget hans efternavn – faktisk også i trods, fordi jeg var tosset på mine forældre over, at de havde taget “børnepenge” fra en “fremmed mand” i 18 år. Men opsøgte ham ikke, fordi jeg tænkte, at jeg måske ville gribe forstyrrende ind i hans liv – og hvad var det egentlig jeg ville ham? Se hvordan han så ud? Lære ham at kende? Næh, jeg havde jo en far, som havde været der siden jeg var 2.
    For ca. 7 år siden blev jeg så opsøgt af en halvbror, hvis mor også var blevet “forladt” af vores fælles far. “Vores far” viste sig at have fire børn i Danmark og tre i Australien – og det var da en rigtig sjov historie. Han er forøvrigt død – og jeg har aldrig hørt om nogen arv – og har heller aldrig tænkt over, at jeg skulle have en arv fra ham. Og så har jeg forøvrigt skrevet under på et papir, så min far siden jeg var to år ikke skal skifte med mig, hvis han overlever min mor.
    Ja – det var bare lige for at vise, at ikke alle “uægte børn” er ondsindede.
    God weekend – og god blog du har Mommer – jeg læser den dagligt.
    Nina

    Kommentar af Nina — 27. april 2012 @ 20:21

    • Det var godt nok en spændende og underholdende historie, Nina 🙂 – og sikke en masse halvsøskende du har rundt omkring – der må være belæg for en tur til ‘Down Under’ …
      Selvfølgelig er du (og mange andre) ikke ‘ondsindet’, som du kalder det, og det ved vi heller ikke, om denne søn er … men vi har hørt dårlige historier for mange gange til, at vi tror på det gode i folk, når der er penge i spil 😉
      Det gør en forskel for John, at han i sin tid bestemt ikke prøvede at ‘smutte’ fra sit ansvar – tværtimod, men moderen ville åbenbart kun have de penge, han skulle betale.
      Vi er, som nævnt, slet ikke bange for, at Johns eller min datter (som i øvrigt har en fadersituation meget lig din) ville efterlade den anden i en dum situation – de ville begge hellere end gerne skrive under på det samme, som du har gjort, men det er bare uden værdi, når vi risikerer et ‘angreb’ fra tredjepart.
      Tak for indblikket og for de søde ord – og rigtig god weekend til dig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2012 @ 21:06

  18. Jeg tror ikke dette om testamente kan siges for ofte – hvad kommentarerne jo også tyder på.

    Kommentar af Jørgen — 28. april 2012 @ 21:57

    • Det er bare SÅ vigtigt!

      Kommentar af Ellen — 28. april 2012 @ 23:37


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.