Hos Mommer

14. april 2012

Arbejdsliv – hjemmeliv

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:12
Tags: ,

Indlægget er inspireret af Nille, fordi hun lige har været tvunget til at arbejde hjemmefra i en længere periode.
Med jævne mellemrum kommer det op og vender i medierne, hvordan de såkaldte eksperter ser på, at en del af os har muligheden for at arbejde hjemmefra. Man sender i samme anledning journalister på gaden for at spørge hr. og fru Danmark, hvordan de ser på sagen, og vælger derefter at vise seks svar, der er i overensstemmelse med den synsvinkel man har valgt at anlægge denne gang, og kun ét med det modsatte synspunkt.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at det var noget af det bedste, der skete for mig rent arbejdsmæssigt, da jeg for snart 10 år siden fik mulighed for at få en hjemmearbejdsplads.
Det var der flere grunde til, hvoraf de to vigtigste er: 1) Jeg har meget langt til arbejde, hvorfor det er skønt at slippe for turen en gang imellem.
P10000652) Jeg fik hjemmearbejdspladsen, fordi mit kontor mest af alt mindede om Københavns Hovedbanegård i myldretiden, hvilket sjældent gav mig mulighed for at være meget effektiv eller dybt koncentreret. Jeg kunne udføre tingene dobbelt så hurtigt, hvis jeg bare kunne få fred til det. Da min chef, jeg selv og et par andre med administrative opgaver flyttede kontorer (pga. pladsmangel) til en anden bygning, behøvede mit kontor ikke længere at være udstyret med trafiklys – lige pludselig kunne folk sjovt nok godt selv finde ud af tingene uden at skulle rende ind hos mig og spørge om alt muligt … men alligevel er jeg også i dag mere effektiv hjemmefra.
Min daværende chef forlod firmaet i 2004, og jeg fik min nuværende, som jeg er meget, meget glad for. (Jeg har dog altid været glad for mine chefer og er kun på min fjerde på trods af mine 34 år i firmaet.)
Den forhenværende chef skulle jeg altid spørge om lov til at tage en hjemmearbejdsdag. Han sagde såmænd aldrig nej, men jeg følte det alligevel irriterende at skulle gå tiggergang, så jeg benyttede ikke muligheden særlig ofte. Da man for nogle år siden startede det store arbejde på Helsingørmotorvejen, bevirkede dette, at jeg aldrig var mindre end 1½ time undervejs pr. vej (og ikke sjældent to timer), fik jeg lov til at arbejde hjemmefra på en fast ugedag. Det var/er helt suverænt – to dage på arbejde; en dag derhjemme, to dage til på job, og så er det weekend. Uanset hvilken dato fredagen falder på …
Inde i mit hoved betyder det så meget at slippe for den lange køretur, at jeg er kommet til at omtale hjemmearbejdsdagen som min fridag. Yderst pinligt.

Jeg har altid min arbejdscomputer med hjem, så jeg kan arbejde hjemmefra uden varsel – det kan blive snestorm eller jeg kan skære en luns af pegefingeren og være ude af stand til at køre bil i et par dage (er sket). Det er også rart ved sygdom – man bliver aldrig syg på belejlige tidspunkter, og det er oftest muligt at overkomme et par timers arbejde iført morgenkåbe og ditto hår. 
Jeg er næsten altid ‘på’, undtagen i weekenderne og i ferier, men fordi vi har en afdeling i Idaho og samarbejdspartnere i Japan, løber der mails ind hele døgnet, og jeg har intet imod at gå ind og tjekke, om der skulle være kommet et eller andet, jeg skal foretage mig eller følge op på. Det er overhovedet ikke belastende for mit private liv, så det er ren win-win.
Efter multimedieskatten blev indført, har firmaet også betalt både min HTC og mine private samtaler. Indtil da havde jeg strittet imod at have en arbejdsmobiltelefon, netop fordi man dengang ikke ville betale mine private samtaler, og jeg ville ikke rende rundt med to mobiltelefoner. Situationen ændredes med multimedieskatten – firmaet ‘købte’ det mobilnummer, jeg altid har haft; chefen var SÅ glad for, at han altid ville kunne få fat på mig, og han synes, jeg er helt enormt fleksibel.
Han har meget, meget sjældent ringet til mig uden for normal arbejdstid …

Jeg har den perfekte work/life-balance, men jeg ved, at nogle har svært ved at finde balancen.
John ville også gerne have hjemmearbejdsdage, men det er skidesvært når man er taxachauffør. En sygeplejerske, politibetjent eller skolelærer kommer umiddelbart heller ikke i betragtning, men har man muligheden, synes jeg, det er fantastisk.
Men. Ikke hver dag; så ville jeg komme til at savne det sociale element i at have et arbejde, og mit arbejde kræver i øvrigt for en stor dels vedkommende, at jeg befinder mig på min pind, men oversættelser og korrekturlæsning er ideelt til at udføre hjemmefra. Hvis jeg får en større opgave af slagsen, siger min søde chef, at jeg kan blive hjemme, til den er klaret – han ved, at han får opgaven hurtigere løst; jeg får arbejdsro og skal ikke ud i myldretidstrafikken. Som jeg sagde: ren win-win.

Hvordan har I det med hjemmearbejdspladser?

26 kommentarer

  1. Det lyder som om du har den perfekte balance…jeg giver dig ret – ikke hver dag, vel? Jeg har jo som lærer/konsulent aldrig haft den mulighed, undtagen i meget specielle tilfælde og da føltes det bestemt som en fridag, selv om der skulle arbejdes.

    Kommentar af lavendels — 14. april 2012 @ 14:33

    • Nej, bestemt ikke hver dag … men få af slagsen er næsten fridage, selv om der arbejdes 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. april 2012 @ 19:53

  2. For dig og andre i lignende situation lyder det perfekt. Jeg bruger det ikke, for cement laves ikke hjemmefra 😉 Til gengæld tager det så kun et kvarter at komme på arbejde – på cykel.

    Kommentar af Eric — 14. april 2012 @ 16:51

    • Misundelse er en grim ting, men hvis jeg kun havde et kvarter på cykel, var en hjemmearbejdsplads heller ikke lige så attrå- eller ønskværdig 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. april 2012 @ 19:56

  3. Ja, som taxachauffør bliver det nu nok RET svært at finde en balance 🙂

    Men helt seriøst, så er jeg faktisk lidt forundret over de mennesker, der anser én for arbejdsidiot, hvis man læser mails en halv time søndag morgen? Jeg tror, at det er en helt grundlæggende forskel på indstilling til arbejde – enten er det et onde, man skal gennemgå for at få belønningen ved månedens udgang. Eller det er en udfordring, en glæde, en stolthed at vide, at man kontribuerer med noget til samfundet – at man kan se resultatet af sine anstrengelser. Når man arbejder på tværs af grænser, som jeg gør som dig, er det også et elementært element af networking, som gør, at en person i USA en dag vil hjælpe en med et problem fordi man en dag var online udenfor 8-16-tiderne! Jeg kan sagtens slippe arbejdet – men jeg kan være på i løbet af et sekund, hvis det er nødvendigt – og så er tidspunktet underordnet. Og jeg ser det ikke som en ydmygelse – som nogle anser det for – men som en retur for den frihed, jeg har i mit arbejde.

    Jeg skal ikke spørge om lov, men jeg overdriver heller ikke – medmindre der er en grund til det som i den forgangne uge. Men det gav mig fx muligheden for at arbejde fra DK mellem jul og nytår efter min fodoperation – fra søsters køkkenbord. Ellers ville jeg have tilbragt julen alene i Belgien! Jeg har ikke altid PC’en med hjem – og du har ret; hvis man bliver syg er det rart – for der tjekker jeg også altid mails og er tilgængelig på telefonen, da det jo som regel ikke er planlagt og andre altså kan og skal kunne stille et hurtigt spørgsmål.

    Jeg ved, at nogle ikke kan håndtere grænsen – de skal vaske tøj, handle ind og gøre rent, og bliver distraherede af de hjemlige omgivelser. Jeg slår helt fra og arbejder. Jeg handler måske i den frokostpause jeg alligevel ville have på kontoret. Men jeg stopper ikke op for at pylre rundt i huset. Ikke af autoritetsskræk men fordi jeg er fordybet i mit arbejde – og nyder den fred, det er at have åbent kontorstuelandskab – men alene 🙂

    Kommentar af Nille — 14. april 2012 @ 18:12

    • Tak for din supergode uddybning af emnet.
      Jeg er jo, ikke overraskende, helt enig med dig … lige bortset fra dit sidste afsnit. Jeg nyder netop at kunne klare vasketøjet samtidig med, at jeg passer mit arbejde, men det er jo også korte pauser, der skal til det, mens rengøring ville være pjækkeri i mine øjne.
      Det kommer også an på arbejdets art – en oversættelse bliver bedst uden afbrydelser; når man virkelig kan grave sig ned i den 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. april 2012 @ 20:01

  4. Du har det perfekte job! Det er desværre for langt væk for mig til at søge når du stopper 😉
    Jeg har næsten altid haft hjemmearbejdsdage – yderst praktisk når man har små børn. Og sidste år arbejdede jeg jo hjemmefra non stop. Jeg ville meget gerne have en eller to hjemmearbejdsdage, alt efter behov. HADER at sidde i stort kontorlandskab hvis ikke man har mulighed for lidt afskærmning. Jeg kan heller ikke lide det personlige enmandskontor for jeg synes ikke man har føling med temperaturen (jeg har næsten altid været i produktionsvirksomheder og der skal man hele tiden have fingeren på pulsen)

    Kommentar af Kong Mor — 14. april 2012 @ 19:46

    • Ja, hvis du insisterer på at blive på Fyn, så er det for langt væk … jeg ville ellers elske at overdrage jobbet til dig – det passer nogenlunde med tidshorisonten, og du ville være den ideelle afløser 🙂
      Et kontorlandskab ville jeg dø i. Jeg elsker mit lille og private, meget personlige kontor, og dengang det lignede hovedbanegården kan jeg godt fortælle dig, at jeg ikke gik glip af ret meget 🙂 Jeg har ikke delt kontor med nogen i 14 år (siden jeg begyndte at referere direkte til funktionschefen), og jeg nyder at være alene. Men sådan er vi jo så forskellige, og du har helt ret i, at det giver et stort udbytte på mange planer at have fingeren på pulsen.

      Kommentar af Ellen — 14. april 2012 @ 20:12

  5. Jeg har jo ikke andet!
    Jeg holdt op med at tage på arbejde i 1994, og det kan jeg råde enhver til at gøre efter.

    Der er så meget man går glip af, når man tager bort på arbejde. Ikke mindst middagssøvnen 🙂

    Kommentar af Farmer — 14. april 2012 @ 21:23

    • Hehe, Farmer – jeg var lidt spændt på, om du ville reagere på dette indlæg, og i givet fald hvordan 🙂
      Du har på mange måder den optimale hjemmearbejdsplads, men jeg ville nok alligevel ikke bytte i dag. Jeg ser den største ulempe ved din hjemmearbejdsplads som, at du er bundet til at passe dine dyr, men det må du have nogen til at hjælpe dig med, for du er vist forholdsvis tit ude på rejser?
      Og så er der jo hele spørgsmålet om det at være selvstændig kontra lønslave, men det skal vi nok ikke blande ind i dette her 😉

      Kommentar af Ellen — 14. april 2012 @ 22:41

  6. Jeg har det fint med hjemmearbejdspladser – alle der kan burde. Det ville medføre færre biler i myldretiden. At arbejde kræver selvdisciplin – og har man svært ved at administrere at arbejde hjemme, har man måske tilsvarende svært ved en effektiv indsats på arbejdspladsen. Nå, her udtaler jeg mig uden at vide hvad jeg snakker om. Da jeg havde kontor, begyndte jeg arbejdsdagen klokken 7 hjemme – idet jeg her dikterede opgaver til sekretæren. Efter pensioneringen har tilbøjeligheden til at gøre det mindre vigtige ting først indfundet sig. God søndag.

    Kommentar af Jørgen — 15. april 2012 @ 8:29

    • Jeg tror du har helt ret i det med arbejdsdisciplinen ude og hjemme.
      Netop dét ved pensionistlivet er noget af det, jeg glæder mig til: at kunne prioritere efter humøret 🙂
      God søndag til dig også.

      Kommentar af Ellen — 15. april 2012 @ 8:54

  7. Super godt indlæg 😉
    Jeg elsker at have muligheden for at arbejde hjemme. Som gymasielærer er det jo en af goderne ved jobbet. Og den er nok i første omgang udsprungen af at gymnasierne ikke havde plads til at alle undervisere fik et arbejdsbord mv. og så er der jo lige det at man ikke kan være kreativ på komando. Med kreativ mener jeg at udtænke sjov og spændende undervisningsforløb til eleverne. Så i princippet er jeg på job hele tiden, f.eks får jeg ustyrlige gode ideer når vi er i operaen. Det er som om jeg tænker bedre når jeg
    slapper af. Haven og træning giver også gode ideer. Min måde at arbejde på er ikke for alle, men jeg oplever normalt ikke stress
    ved at “arbejde” i weekenden. Så kan jeg have undervisningfri en mandag og slet ikke tænke på arbejdet.
    Det har jeg det helt fint med og jeg ved at mange kollegaer med små børn er glade for den fleksibilitet det giver at kunne arbejde hjemme. Men jeg ved at en del undervisere så har strenge regler med at arbejde fra 8-16 hverdage, netop for at det ikke skal tage overhånd. Og det gør det også ind i mellem, det skal jeg da indrømme. Men at have travlt i nogle perioder er helt fint, så er der andre mere stille perioder. Men man bestemmer for det meste selv. Selve undervisningen er lidt over halvdelen af gymnasielærers arbejdstid, resten er forberedelse, eksamen, møder, rettearbejde osv.
    Og så kan jeg se at du også har lagt mærke til den form for journalistik der dyrkes hos en del medier i DK. Jeg har tit undret mig over hvorfor almidelige borger skal spørges om alt mellem himmel og jord, f.eks hvad de syntes om at folkeskolelærere kun underviser så og så meget ? Underforstået, at de ikke arbejder nok………………..ja hvis det var hele deres arbejdstid at undervise, så ville det jo være skandaløst, men nu er der så en masse andet de skal nå indenfor de 37 timers arbejdsuge som vi alle har.

    Kommentar af havehyrden — 15. april 2012 @ 9:53

    • Tak – og tak for din gode uddybelse og vinkling af emnet.
      Jamen gør det noget, at “det tager overhånd”, når det er noget, man er engageret i? Grebet af? Så er det da ligegyldigt, om det er arbejde eller hobby.
      Du kan tro, jeg har lagt mærke til, hvad der bliver udvalgt af svar fra menigmand, når noget ønskes understreget. Det må sommetider tage dem hele dage at finde seks, der er enige med journalisten 😉
      Selvfølgelig kan en lærer arbejde hjemmefra – jeg glemte lige i skyndingen, at det ikke er undervisningstid alt sammen … sorry.

      Kommentar af Ellen — 15. april 2012 @ 17:08

  8. Med en hjemmearbejdsplads kræver det selvdisciplin, så det netop ikke går op i tøjvask, rengøring mv. Og hvis man kan den balancegang er det helt fint for mig 🙂 Du pointerer jo også at du bedre kan få fuldført opgaver, som er vigtige for dit firma. Din chef ved også at disse opgaver kommer hurtigere igennem ved at du arbejder hjemme med dem.
    Jeg udøver også denne balancegang – bare ikke lige med arbejde men med mit studie 😉 for der er meget selvstudie, hvor der er mange sider at læse igennem til en forlæsning som tager måske 2 timer ;-9 og derudover er der også opgaver, som efterhånden ikke er små men bliver større og større i takt med at det nærmer sig bachelor skrivning 😉

    Kommentar af tovedornhoff — 15. april 2012 @ 10:46

    • Det er flot, at du kan – jeg har altid været imponeret over dem, der er i stand til at fuldføre selvstudier.
      Jeg kan arbejde hjemme, men alt, hvad der lugter den mindste smule af lektier, har jeg skyet som pesten siden folkeskolen 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. april 2012 @ 17:10

  9. I IT-sammenhæng og andre skrivebordsarbejder er der to vidt-forskellige arbejdstyper:

    Konstruktion og formidling.

    Det er de bedste ord jeg kan finde, men det er nødvendigt med lidt alternative ord:

    Fordybelse og kommunikation.
    Forskning og undervisning.
    Experimenter og rapporter.

    Den første egner sig fortrinligt til hjemme-arbejde. Jeg har somme tider for 20 år siden været nødt til at tage på nattearbejde for at kunne lave ting, som krævede fordybelse.

    Den ideelle blanding tror jeg er ca. 4 timers forskning om formiddagen, og ca. 4 timers undervisning, service, eller rapportskrivning om eftermiddagen og derefter private indkøb, venner og bekendte og gerne lidt læsning af noget helt andet om aftenen.

    Kommentar af Donald — 15. april 2012 @ 11:40

    • Det lyder som en udmærket fordeling, hvor man kommer hele vejen rundt – tak for en anderledes vinkel på det, end jeg havde tænkt over 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. april 2012 @ 17:12

  10. Havde jeg muligheden for at arbejde hjemme, skulle det helt sikkert afprøves. Om jeg så er disciplineret nok til det, er er godt spørgsmål, da jeg allerede nu er vældig god til overspringshandlinger, selvom jeg sidder pænt på min pind. Men jeg savner at kunne fordybe mig,og den kan jeg ikke på kontoret, hvor der hele tiden er et rend af mennesker. Om det skulle være en fast dag ved jeg ikke. Synes også, at tanken om bare at kunne vælge efter behov er meget tillokkende.

    Kommentar af Fruen i Midten — 15. april 2012 @ 14:23

    • Det forstår jeg godt, du har lyst til at prøve – du har åbenbart det samme ‘problem’, som jeg havde på det forrige kontor. Og mon ikke disciplinen kommer af sig selv, når man ved, der står en i den anden ende og venter på en udført opgave?
      Hvis ikke jeg havde den lange vej, ville jeg bruge det mere efter behov – nu planlægger jeg i stedet for efter, at det skal være om onsdagen 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. april 2012 @ 17:16

  11. Jeg tager hjemmearbejdsdage når jeg har behov for det.. Jeg har ingen problemer med at læse og håndtere.. eller lade være.. arbejdsmails uanset om jeg holder ferie eller fri, jeg har fundet en balance som passer til mit temperament, og som jeg trives med.
    Jeg hader at møde mandag efter ferie, og være totalt uforberedt, og starte med en million ulæste mails, vil 100 gange hellere bruge lidt tid ind i mellem, når det passer mig, og så være forberedt og nogenlunde opdateret.

    Kommentar af Inge — 15. april 2012 @ 15:58

    • Det ville jeg sikkert også gøre, hvis det var en mulighed, men det har vist sig at køre bedst, hvis jeg planlægger efter, at det er en fast dag – bossen vil også helst vide i god tid, hvornår jeg er der og ikke er der, men vi to har jo heller ikke samme type arbejde.
      Det lyder, som om du også har fundet din optimale work/life-balance, og det er jo i virkeligheden lige præcis det, det handler om. At arbejde og fritid derved flettes ind i hinanden, betyder mindre, når bare det går op i en højere enhed.

      Kommentar af Ellen — 15. april 2012 @ 17:21

  12. Når ellers omstændighederne er rigtige, så synes jeg, det er perfekt med hjemmearbejde. Jeg sidder ikke bare og tjekker sprog, men skal også passe telefon og reception. Telefonen kunne sagtens gøres hjemmefra, men receptionen kræver lidt tilstedeværelse. Så det skulle planlægges nøje.
    Men selve ideen er da fantastisk. Jeg synes, det er fedt at være fleksibel og derved også få fleksibilitet den anden vej. Og så længe man kan styre det, så kan det kun være win-win.

    Kommentar af conny — 15. april 2012 @ 22:32

    • Næh … det er jo det: oftest kræver jobbet ens fysiske tilstedeværelse, men kan det lade sig gøre at arbejde hjemmefra, er det bare skønt.

      Kommentar af Ellen — 15. april 2012 @ 23:04

  13. Jeg har desværre altid haft et job, hvor det var nødvendigt, at jeg befandt mig fysisk på arbejdspladsen på grund af adgangen til IT-systemer mv. Men jeg er i virkeligheden delt mht. hjemmearbejdspladser. På den ene side kan jeg godt forstå alle dine argumenter om den højere fleksibilitet og produktivitet. På den anden side er jeg selv typen der ikke ville kunne finde ud af at holde fri. Jeg ville føle, at jeg konstant var på arbejde, hvis jeg havde en hjemmearbejdsplads – og jeg ville arbejde konstant. Jeg tror, man skal være meget dygtig til at styre sin egen tid, hvis man skal kunne have en hjemmearbejdsplads. Og det må jeg erkende, at jeg ikke er tilstrækkeligt god til.

    Kommentar af Stegemüller — 22. april 2012 @ 19:46

    • Mon ikke det ‘bare’ er en læringsproces, du ville skulle igennem? Men okay – nogle er bare ikke gode til at administrere en hjemmearbejdsplads; enten arbejder de for meget eller også arbejder de for lidt og kan ikke finde balancen. I starten var jeg også tilbøjelig til at arbejde for meget hjemmefra, men det gik over 😉

      Kommentar af Ellen — 22. april 2012 @ 19:57


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.