Hos Mommer

27. marts 2012

Tilbage til halvtredserne

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:46
Tags: , ,

Somme tider går jeg åbenbart en anelse halvblind gennem tilværelsen. Ikke med vilje, naturligvis, men jeg kan blive overrasket ind imellem …
For eksempel da Charlotte i søndags fortalte mig, at 50’erne er blevet meget trendy og et stort hit i England. Rigtig meget handler om 50’erne.
Det har jeg overhovedet ikke opdaget, men i isenkrambutikken i dag kunne jeg se følgende dåser til salg:
P1010236P1010237P1010238

Rice Krispies fandtes muligvis ikke i 50’erne, men selve stilen er vist tydelig nok.
Christels tegninger bliver genoptrykt – jo, den er god nok, og alle I andre har garanteret lagt mærke til trenden …

For at fuldende 50’erbilledet, sendte en kollega i dag mig et link til denne på YouTube. Det er den skønneste toårige dreng, jeg længe har set. Hans forældre er professionelle dansere, så han har vel fået rytmesansen og evnerne ind med både gener og modermælk.
Han danser til Jailhouse Rock (som Elvis udgav i 1957). Nyd 1:42 minutter i selskab med gutten – man kan kun blive glad af at se ham.

Og igen apropos 50’erne: Er der nogen, der ligger inde med Susy-bøgerne? Og vil sælge? Jeg troede jeg havde gemt dem, men det havde jeg ikke.
Jeg vil meget gerne købe dem, hvis nogen skulle være interesseret i at sælge.

Reklamer

38 kommentarer

  1. Åhhh hvor er han skøn, hvis han var min ville jeg være så stolt af ham..:-)
    Jeg har ikke alle Susy bøgerne, men et par stykker står der da, sammen med Puk bøgerne.. og beklager, men ingen af dem er til salg. 🙂

    Kommentar af Inge — 27. marts 2012 @ 17:56

    • ja – rævestolt 🙂
      Og øv. Men jeg forstår dig godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2012 @ 18:55

  2. Hvis 50’erne er på mode, så må vi jo også være moderne 😉 Og desværre, den bog jeg har med Susy beholder jeg 🙂

    Kommentar af Lene — 27. marts 2012 @ 18:11

    • Det er vi da, Lene 🙂
      Jeg ville også have holdt fast i mine bøger, hvis ikke jeg havde lidt at udsmidningshumør under en af mine flytninger 😉

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2012 @ 18:57

  3. Ja det hedder ikke “Back to the 80’s” mere – nu hedder det “back to the 50’s” 😉 men når det er sagt så kan man faktisk se at der hentes meget inspiration fra den periode nu til dag – både i mode og indretnings tilbehør – om man så er til den eller ej.

    Og sikke et skønt klip af den 2 årige William 🙂 men 2 årige er som regel også meget ligefremme og skønne 😉

    Kommentar af Tove — 27. marts 2012 @ 18:44

    • Jaja – jeg har åbenbart sovet i timen 🙂 Jeg tror nu nok, jeg springer indretningen over – det var jo min egen barndom …
      Han er bare så sød 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2012 @ 19:03

  4. Jeg blev lige forelsket et øjeblik. Han har fat i noget af det rigtige. De “gamle” dåser, er noget af det skønneste.

    Kommentar af Susanne — 27. marts 2012 @ 19:01

    • Ja, han er skøn.
      Dåserne er helt okay – møblerne fra den tid har jeg tænkt mig at undgå 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2012 @ 19:04

      • Her kunne vi ikke være mere enige ;o)

        Kommentar af Susanne — 28. marts 2012 @ 5:53

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 28. marts 2012 @ 7:45

  5. Jamen det er da slet ikke så tosset at være født i et trendy årti 🙂

    Den lille dansedarling er slet ikke til at stå for!

    Kommentar af bedstesblog — 27. marts 2012 @ 19:47

    • Nej – nu må vi så være med på noderne – lige som den skønne lille gut 😀

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2012 @ 20:17

  6. Først nu har jeg set dit videoklip, fordi vi har så træls en netforbindelse hvad angår you tube, hold da op, som jeg grinte. Det skønne er jo, at man kan se, at det er en to-årig med de kluntede bevægelser og blebagdel og så alligevel har han rytme, stil og danseglæde, som er en professionel værdig 🙂 Tak for klippet, vi havde læst om den danske dreng, som over 6 millioner har set danse.

    Kommentar af Lene — 27. marts 2012 @ 20:46

    • Havde I set noget om ham? Er han dansk?? Det var slet ikke gået op for mig. Jeg er bare altid bagud 😉
      Det var lige præcis det, John og jeg sad og morede os mest over – på den go’e måde: Kluntet og så den der lille blenumse, der slet ikke lod sig skjule – og ikke mindst rytmesansen, der lige så tydeligt var en væsentlig del af hans lille personlighed 😀

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2012 @ 20:56

  7. Han er sød, den lille Stokkebro-dreng. Der findes flere youtube med forskellig musik med ham. Hans forældre er professionelle, guldmedaljevindende dansere, så det ligger nok i generne hos ham.
    Jeg har ingen Susy bøger. Håber, du får fat i dem. Mon ikke det er Madmen-tendensen, der slår igennem herhjemme også?

    Kommentar af betty — 27. marts 2012 @ 21:31

    • Han er så sød 🙂 og ja, han er jo dansk, for sørensen – så er man da næsten endnu mere stolt … – det var Lene, der gjorde mig opmærksom på nationaliteten … jeg havde naturligvis overhovedet ikke lagt mærke til, at der nede i højre hjørne var en dansk webadresse 😳
      Men Mad Men – foregår det ikke i tresserne?

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2012 @ 21:46

  8. Ja, han er bare så sød. Vi så ham på vores lokale nyhedskanal for et par dage siden, hvor det blev sagt, at det er i Danmark. Jeg har ligesom du lidt meget af smidvækmentalitet og har ikke noget som helst fra mine teen-age år – bortset fra billeder.
    Kellogs oplyser på denne hjemmeside http://www.ricekrispies.com/en_US/products/rice-krispies-cereal.html#/en_US/products/rice-krispies-cereal at rice krispies har over 80 år på bagen. Jeg er nu ikke sikker på, at vi havde dem i Danmark. Jeg kendte dem i hvert fald ikke.

    Kommentar af Salix Lene — 27. marts 2012 @ 22:04

    • Jeg er nu ellers ikke specielt god til at smide væk, men Susybøgerne er altså smuttet – jeg har til gengæld ikke så mange billeder 🙂
      80 år! Det er trods alt lidt mere, end vi kan sige, at vi kan huske, jeg kan bare ikke mindes at have set dem, før min yngste søster begyndte at spise den slags til morgenmad, men der er vi røget ind i starten af tresserne.

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2012 @ 22:10

  9. Oh jo – men de Kellogg’s billeder har da været fremme længe? Jeg købte fire forskellige morgenmadsskåle – den gyngende blå pige er Prinsessens og den artige dreng tilhører Zorronaldo! 😉
    Vi har også en masse sjove nyoptryk af gamle ting og sager her i Frankrig! Og for en gangs skyld er jeg helt med på bølgen!

    Den lille gut har vi også grinet af – han er jo ikke til at stå for – slet ikke til sidst når han hilser på publikum og bukker!

    Kommentar af Kong Mor — 27. marts 2012 @ 22:16

    • Det er jo det, jeg siger: jeg er bagud 🙂 Eller også er DK bagud …
      Der er gode bølge og der er mindre gode bølger 😉
      Jeg var også helt færdig, da jeg så hans buk.

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2012 @ 7:47

  10. Han er skøn, har nydt hans dans flere gange på arbejdet ;-)….Der er vel altid perioder med back too et eller andet årstal, men trenden i år er vist også gået over hovedet på mig…Bøgerne kan desværre ikke hjælpe dig med…

    Kommentar af Rejen — 28. marts 2012 @ 5:41

    • Igen bagud – det lader til, at alle I andre godt kendte klippet 😉
      Jah, det er der vel, på et eller andet niveau …
      Jeg må prøve at få fat i dem antikvarisk.

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2012 @ 7:51

  11. Hernede er det vist snarere 1960’erne, der er i vælten lige nu – meget orange og brunt tapet og den slags! Det kan jeg sagtens undvære! Men måske er vi bare bagud også – men på den anden side, så undgår jeg jo mest muligt forretninger … det er ikke et univers for mig 🙂 Kun boghandlere selvfølgelig, og der kan man vist ikke tale om tendenser synes jeg.

    Jeg har både Susy-, Pernille- (selvfølgelig), Puk-serierne og også en med en husholderelev, som jeg ikke kan huske navnet på – lidt Morten Korch-agtige. Og så er der serien om stewardessen, som jeg også har glemt navnet på – de ligger pænt pakket ned, og nok kan jeg smide ud. Men de bøger skal gemmes til Smilla engang bliver større! Beklager 🙂

    Kommentar af Nille — 28. marts 2012 @ 8:35

    • Uha – orange og mørkebrunt … ja, det var i tresserne og halvfjerdserne – jeg flyttede hjemefra i ’73; vi byggede hus i ’74, og det kunne næsten ikke blive mørkt nok altsammen. Skrækkeligt, men det syntes vi jo ikke dengang.
      Selvfølgelig vil du fortsat gemme bøgerne – der er jo en grund til, at du allerede har gemt dem i mange år 🙂 Jeg har nok ikke mange chancer for at skaffe dem gennem blogland.

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2012 @ 9:22

  12. Jo, MadMen er i begyndelsen af serien i de tidlige 60ere. Og selvfølgelig USA. De fine dåser er vel også derfra? Og ikke engelske?

    Kommentar af betty — 28. marts 2012 @ 9:07

    • Dåserne er produceret i Kina (surprise) … men sandsynligvis bestilt i USA, som du siger; kelloggs er amerikansk, så vidt jeg ved.

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2012 @ 9:23

  13. Jeg har faktisk to SUSY-bøger; SUSY på egne ben og – tror jeg nok, da den vist liggger på Pigebarnets værelse (og hun sover) – SUSY, hun kan. Jeg prøvede at læse den højt, da Pigebarnet ikke selv kan kapere den gammeldags retskrivning (1948), men det gik ærlig talt ikke så godt. Pigebarnet var ved at falde i søvn over den astadige handling, og jeg var ved at få grineflip over det antikverede sprog … Bøgerne har været min fasters, men hverken hun eller jeg har de helt store følelser i forhold til dem, så hvis du er interesseret, så sig ti 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 28. marts 2012 @ 21:04

    • Herligt – jeg er meget interesseret, så jeg siger hermed til 🙂
      Jeg sender dig en mail i aften, så vi kan aftale det praktiske nærmere.
      Er egentlig lidt spændt på, hvordan jeg i dag vil se på de bøger, jeg bare ELskede som barn …

      Kommentar af Ellen — 29. marts 2012 @ 6:41

  14. Der er vist hele Mad Men-bølgen, der har gjort 50’erne trendy igen. Sjovt 🙂

    Kommentar af Marianne — 29. marts 2012 @ 5:43

    • Betty var inde på det samme, og I har sikkert helt ret – det er bare lidt underligt, at det ikke er 60’erne, så … men der er selvfølgelig færre, der husker 50’erne, som måske derfor er mere interessante 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. marts 2012 @ 6:43

  15. Det er ikke mere end ca. fem år siden, at mine Susy-bøger røg ud, og jeg havde MANGE. Selv dengang ærgrede jeg mig over, at forlaget åbenbart ikke kunne beslutte sig til, om hun skulle hedde Susy, Suzy eller Sussie. Mine forældre havde troligt gemt dem. I den senere tid har jeg faktisk ærgret mig lidt over det, selv om jeg ikke var klar over, at de var in 😦

    Jo, jeg spiste Rice Krispies i halvtredserne!

    Kommentar af Rasmine — 29. marts 2012 @ 16:20

    • Den er klassisk! Lige som den med, at man smider handske nr. 2 ud dagen før, men finder den længe savnede handske nr. 1.
      Det glæder mig, at du skriver det med navnene, for jeg husker hende som Suzy, men kan af gode grunde ikke tjekke det. Sussie har jeg aldrig set, men det har du åbenbart.
      Gjorde du virkelig? Det var bare os ude på landet, der var bagud, så. Men det er ikke noget nyt – jeg mener kun at kunne huske cornflakes og havregryn 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. marts 2012 @ 16:56

      • Det var ellers på landet, at jeg spiste Rice Krispies for første gang 😉
        .
        Vi boede i vores sommerhus ved Hals hele sommeren, men min far kørte på arbejde i Aalborg hver dag. En dag kom han “hjem” med de spændende, nye Rice Krispies, som vi satte til livs med fryd.

        Kommentar af Rasmine — 30. marts 2012 @ 19:14

        • Haha – ok, men de blev købt i storbyen Aalborg – det varede sikkert længe inden de fandt frem til Havdrup endnu 😉

          Kommentar af Ellen — 30. marts 2012 @ 20:25

  16. Formidabel video.

    Kommentar af Jørgen — 29. marts 2012 @ 17:27

    • Ja. Herlig lille fyr.

      Kommentar af Ellen — 29. marts 2012 @ 18:07

  17. AARH, jeg ved ikke, hvor mine Susy-bøger er! Det sidste billede på nethinden af dem er på mit værelse derhjemme – men det hus er solgt for mere end 10 år siden, så mon ikke de er væk. Min ældste datter udvidede min Puk-samling GANSKE betydeligt, og de står endnu på hendes værelse herhjemme. Men hvis vores hussalgsplaner holder, så må de måske nok finde andre græsgange – men ligefrem at sælge dem, det ved jeg nu ikke …

    Kommentar af conny — 1. april 2012 @ 11:35

    • Dine Susybøger er desværre nok gået tabt. Jeg forstår godt, hvis ikke du nænner at sælge Pukbøgerne … man håber jo, at der kommer flere til, der vil blive glade for dem. Naivt, måske, men håber gør man 😉

      Kommentar af Ellen — 1. april 2012 @ 15:58


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.