Hos Mommer

6. marts 2012

Dum start på dagen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:59
Tags: , , ,

Ud af døren klokken seks. Ind i bilen. Køre. 500 meter. Høre en yderst karakteristisk, flappende lyd.

AAAARRRRGGGGHHHH. Punktering. Hvorfor nu det??? Hvad pokker er der sket??? Alle kendte bandeord farer ud af munden med en sjældent hørt inderlighed.

Liste sig 400 meter længere frem med katastrofeblinket tændt – kan simpelthen ikke holde der, hvor jeg opdager det – det ville være meget, meget upraktisk, men lidt længere fremme er der en grusvej ned til et vandværk, hvor jeg godt kan tillade mig at stille bilen.

Godt, mobiltelefonen er opfundet:

“Hej John – det er mig. Vær sød at vende om, så snart du kan, og kom ned til vandværksvejen. Jeg tror, jeg er punkteret.”
”Tror??”
”Jeg er punkteret. Punktum. Help, please.”
Med lidt træt stemmeføring: “Jeg er der om fem minutter.”

Og det var han. Min kære John, som i nogle situationer er mere uundværlig end i andre. Han kiggede på højre baghjul og kunne desværre kun give mig ret. Det var meget fladt, og vi kunne kun håbe på, at det ikke havde taget skade af de nødvendige 400 listeskometer.
Vi orkede ikke at skifte noget som helst klokken 6:05 om morgenen, i en bidende kold vind og mens det stadig var mørkt, så vi lod lod bil være bil. Vi kørte til Roskilde og satte John af, hvorefter jeg fortsatte til Nordsjælland.
Aftalte at mødes klokken 17, få hentet den autoriserede donkraft, som befinder sig i vores skur og så ellers ud i den bidende blæst og kulde for at skifte hjul. Billeddokumentation? Nix. Det nænnede jeg ikke, for John så en anelse træt ud i ansigtet – hvilket ikke skal misforstås … han var på ingen måde sur eller knotten – det ligger ham meget fjernt i denne slags situationer.
Jeg havde lige i kampens hede glemt, at jeg skulle på et eftermiddagsseminar, så det kunne knibe lidt med at nå det til klokken 17, men det gik altsammen. Jeg nåede det, fordi jeg sad og hoppede i stolen, da det begyndte at se ud til at kunne trække ud – meddelte, at det var ret vigtigt for mig lige i dag, at vi ikke overskred tiden, for jeg havde en aftale med min mand og et fladt baghjul, som vi han ikke havde spor lyst til at skifte i mørke.

Jeg kan ikke skifte hjul. Jeg vil ikke kunne skifte hjul. Jo, jeg kan måske godt i teorien, men jeg har ikke engang de fornødne kræfter til at løsne hjulmøtrikkerne, og det har John.
Jeg kan lave mad. Det kan John ikke. Vi har fordelt rollerne på den mest optimale måde – hjulskift var så ikke lige det, John havde mest lyst til i dag, men det er jo heller ikke altid, jeg kaster mig lige begejstret over madlavningen …
Alligevel blev han lidt forkælet her til aften – jeg er altså bare SÅ glad for, at jeg har ham.

DSC02695DSC02696

Så er det jo godt, at det er forår, og blomsterne myldrer frem, som var de betalt for det.

Reklamer

39 kommentarer

  1. Men du måtte jo heller ikke køre på det sækkehjulsdæk på motorvejen! Altså…

    Godt, at dagen er ovre og, at du har en fingernem og tålmodig mand 🙂

    Kommentar af Nille — 6. marts 2012 @ 21:12

    • Nejmen jeg var jo slet ikke nået ud på motorvejen endnu!!!
      (… heldigvis …)
      Ja. En god mand er godt at have 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2012 @ 21:14

  2. En meget dum start på dagen – godt den lakker mod enden.

    Og hurra for John som skifter dæk uden et kny 🙂 kan godt forstå at han blev forkælet lidt 😉

    Kommentar af Tove — 6. marts 2012 @ 21:18

    • Det havde han så afgjort fortjent 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2012 @ 21:19

  3. Han er jo fantastisk!! Han har netop scoret toppoint på min liste..
    Dette har muligvis noget at gøre med at jeg er blevet TVUNGET til at skifte dæk på en Twingo. John er dagens mand – hils!!

    Kommentar af Kong Mor — 6. marts 2012 @ 21:22

    • Tak, du – det har jeg lige fortalt ham, og jeg skulle hilse igen; nu med et smil i hans ansigt 🙂
      Han ligger nu også ret højt på min liste 😉

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2012 @ 21:30

  4. Men det blev da en helt hyggelig slutning, ikke?
    Åh ja, selv om jeg ikke har bil, kunne jeg godt en gang imellem ønske, at jeg havde en mandlig forbindelse af den rette slags 😉

    Kommentar af Rasmine — 6. marts 2012 @ 21:22

    • Jo, det gjorde, trods alt 🙂
      Det forstår jeg godt. Mig, som ellers bilder sig selv ind at være så pokkers selvstændig, ville meget nødig undvære det mandlige element i ganske mange situationer 😉

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2012 @ 21:32

  5. Uf for en træls start på dagen. Godt, du har din John. Jeg kan heller ikke skifte hjul – ville dø af skræk ved tanken om, at hjulet trillede af igen. Og er det ikke – blandt andet – det, vi har dem til, mændene: til at skifte hjule, pumpe cykler og til at åbne genstridige syltetøjsglas 😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 6. marts 2012 @ 21:27

    • Det er jeg meget glad for, at jeg/vi har – og ja … ét er, at jeg ikke kunne løsne hjulmøtrikkerne i første omgang (jeg prøvede skam); noget andet er, at da jeg flinkt tilbød at skrue dem på igen og skruede dem meget fast, tog John lige fat og skruede dem pænt mere end en halv omgang til. Skræmmende…

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2012 @ 21:36

  6. Føj for en møgmåde at starte en dag på.. Mænd er guld værd… også i den slags situationer. 🙂 Tomlen op til John..

    Kommentar af Inge — 6. marts 2012 @ 21:33

    • Rigtig møgmåde… Og meget demotiverende.
      Ja, de er så. Og ja igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2012 @ 21:37

  7. Godt at du har John i den slags situationer, der ville jeg også være lidt hjælpeløs…og selvfølgelig skal han så forkæles lidt…;-D

    Kommentar af Rejen — 6. marts 2012 @ 21:48

    • Vi må godt have lov til at lege hjælpeløse jomfruer i nød ind imellem 🙂
      Forkælelsen bagefter har de jo trods alt intet imod…

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2012 @ 22:07

  8. Jeg havde gjort det samme som dig – nåh måske ikke helt – det havde ikke gået ud over John, men Allan 🙂
    Selvom jeg aldrig har været i den situation, så ved jeg han var sprunget afsted og jeg springer til gengæld også gerne ind under vognen i stedet for ham, da vi skulle samle udstødningen som faldt af midt inde i byen for et par år siden. Der var mere plads til mig end til ham. Vi må prøve at hjælpe hinanden på bedste vis.

    Kommentar af pigenfralandet — 6. marts 2012 @ 22:00

    • Vi kan da godt bytte næste gang, hvis det er … men ‘leveringstiden’ er nok lidt mere end fem minutter 😉
      Men ja … det er er jo lige præcis det, det handler om: at være der for hinanden og hjælpe, så alt bliver løst på bedste måde.

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2012 @ 22:05

  9. Min bilforsikring er hos Topdanmark – til forsikringen er tilknyttet “tophjælp”, som koster ca. 340 kroner om året. “Tophjælpen” udføres af Dansk Autohjælp og de er fremme inden en time efter, at der er ringet til dem. Jeg har benyttet det 3 gange ved punkteringer. Reservehjulet er blevet påmonteret og jeg har været klar til at køre videre indenfor ca. 30 – 40 minutter i alle 3 tilfælde. Måske en idé 🙂

    Kommentar af Søren — 6. marts 2012 @ 22:07

    • Inden jeg mødte John, var jeg medlem af Falck (en nødvendighed som alenekvinde), men sagde abonnementet op, fordi John påstod, at med to biler i husstanden vil vi altid kunne hjælpe hinanden.
      Han har jo haft ret, og i de 25 år har vi sparet mange, mange penge på ikke at have nogen form for bilhjælpsabonnement 🙂
      Vi har så heller ikke Topdanmark som forsikringsselskab, fordi de er en hel del dyrere end det, vi har… men det er jo en opvejning, som er meget individuel … 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2012 @ 22:12

  10. Jeg kan heller ikke skifte jul, og jeg har ikke tænkt mig at lære det. Til gengæld har jeg enten min rare mand ved hånden – eller telefonnummeret på vejhjælpen, der gerne kommer inden så længe. Man må kende sine begrænsininger…. 😉

    Hvor var det nogle kære flagermus, I havde boende. Jeg har jo også flagermus (mange!) i Hollymount. Her bor de oppe under taget, for i sådan et gammelt hus er der selvfølgelig masser af huller, de kan komme ind ad. Men pyt, jeg bor gerne sammen med de små vingede… 😉

    Ja, Facebook annoncerne er ret målrettede – jeg får også mange slankeannoncer (sjovt nok…) – og her i den sidste tid har jeg fået én, der hele tiden dukker op. “Skal du skilles?” – står der. Måske er der noget, jeg ikke ved?? 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 6. marts 2012 @ 22:15

    • Hehe, ja, man må kende sine begrænsninger 🙂
      Jeg har heller ikke noget imod at bo sammen med flagermus – bare ikke for mange, for det skulle vist kunne give noget værre griseri, men nogle få er fint nok.
      Jeg tror heldigvis ikke du skal regne med, at FB-annoncerne er en form for krystalkugle 😉

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2012 @ 7:29

  11. Jeg har det som Søren, og Tophjælp har fungeret upåklageligt de få gange, jeg har haft brug for det.
    Men John er da guld værd – og mere ende det 😉
    Jeg har også lige filosoferet over, at jeg ikke kan alting. Især i forbindelse med computere og skannere lige for tiden.
    Men det er da også okay ikke at kunne det hele. 😉

    Kommentar af betty — 6. marts 2012 @ 22:33

    • Hvis jeg ikke havde John, ville jeg helt sikkert også sørge for at være dækket ind på anden vis, hvad autohjælp angår.
      Vi kan nemlig ikke være gode til alt; det har du ret i, men vi kan være gode til at supplere hinanden.
      Irriterende for dig, at pc og anden elektronik driller – sådan noget skal bare fungere. Lige som biler og vaskemaskiner 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2012 @ 7:32

  12. En fornuftig arbejdsfordeling må man have, og jeres ligner vores meget. Jeg har kun prøvet at skifte hjul en gang, og det var da Finn lærte mig hvordan. Hvis det blev nødvendigt, ville jeg helt sikkert ringe efter ham, eller CAA (Canadian Automobile Association) for service.
    Hvor skønt, at I har fået forår. Her er vi lidt bagefter med -10 grader de sidste par nætter; men så meldes der til gengæld om 13 graders varme i morgen og torsdag. Og så går vi på sommertid denne week-end!! selv om vintergækkerne ikke engang er helt oppe endnu.

    Kommentar af Salix Lene — 7. marts 2012 @ 1:31

    • Fornuftigt! Det hjælper heller ikke meget at vide, hvordan man gør, hvis man ikke har den fornødne fysiske styrke til det…
      Vi har desværre også frostvejr hver nat; dog ikke ÷10°, men dog et par stykker – vejret er flot, men stadig koldt, så det varer lidt endnu, inden jorden er moden til at få noget puttet i den.
      Det var tidligt at gå på sommertid – 14 dage før os, men sådan er det også i USA – der er en uge eller to forår og efteår, hvor vores faste telefonmøder med Idaho går lidt i skuddermudder pga. den forskel.

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2012 @ 7:37

      • Nogen ting kan jo såes (skal der mon et e i der?) så snart jorden kan bearbejdes; men her bør man vente til den sidste uge i maj måned med at plante sommerblomster m.v., idet der er fare for nattefrost indtil da.
        Ja, selvfølgeligt følger vi USA der, det er mest praktisk.

        Kommentar af Salix Lene — 7. marts 2012 @ 15:27

        • Lige i øjeblikket kan vi ikke engang komme i jorden, så hård er den 🙂
          Og nej, nu du spørger: der er faktisk ikke et ‘e’ der; det hedder ‘så, sår, såede, sået – og altså sås i passiv. Det hedder også fås, selv om mange synes, det ser dumt ud.
          Ja, det er vel mest praktisk – lige som da vi gik over til at køre med samme tidspunkt for overgang i hele Europa.

          Kommentar af Ellen — 7. marts 2012 @ 15:40

          • Tak for staverigtigtlektien, det er dejligt at vide, hvor man kan få hjælp

            Kommentar af Salix Lene — 7. marts 2012 @ 17:57

            • 🙂

              Kommentar af Ellen — 7. marts 2012 @ 21:51

  13. Det er godt at være to!

    Kommentar af Farmer — 7. marts 2012 @ 4:33

    • Jeg vil gå så vidt som at sige, at det er bedst! Kommer dog an på, hvem den anden er, men jeg har ingen klager 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2012 @ 7:38

  14. Nu findes der jo teleskop-nøgler, så selv spinkle piger kan løsne de mest genstridige bolte, dertil flydende lappegrej på trykflaske, som i en snæver vending kan puste dækket op og lappe samtidigt: men jeg har advaret min kone på det skarpeste mod at skifte hjul selv, medmindre det er på en stille villavej: på motorvejen er det f.eks. dødsensfarligt at skifte selv, folk er blevet meget hensynsløse, og kører nærmest med tunnelsyn, så de totalt overser, hvad der foregår. Derfor har jeg så via FDM fået vejhjælp (Falck fyrede jeg for mange år siden, da de havde travlt med volumensyge og derfor skruede prisen voldsomt op.). Så kan hun bare ringe efter hjælp, jeg har selv måtte gøre det 2 gange; selv om man da helst vil selv. Vi har jo vore skavanker at tænke på, og Johns evt aneurismer SKAL du også lige have i tankerne; så tjek lige, om ikke der skulle blive råd til en ekstra jule-eller fødselsdagsgave, der hedder vejhjælp.

    Kommentar af AagePK — 7. marts 2012 @ 8:11

    • Hmmmm. Du har lige et par gode pointer, må jeg indrømme 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2012 @ 8:41

  15. Fin beskrivelse af arbejdsfordeling – der stod vel ikke noget om at dækket ikke er egnet til kørsel på høje veje?

    Kommentar af Jørgen — 7. marts 2012 @ 9:16

    • Haha – næh … det har jeg i hvert fald ikke lige lagt mærke til 😉

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2012 @ 9:29

      • Måske skotske? “You’ll take the high road, and I’ll take the low road…”

        Kommentar af AagePK — 7. marts 2012 @ 12:46

  16. Godt du har John 🙂

    Kommentar af Marianne — 7. marts 2012 @ 20:56

    • Det er jeg også glad for 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2012 @ 21:50

  17. Nej, man behøver ikke kunne det hele. Jeg er også bedst til at lave mad…….
    Men puh, hvor kan man nok se træt ud i hele femøren så tidligt om morgenen.

    Kommentar af conny — 11. marts 2012 @ 22:25

    • Det er ikke lige det, man har mest brug for på det tidspunkt. På den anden side: hvornår er en punktering det, man har mest brug for? 😉

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2012 @ 7:35


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.