Hos Mommer

20. december 2011

Advarsel: stærke billeder

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:17
Tags: , ,

P1070462Hvis man er en sart sjæl og ikke kan tåle at se indvolde, skal man springe dette indlæg over, for nu bringer jeg en side af livet, som det er på landet; råt for usødet.

Dette er den årligt tilbagevendende begivenhed: beboerne på fædrenegården har sørget for at skaffe juleaftens landænder fra en gård i nærheden. Vi ved hvad ænderne har fået at spise og at de har haft et godt og frit liv lige indtil i dag.
Sælgeren hiver kun fjerene af dem; indmaden må vi selv klare.
I en del år var det mor og mig, der klarede den side af sagen. Da mor ikke kunne klare det mere, tog Bodil mod til sig og bad om at blive oplært i kunsten, og i de sidste par år har Merete også været med på banen. Meget modstræbende, tror jeg, men det vil hun helst ikke indrømme, og hun klarer det fint nogenlunde … når vi taler fasaner.
Når det gælder ænder, finder hun hellere alle mulige undskyldninger for at lade mig gøre selve indvoldsudtagningsarbejdet:
“Skal jeg ikke hellere gå dem efter og få fjernet de sidste stabbe og voksrester?”
“Skal jeg ikke hellere lave noget mad til os?”
”Er der ellers noget, jeg kan gøre for dig? Vil du have en kopkaf? Et glas vin?”

Det er også et stort skridt at skulle tage, når hun de første 25 år af sit liv ikke engang kunne tåle at se sit eget blod og prompte besvimede, engang hun i tv så en narkoman stikke sig selv. Hun blev lidt mindre sart, da hun fik børn … det har man vist hørt om før.

P1070460Sådan noget har aldrig generet mig – ikke som barn og ung, og slet ikke efter fire år som hospitalslaborant, hvor man kunne blive udsat for scenerier, der var en værdig konkurrent til motorsavsmassakren, når man blev kaldt på skadestuen til en ulykkesramt og skulle tage blodprøver. Eller på operationsstuen for at skulle tage blod til en forligelighedsprøve (med henblik på at få donorblod), nærmest mens de stod og opererede. Og så lige midt i frokostpausen eller aftensmaden … men det vænnede man sig til.

At ordne fjerkræ er således a piece of cake.
I år var det fire ænder, der skulle ordnes – vi bliver jo 14+3 juleaften, og selv om det er pænt store ænder, regner jeg kun med, at der kan være fire om én. Ingen vil klage, hvis der skulle være lidt rester.

P1070461

Her står jeg med livet i hænderne.
Andens forhenværende liv – hjertet.
Kråsen anes i venstre hånd – jeg hader andekråse, fordi de er så svære at rense ordentligt. Høns er meget nemmere, men jeg gider ikke spise stegt høne juleaften.
Godt smager det jo; kråse, hjerter og lever – al indmaden bliver kogt sammen med vingespidserne og lidt svesker og æbler som supplement til en god fond til sovsen.

Bon appetit Sarkastisk smiley

34 kommentarer

  1. Jeg overlevede alle billederne, men jeg er jo også næsten fra landet.. 🙂 og er vokset op med halve grise, kvarte køer, vildt og fjerkræ som ikke blev hentet i fryseren i Brugsen.. 🙂

    Kommentar af Inge — 20. december 2011 @ 21:51

    • Godt, Inge! Vi er da heldigvis stadig nogen, der er seje 😉

      Kommentar af Ellen — 20. december 2011 @ 21:53

  2. Er der ikke noget med, at man kan krænge skindet af en fasan mens en and skal plukkes? Jeg kendte engang en Jæger, der viste mig begge dele og fasanen var langt den nemmeste. Ikke fordi jeg selv har de evner 😉
    Når det kommer til blod er mange mænd vist mere sarte end kvinder er. Som hærdet soldat lagde jeg engang en forbinding på en soldat, der havde fået mast sin finger under et bæltekøretøj. Det gik godt nok, men da soldaten 8 dage senere skulle have fjernet forbindingen og jeg så hans finger, der nu havde alverdens mærkelige farver, blev jeg så dårlig, at jeg måtte have en lille pause – stakkels soldat, men han blev nu helt i orden igen 🙂
    På spar.dk er der flere juleopskriver – denne om rengøring og stegning af and varer 8 minutter og 12 sekunder: http://www.spar.dk/tvkokken/visning/28245/opskrift/Stegning%20af%20and/
    Selvfølgelig ved du, hvordan du steger en and, men du må da have en stor ovn for at klare 4 ænder 🙂

    Kommentar af Søren — 20. december 2011 @ 22:09

    • Jo. Fasaner tager man bare frakken af. Vi plukkede ænderne, da vi selv havde dem på gården. Hos en professionel med rigtig mange ænder, som ham de blev hentet hos i dag, bliver de dyppet i flydende voks, for så kan man næsten også lige hive ‘frakken’ af dem – der sidder så bare voksrester tilbage nogle steder på anden. Dem klarer søster 😉
      Generelt tror man nok, at mænd er mere sarte, men jeg ved nu ikke… de fleste kirurger er vel stadig mænd, er de ikke?

      Jeg steger to ænder den 23. og to den 24. december – ovnen kan lige akkurat klare tre, men ikke fire ænder. Ulempen ved at gøre således er, at skindet desværre ikke bliver så sprødt, når man er nødt til at varme den udskårne and dagen efter … men det er der ligesom ikke noget at gøre ved. Til gengæld er jeg fri for at stå og partere 180° varme ænder – noget, jeg ikke holder særlig meget af 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. december 2011 @ 22:21

  3. Kan du ikke holde skindet sprødt ved at fjerne det, mens det er varmt, og holde det for sig, til det skal serveres?
    Jeg koger også indmad og vinger, men aldrig lever, den er mig for ram. Til gengæld pensler jeg skindet med japansk soya for at få mere smag frem, og sprødt skind. Tidligere kunne jeg godt finde på at fjerne skroget indvendigt fra, så kun lår- og vingeben sad tilbage, så blev skroget også kogt med til sovsen; anden blev så farseret med hakket skinkekød, rasp og æg plus lidt mjød eller madeira. Ved kalkuner måtte farsen godt være federe småkød. Sådan en farseret fugl er utroligt nem at skære i skiver.

    Kommentar af AagePK — 20. december 2011 @ 22:50

    • Jag kan da prøve at fjerne skindet og se, om det hjælper. Der findes ikke meget bedre end sprødt andeskind, så det er lidt ærgerligt, at det bliver blødt. Værd at forsøge – tak 🙂
      I vores ænder skal der æbler og svesker – der kan der skam ikke ændres på – men en farsering ville strække dem, kan jeg godt se.

      Kommentar af Ellen — 21. december 2011 @ 7:44

  4. Blir herdet av å arbeide i helsevesenet, man får nesten uvaner i forhold til alminnelige folks spisevaner, etter å ha frekventert spisepausene i hjemmetjeneten et halvt års tid. Der får man servert hele dagens arbeidsoppgaver fra matstell til bleieskift sammen med matpakken. For ikke si på skiva.
    Bruker å flå både ender og gjess, syns det blir mye arbeid med å ribbe dem.
    Tror det blir lam til årets julemiddag, tror jeg står over tradisjonsmaten i år.

    Original Kamelrytterske, bare på Karavanseraiet.no, Julebrev

    Kommentar af Kamelryttersken — 20. december 2011 @ 23:33

    • Ja, det er virkelig en branche, der kræver, at man ikke er et sart væsen 🙂
      Så du flår ænder og gæs? Jeg kan forstå, at man flår vilde ænder, men store, fede landænder, der får det lækreste, sprøde skind, synes jeg er meget synd at flå.
      Lam er meget utraditionelt, men også meget lækkert – jeg tror dog, at jeg ville blive lynchet, hvis jeg ændrede på juleaftensmenuen 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. december 2011 @ 7:47

  5. Ganske vist er jeg som sagt inkarneret storbybo, men jeg er af den seje slags fra før det grydeklare fjerkræ, så jeg har set det hele før masser af gange før, endda tæt på. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg ville have mere imod selv at udføre operationen, end jeg har imod alle andre husmoderlige aktiviteter 😉 Den ER jo død. Derimod tror jeg ikke, jeg selv kunne myrde den 🙂

    Kommentar af Rasmine — 20. december 2011 @ 23:43

    • Næh, uanset hvor i landet, man befandt sig i vores barndom, kunne man ikke hente sit fjerkræ i supermarkedsdisken.
      Sjovt at høre, at du nok stadigvæk ville kunne rense dem – jeg synes jo heller ikke, det er så skrækkeligt at gøre det – og jeg tror som dig heller ikke, at jeg kunne vride eller hugge halsen over på dem. Jeg har aldrig prøvet og overlader det uden skrupler til andre … mændene i familien fx – vi har jo to jægere 😉

      Kommentar af Ellen — 21. december 2011 @ 7:53

  6. Uha – der kan jeg altså godt se, at jeg lissom mangler et par køkkenevner eller ca 30. Det der har jeg aldrig prøvet, godt nok får vi vores ænder friske men de er da vist rensede. Eller også er det noget, der foregår i køkkenet, mens jeg lufter hunde. Hvilket jeg iøvrigt også er meget bedre til end ande-tilberedelse. Men tak for indsigten 😀

    Kommentar af overleveren — 21. december 2011 @ 4:45

    • Så kan du så meget andet – jeg ordner med glæde fuglene, hvis jeg kan slippe for at lufte hunde 😉

      Kommentar af Ellen — 21. december 2011 @ 7:54

  7. Jeg har godt nok aldrig selv hverken plukket eller renset ænder, men det er nu heller ikke lige min ynglingsspise, men om jeg ville synes at det var ulækkert det tror jeg ikke, men jeg kan jo ikke være sikker…;-D

    Kommentar af Rejen — 21. december 2011 @ 5:37

    • Igen overrasker du mig, Annemarie 🙂 Jeg troede som før nævnt, at du var til meget traditionel dansk mad, og så spiser du hverken sylte eller ænder.
      Hvad er mon så din yndlingsspise? 🙂 Du kan i hvert fald godt lide stegt flæsk, ved jeg…

      Kommentar af Ellen — 21. december 2011 @ 7:57

  8. Hadde ingen problemer med bildene. Men jeg er en liten innlandsost (ikke prøv å forstå)
    Har ikke renset ender, men annet fjærkre.

    Ha en deilig dag i dag 🙂

    Kommentar af mormor — 21. december 2011 @ 5:46

    • Så lader jeg være med at prøve at forstå – men jeg tror nu godt, at jeg forstår det alligevel 😉
      Vær du glad for det, for ænder er de værste at rense … men de smager så godt 🙂
      En dejlig dag til dig også.

      Kommentar af Ellen — 21. december 2011 @ 7:58

  9. En jysk præstemand udtalte engang: “En and er vel låvli møj til jen, men for lidt te tow”…. så mon ikke også skulle tænke på lidt flæskesteg.
    Anderensning kender jeg ikke noget til, men derimod kyllinger. Vi skulle en gang holde lærerfest. Stegt kylling og nye kartofler. Pipperne havde vi købt på det lokale fjerkræslagteri dagen i forvejen. De var lagt til optøning i skolekøkkenets store køleskab.
    Da vi mødte frem for at massakrere bæsterne viste det sig, at de var frosset urensede ned og selvfølgelig ikke tøet ordentlig op. UUUUFFF.

    Kommentar af Rimkogeren — 21. december 2011 @ 8:59

    • Addr – du er da fyldt med halvulækre historier for tiden (tænker selvfølgelig på den med musen i havregrynene 😉 )
      Jeg har hørt det med de nedfrosne indvolde før – folk, der ikke er så erfarne, tænker ikke lige over, at der ikke er ‘hul igennem’ dyret.
      Fire store landænder burde nu være nok til os, men enten har den præst haft en enorm appetit, eller også er ænderne meget små i Jylland 😉

      Kommentar af Ellen — 21. december 2011 @ 9:28

      • Jeg forslog, at vi kunne stege dem hele, så behøvede vi jo ikke at tænke på fyldet 🙂

        Kommentar af Rimkogeren — 21. december 2011 @ 12:46

        • … Trollerolle græd af harme, han fik kun de rådne tarme, rimmerum, rimmerum, røg i ringe, um um um 🙂
          Det faldt nok ikke i helt god jord, det forslag, kunne jeg tænke mig 🙂

          Kommentar af Ellen — 21. december 2011 @ 17:28

  10. Gode DIY-billeder 🙂
    Jeg er stadig rigtig glad for mit valg til julemad i år: Andebryst. Det er det kød, vi alle går efter alligevel – ingen gider rigtigt vinger, hals, ben, diverse kød. Og jeg gider ikke bøvlet i køkkenet, der ender ud i noget, der kunne ligne parteret kylling. Og i år skal vi så have gammeldaws vreden hvidkål, kogt rødkål, rødkålssalat, almindelig salat, hvide kartofler og “røde” kartofler. Så mon ikke mæthedsgrænsen nås.
    Men jeg er imponeret af dit arbejde, og and smager rigtig godt – og jeg er 100 procent sikker på, at I får en skøn og dejlig juleaften med alle de mennesker omkring jer.

    Kommentar af conny — 21. december 2011 @ 9:04

    • Ja, så kan jeg da godt forstå, at du vælger andebryster (nu er de vel fritgående? 😉 )
      Hos os er der nærmest kamp om både lår, hals og vinger, selv om brystkødet selvfølgelig også bliver spist – men vi er nødt til at have det hele med 🙂
      Det er en utrolig masse tilbehør, du serverer, så jo – jeg er helt sikker på, at I bliver mætte og hygger jer lige så meget, som vi helt sikkert også vil gøre 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. december 2011 @ 9:31

      • For mig må de gerne beholde det kedelige brystkød. Næh, Vinger, ryg og lår. Der sidder de vidt forskellige muskeltyper med fedtmarmorering og giver de mange smagsoplevelser.
        -Og så er der naturligvis indmaden og halsen. Uha; det er godt, at jeg lige har spist. Ellers ville tænderne løbe i vand 🙂

        Prøv iøvrigt at skære kråsen i to dele rundt om det grove gule inderhud i stedet for at skrabe/flå inderhuden af. Der går en lille smule kråsekød til spilde; men det sparer en masse tid, og så er der jo to, som kan nyde et stykke kråse.

        Kommentar af Farmer — 21. december 2011 @ 19:10

        • Det er nemlig rigtigt, Farmer 🙂
          Jeg køber af samme grund heller aldrig kyllinge- eller kalkunbryst, for det er så uendelig kedeligt og smagløst i sig selv. Man kan jo se på et fjerkrælår, hvor mange forskellige slags kød, der sidder på sådan et.

          Det kunne godt være, jeg skulle skære næste gang i stedet for at rense, for IHHH hvor tager det altså lang tid at skrabe den gule inderhud af. Men jeg gjorde det 😉

          Kommentar af Ellen — 21. december 2011 @ 19:24

  11. Jeg er jo også sådan næsten fra landet, så forud for vores store, gammeldags bryllup (ca 90 gæster i forsamlingshuset, alt betalt af min far), hjalp jeg min mor med at ordne høns til tarteletterne. Den eneste del, jeg har svært ved at klare, er når de skal svides. Brændte fjer – fy for den.

    Kommentar af DJ´s krimiblog — 21. december 2011 @ 21:36

    • Det lyder som et godt og traditionelt jysk bryllup – og sikke en masse tarteletter, der skulle laves 🙂 Lavede I/din mor selv al den mad?
      Ja, det med den afbrænding er meget karakteristisk for høns – jeg synes nu mere, det er hår, vi svider af, men det er ligemeget, for brændt hår har absolut heller ikke ligefrem en forførende duft… den afsvidning er heldigvis unødvendig for ænderne.

      Kommentar af Ellen — 21. december 2011 @ 22:38

      • Nej, vi havde en god, gammeldags kogekone på selve dagen, men vi klarede en masse forberedelser selv. Og det var jo rigtig spændende at være med i det hele på den måde.

        Kommentar af DJ´s krimiblog — 22. december 2011 @ 14:08

        • Det må det have været 🙂

          Kommentar af Ellen — 22. december 2011 @ 18:42

  12. Du kan bare det der! Det lyder dog til, at I også hygger Jer med opgaven.
    Vi får ænderne leveret fra landmanden på i morgen, og heldigvis har han både plukket dem og taget indmaden ud. Jeg kunne nok gøre det selv; men det er da dejligt, at han har gjort det. Jeg skal således bare gå dem efter for rester af dun og fjer, og så skylle godt indvendigt. De fleste herovre spiser kalkun; men vi foretrækker and og ribbensteg til juleaften. Æble og svesker ja, og så har du vel også lidt af “saften” fra rødkålen “til at runde sovsen af med”?

    Kommentar af Salix, Lene — 21. december 2011 @ 21:39

    • Man kan jo lige så godt lave det om til en oplevelse, for at bruge Meretes egne ord.
      Det er rarest at slippe helt, men jeg vil langt hellere tage indmad ud end plukke kræene 🙂
      I er vel ikke danskere for ingenting, så selvfølgelig skal I have and og ribbenssteg – og TAK for at huske mig på at få den rødkåls’saft’ med i bagagen i morgen! Det var godt husket, Lene, og den havde jeg ikke fået med på min huskeseddel 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. december 2011 @ 22:41

  13. Af kommentarerne, kan jeg se, at der er mange der kan pille indmad ud af en and. Det har jeg heller ingen problemer med. Jeg kan da også hugge hovedet af den, eller nej, det er måske nok pral, for jeg har kun hugget hovedet af høns. De fjerkræ vi køber i dag er altid halshugget 😉
    Her i familien slås vi også om vinger, lår, hjerte og kråse. Det er kun Allan, der helst vil have brystkød, men så er der en mindre at slås med 😉 Kun gumpen spiser vi ikke, den var altid fars, nu er det en godbid til hundene.
    Har du nogensinde smagt andehoved og andelabber? Sidstnævnte smager bare godt . Jeg har dog ikke fået det siden jeg flyttede fra barndomshjemmet.

    Kommentar af Pia — 22. december 2011 @ 17:20

    • Det har jeg godt nok aldrig prøvet, men John hjalp far med at hugge hovedet af ænderne, dengang de selv havde masser af dem.
      Så I ved også, hvad der smager godt på en and – og de må virkelig have sloges om gumpen i vores bedsteforældres hjem, for den var der bestemt heller ingen, der skulle tage fra mor. Det var der nu heller ingen, der havde lyst til 😉
      Nej – det har jeg godt nok aldrig smagt – andelabber, er det selve fødderne? Kan man spise dem??

      Kommentar af Ellen — 22. december 2011 @ 18:46

      • Jeg kan se det for mig 8 børn og 2 voksne om en enkelt gumpe 😉
        Lap (lab) Jeg havde først skrevet med p, så tjekkede jeg på sproget.dk! Hjælp 🙂
        Ja, det er fødderne, som flås for det “brune skind” inden de brunes og simrer helt møre. Der er ikke meget kød på, så der skal virkelig mange fødder til, men det smager godt, det der er der – også svømmehuden kan spises 🙂

        Kommentar af Pia — 22. december 2011 @ 19:08

        • De har forhåbentlig haft mere end én and til 10 personer 😉
          Det var godt nok nyt for mig – man brugte sandelig rub og stub i de go’e gamle dage, må man sige 🙂

          Kommentar af Ellen — 22. december 2011 @ 19:18


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.