Nu kan man helt automatisk blive slankere, hvis man bare bruger den rigtige sæbe til sit daglige bad!
Kong Mor – hvad venter du på? Du må straks se at få bestilt den sæbe… 18,50 kr om ugen, hvis du abonnerer – det er langt billigere end fedtnissecentret.
Du får endda et link forærende af mig – ganske gratis. Jeg annoncerer jo ellers ikke, men dette kunne jeg simpelthen ikke stå for.
Billedet er klippet fra en af de utallige annoncer, der popper op hist og her og allevegne, og som man vist skal (kan?) betale sig fra at slippe for.
På den anden side… det er vældig god humor ind imellem, og så kan man jo altid få et blogindlæg næsten forærende.
Nåmmen, helt ærligt: er vi ikke ved at være derude, hvor det nærmest bliver grotesk, hvad man regner med, folk hopper på?
For … der er da ikke en mors sjæl, der kunne finde på at hoppe på denne her?
Eller hvad? Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.
Lad for Guds skyld være med at hoppe på denne sæbe, tihvertifald: du risikerer at glide og slå dig noget så fordærvet, og det buler, og slanker absolutely not!
Kommentar af AagePK — 8. november 2011 @ 17:25
Årh hvad… jeg har da øvet mig i mange år på at bruge sæbe, når jeg går i bad, så jeg tror, jeg kan klare det uden de store uheld 😀
Kommentar af Ellen — 8. november 2011 @ 17:35
Jeg tænker, at hvis nu jeg køber den sæbe og bruger den. Og samtidig sætter mig ned og ser den DVD, der står ovre i reolen. Flad mave på 8 minutter hedder den. Jeg vil komme blive bragt tilbage til min ungdoms figur på ingentid. Jeg er smuttet 🙂
Kommentar af Susanne — 8. november 2011 @ 17:34
Må jeg ikke låne den dvd i morgen, når din mave er blevet pænt flad?
Kommentar af Ellen — 8. november 2011 @ 17:36
Selvfølgelig Ellen. Så er vi også meget tættere på den der kopkaf
Kommentar af Susanne — 8. november 2011 @ 20:18
Jeps – og jeg gi’r også en Panodil Hot, hvis du skulle komme forbi – jeg er hjemme i morgen 😉
Kommentar af Ellen — 8. november 2011 @ 20:35
Tænk hvis den virker.. 😉 Det er præcis grunden til at nogen hopper på den slags den ene gang efter den anden.. Jeg skal ikke have hoppet på noget sæbe overhovedet, jeg tror ski det er glat. 🙂
Kommentar af Inge — 8. november 2011 @ 18:44
Ja, tænk hvis … der ikke var så mange naive personer 😉 Men ligefrem bogstaveligt hoppe på den sæbe er nok ret risikabelt, som du siger 😀
Kommentar af Ellen — 8. november 2011 @ 19:04
Renlighed er en god ting 😉 Hjemmesiden http://www.adipositasforeningen.dk/adipositasforeningen-forside er for mennesker, som interesserer sig for vægten af den ene eller den anden grund 🙂
Kommentar af Søren — 8. november 2011 @ 18:54
Uha, Søren – jeg tør overhovedet ikke kigge ind på den side – jeg ved tilfældigvis, hvad adipositas betyder – det lærte jeg på hospitalslaborantskolen (det var før, sådan en kom til at hedde ‘bioanalytiker’, for det gik jo ikke længere, at vi kunne blive forvekslet med de simple industrilaboranter…) for 40 år siden, og jeg kan stadig huske de temmelig skræmmende billeder, der illustrerede ‘tilstanden’, i vores lærebog 🙂
Kommentar af Ellen — 8. november 2011 @ 19:09
Ha-ha, hvis man nu både går i fedtnissecentret (fedt ord!) og bruger sæben, så må der da ske noget…..;-)
Kommentar af betty — 8. november 2011 @ 19:00
Ja, du har da helt klart en pointe dér! Dobbelt gevinst 😉
Og æren for det fede ord skyldes vist en kombination af Kong Mor og en af DR’s julekalendere, med bl.a. Flemming Jensen og Søren Pilmark, hvor det vist var sidstnævnte, der var fitnisse 🙂
Kommentar af Ellen — 8. november 2011 @ 19:12
Jojo, hvis du rækker dig og strækker dig og sæber rundt omkring og op og ned i nogle timer hver dag, så skal det da nok hjælpe. Men du bliver muligvis lidt hudløs, inden effekten opnås 😉
Kommentar af Dorte H — 8. november 2011 @ 20:29
Øv Dorte – nu må du da ikke ødelægge mine nyskabte illusioner 😉
Kommentar af Ellen — 8. november 2011 @ 20:37
hihi en ren fitnisse…det bliver kongmor glad for..;D
Kommentar af rejen — 8. november 2011 @ 20:45
Ja… det vil jeg også tro 🙂
Kommentar af Ellen — 8. november 2011 @ 21:15
Jo men MANGE tak.. Nu ikke så spydig 😉 Det kunne jo være man var meget beskidt?? 😀
Men ja – jeg fatter heller ikke at folk falder for den slags.
Her i sidste uge plagede prinsessen sig til en shampoo til krøllet hår. Hun har krøller – men de er blevet sære af det Normanske vand. Altså krølleshampoo og STOR var hendes skuffelse da hun ikke fik de ønskede krøller.
Jeg tænkte det var en harmløs måde at få hende til at se at reklamerne ikke altid taler sandt.
Kommentar af Kong Mor — 8. november 2011 @ 21:40
Spydig? MOI? Aldrig… ønskede du dig ikke at tabe kilo uden at skulle hen i et ildelugtende osv.?
Så beskidt, at taljemålet reduceres med 2,8 cm på en uge, bare ved at vaske sig, håber jeg sandelig ikke, der er nogen der er…
Hehe – den slags Hands-on pædagogik er bare noget af det bedste. Og mor kan ikke bebrejdes det mindste. Hun har jo efterkommet ønsket 😉
Kommentar af Ellen — 8. november 2011 @ 21:56
Tror hverken produktions- eller markedsføringsomkostningerne er voldsomt store på sådan en sæbe. Så hvis bare 1 ud af 1000 hopper på, så skal det nok være en ok forretning. Og så lidt kunstfærdige abonnementsforhold, så er den hjemme.
Kommentar af overleveren — 9. november 2011 @ 5:13
En ud af 1000 er da også mange! Men jeg må jo medgive, at det må kunne betale sig…
Kommentar af Ellen — 9. november 2011 @ 9:27
Hoppe på såpe? Ikke tale om, selv om den slanker.
Ha en god dag 🙂
Kommentar af mormor — 9. november 2011 @ 6:50
Hehe, jeg kan godt se, at udtrykket ‘at hoppe på noget’ ikke var det mest heldigt valgte i denne sammenhæng 🙂
God dag til dig også.
Kommentar af Ellen — 9. november 2011 @ 9:28
Haha, jamen pointen er jo netop at vi skal stoppe op og: undre os, blive forarget, skrive indlæg … ;-D
Kommentar af Lene — 9. november 2011 @ 13:45
Ja, selvfølgelig 🙂
Kommentar af Ellen — 9. november 2011 @ 15:25
Wow – sådan en sæbe vil jeg da også have. Jeg har jo alt for travlt til at dyrke motion, så det må være den perfekte løsning.
Nej, spøg til side. Desværre er jeg helt sikker på, at der er masser af mennesker som hopper på den. Der er altså nogen mennesker som køber hvad som helst og sådan har det vist altid været! 😉
Kommentar af jensdrejer — 10. november 2011 @ 13:08
Af sted med sig, Jens 🙂
Jeg er bange for, at du har ret… man skulle have været lidt mere ‘kold’, så kunne man sikkert have lavet masser af penge på alle de naive personer, der går løst omkring 😉
Kommentar af Ellen — 10. november 2011 @ 19:56