Hos Mommer

6. november 2011

Hjemmelavet rødkål

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 13:38
Tags: ,

RødkålPå utallige (to…) opfordringer vil jeg gøre et forsøg på at beskrive, hvordan jeg kom frem til gårsdagens hjemmelavede rødkål, som faldt forholdsvis heldig ud.
John var i hvert fald yderst begejstret – det er sjældent, han ligefrem er overstrømmende i madroser, men det var han her.
Misforstå mig ikke … han er altid meget gavmild i sine verbale udtryk for sin værdsættelse af den mad, jeg serverer, både til hverdag og til fest, men der er gradbøjninger af roserne; han spænder fra det utydeligt mumlede “det smager dejligt” til “det smager bare rigtig godt, dette her. Jeg vil aldrig mere spise køberødkål!”, som oven i købet blev gentaget i flere varianter, så jeg tror på, han mente det … “vil du ikke nok love mig at lave det igen til jul?”

Billeder er i dette tilfælde et nærmest håbløst foretagende – kogt rødkål er, om muligt, endnu mindre fotogent end ratatouille, men i rå tilstand var det egentlig ret flot i struktur og farver; jo mere jeg nærmede mig stokken, jo kønnere blev det lille hoved.

Og, hvad enten Klidmosteren har hån eller overbærende smil til overs for valget af de alternative ingredienser, skal hun og I andre vide, at havde det ikke været for hendes inspiration og deraf følgende delvis kopiering af hendes opskrift, var det slet ikke blevet det, det blev.

Det bliver en ustruktureret opskrift, fordi jeg er nødt til at kommentere mig selv ind imellem. Trøst jer med, at hvis den ikke bliver fulgt slavisk, er der en vis sandsynlighed for, at den bliver endnu bedre … det vil dog muligvis være anbefalelsesværdigt at sørge for at have originalopskriften inden for rækkevidde.

Et rødkålshoved snittes efter preference (strimler eller små/større stykker) og svitses i en blanding af olie og smør, til det begynder at falde lidt sammen.
I et tefilter (jeg har (endnu) ikke en spice ball) kom jeg:
En snes hele peberkorn, 2 friske laurbærblade (man har selvfølgelig en laurbærbusk i en krukke i haven), 10-15 nelliker, 2 stjerneanis og 4 grønne kardemommekapsler.
Jeg bankede krydderierne lidt i stykker, inden jeg puttede dem i posen.
Der skulle også have været 10 hele allehånde og en tom vanillestang i, men det havde jeg desværre ikke.
Derudover lød originalopskriften på en kanelstang og en lakridsrod; det vil stensikkert aldrig ske i casa Ellen, men mange vil sikkert synes, at det passer perfekt i en rødkålsgryde.

Kogelagen kom til at indeholde følgende:
400 gram sukker, 2 dl lagereddike, 1 dl hvidvinseddike, 2 dl hjemmelavet æble-blommesaft (originalen lød på 1 dl mørk balsamico og 5 dl æblesaft, men førstnævnte ville jeg ikke; det sidstnævnte havde jeg ikke og skar derfor to æbler i tern og kom i gryden i stedet for).
Hjemmelavet rødkålJeg spædede undervejs med lidt mere sukker, fordi den var for syrlig til vores smag, men smag jer frem – der er meget forskellige meninger om, hvordan surhedsgraden skal være.
Jeg havde et kvart glas mælkebøttesirup, som jeg lige så godt kunne få anvendt, så det røg med i gryden. Indholdet altså. Ikke glasset.

Kog, til kålen er meget mør. Sådan vil jeg helst have det. Nogle vil nok foretrække den al dente, hvis man må sige sådan om dansk mad …
At koge den helt mør tog næsten tre timer, så start i god tid.
Øs kålen op af gryden med en hulske, kog lagen ind til en tyk sirup og vend lidt af den i kålen. Jeg fulgte rådet om at gemme resten i køleskabet til “at runde julens sovse af med”. Lyder som en god ide.

Det smagte som sagt rigtig godt – vi spiste af det i aftes, og til i aften har jeg taget den sidste af sidste års fasaner op af fryseren. John er ikke udpræget vild med fasan, men min flinke og velopdragne mand spiser hvad der kommer på bordet, og hvis jeg vifter ham lidt om næsen med denne rødkål, tror jeg alt vil kunne glide ned.

Til jul vil jeg forberede mig lidt bedre og sørge for at have allehånden, vanillestangen og æblejuicen i hus.

Billedet viser resultatet, minus det vi spiste i aftes. Næste gang vil jeg anvende to rødkålshoveder, for udbyttet står ikke helt mål med arbejdet, hvis man kun laver af ét hoved.
Det kan fryses. Man kan også konservere med lidt Atamon og hælde det på glas, men mine ledige glas var for små, så fryseren blev det.

Reklamer

30 kommentarer

  1. Efter at have afleveret de kære børnebørn igen, er der blevet lidt tid til at se, hvad jeg ikke har bemærket her og der endnu. Medens jeg sidder og spekulerer på hvad Ellen dog måtte mene med den i forhold til sædvanlig arbejdsstil i sidste indlæg anvendte overskrift, bliver jeg straks forstyrret af en melding om endnu et indlæg – om rødkål.
    Rødkål skal naturligvis hjemmelaves – og nu ser det jo ikke ud til at være muligt at servere den industrielle længere.
    Nå, men jeg skal læse lidt mere om overspringshandlinger, når jeg har foretaget en selv – jeg må ha’ lidt kaffe.

    Kommentar af Jørgen — 6. november 2011 @ 13:49

    • Åh ja, de skønne børnebørn…
      Jeg er mester i overspringshandlinger – det er bare ikke noget, jeg skriver på mit cv 😉
      Næh, jeg er bange for, at køberødkålsløbet er kørt…
      Håber kaffen smagte dig – jeg fik helt lyst til en kop også.

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 15:38

  2. Må tenke på om det blir spise til jul i år. Hvis da ikke studinen sper på økonomien med en runde ekstravakter….

    Kommentar af Kamelryttersken — 6. november 2011 @ 13:53

    • Det er altid godt at supplere med ekstravagter, så økonomien ikke er så trængt, men jeg håber sandelig, at du, uanset hvad, får en rigtig god jul 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 15:39

  3. Jeg kan ligefrem mærke duften. Det ender med, at jeg gør det!

    Kommentar af Rasmine — 6. november 2011 @ 13:58

    • Hwa’ dælen, Rasmine – og det skulle komme fra en med køkkenfobi 😀
      (Men det duftede spændende – John gik rundt og var helt salig i går eftermiddags).

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 15:41

  4. DER var den. 🙂
    Jeg så jo et helt andet sted.
    Men tak! Det skal prøves!!

    Kommentar af Kong Mor — 6. november 2011 @ 15:51

    • Velbekomme – det er ulejligheden værd 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 16:08

  5. Hvorfor bruge 2 rødkålshoveder, hvis du kan få et stort til den halve pris?
    Og så passer vi lige på med laurbærbuske herhjemmefra: der sælges nogle, som egentligt er Daphne laureola, Laurbær-Daphne, og de er dødgiftige: stedsegrønne, læderagtige, glinsende blade, gulgrønne blomster i April-Maj, sorte bær, busk, træagtig. Den er i familie med pebertræ, den med de røde blomster om foråret.
    Jeg ville nu også passe på med at nærme mig stokke, hvis hoveder bliver kønnere, jo mere man nærmer sig. 😉

    Kommentar af AagePK — 6. november 2011 @ 16:17

    • Øv, glemte lige: rødkål skal være sprød, den skal have bid. Og laurbærblade tager vi med hjem fra Madeira i store poser, de har hele laurasilves, skove med laurbær.

      Kommentar af AagePK — 6. november 2011 @ 16:19

      • Næh, selvfølgelig; jeg mente jo også mest, at jeg næste gang vil lave dobbelt portion i forhold til denne.
        Nu gør du mig helt nervøs, men jeg lever da trods alt endnu… min busk er stedsegrøn, men giver hverken blomster eller dermed bær. Den er måske bare ikke gammel nok endnu til forplantningsforsøg? Den er købt som en ‘rigtig’ laurbær, og den dufter som som laurbær. Hvordan kan jeg vide mig sikker? Den er ikke vinterhårdfør, så den overvintrer inde. Og vi har desværre ikke ofte vores gang i lande med laurbærskove 🙂

        Jeg smagte på rødkålen hele vejen igennem i går og blev enig med mig selv om, at den ikke skulle være sprød – jeg synes den blev bedre og bedre med tiden – men jeg ved godt, at mange foretrækker den med lidt bid i.

        Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 16:25

      • Det med bid var nærmest for at finde et andet, mere dansk ord for al dente, som du jo eftersøgte. Hvis du har købt planten for at være den ægte, er det sikkert ægte nok. Så hedder den Laurel nobilis. Men mange har jo købt have-laurbær, som så kan være mange ting. Min svigermors var garanteret en Dafne. Har din potte stadig navneskiltet?
        Ellers kig på engelsk wiki: efter Bay Laurel og Daphne Laureola.

        Kommentar af AagePK — 6. november 2011 @ 18:00

        • Ja, det var det ord, jeg ledte efter 🙂
          Nej, jeg har planten på fjerde år nu, og skiltet er for længst røget ud. Men jeg vil kigge lidt nærmere på de forskellige planter. Foreløbig tak.
          Opdatering:
          Jeg har lige billedgooglet… der var i øvrigt også en klokke, der ringede (kirsebærlaurbær, morbærlaurbær osv.)
          Det er med 99 % sikkerhed den ægte vare, jeg har i haven – altså den, der på engelsk hedder Bay laurel, og som jeg gerne må putte i gryden.

          Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 18:13

  6. Fruen i huset laver noget lignende, og det ER godt. Hun bruger også noget appelsinsaft og evt. æble. Jeg tror ikke den eksakte opskrift med glöggkrydderrierne er så vigtig (vanilje tror jeg dog ikke, jeg vil bryde mig om her). Rammer man den balance mellem sødt og syre, som man kan li’, skal det nok lykkes.

    Kommentar af Eric — 6. november 2011 @ 16:25

    • Appelsinsaft lyder helt rigtig i denne sammenhæng (hmmm… måske skulle man erstatte æblesaften med appelsinsaft…)
      Æbler brugte jeg jo…
      Jeg tror nu heller ikke, at forskellen bliver så stor, selv om man varierer krydderierne lidt.

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 16:29

  7. Mon det var en overspringshandling der var skyld i den forstuvede fod!
    Sjovt nok fik vi også andelår i går, men uden rødkål, som jeg dog har lavet et par gange med appelsinsaft, men ikke med alle de krydderier, som du har brugt. Jeg synes det er nemt med det køberødkål, som kan piftes lidt op, så det vil jeg nok vælge en overspringshandling 😉

    Kommentar af Pia — 6. november 2011 @ 19:01

    • Høhø, ja, det kunne man jo godt kalde det 😉
      Det er nemlig nemt med køberødkål, og jeg plejer at pifte det lidt op med f.eks. lidt æbler og/eller æblegele. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg efterkommer Johns ønske 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 19:53

  8. Jeg giver min mor et praj om din super rødkål.. øhhh eller det gør jeg måske så nok alligevel ikke, hun laver en super rødkål, kunne du ikke fortælle hende om det, når I engang mødes igen.. 🙂 Så kan I jo snakke om rødkål, mens jeg drikker rødvin.. 😀
    For pokker da osse Ellen, sidder lige og læser dit indlæg fra i går, du skal have begge ben OG hjernen med når du går på trapper.. 🙂 Jeg puster helbredene pust helt hernede fra, de er lidt varmere end dem der kan pustes hos jer, har jeg hørt.

    Kommentar af Inge — 6. november 2011 @ 19:10

    • Jeg kan altså sagtens BÅDE drikke rødvin og tale rødkål med din mor 😉
      Jeg havde skam hjernen med – den befandt sig bare 160 cm over den selvstændige fod!
      Men tak for pustene – det er så skønt med fjernhealing. Og jeg gider slet ikke høre om godt vejr og sol og alt det der…

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 19:56

  9. Det er vist et par dage siden, jeg har været på besøg inde hos dig – morede mig meget over dine skilte igen, igen (jeg vil egentlig også hellere have gaver under træet end ideer). Øv med foden, jeg håber, du er på to ben igen, og hvor er det fjollet, at man altid tænker på om der var nogen der så det – man tænker jo aldrig fjollet om nogen, der falder, når man tilfældigvis ser det. Hjemmelavet rødkål er sagen, jeg skal huske at vende tilbage til din opskrift, når vi nærmer os.

    Kommentar af Marianne — 6. november 2011 @ 19:47

    • Ih, hvor det altså irriterer mig, at jeg ikke så det med gaveideerne under træet 😀
      Jeg er skam på to ben og har været det (næsten) hele tiden. Det ene er bare lidt mere ømt end det andet…
      JA! Vi er da mærkelige, når der sker noget med os selv.

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 19:59

  10. Er det tilladt at tilstå, at man er mere optaget af dit billede af rødkålen end af opskriften?

    For øvrigt er jeg (så småt) begyndt at oversætte “Anna Märklins familiekrønike” til engelsk, så hvis du har/får det perfekte billede af et bedaget rødt træhus…. Det varer mindst et halvt, måske et helt år, før jeg er klar til udgivelse, og jeg kan selvfølgelig genbruge mit eget, men hvis du nu har noget der er rigtig smukt og tilpas dystert….

    Kommentar af Dorte H — 6. november 2011 @ 20:11

    • Det er så absolut i orden 🙂
      Det lyder spændende med oversættelsen, og jeg vil have dig i tankerne og kigge efter hvad du ønsker. Men smukt og dystert på én gang er ikke helt nemt at finde 😉

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 21:06

  11. Den fikk tennene til å løpe i vann. Oppskriften “stjeler jeg” og legger i min mappe, så kan jeg gi den til min yngste datter, hun skal lage vår julemiddag i år. 🙂
    Fy som jeg gleder meg, Da kan jeg bare tulle rundt med ungene.
    Pass på foten 🙂

    Kommentar af mormor — 6. november 2011 @ 21:45

    • Så I bruger også rødkål i jeres traditionelle julemiddag?
      Ih, hvor er jeg misundelig – jeg skal lave julemiddag til 17 personer, så børnebørnene må klare sig uden deres mormor den eftermiddag 🙂
      Men mon ikke jeg får lidt hjælp? Det er jeg sikker på…
      Jeg passer på 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 21:52

  12. Det er da et fantastisk mønster, der åbenbarede sig inden i det kålhoved. Mon det er en Fibonaccispiral?

    Kommentar af Henny — 6. november 2011 @ 23:12

    • Ja, højst sandsynligt: hvidkål er mere efter Fermat, Fermateret hvidkål hedder Sauerkraut.
      😉

      Kommentar af AagePK — 6. november 2011 @ 23:43

    • Det kunne det meget nemt være; naturen har jo masser af andre eksempler på dette, men i så fald er der to spiraler inden i hinanden. Næste gang vil jeg skære på en anden måde, så vi kan se hele diameteren 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2011 @ 07:58

  13. Som så mange andre ting (som kan købes i ganske god kvalitet i Danmark) må jeg selv lave rødkål, hvis jeg ikke vil “nøjes” med den tyske, som kan købes i nogle supermarkeder her. Din opskrift er noteret, og vil blive brugt, når jeg meget snart laver kålen til julens måltider.

    Kommentar af Salix, Lene — 6. december 2011 @ 04:47

    • Der er meget, man må lære at lave selv, når man er udenlandsdansker 🙂
      Dejligt, at vi kan udveksle – jeg skal snart i gang med at tilberede noget kød 😉

      Kommentar af Ellen — 6. december 2011 @ 08:23


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.