Hos Mommer

5. november 2011

Overspringshandlinger

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:08
Tags: , , , ,

HjortetaktræI morges, da jeg kom ned, haltede jeg stadig en smule fra mit fald ned ad trappen i mandags og nej, det har jeg ikke fortalt om, for øv, hvor var det dumt: min venstre fod besluttede sig for at stå på eget ben og uden tilladelse fra resten af mig springe de sidste to trin over på trappen. Eller noget. I hvert fald lå jeg pludselig i en rodet bunke; det gjorde allerhulens ondt i foden og lidt andre steder også – og hvad er ens første tanke?
“Var der mon nogen, der så det?”
Hvorfor pokker er man så forfængelig? I stedet for at ligge og vente på, at nogen kom og hjalp mig, fik jeg rejst mig ved egen hjælp og var helt svimmel af smerter – eller bare af forskrækkelsen, måske?
Vores tapre helt Ellen humpede videre afsted for at hente posten; standsede op de to gange, jeg mødte nogen, så man ikke skulle se mine lidelser; humpede ud til elevatoren, for jeg kunne umuligt komme op ad trappen igen.
Den første time gik med at vånde mig, mens jeg overvejede, om jeg skulle ringe efter John, for jeg kunne da vist ikke køre bil.
Efter tre timer kørte jeg hjem. Selv. Det var jo koblingsfoden, det var gået ud over, og hvis jeg bare holdt den i en konstant vinkel på 90° i forhold til benet, var det til at holde ud. Min eneste indrømmelse var at ringe til John og bede ham om at handle på sin vej hjem, for det kunne jeg altså ikke overskue…

ProteaMin fod er stadig lidt tyk og nu også sortblå på oversiden og de midterste tæer. Det har været en forstuvning og den er i bedring, men jeg var vist alligevel ikke helt moden til at stå på et eller andet og male køkkenloft. I aftes troede jeg ellers selv på det, men i morges gjorde John det ikke, da han så min gangart…

Vi kørte en tur i Bauhaus, hvor vi havde et par ærinder. Vi kørte lidt rundt for at finde gode fotomotiver og faldt over et helt fantastisk hjortetaktræ. Vi kørte en tur ud på Ølsemagle Revle, hvor der var snesevis af svaner spredt på vandet som hvide isklumper. Vi kørte på Engstrupgård, hvor vi jeg fik et glas glögg, fordi de i dag åbnede deres julestue (!), og hvor jeg bl.a. købte et rødkålshoved, fordi vi skal have andelår til aften, hvorfor jeg for første gang i karrieren vil kaste mig ud i at hjemmefabrikere noget rødkål. Så ved jeg, om jeg skal gentage succesen, når også vi andre og ikke kun de handlende når frem til julen.

Det blev Klidmosters opskrift, der vandt – i lettere modificeret form, for kanel skal der helt afgjort ikke i, ej heller var jeg i besiddelse af tomme vanillestænger, og den hele allehånde er flyttet til Sverige, men bortset fra alt det, lød den til at kunne blive meget lækker alligevel – med stjerneanis, friske laurbærblade, kardemommekapsler, nelliker og hele peberkorn. Plus lidt (danske) æbler i stedet for æblemosten, jeg heller ikke havde. Til gengæld puttede jeg min hjemmelavede æble-blommesaft i. Spændende, spændende …

Engstrupgård ved Karlstrup er et herligt sted, som sælger alt i frugt, grønt, potteplanter, afskårne blomster og nips. Nu også julenips, men det nægter jeg simpelthen at sætte billeder ind af endnu.
De havde små potter med min yndlingsblomst, den sydafrikanske protea, også kaldet Pincushion flower, men jeg synes ærlig talt, den er kønnest, når den bliver hjemme i sine vante omgivelser.

Fra Ølsemagle Revle

Der var også masser af ænder og blishøns, men de var uden for fotografisk rækkevidde på den anden side af broen (for meget modlys).

P1060699

Reklamer

36 kommentarer

  1. Kjøkkentak og forstuet fot? Tror jeg holder med John

    Kommentar af Kamelryttersken — 5. november 2011 @ 16:29

    • Det er nok også det klogeste 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. november 2011 @ 17:15

  2. Tror også jeg holder med John, der jo tidligere har været så venlig at holde med mig. Du skal ikke male noget som helst, der kræver at du står op eller går rundt. Du skal have foden i ro.
    RICE du ved: Rest, Ice, Compression, Elevation. Eller rettere – du skulle have haft i mandags ca.

    Dejlige billeder fra revlen – men gik du derud eller var det hvad du kunne fange i søgeren fra den lille p-plads? (underforstået – giv nu den fod lidt ro, ikk)

    Kommentar af overleveren — 5. november 2011 @ 16:54

    • Ja, det skulle jeg vel… jeg har skam også ugen igennem siddet meget med foden oppe.
      Du kender revlen! Jeg gik derud, men kun til den lille bro – der er ikke ret langt.
      Og jeg skal nok – tak for din omsorg 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. november 2011 @ 17:17

      • Det var godt.
        Ja – jeg kender den. Har været der en del gange…
        Og velbekomme.

        🙂

        Kommentar af overleveren — 5. november 2011 @ 17:39

        • Thanks 🙂

          Kommentar af Ellen — 5. november 2011 @ 17:44

  3. Ah, din stakkel! Ja, ro skal der til. Jeg tvivler på, at rødvinskuren hjælper, men på den anden side skader det vel ikke at prøve?

    Kommentar af Eric — 5. november 2011 @ 17:09

    • Åh, tak for sympati 🙂 Jeg har ikke så ondt af mig selv mere, men derfor luner det alligevel, at andre har det.
      Rødvinskuren er skam god nok! Jeg afprøvede den i aftes, og den tager vitterligt lidt af ømheden 😉

      Kommentar af Ellen — 5. november 2011 @ 17:19

  4. Op med det ben, ro på og lad John kræse om dig 🙂
    Og når en gang du har bedømt din version af opskriften, så lad mig det vide, jeg har nemlig aldrig prøvet at lave rødkål selv 🙂

    Kommentar af Lene — 5. november 2011 @ 17:50

    • Okay, okay 🙂
      Heller ikke dig? Jeg skal nok komme med en vurdering – men hvis den virker, bliver jeg nødt til at skrive opskriften om, for er er ændret meget. Umiddelbart er den ikke sød nok til mig, men det kan der nemt ændres på.

      Kommentar af Ellen — 5. november 2011 @ 18:09

  5. Hedder det ikke “Heltinde” ? Når helten er kvindelig 😉 (computere besluttede sig af stå af samtidigt – men kan kun købe en ad gangen for nuværende. Er ikke færdig med at installere)

    Kommentar af Mariane — 5. november 2011 @ 18:26

    • Johhh – er det på den anden side ikke lidt gammeldags? Man siger jo heller ikke lærerinde eller professorinde i dag 😉
      Stakkels dig – jeg ville godt nok bande, hvis det var mig. Du havde forhåbentlig en ny nok backup?

      Kommentar af Ellen — 5. november 2011 @ 19:10

      • Nu er der den forskel på en professorinde, en oberstinde, og en lærerinde, at de to første ere gifte med henholdsvis en professor og en oberst; en lærerinde kan derimod være den kvindelige modpart til en lærer, eller, ifølge Heib.Poet.VIII.310, en læremesterinde, bl.a. udi elskov.
        Og hvad gammeldags er der da derudi?

        Kommentar af AagePK — 5. november 2011 @ 21:25

        • Hvorfor i alverden er en professorinde så ikke det kvindelige modstykke til en professor???
          Jeg synes ikke helt, logikken holder… 😉
          Man bruger vist generelt ikke så meget -inde mere – må dog vist bøje mig mht. heltinde, som er hyppigt anvendt.

          Kommentar af Ellen — 5. november 2011 @ 21:53

          • Tiden læger alle sår: oberstinde såvel som professorinde er fra tiden før kvinder kunne blive oberster eller professorer; da de så kunne blive det, blev de netop oberster og professorer. Lærerinder har man jo kunne blive længe før, så det blev hængende lidt længere som betegnelse som profession.

            Kommentar af AagePK — 5. november 2011 @ 23:49

  6. Det har jeg også prøvet, ikke fra en trappe men en kantsten der var noget højere end jeg regnede med..Troede også at foden var forstuvet, men efter 14 dage måtte jeg til røntgen og der var sørme en lille knogle der var brækket…Ikke noget der skulle have gips på, men en stram forbinding…Så vær lige forsigtig, ikke noget med at overbelaste foden…Det lyder lækkert med rødkålen håber den smager godt…Dejlige billeder fra jeres tur…;D

    Kommentar af rejen — 5. november 2011 @ 19:30

    • Øvda. Jeg skal nok være forsigtig.
      Rødkålen smagte fint – John var faktisk meget begejstret for den 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. november 2011 @ 19:39

  7. Ej men ja det er SÅ pinligt. Og man vil ikke være til grin. Det er noget værre noget. HÅBER du snart kommer ovenpå – men.. havde den dog bare været brækket – en forstuvning er ofte værre!!
    Hvis det der hjemmenoget i forhold til rødkål virker godt.. kunne du så ikke sende noget opskrift videre?
    RIGTIG god bedring!

    Kommentar af Kong Mor — 5. november 2011 @ 19:47

    • Jamen hvorfor er man sådan? Jeg griner da ikke, hvis andre falder, men prøver at hjælpe.
      Det har jeg hørt før – jeg har adskillige forstuvninger bag mig, men har aldrig prøvet at brække noget som helst.
      Den rødkål virkede næsten alt for godt – John erklærede, at han fremover aldrig vil kunne spise køberødkål. Det var jo ikke så godt… 😉
      Tusind tak – det går rigtig godt allerede.

      Kommentar af Ellen — 5. november 2011 @ 20:24

      • Der er et udtryk, der hedder falden-på-halen-komik: der er jo intet i cirkus så sjovt, som når klovnen falder på halen. Eller tegninger af gamle koner, der glider i en bananskræl, helst på kanten af Grand Canyon. At grine heraf kaldes vist en overspringshandling.

        Kommentar af AagePK — 5. november 2011 @ 23:53

      • Jamen hov – HVOR er opskriften så??? 😉

        Kommentar af Kong Mor — 6. november 2011 @ 13:42

        • Jamen den er jo lige ovenover – udkom stort set samtidig med dit spørgsmål 😀

          Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 15:25

  8. Er du nu helt sikker på, at du ikke har brækket noget og bør være mere forsigtig, end det lader til,at du faktisk er?
    Jeg har selvfølgelig heller aldrig prøvet at lave rødkål. Til gengæld har jeg været vant til, at min mor gjorde det, så jeg kender forskellen, også selv om min mor var mere traditionel end du og Klidmoster. Den opskrift lyder rigtig god.

    Kommentar af Rasmine — 5. november 2011 @ 21:16

    • Næh, sikker kan jeg ikke være, når jeg ikke har fået noget undersøgt, men eftersom det bliver lidt bedre for hver dag, regner jeg bare med, at alt er i orden.
      Denne opskrift var rigtig god, men jeg må indrømme, at de få gange, min mor selv kogte rødkål, husker jeg det ikke som særlig meget bedre end den købte.

      Kommentar af Ellen — 5. november 2011 @ 21:57

  9. Som overleveren (en lever, der tåler mere rødvin?) så rigtigt skriver: her hjælper kun RICE, og rødvin er bandlyst. Fordi alkohol fortynder blodet og nedsætter koagulationen og dermed helingen af indre småblødninger.
    Dernæst: brud heler hurtigere end sene-skader, så giv dig tid, god tid. Og nu, så lang tid efter, må du godt drikke rødvin, der nu åbner for de små blodkar, så helingsprocessen hjælpes igang.
    Jeg laver aldrig rødkål, det lader jeg vor Herre om; men jeg er rimelig god til at koge den.
    Og så synes jeg, at planten på dit billede uhyggeligt meget minder mere om hyben end om pincushionflower.
    😉

    Kommentar af AagePK — 5. november 2011 @ 21:32

    • Jeg tager det stille og roligt til og med i morgen, men arbejdet skal altså passes – den dér influenza slugte alt for mange sygedage…
      Jeg tror ikke, der er en seneskade; det ligner mere et hæmatom af en rimelig størrelse – og mit blod koagulerer lynhurtigt; med eller uden rødvin 🙂 Og nu må du altså ikke sige, at jeg så er i blodpropsrisikogruppen…
      Øjaltså, man siger da at lave grønkål, lave salat, lave rødkål osv. – selv om du i princippet har ret, men sådan er der så meget…
      Du skal bare kigge opad i stedet for nedad for at få øje på nålepudeblomsten – revleteksten står mellem billederne derfra – I skal også udfordres lidt engang imellem 8)

      Kommentar af Ellen — 5. november 2011 @ 22:06

      • Nå, for fløjten, det er nok lygten, der har skygget………!

        Kommentar af AagePK — 5. november 2011 @ 23:55

        • Høhø 🙂

          Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 8:59

  10. AV, AV AV AV AV AV AV og atter av og god bedring.
    Erindring.
    I en årrække lavede jeg Sidste Skoledagsrevy med afgangseleverne. ((stor succes, vores første tog ca. 40 minutter i nøgen spilletid, men publikum, først elever+ lærere senere forældre tillod sig at grine og afbryde, så vi kom op på ca. 70 minutter før vi kunne sige farvel og tak))
    Da vi var ved at gøre scenen klar, var jeg oppe på en stige for at gøre en loftskulisse fast. Tre meter oppe tog jeg et laaaangt skridt ned, av, albuen gik af led. På vej ned spilled båndoptageren “I østen stiger Olsen op” Den var nået til: Han har købt sig en stige, for at besøge sin pige. Kom i den syvende himmel, faldt ned og blev svimmel. På ordet FALDT, faldt jeg. Hvorfor får jeg myrekryb, hver gang jeg hører dette nummer????

    Kommentar af Rimkogeren — 6. november 2011 @ 11:15

    • Det var da også næsten helt overnaturligt, synes jeg. Jeg ville også have det lidt underligt med det.
      Men bortset fra det, lyder det som om du har haft nogle fantastiske timer sammen med de forskellige årgange om at skrive og opføre den revy 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 12:07

  11. Sikke noget. Det er lidt mærkeligt, at man først og fremmest tænker på, om nogen har set det, når man ligger der og roder rundt på jorden efter et fald. Jeg lagde mig ufrivilligt udenfor Brugsen for ikke så lang tid siden, og det absolut første jeg tænkte på var, om nogen havde set det. Det var der ikke, og jeg slog mig heller ikke synderligt, så skaden var på enhver måde til at overskue. Håber, din fod snart er i orden igen!
    Med hensyn til rødkål, så har vi det her i huset fuldstændig ligesom John – har man først smagt den hjemmelavede version, er der ingen vej tilbage 🙂

    Kommentar af Randi — 6. november 2011 @ 13:35

    • Godt der ikke skete noget med dig! Jamen det er da utroligt, at vi først og fremmest er bange for at blive til grin. Det siger vist lidt om jantolovens hjemland…
      Hmmm, det var vist en fejltagelse, at jeg lavede det lille kulinariske eksperiment i går, så meget som det åbenbart forpligter, 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 15:29

  12. Det var da ikke sådan lige at få øje på overpringshandlingerne. Jeg ser dem som rekreative handlinger (hvis det ellers er dem) efter den dramatiske nedtur, eller – om man vil – som balancegenopretningsaktiviteter efter den stedfundne skade.
    Jeg var også på Ølsemagle Revle lørdag – til fods fra Staunings Ø. For 3 uger siden var der masser af vand mellem de to, men sandelig om ikke der var dannet en ordentlig høj sandvej mellem dem i mellemtiden. Desværre havde jeg kun fotoapp. med telelinse med så det var ikke let at dokumentere forandringen, men mit næste indlæg viser billeder og lidt tekst fra stamkundeturen dertil.
    God bedring – og i øvrigt er det jo underfundigt til tider som hjernen tænker…

    Kommentar af Jørgen — 6. november 2011 @ 17:11

    • Lad os bare kalde dem det – det lyder meget bedre 😉
      Det var da ellers noget af en spadseretur – og tænk, at vi kunne have rendt ind i hinanden. Igen. Det kunne da have været hyggeligt at sige hej.
      Gik du også tilbage igen? Glæder mig til at se billeder derfra. Min far havde i tidernes morgen (1950’erne) køer gående på sommergræs på engene, du gik forbi.
      Tak 🙂 hjernen har sine sære krinkelkroge…

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 17:54

  13. Smukke billeder. Hvis vi stadig havde boet i Karlslunde Landsby kunne I jo havde kommet forbi til kaffe, Engstrupgård ligger jo lige et spytskridt fra hvor vi boede. Og jeg vil give dig ret, dejligt sted og god og entusiastisk betjening.

    Kommentar af havehyrden — 6. november 2011 @ 19:33

    • Jeg havde jo nok mine lumske anelser om, at det var i det område, I slog jeres folder i et par måneder – det kunne da ellers have været hyggeligt med den kaffe, men I vil nok hellere være, hvor I er nu 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2011 @ 19:48


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.