Hos Mommer

28. oktober 2011

Fregatten Jylland – sejler desværre ikke

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:27
Tags: ,

Da vi kom ombord på Jylland, ville Anna & Aubrey op på ‘broen’, hvorfra de kunne overskue det hele.
Aubrey: “When are we going to sail?”
Da vi fortalte ham, at dette skib aldrig ville sejle mere, fik vi et blik, der bedre end ord fortalte, hvad han mente om det … hvad i alverden lavede vi så her???

P1060605P1060606P1060607

P1060608Rundt omkring på fregatten er der stillet tableauer op med voksfigurer – nogle er ved at lade kanoner, en ligger og leger læsende officer, nogle sidder og spiser… og en er ved at skære en såret soldats ben over lige under knæet; ledsaget af en båndoptagelse med meget livagtige grynt og smerteudbrud.
Det var temmelig skræmmende… Anna kunne nemlig godt regne ud, hvad de voksfigurer havde gang i, og det tog mere end én afledningsmanøvre at få hende til at glemme det tableau igen og holde op med at stille flere uddybende spørgsmål.
Da vi kom ned på nederste dæk, lød det som en dampmaskine, hvilket heller ikke var særlig hyggelige lyde i det store, mørke rum, så op med os i en fart.
Alt i alt måske ikke feriens bedste oplevelse for de små, men jeg regner dog ikke med, at de vender dybt traumatiske hjemad mod England i morgen.

Man sov tæt ved siden af hinanden – Anna var ret forundret over, at man overhovedet kunne sove i sådan en underlig dims.

P1060610

På dette relativt lille komfur blev der lavet mad til 450 personer. Jeg tør godt vædde med, at de for det meste fik sammenkogte retter og grød…
P1060600

Rebene er tykke, tykke – synes den lille fortandsløse vampyr.

P1060601P1060602

P1060632Og toiletforholdene måske ikke helt optimale efter vor tids standard… Én kunne få lov til at sidde alene – de andre måtte sidde tæt sammen. Med 450 mand om bord var der vist ikke timer nok i døgnet til, at der kun var én af gangen der ude i forstavnen.

Vi kørte hjem til sommerhuset efter dette besøg. Det var godt og vel frokosttid, og vi kunne godt mærke på ungerne, at det ikke var lige nu, vi til fods skulle på jagt i Ebeltoft efter et spisested. Desuden havde jeg frokost nok til at bespise næsten hele bemandingen på Jylland, fordi vi har spist ude de sidste par dage, og jeg havde ikke lyst til at skulle slæbe alt det mad med hjem igen.
Noget af det fik vi da udryddet, men John og jeg skal vist have kold mad de første par dage efter vi er kommet hjem.
Så ikke noget med glas denne gang, men vi lejer nok enten dette eller et tilsvarende hus til næste efterår, så vi når det hele på et eller andet tidspunkt.

20 kommentarer

  1. Sikke en oplevelse for sådan nogle små størrelser. Kan se I hygger jer.
    God weekend!

    Kommentar af Lene — 28. oktober 2011 @ 18:13

    • Vi har det dejligt alle sammen – gode weekendønsker sendes sydpå til dig herfra 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2011 @ 20:35

  2. Altså, I får da rigtig set noget af Jylland i disse dage. Dejligt 🙂

    Kommentar af Marianne — 28. oktober 2011 @ 19:53

    • Vi har da nået en hel del på den uge, synes vi 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2011 @ 20:36

  3. Per definition er jeg imod ethvert besøg på ubåde, gamle skibe, og den slags. Men det lykkedes Fregatten Jylland at lave om på den definition. Jeg synes, de har lykkedes med at gøre skibet og historien levende, så selv en kedelig fætter som jeg synes, det er spændende.
    I kan glæde jer til Glasmuseet, og måske er det godt, at ungerne lige får et år mere på kontoen.

    Kommentar af conny — 28. oktober 2011 @ 20:03

    • Det er nemlig et godt og levende museumsskiw, dette her – dem synes jeg nu, der er flere af, men sådan er vi jo så forskellige 🙂
      Ja… glasmuseet bliver en anden gang – alt skal helst være en oplevelse for alle 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2011 @ 20:42

  4. Jeg har aldrig selv været på Fregatten Jylland, men efter din beskrivelse her, får jeg da helt lyst til at komme der.

    Det er så tydeligt, hvor meget I hygger jer med C., T. og børnene og det er jer så vel undt. Ærgerligt det er slut i morgen, men sådan tænker man jo altid efter rigtig gode oplevelser.

    Kommentar af Stegemüller — 28. oktober 2011 @ 20:22

    • Hvis man orker at fordybe sig lidt i historien og fortællingerne, er det meget interessant – men det er jo næsten alt, der er godt fortalt 🙂
      Uhja – meget ærgerligt – tiden er som sædvanlig fløjet afsted… men heldigvis skal jeg til UK om bare en måneds tid 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2011 @ 20:45

  5. Velkommen tilbage fra turen til gamle sømandsdage – nogle gange er det nu helt fint at få sat nutidige standarder i relief ;-).
    Håber i øvrigt ikke, at du og John er henvist til rugbrødsmadder og andet frokostmad i alt for lang tid!

    Kommentar af Bente — 28. oktober 2011 @ 23:18

    • Ja, ikke? Bare det at tænke sig at gå på toilettet under sådanne forhold… yrk.
      Narh – alt har jo kun en vis holdbarhedstid, men fra aftensmåltidet blev der kylling til overs, så med lidt salat bliver det jo nemt til et helt måltid 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2011 @ 23:31

  6. Det har næsten været ligesom at få forlænget ferien. At deltage i alle jeres skønne ture og se billederne. Nogle har tændt genkendelsens glæde, mens andre har vækket min nysgerrighed. Tak for alle de fine beskrivelser og rigtig god lørdag til jer.

    Kommentar af Susanne — 29. oktober 2011 @ 9:42

    • Mission accomplished 🙂 det er jo helt ideelt, når det er sådan – tak for dine søde ord og tak i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 29. oktober 2011 @ 14:57

  7. Ja hvad pokker skal man på et skib der ikke sejler.. 🙂 I dag skal han med et som sejler, gætter jeg på.. God tur hjemover til jer alle.

    Kommentar af Inge — 29. oktober 2011 @ 9:46

    • Rigtigt gættet – og 1/3 af os er hjemme nu, tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. oktober 2011 @ 15:00

  8. Ikke noget med glas denne gang…….sig mig en gang, hvad tror du egentligt, det hedder, når klokken slår på det skiv, hva? Netop, helt op til 8 glas! Så kom ikke her og………..men det havde I måske glemt at fortælle ungerne? Hvad så med hvad der sker, når man sidder på tønden der i stævnen, og hele skibet knalder ind i en bølge, så har man ikke brug for papir, men 2-3 håndklæder, af de store, ikk’?
    Men i modsætning til Conny synes jeg også om ubåde, og skulle I komme til Langeland, er der et meget flot kold-krigs-museum med danskbygget u-båd, som virkeligt giver indtryk af sammenstuvning. Mangler bare hørmen af varm olie, ikke at man savner den, men det ville gøre det mere realistisk.
    Jeg tror nu på, at børns uddybende spørgsmål skal besvares, mens de er små, senere bliver svarenes indhold for nært på, forstå mig ret: jeg viste en fødselsfilm for en 1.klasse, og en 4., ved sidstnævnte spurgte en kvindelig kollega, om hendes 8. klasse måtte være med. Selvfølgelig. Nu har jeg det med at kommentere, hvor jeg synes jeg fornemmer nødvendigheden, evt stoppe filmen imens for at samle spørgsmål sammen. Alle de små, og de store drenge klarede det fint, men enkelte store piger snappede lidt efter vejret, en enkelt måtte ud (jeg fulgte med, selvfølgeligt): det var lidt for tæt på for dem.
    Så gerne så tidligt, at det endnu er abstrakt for dem, ok?

    Kommentar af AagePK — 29. oktober 2011 @ 14:10

    • Jeg har skam engang haft et rigtigt skibsur, som slog glas, så jeg har lige siden dengang haft helt styr på hvad klokken var, når den slog sine glas 🙂
      Hehe, jeg kan se det for mig, det med bølgen, men mon ikke det var godt at få skyllet ordentligt derude ind imellem? 😉
      Jeg forstår godt hvad du mener og er meget enig, selv om jeg ikke lige havde tænkt i de baner – det var et fint eksempel, du gav. Vi svarede nu også på Annas spørgsmål, men hun var ved at gå lidt i selvsving, så vi var nødt til at få det stoppet 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. oktober 2011 @ 15:07

  9. Fregatten Jylland lå i Københavns Havn, da jeg som barn sejlede til Malmö; en underlig fornemmelse at have hørt at det var det eneste af flådens træskibe, der var bevaret, og at man ønskede at restaurere det, fordi det jo faktisk var i stand til at flyde; det havde ligget i vandet i godt 100 år dengang, tror jeg, forholdsvis stort, sorttjæret (måske derfor kunne træet holde) med en hvid stribe. Forfaldent så det ud. Dengang var der stadig skonnerttrafik på Københavns Havn.

    Så kom den til Æbeltoft og hurra for det, så blev den bevaret som et enestående exempel på de store træskibe, men det var i sidste øjeblik, for da var den begyndt at tage mere vand ind end godt var. Men reddet blev den, og skal det løbe rundt (økonomisk) og tiltrække opmærksomheden, så skal der vel voksfigurer og den slags til.

    Jeg kunne ikke lade være med at læse AagePK’s kommentar. Det er jo et forrygende spændende spørgsmål om vi virkelig præger vores børn ved at tage dem med og se tingene, når de endnu ikke så let kan se hele sammenhængen. Anna må være glad for sine voksne fordi hun bliver “trukket ned på jorden”, når hun er ved at gå i selvsving.

    Sikke nogle skønne billeder! (især den lille fortandsløse vampyr) Jeg gætter også på at det var grød, melgrød, som jeg har hørt at de fleste bønder spiste hver dag, og hvis de havde en god kone, var der også kål og æbler det meste af året.

    Kommentar af Donald — 30. oktober 2011 @ 12:22

    • Hvor sjovt, at du kan huske fregatten fra København. Den blev restaureret for 250 mill. kroner, så den må have været i en slem forfatning. Kommer du til Djursland, kan jeg anbefale, at du går ind og studerer den indefra – det er meget interessant. For voksne 😉
      Der er jo det sjove ved børn, at de først forstår os voksne, når de selv har fået børn. Mange af de ‘uretfærdigheder’, der overgik C som barn, har hun selv gentaget nu, hvor hun er blevet mor 😀
      Grød mindst en gang i døgnet, sikkert, men soldaterne skulle vel derudover have noget mere nærende end det for at være i kampform? Derfor gætter jeg på kødstuvninger, men måske er jeg naiv.

      Kommentar af Ellen — 30. oktober 2011 @ 13:32

  10. Har ofte kørt forbi fregatten på vej til færgen i Ebeltoft; men har aldrig været ombord. Det ser interessant ud.
    Sikke en yndig vampyr – og en kæk letmatros 🙂

    Kommentar af Lene, Canada — 2. november 2011 @ 0:49

    • Det var interessant ja; det var nu trods alt nok mest mændene, der virkelig gravede sig ned i tingene, men alting kan jo blive godt, hvis man selv vil det 🙂
      Hehe, de var meget søde, og børn kan gøre alt til et spændende emne, fordi deres spørgsmål ofte er helt uventede.

      Kommentar af Ellen — 2. november 2011 @ 8:26


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.