Hos Mommer

3. oktober 2011

Mandagstema – barndomsminder

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:53
Tags: ,

Helenes mandagstema er i dag barndomsminder.

imageDem er der skam mange af – inde i mit hoved… For eksempel regnede det ALDRIG i sommerferien. Solen skinnede ALTID på min fødselsdag (i begyndelsen af marts). Det var hvid vinter HVERT år fra november til februar – og jeg elskede sneen, også selv om jeg havde 4½ km til skole… på cykel. Vi kunne stå på skøjter HVER vinter på regnvandssøerne ude på markerne. Og jeg overdriver ALDRIG.

Vi fik kun sodavand, når det var jul, fødselsdag/fest i familien eller vi var syge. Det var fedt at være syg; så blev man anbragt på sofaen i stuen lige ved siden af køkkenet, så mor hele tiden kunne holde øje med patienten, lægge sin hånd på sammes pande, spørge om man ville have noget at spise eller drikke (sodavand) – det var bare topmålet af hygge. Far kom hjem med chokolade og eksotiske frugter som appelsiner, bananer eller vindruer, der normalt også kun var noget, der hørte julen eller i hvert fald særlige lejligheder til. Han kunne finde på at købe en ny bog til mig, når jeg lå der og havde det rigtig godt skidt. Ohh, det var hyggeligt. Når den ene af os tre søstre blev syge, gik de to andre bare og ventede med længsel på at blive smittet og derved kunne opnå samme grad af forkælelse som den syge. Jeg er ikke klar over, om vores mor foretrak en eller flere syge af gangen. Sikkert det sidste… men tre børn med simultan kighoste må nu have været noget af en prøvelse.

… Der var aftenerne omkring spisetid, hvor vi skulle være stille, fordi far skulle høre Præstens Radioavis. Søndagene, hvor vi alle lyttede til Giro 413, mens jeg løste Berlingskes krydserpåtværs (ehhh, omkring halvdelen – mor klarede resten) på gulvet bag ved fars lænestol. Hørespillene i radioen, hvor vi alle sad klistrede til højttaleren og holdt vejret i spænding.

Men det er jo altsammen ordbilleder. De mere konkrete af slagsen har jeg stort set ikke, bortset fra nogle ganske få, der er taget af en professionel fotograf, og det kan lige som være helt ligemeget…
Jeg har dog denne sparebøsse, som jeg har gemt. Sådan en fik vi alle tre i dåbsgave; sammen med en sparekassebog, selvfølgelig. Jeg havde den med en rød stjerne; mine søstre havde hhv. en blå og en grøn, og det var drønsvært at se forskel på disse to farver, så de hævdede altid begge at have retten til den, der føltes tungest.

Man vil se, at der står Den Sjællandske Bondestands Sparekasse. Det var forløberen til Sparekassen Sjælland, som efterfulgtes af Sparekassen København-Sjælland, som blev forkortet til SKS, som efterfulgtes af SDS, som var en forkortelse af Sparekassen Danmark-Sjælland, som kom til at hedde Unibank. Nu hedder den Nordea, og det er ikke længere min bank. Men den lille bikube (må det vel skulle forestille), gemmer jeg, til Charlotte en dag kan smide den ud eller selv gemme den.

P1060157P1060159

Andres barndomsminder kan ses her.

Reklamer

46 kommentarer

  1. Altså Ellen, dine ordbilleder er super gode, jeg genkender det i den grad, ALTID sol om sommeren, ALTID sne om vinteren.. og kun regnvejr når vi alligevel skulle ud i gummistøvler og trampe i vandpytterne..

    Synes dog ikke jeg kan huske så meget sol i marts.. 😉 men det ved du sikkert bedre.

    Præstens radioavis krævede også RO i mit hjem – far skulle jo høre hvad der skete rundt omkring i det ganske danske land.. 🙂 Og når jeg ser dine billeder af sparebøsserne, så kommer jeg i tanke om at jeg vist nok alligevel har et barndomsminde stående.. En bikube sparebøsse i sølv.. den er garanteret kulsort nu.. Måske jeg skulle fortælle mor det, så pudser hun den nok igen, næste gang hun kommer.. 😀

    Kommentar af Inge — 3. oktober 2011 @ 18:04

    • Jamen sådan var det jo i vores barndom – jeg havde bare lige glemt det med regnen og gummistøvlerne – tak for supplement 😉
      Det var ikke i hele marts, solen skinnede, men den gjorde det den 3.
      Jeg tror vi er mange, der har haft den dybeste respekt for Præstens radioavis, og hvis jeg ikke nu kendte både dig og din mor, ville jeg forarget sige “fyyy… kan du så bare selv pudse” 😀

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2011 @ 19:14

  2. Herlige minder og ja solen skinnede altid og vinterene var fyldt med sne…Sød lille sparebøsse mon ikke Charlotte vil gemme den, ellers vil et børnebørnene sikkert gerne arve den..;D

    Kommentar af rejen — 3. oktober 2011 @ 18:11

    • Sådan var det bare 🙂
      Hvad C vil gøre ved den, vil jeg nok helst ikke vide 😉

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2011 @ 19:14

  3. Nu lader jeg mig rive helt med. Sådan nogle sparebøsser havde min søster og jeg hos farmor og farfar. Lige overfor sparekassen. Jeg kan huske, når vi var med ovre og tømme dem. De er desværre helt væk. Jeg kom lige på rejse et øjeblik. Tak for det Ellen.

    Kommentar af Susanne — 3. oktober 2011 @ 18:31

    • Jamen velbekomme, Susanne 🙂 Og du, som er så ung, kan huske disse gamle bøsser – hvor er det godt…
      Synd, at de er væk, men herligt, at du fik en tur ‘down Memory Lane’ 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2011 @ 19:17

      • Når jeg husker rigtig godt efter, så var sparebøsserne med det store egetræ på. Så måske de er en generation yngre. Jeg ved det ikke.

        Kommentar af Susanne — 4. oktober 2011 @ 16:58

        • Eller også var det den enkelte sparekasse, der bestemte prægningen – på ‘Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn’ var det Københavns tre tårne, der var indgraveret. Der er mange muligheder.

          Kommentar af Ellen — 4. oktober 2011 @ 17:06

  4. Dejlige barndomsminder, Ellen. Jeg genkender det med vejret og stemningen.
    Fin lille sparebøsse. Nordea er min bank. Nu kender jeg også dens barndomshistorie takket være din blog. 😉

    Kommentar af betty — 3. oktober 2011 @ 18:36

    • Så du kan også huske det sådan? Sådan var det bare altid, da vi var børn 😉
      Bankhistorikken er efter hukommelsen – jeg prøvede at google, men så skal man altså være dygtig til at lege historiker, for den skal stykkes sammen af mange kilder, og alligevel er det en fordel på forhånd have en ide om, hvordan det var…

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2011 @ 19:21

  5. Alltid sol og aldri vind. Ikke det jeg husker (best) fra min barndom heller.
    Deilige ord som trekken en tilbake til den gang da…
    Takk for ord og bilder.

    Ha en flott mandagskveld 🙂

    Kommentar af mormor — 3. oktober 2011 @ 18:44

    • Barndommen kalder nok dejlige minder frem hos de fleste – der er dog også nogle, der ikke har så gode minder, og dem har jeg så forfærdelig ondt af, for må det kræve store kampe at blive et helstøbt menneske som voksen…
      God mandag aften til dig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2011 @ 19:24

  6. Härliga barndomsminnen och fina foton!

    Kommentar af Lena o Tommy — 3. oktober 2011 @ 19:13

    • Tak, Lena o Tommy 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2011 @ 19:25

  7. Da jeg ikke kan taste 62 ord i minuttet, som linket i højre side af din blog viser at du kan, begrænser min kommentar sig til en lille film:
    http://www.funnies.com/couple.html
    da jeg tydeligt kan huske min barndoms jul 😉

    Kommentar af Søren — 3. oktober 2011 @ 20:05

    • Høhø, Søren – du skal da bare øve dig 🙂
      Den film… vil det så sige, at du aldrig så julemanden komme ned gennem skorstenen?
      (Det gjorde jeg ikke – jeg tror mine forældre var imod julemandsbegrebet 😉 )

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2011 @ 20:58

  8. Så koselig å lese om dine barndomsminner! Var på en måte godt å være syk da! Kjenner meg igjen i det! Fin sparebøsse! -Margit-

    Kommentar af Malys Krok — 3. oktober 2011 @ 20:21

    • Ja, det var godt at være dårlig, da man var barn 😉

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2011 @ 20:59

  9. Dejlige minder! Jeg mener nu også, at sneen altid lå meget højere end i dag. Sådan ca. i skulderhøjde langs kantstenene, hvor den var skovlet op. Få år senere ville jeg være pelsjæger på Svalbard og i Canada, lissom ham Sverre i Sverre-bøgerne, men man har gudskelov et standpunkt, til man finder bedre litteratur.

    Kommentar af Eric — 3. oktober 2011 @ 20:31

    • Hehe, nu boede jeg jo på landet, så vi byggede bare igloer og gravede ud til snehuler og den slags… kan slet ikke huske noget omkring snerydning 😉
      Jahh, var du ikke også Davy Crockett? Jeg var både Susie, Puk og en pigelig udgave af Jan, sådan lidt på skift. Og en af de 5.

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2011 @ 21:03

  10. Det er meget muligt, at din sparebøsse skal forestille en stiliseret bikube; men Sparekassen Bikuben, der er fra 1857 havde jo rigtige bikube-sparebøsser i gult-glaseret lertøj, indtil de fik lavet Sparemændene, Hartling, Anders Andersen osv.
    Vi havde postkasse-sparebøsser. Hos min farmor stod der min forsølvede vindmøllesparebøsse, den forsvandt under borydningen. Til vor datter købte vi så den store flotte pingvin i keramik. Den har hun stadig.
    “Kaptajn på 15 år” kan jeg huske som føljeton lørdag eftermiddag “for piger og drenge”.Også stemmerne. Der var en fast onkel oplæser, synes jeg at kunne huske, men ikke navnet.

    Kommentar af AagePK — 3. oktober 2011 @ 22:00

    • Uha, Aage, Bikuben er slået med et år… Den Sjællandske Bondestands Sparekasse blev etableret i 1856 🙂 – og hvis du billedgoogler ‘bikuben sparebøsse’, er de ældste af dem 100% mage til den, jeg har – det er kun indgraveringen, der er forskellig.
      Jeg kan godt huske postkasse-sparebøsserne, har vist oven i købet selv haft en, men husker ikke, om de var tilknyttet en bank; derimod kan jeg slet ikke se vindmøllesparebøssen for mig… hvem havde den? Men jeg husker skam Landmandsbankens Pondus 🙂
      Jeg kan ikke mindes børneudsendelser i radioen, men det har der jo selvfølgelig været… Der blev nok kun tændt for radioen i vores hjem, når far skulle lytte til den 😉

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2011 @ 22:18

  11. Lagde du mærke til første billede, en rigtig bikube, forsølvet. Så det skal nok passe, at de andre er stiliserede, og man har slået sig sammen for at få rabat.
    Jeg billedgooglede også på vindmølle sparebøsse, og langt nede dukkede en op, hos Lauritz.com, fra juni iår; men det så ud som om det var en fra sølv eller guldsmeden, en barnedåbsgave, uden bank-navn.

    Kommentar af AagePK — 3. oktober 2011 @ 22:33

    • Det er nok svært at finde ud af, hvilken en af dem, der kom først 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2011 @ 9:22

      • Noget helt andet: ligger min mail fra den 29. i et spamfilter?

        Kommentar af AagePK — 4. oktober 2011 @ 16:00

        • Nej… sorry – jeg skal bare lige have taget mig sammen til at kopiere billederne ned, så jeg kan se dem 😉 Der er vel 1/10 af billedet på hele min skærm, så jeg skal lige ‘gøre noget’ – har været lidt sløv, I know…

          Kommentar af Ellen — 4. oktober 2011 @ 16:46

  12. Ha, ha, ja for os fra årgangene først i 1950erne ser det ud til, at mange af minderne er de samme. Vores sparebøsser var helt anderledes; men jeg er sikker på, at sparekasserne købte bøsserne fra den samme leverandør, og så fik deres navn sat på. Jeg kan svagt huske, at vi ikke havde TV, og at vi om aftenen sad på gulvet foran radioen – som hang på væggen – og lyttede til “Godnat til de små” med (så vidt jeg husker) Inger Aasted. En anden ting, som var meget mere almindeligt, var det at tage toget – ikke alene på sommerferieturen til Moster Karen i Odense; men også på skoleudflugterne.
    Lene

    Kommentar af Salix — 4. oktober 2011 @ 3:59

    • Ja, vi har vist mange fælles minder 🙂
      Ihhh, nu fik jeg lige skrevet til Aage, at jeg ikke kunne huske at have hørt nogen børneudsendelser, men da jeg så navnet Inge Aasted, ringede klokken omgående, så jeg har altså hørt børneudsendelser 🙂
      Toget tog jeg kun, hvis jeg skulle drage alene af sted på ferie hos familien, men mine forældre (og bedsteforældre) har altid haft bil.

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2011 @ 9:27

  13. Undskyld jeg ikke fik svaret dig i går men hele mit computersystem gik bananas – så lige meget hvad …. Men det kender du jo. Jeg kan godt huske de sparebøsser og jeg ville så gerne have en fra hver bank som havde forskellige typer. Men jeg fik kun Rasmus Klump og Pondus – Det er fantastisk at de ikke laver dem mere og reklamere lidt mere med dem i disse dage.
    Helt suverænt med alle de barndomsminder 😀 Jeg tror jeg vil lave noget lignende, men lad os se – Tak fordi du kikkede forbi hos mig Ellen – Barndomsminder er jo vores guld. Det er jo dem vi fører videre til vores børn og børnebørn (hvis vi får lov 😉 ) “Ses” snart igen!!

    Kommentar af Mariane (TheMarianeC) — 4. oktober 2011 @ 10:43

    • Mon ikke vi får lov til det? Jeg spørger ikke om lov, og mine børnebørn elsker at høre om ‘gamle dage’; før tv, computere og lignende livsnødvendigheder 🙂 “Havde I ikke opvaskemaskine??? Hvad gjorde I så?” Det viste jeg dem, da vi var i Sverige, og de elskede at vaske op. Men det holder nok ikke i længden…
      Jeg tror ikke, bankerne har brug for at opfordre os til at spare op – tværtimod har landet brug for at få sat forbruget i vejret, fordi folk sparer for meget op 😉

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2011 @ 16:51

  14. “Præstens Radioavis” – den kan jeg lide!!
    Og sparebøssen…. nøj, hvor blev jeg lige nostalgisk der. På min stod der bare “Landbosparekassen for Ribe og Omegn”.
    Gode minder.

    Kommentar af conny — 4. oktober 2011 @ 11:07

    • Nå den kendte du ikke? Han havde altid mange nyheder at fortælle, den præst 😉
      De har åbenbart brugt den samme sparebøsse i hele landets sparekasser 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2011 @ 16:52

      • Hvad så med vejrudsigtens “Jægerens røv sydvest”? Nu hedder det bare Jæren Lista, dødkedeligt, ikke spor fantasibefordrende!

        Kommentar af AagePK — 4. oktober 2011 @ 22:52

        • Den udgave kendte jeg ikke 🙂

          Kommentar af Ellen — 4. oktober 2011 @ 23:06

  15. Vilken härlig tid! Ja så var det…allt var så bra när man var liten! Ha en bra tisdag! 🙂

    Kommentar af chralex — 4. oktober 2011 @ 12:42

    • Ja, det var en herlig tid… det meste fra barndommen har en tilbøjelighed til at stå i et rosenrødt skær 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2011 @ 16:53

  16. Det er i grunden svært at dele minder med mindre det er konkrete historier. Det føles nogle gange som om det var for kort tid siden – og alligevel synes alt som er fra før en egen tid – ligesom i en slags sort/hvid. Og meget udenfor rækkevidde.
    Min oldefar var Sparekassedirektør i en eller anden som blev til Bikuben og som så blev til noget andet. Men i mange år når min mormor tog mig med i banken (fy det hed jo sparekassen) kunne jeg med ærefrygt kigge på busten af min oldefar!

    Kommentar af Kong Mor — 4. oktober 2011 @ 14:38

    • Ja… meget godt beskrevet… nogle erindringer ligger lige under overfladen; andre er næsten glemt, men bliver kaldt frem af et ord, en duft, en musikstrofe…
      Uja – det var dengang, en bank/sparekassedirektør hørte til byens absolutte spidser – tænk bare på Matadors direktør Varnæs – så man forstår din ærefrygt 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2011 @ 16:56

  17. Det var præcis sådan det var, dengang i de gode gamle dage, enten badevejr eller snevejr 😉
    Alt det du beskriver (nå, måske ikke alt, jeg fik ikke sodavand når jeg var syg…) kan jeg genkende. Kan jeg ikke låne din hukommelse? Det hele dukker op når du fortæller; selv sparebøssen, også med en rød stjerne, stod i vores vindueskarm – min bror havde en blå stjerne på sin. Vores lokale sparekasse (kan ikke huske navnet) havde ganske vist et egetræ som logo. Det var den gang man havde ‘kasser’. Foruden sparekasser var der f.eks. andelskasser og sygekasser – kan du huske at man skulle ned og have stemplet sin sygekassebog med jævne mellemrum? Og at man klæbede rabatmærker i små hæfter og indløste hos Andelsbrugsen f.eks.?
    Hold da op, der dukker sære ting op 🙂

    Kommentar af Ditte Fiberfryd — 4. oktober 2011 @ 22:11

    • Jo, du kan! Hvis jeg kan så kan låne din hukommelse… vi kan åbenbart supplere hinanden fint – Ditte og Ellens erindringer – et tidsbillede. Kan du se det for dig? Det bliver årets bestseller. Eller måske ikke… 😉
      Der var nogen, der havde ‘sygekassebriller’. Og ja – rabatmærkerne… I Brugsen fik vi ‘skrevet’ varerne, så betalte far en gang om måneden.
      Det er nu lidt hyggeligt med sådanne kan-du-huske-seancer – normalt udsætter jeg ikke folk for den slags, for de gider ikke nødvendigvis høre på en, så det er da helt rart at have nogen at udveksle minder med fra dengang.

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2011 @ 22:29

      • Er Ditte fra Haslev-kanten? Bregentved havde da vist et egetræ i sparekasse-logoet.

        Kommentar af AagePK — 4. oktober 2011 @ 22:55

        • Nej, jeg er godt nok fra Holte-kanten, men jeg tror en del sparekasser bruge det egetræ som logo. Så vidt jeg husker kunne man også få den slags sparekasser i Bikuben, men bikube-logo – nogle var endda udformet som en bikube, men om de var tidligere eller senere, tjah.
          Her er vist basis for en større ‘glemmer du så husker jeg’-gruppe 😉

          Kommentar af Ditte Fiberfryd — 5. oktober 2011 @ 18:06

  18. Jeg genkender også det meste 🙂 Jeg mener vores sparekasse hed “Landbostandens Sparekasse” Jeg ser tydeligt for mig, stående på skænken, den sølvfarvede ovale sparebøsse med et egetræ.
    Om vinteren snedriver så høje, at vi kunne nå el-ledningerne. Vi kunne løbe på ski og skøjter hver vinter. Somre der var så varme, at skolen lukkede og vi blev sendt hjem.
    Jeg husker også alt det gode vi blev budt, når vi var syge, men jeg husker også at det aldrig havde interesse, og når vi var raske, måtte vi ikke få det 😦

    Kommentar af Pia — 4. oktober 2011 @ 23:01

    • Sådan var det bare. Altid 🙂
      Hmmm – du må have været mere syg end mig, for jeg kunne som regel godt få lækkerierne ned. Og det var ikke fordi, vi pjækkede – der blev skam grundigt kontrolleret, om vi nu var ‘rigtigt’ syge. Måske var det netop fordi vi vidste, at løbet var kørt, når vi var raske igen, så det var bare med at udnytte chancen 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2011 @ 23:09

  19. Nej, forældre lyver eller overdriver ALDRIG! Mine forældre var jo krigsbørn og iiiih, hvor har man måttet høre mange røverhistorier om sultne maver, en indpakket appelsin i julegave og de tusinder af kilometer de gik i bare ben gennem snedriverne for at komme i skole 🙂
    Nogle gange skulle man sandelig ikke tro, at det var i Danmark, de voksede op!

    Jeg kan huske, at jeg elskede at være syg om onsdagen.. ikke, at jeg overhovedet kunne finde på at simulere. Men så kunne jeg ligge i sengen og høre De ringer, vi spiller… det var så morsomt og kitsch. Og så kom mormor som regel og passede os – og det var jo skønt!

    Kommentar af Nille — 6. oktober 2011 @ 11:03

    • Hahaha – tænk, har dine forældre virkelig prøvet at bilde dig sådan noget ind? Det kan de da ikke være bekendt – godt at de overdrev, så det kan forstås 😉 (Bortset fra, at der jo rent faktisk var to meget strenge vintre under krigen).
      Nå så du var til Jørn Hjorting engang – det ville jeg nok ikke lige have gættet 🙂 Men at du kunne lide, at mormor kom – se det kan vi lide at høre 😀

      Kommentar af Ellen — 6. oktober 2011 @ 17:11


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.