Hos Mommer

11. august 2011

Mad og vin

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 23:01
Tags: , , ,

Det er der vist et magasin der hedder, ikke? Dette indlægP1050154 har ikke noget som helst med det at gøre…

Merete (søster) og jeg havde aftalt, at hvis hun plukkede en masse paradisæbler og afkogte saften, så skulle jeg komme på gården og få lavet gele ud af den saft. Hun udførte sin del af aftalen i går, og i dag skulle jeg så troppe op med noget sukker og nogle glas. Der var 6 liter saft. Det bliver der altså RIGTIG meget gele ud af, efter man har kogt det op med næsten lige så meget sukker. Men det er også en stor familie, der skal forsynes.
I formiddags ringede Bodil (yngste søster) og meldte sin ankomst. Med sin yngste datter. Merete har sine to yngste børn boende her i sommerferien, og da jeg ringede efter John, kom vi op på otte personer. Vi fik aftalt, at Bodil medbragte Amalie, en flaske rødvin og to geleglas. Merete havde fire kg sukker og en halv million geleglas. Og lidt vin. Jeg kom med en yderligere en halv million geleglas, ekstra sukker og geleringsmiddel, så lige pludselig havde vi alt, hvad der hører til en professionel æblegeleproduktion plus et måltid mad, fordi jeg medbragte resterne af stegen fra i går og ingredienserne til en pastasalat. Merete sendte sin mand i byen for at købe ind til en grøn salat.

Det blev det, man kunne kalde en aftalt, improviseret sammenkomst – noget, vi er ret gode til. Alle bidrager med et eller andet, og vi endte med at spise et glimrende måltid ved 19:30-tiden.
Ellen lavede gele (billedet viser en lille del af dagens produktion), dressing til både pasta- og ‘almindelig’ blandet salat og hersede i det hele taget rundt med folk som en anden Matador-Laura. Bodil vaskede op og Malle og Annemarie hhv. snittede grønt og dækkede bord. Merete sad med sin pc og klarede et akut problem, der blev ringet om fra hendes arbejde. Der var på én gang kaos, hygge og snak i køkkenet, men det hele gik op i en højere enhed til sidst; der blev råbt “VÆRS’GO’ – DER ER SERVERET!”, hvilket fik de tre mandfolk til mirakuløst at dukke frem fra et eller andet ølskjul, og så vi sad vi ellers alle og hyggede ved spisebordet i en rum tid – det var rigtig dejligt at være sammen med hele tre fra den yngre generation på én gang.

Stegen fra i går … den var ikke helt lille, så der blev en masse til overs. For det første bliver resultatet altså bare supergodt med lang-langtidsstegningen, og for det andet er stegen stadig smukt, smukt lyserød også et døgn efter, så bortset fra, at den selvfølgelig var kold, var den stadigvæk aldeles lækker og så delikat ud. Man skal ikke prøve på at varme den op, for så bliver den grå og smager af … ja… opvarmet kød, såmænd, hvilket ikke er specielt lækkert. Og kold steg er slet ikke så ringe endda…

Det var maden. Men var der ikke også noget med noget vin?
Jo, men det er en helt anden historie.
Min søde chef vil gerne takke hele sit område for den store indsats, alle har ydet gennem lang tid. Det vil han gøre ved, efter et orienterende møde, at give alle medarbejdere to flasker vin og et lille trykt skriv, hvor han takker for deres store arbejde.
Gæt hvem der fik en opgave…
25241300[1]Jeg kørte i dag til Philipson Wine i Kokkedal for, i samarbejde med dem, at finde to til lejligheden passende flasker.
Den søde kvinde, der hjalp mig, spurgte, efter et par overståede formaliteter omkring faktureringen, om jeg kendte ham, der skulle have vinen… til hvilket jeg bare smilede skævt til hende og svarede, at ja, jeg kendte faktisk alle 110, men at det jo ikke gjorde opgaven nemmere… hvorefter hun grinede højt og undskyldte, at hun vist ikke lige havde slået hjernen til endnu, for jeg havde jo sådan set sagt, at jeg skulle have 2 x 110 flasker vin.

Den ene af de to flasker blev vi hurtigt enige om; den anden diskuterede vi meget og længe. Det drejede sig om en vin – eller rettere to vine – fra Patagonien (hvor det i teorien burde være umuligt at dyrke druer, men det er en helt anden tredje historie).
Efter 10 minutters snak frem og tilbage sagde hun: “Helt ærligt… vi trækker dem da bare op begge to, så kan du smage dem – det gør det nemmere at vælge.”
Det gjorde hun, og jeg besluttede uden et sekunds tøven for den viste vin. De var begge gode, men denne var bedst. Billedet er fra Philipsons hjemmeside, men jeg er sikker på, at de ikke sagsøger mig for at bruge det. I øvrigt er billedet ret dårligt…
Det var vinen til gengæld ikke – de var begge gode, men denne var som sagt helt fantastisk. Stor. Flot. Fyldig. Den eksploderede i munden på mig. Årh, hvor den var god. Den kunne snildt koste meget mere end 70 kroner, men det sagde jeg ikke højt…
Jeg håber sandelig, at mine kolleger vil være enige med mig – ellers kan de bare give mig resten af flasken … klager modtages med glæde …

Jeg fik de to åbnede flasker med hjem. Hun kunne ikke bruge dem til noget, sagde hun, så dem kunne jeg lige så godt få. Fedt! To eminente flasker vin, minus ½ dl. Ingen klager herfra. De ryger med til weekenden i Sverige. Hvor er det dog ærgerligt, at vi ikke skal have gæster denne gang Engel

Reklamer

26 kommentarer

  1. Denne vingård ved verdens ende har en af de bedste vine, jeg nogensinde har smagt, jeg kan desværre ikke huske navnet, men den koster noget mere end de 70 kr, så det er nok ikke den, du har købt. Herhjemme ligger kasser med vin fra Philipsons vine fra netop denne vingård.
    Skønt med sådan en sammenkomst, og det har da været noget af en steg, når du kunne bespise 4 den ene dag og 8 den næste. Eller også er I småtspisende 🙂

    Kommentar af Lene — 12. august 2011 @ 6:02

    • Hvor sjovt, at du kender den vingård 🙂 Jeg tør slet ikke tænke på, hvor god din vin må have været, når de kan præstere det, jeg smagte i går, til 70 kr… Det bliver vist et længerevarende bekendtskab fra min side 🙂
      Stegen vejede 1,9 kg, men pastasalaten mættede meget i sig selv; og en skive kød er en skive kød, uanset om den er tyk eller tynd, og jeg skar det tyndt ud 😉 (Der er intet svind ved denne stegemetode).

      Kommentar af Ellen — 12. august 2011 @ 7:47

  2. Det lyder vel nok hyggeligt – begge dele, hver på sin måde!

    Kommentar af Rasmine — 12. august 2011 @ 6:59

    • Det var det 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. august 2011 @ 7:49

  3. Sikke en produktion af gelé, det må da kaldes samarbejde…Eller, jeg kan se dig for mig med rødternet tørklæde og træske i hånden dirigere med dine tropper.;-D En god fredag til dig..

    Kommentar af Rejen — 12. august 2011 @ 8:12

    • Hehe, kan du se det for dig? Ja, jeg var vel selv ude om det, da jeg refererede til Laura…
      En rigtig god fredag til dig også – den tegner foreløbig godt rent vejrmæssigt 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. august 2011 @ 8:29

  4. Interessant læsning de sidste par dage, ligesom Max Kvalimads overvejelser om langstidsstegning er det. Forrådsfabrikeringen er da vist det man kan kalde foretagsomhed. Chefen har forstået ledelsesprincippet “Det der belønnes bliver gjort”. Håber ikke de gode flasker med den manglende ½ del i hver får for meget rystetur til Sverige, så iltningsprocessen gør det til en lidt mindre fornøjelse af drikke vinen. God weekend.

    Kommentar af Jørgen — 12. august 2011 @ 9:02

    • Prøv metoden, Jørgen – det bliver godt!
      Min chef hører til blandt de bedste, er jeg helt sikker på 🙂
      Flaskerne mangler ikke halvdelen – de mangler tilsammen ½ deciliter – heldigvis kun… de blev proppet godt til, så jeg satser på, at de kommer til at lide af iltmangel under transporten 🙂
      God weekend til dig også.

      Kommentar af Ellen — 12. august 2011 @ 9:11

      • Ikke smart at skrive dl som del – jeg var godt klar over det lille “svind” i flaskerne.

        Kommentar af Jørgen — 12. august 2011 @ 12:53

        • Okay – jeg blev bare i tvivl om du havde misforstået det 🙂

          Kommentar af Ellen — 12. august 2011 @ 13:38

  5. Det lyder hyggeligt med sådan en improviseret familiesammenkomst – billedet af Matador-Laura siger det hele for mig; det er ren råhygge!

    Jeg kan huske, at min farmor lavede paradisæblegelé – men det var forsvundet langt tilbage i tågerne. Jeg har ikke smagt det i årevis; hernede spiser man syltetøj – eller gelé, men så bruges den jo mest til salt mad… foie gras, vildt, gedeost osv.

    Hav en god dag!

    Kommentar af Nille — 12. august 2011 @ 9:41

    • Det er næsten altid hyggeligt med improviserede sammenkomster 🙂
      Æblegele kan anvendes til mange ting – de unge er også ved at finde ud af dens fortræffeligheder, så vi skal lave større og større portioner for hvert år…
      God dag til dig også.

      Kommentar af Ellen — 12. august 2011 @ 10:01

  6. Ja det er da godt nok smadder synd I skal sidde deroppe og trækkes med den vin helt alene.. Hmmm vi kan nok ikke nå derop før mandag eller tirsdag, men I kunne faktisk godt lige køre omkring huset i skoven og sætte flaskerne i en pose ved døren, hvis det sku’ være.. 😀 ja altså kun hvis det er næsten fulde flasker, de tomme har vi rigeligt af..

    Kommentar af Inge — 12. august 2011 @ 9:51

    • Haha, Inge… havde I bare været i Sverige denne weekend, så havde vi med største fornøjelse delt vinene med jer. Nu tror jeg nok, vi drikker dem selv 😉

      Kommentar af Ellen — 12. august 2011 @ 10:03

  7. og forresten.. jeg var selvfølgelig oppe i London Eye, men kan af en eller anden grund ikke få lov at publicere indlægget..

    Kommentar af Inge — 12. august 2011 @ 9:52

    • Underligt… men London Eye er en storslået oplevelse – især hvis man er heldig at have god sigtbarhed.

      Kommentar af Ellen — 12. august 2011 @ 10:04

  8. Herlig.
    Det er på tide å finne frem saftkokeren, forstår jeg. Det er så enormt mye epler i sommerheimen i år. Og de skal jo brukes til noe (utenom å la noen henge igjen til rådyrene) og eplegele hører med til ettersommerens sysler.
    Takk for hyggelig lesning.
    Ha en god dag 🙂

    Kommentar af mormor — 12. august 2011 @ 13:19

    • Ja, det er nu, det skal være, inden æblerne bliver helt modne, så vi kan udnytte det naturlige geleringsmiddel i dem.
      Velbekomme og en god dag til dig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. august 2011 @ 13:39

  9. Hvor er det dog et appetitligt og dejligt billede af dine geleglas – og så lyder jeres improviserede sammenkomster skønne. Jeg kan lige se dig for mig som en anden Laura – hun var altså også skøn!

    Kommentar af Stegemüller — 12. august 2011 @ 20:08

    • Ih tak 🙂 Det er altid hyggeligt, når vi pludselig finder sammen af en eller anden grund.
      Jeg har ikke spor imod at blive sammenlignet med Laura – i visse situationer 😉

      Kommentar af Ellen — 12. august 2011 @ 20:33

  10. De vine jeg har smagt fra Philipson, kan man heller ikke klage over 😉

    Det er nogle år siden jeg har lavet paradisæblegele, og også de hele syltede paradisæbler med stilk, som er så smukke når man skal pynte desserter 🙂 Haven og naturen byder på meget mere end vi kan nå at spise, så der bliver vekslet lidt mellem udvalget hvert år.

    Kommentar af Pia — 13. august 2011 @ 10:55

    • Hos Philipsons Wine hører kun ganske få til i den billige ende, hvilket selvfølgelig afspejler sig i kvaliteten af det, man drikker 🙂
      Syltede, hele paradisæbler? Det har jeg hverken prøvet eller set, men jeg kan sagtens se for mig, at det vil være ret blæret at pynte desserter med dem. Ku’ man få en opskrift på lørdag, mon?
      Vi laver heller ikke det hele hvert år, men veksler også.

      Kommentar af Ellen — 13. august 2011 @ 11:18

      • Det kan du godt Ellen, men du kan også slå op i din “Den grønne Syltebog” 😉

        Kommentar af Pia — 13. august 2011 @ 11:24

        • Nårhh – ja den ved du jo, at jeg har 😉

          Kommentar af Ellen — 13. august 2011 @ 12:20


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.